Synker mit hus?
Hej bygningsingeniører
Jeg er kun kemiker og har meget lidt forstand på fundamenter, sætningsskader og statiske beregninger, så søger hjælp fra en kyndig kollega :-)
Overtog for lidt over et år siden et hus ("murermester villa" i tidlig bedre byggeskik fra 1918), hvor der i det ene kælderrum er store revner i kælderen. Tilstandsrapporten konstaterer blot at der er revner og klassificerer det som en K2'er uden nogle yderligere bemærkninger. En K2'er tolker jeg som der vil kunne trænge vand mm. op gennem revnen, men huset vil blive stående (ingen skade på andre bygningsdele).
Revnerne løber ca. 1 m fra væggene og stråler ud til hvert hjørne, som jeg lidt ubehjælpsomt har skitseret her http://i.imgur.com/4L2QF.gif og her http://i.imgur.com/dVtEm.jpg
Der er mellem 20 og 55 mm niveauforskel fra midten af gulvet og ud til murerene. Største revne og niveauforskel er i det nord-øst vendte hjørne af huset. Ydermurens fuger falder også ca. 20-25 mm fra det punkt der svarer til det nord-vest vendte hjørne til det nord-øst vendte hjørne af rummet. Langs den østvendte mur ser der ikke ud til at være noget fald...
Se flere billeder her:http://imgur.com/a/loeG6
Så spørgsmålet er hvorfor det er revnet? Synker dette hjørne af huset og hvorfor? Kan jeg regne med at det er en gammel skade eller vil det blive ved at synke?
I resten af kælderrummene er der ifølge tidligere ejer gravet 30 cm ud. Ca. 50-100 mm grus, 200 mm isolering. Derpå gulvvarme og klinker.
Jeg vil selvfølgelig gerne have det samme (og helst også et korrekt kapilærbrydende lag) i det sidste rum, men hvis der skal graves ud så dybt kommer jeg måske under fundamentets dybde og så kan det gå hen at blive en rigtig dyr fornøjelse! Kan jeg grave et lille stykke ud og se hvor dybt fundamentet stikker ned eller hvad bør jeg gøre?
Jeg er godt klar over at alt dette nok er lettest at besvare for en der er på stedet og kan lave små prøveudgravninger osv... Google har bare for en gang skyld fejlet i at være behjælpelig med at finde en med de rette kompetencer, så hvis nogen kan anbefale en der er villig til at tage til Kalundborg og kigge på sagen kan det også hjælpe mig :-)
Der er også lidt små-revner (1-2 mm tykke) flere steder i huset, som jeg har fået lappet. Så må vi se om de kommer igen...!
På forhånd tak.
Nikolaj





