Skoldende vand i vandhanen
Hej,
Min kæreste og jeg bor til leje i en ældre ejendom hvor der er 2 andre lejere. For en uges tid siden forsvandt vandtrykket pludselig en dag jeg skulle til at vaske op. Vandet blev gult (formentlig af okker) og efter nogle timer da trykket var tilbage og vandet rent så var vandet skoldende og har været det lige siden. Desuden så er der nu ingen varmt vand ca. efter kl 20 om aftenen. Udlejeren kommer med en søforklaring om at det er fordi der er nogen i ejendommen der bruger meget varmt vand at der derfor ikke er varmt vand om aftenen og samtidig siger han at den står på en aftenindstilling som skulle gøre at der er mindre varmt vand til rådighed. Det giver dog ingen forklaring på hvorfor vandet pludselig er skoldende.
Jeg frygter for at mine nevøer eller niecer en dag skolder sig på vandet og desuden så er det uacceptabelt ikke at kunne vaske op eller gå i bad efter kl 20:00.
Kan I hjælpe med en forklaring og give mig lidt mere at gå til udlejeren med?





