11. mar 2000 kl 12:56
Jeg har nogle gode råd til hvordan man kan slippe af med muldvarpe og mosegrise, man skal lægge gift ud i gangene. Det hjælper ikke at lægge døde fisk ned i skudene.
Det eneste man kan være HELT sikker på ved den fremgangsmåde er, at man får dobbelt så mange skud - det lugter jo grimt, så muldvarpen laver bare nogle nye gange, med flere skud tilfølge.
Probelmet er bare, at giften ikke kan købes ret mange steder.
13. mar 2000 kl 08:01
Kære Morten
Som økologisk havebrugskonsulent støder jeg ofte på problemet. Gift er ikke at tilråde. Derimod gælder det om at gøre området utiltrækkende. Det sker ved at skabe et stærkt lugtende miljø. Plant korsvortemælk omkring, eller hæld urin i gangene. Der findes flere gamle husråd med bl. a hvidløg, Gyvelgrene, thuja, nedgrave flasker med halvdelen stående over jorden (tuden). Effekten af disse er ikke entydige. Det er også brugt at lægge døde dyr i gangene, evt de, der er fanget i fælder.
Vh. Henrik Ahlmann
11. sep 2011 kl 13:30
....bare ind til naboen med dem...FLOT!
11. sep 2011 kl 13:45
Kære Morten
Som økologisk havebrugskonsulent støder jeg ofte på problemet. Gift er ikke at tilråde.
11. sep 2011 kl 14:31
Kære Morten
Som økologisk havebrugskonsulent støder jeg ofte på problemet. Gift er ikke at tilråde.
Hvorfor ikke?
Iøvrigt findes der jo også fælder. De virker hvis man forstår at sætte dem rigtigt op.
Mosegrise og mulvarpe gasses med SO2. Tilkald skadedyrsbekæmperen.
11. sep 2011 kl 17:00
Kære Morten
Som økologisk havebrugskonsulent støder jeg ofte på problemet. Gift er ikke at tilråde.
Hvorfor ikke?
Iøvrigt findes der jo også fælder. De virker hvis man forstår at sætte dem rigtigt op.
Claus, mon ikke Henrik er ligeglad - du kommenterer et 11 år gammelt indlæg...
11. sep 2011 kl 21:31
Det er godtnok en gammel traad. Men naar der nu alligevel er taget hul paa den, vil jeg bidrage med fölgende:
I tidligere tider brugte jeg en bil til at bekämpe muldvarpe i haven. En slange i udstödningen og den anden ende ned i muldvarpegangen. Med godt resultat.
Men saa kom katalysatorerne, og saa gik den ikke längere. Udstödningen blev saa varm at den smeltede slangen eller brändte den af.
Saa kan man narurligvis bruge fälder, men det kan väre vanskeligt. En fälde skal anbringes meget omhyggeligt. Og saa skal man for det förste väre heldig at en mulvarp ikke netop er ved at udvide gangsystemet i närheden af fäldehullet, fordi materialetransport i gangen hvor muldvarpen skubber lös jord foran sig vil medföre fejludlösninger af fälden.
Og for det andet kan et gangsystem väre beboet af flere/mange muldvarpe og en enkelt fanget muldvarp betyder ingenlunde at man er blevet dem kvit.
Jeg gik derfor over til at lave papircylinderpakker fyldt med en blanding af lige dele kaliumklorat og svovl. Dette bränder udmärket af i gangene. Jeg bruger elektrisk tänding. Et lille stykke konstantantraad eller en tynd jerntraad for enden af en alm. elledning er nok.
Fordelen ved elektrisk tänding er at man kan tätne nedgravningshullet (og de andre overfladehuller i gangsystemet) grundigt för man fyrer af, og at man om nödvendigt kan fyre pakker af flere steder i gangsystemet paa engang uden at aabne for lufttilgang.
Der findes färdiglavede muldvarpepatroner i handelen her hvor jeg bor, men de skal tändes direkte med en kort lunte og bränder hurtigt og kraftigt af uden at man kan naa at lukke hullet ordentligt, og gasfyldningen af gangsystemet bliver derfor ikke effektiv.
Jeg vil dog tilföje at den nävnte blanding af kaliumklorat og svovl skal man nu nok ikke blande for store portioner af paa een gang. Blandingen kan - men dog kun med en kraftig tändladning - bringes til at eksplodere brisant.
Jeg ville tro at den kraftige giftvirkning af forbrändingsgassen ville man nok ogsaa kunne opnaa ved at bruge en blanding af natriumklorat og svovl. Men det giver en mere ustabil blanding. Med natriumklorat vil der väre större fare for selvantändelse. Vil f.eks kunne tände hvis blandingen kommer i beröring med strygefladen paa en tändstikäske.
