Fugt i huset - hvad kan man gøre?

Hej

Vi har hele året haft problemer med fugt i vores murstenshus fra 1920. Det er et fænomen af nyere dato. Ud over vandskader ifm sommerens regn kommer der mere og mere skimmel - sort, grønlig - det breder sig i hjørner, inde i skabe og på vægge, som ikke er hulmursisolerede. Jeg vasker med Rodalon, lufter ud (selvfølgelig), og der er egentlig ikke nogen gener af det. Men dels er det ikke kønt at se på, potentielt sundhedsskadeligt, dels bliver det værre og værre.

I et sommerhus, jeg 'kender' er der for et par år siden blevet monteret en Solar Venti, som aldeles har fjernet den fugt-lugt, som ellers var i huset. Ville en sådan en kunne hjælpe på fugten i vores hus? Er der andre muligheder, fx noget luft-varmepumpe - eller hvordan? Almindelig udluftning er ikke rigtig tilstrækkelig, synes jeg.

Re: Fugt i huset - hvad kan man gøre?

Lyder som om det meget fugtige efterår har medvirket. Luften var jo så fugtig at det ikke har givet meget at lufte ud. Der kan have sat sig meget fugt i murene.
Solarventi lyder fornuftig særligt måske sammen med en forøget temperatur i huset.
En anden mulighed er en varmepumpedreven lufttørrer, som kondenserer fugten ud, og samtidig giver lidt varme.
Køb en fugtmåler og et infrarødt termometer og tjek om væggene nogle steder når kondenspunktet. På nettet findes kurver over vandindhold versus temperatur og relativ fugtighed.
Forhåbentlig har i ikke malet murene udvendigt, det er farligt, særligt hvis de er blevet hvide.

Kontakt en bygningssagkyndig/håndværker

- og få tjekket dit hus. Det kan hurtigt blive en bedre investering end indkøb/leje af diverse maskiner som kun sløre problemet ved at fjerne symptomerne.

Re: Fugt i huset - hvad kan man gøre?

Hvilke vandskader har I haft?

Det lyder lidt som om, at der stadig tilføres huset meget ny vand / fugt. Et taget 100% tæt?

Er der nogle steder med våd isolering fra de vandskader du nævner?

Er huser med eller uden kælder? 1 eller 2 etager? Støbte gulve med gulvarme eller trægulv på beton, eller trægulv på strøer?

Prøv at give en lidt mere detaljeret beskrivelse af huset, evt de steder i huset hvor det er værst, og der hvor det startede.

Efterisoleret?

Er der blevet efterisoleret, opsat dampspærre eller andet som kan have medvirket til at nedsætte ventilationen?

Flere detaljer - kommentarer

Tak for jeres input. Ja, problemet er først kommet i år, så det har sikkert nok noget med den generelt øgede fugtighed at gøre.

Huset er af murmestertypen med kælder, stue og 1. sal. Søbt gulv i kælder, gulv på strøer i resten af huset. Hulmur uden så meget 'hul', som man ville lave i dag - den er efterisoleret der, hvor muren ikke er massiv. Det er steder med massiv mur, problemet især er - ikke alle steder, men flere steder. Skimmelsvampen findes bla. på muren indvendig i husets nordvestlige hjørne i såvel stue som på 1. sal. Det ene rum er en garderobe (tidligere wc), det andet er et wc med håndvask. Dvs teknisk set et vådrum. I badeværelset i kælderen er problemet massivt, især over brusenichen. Det er forståeligt - her udlufter vi og har elektrisk ventilation ....

Den ydre maling - jeg ved ikke, om den kan skabe problemer, men har været opmærksom på problemet. Malingen er absolut ikke tæt (den skaller godt og grundigt), men jeg ved ikke, hvad man bør bruge. Oprindeligt var huset kalket, men siden yderbehandlet med alskens forskelligt - intet kan holde i mere end 4-5 år. Farvet mørtel må vi pga fredningsbestemmelser ikke bruge.

Taget er ældre, men helt. Problemet har efter mit bedste skøn ikke noget med taget eller med efterisoleringen dér at gøre. Og nej, ingen dampspærre nogen steder overhovedet efter devisen at det er bedre at kunne have ventilation og utætheder end at lukke damp/vand inde med en spærre, som - med husets konstruktion - aldrig ville kunne blive tæt. Der er da heller ikke våd isolering.

Eneste vandskade til dato var fra regnvejret i sommer. Der trængte vand ind gennem kældervæggen. Jorden omkring huset er heftig lerjord, som kan indeholde rigtig meget fugt. Vi har store træer omkring huset, delvist af samme grund - de kan suge en pæn del af vandet, har vi fået at vide.

Vi har talt med flere forskellige - kloakmester, murer - begge siger, at der ikke rigtig er noget at gøre, og foreslår udluftning. Mit indtryk, hvilket de begge også bekræfter, er, at ingen rigtig ved, hvordan man skal tackle disse problemer.

Det, der får mig til at tænke på Solar Venti (eller noget endnu bedre (hvad evt.?)) er, at der får man i samme omgang ventilation + varmere luft.

Jeg søger gerne råd hos en ekspert, hvis jeg kan finde en, der ved, hvad han/hun taler om. Det er ikke så let, har jeg konstateret.

Solarventi

Du skal indse, at man skal starte et eller andet sted. En Solarventi er et godt udgangspunkt, som via sit arbejdsprincip er lovende og ikke koster alverden. Men se at komme i gang. Ellers bliver du hængende i spekulationer ;-)

Ohhh ...

He, he - dér ramte du vist hovedet på sømmet. Jeg har faktisk spekuleret i årevis! Solar Venti - here I come!

Byggesagkyndig - NU!

Du skal få huset gennemgået af en byggesagkyndig således at ÅRSAGEN... kan klarlægges.
Når årsagen er kendt kan der gribes RIGTIGT... ind i samråd med den byggesagkyndige.

Alt andet er spild af tid penge og helbred.

Re: Flere detaljer - kommentarer

Jeg tror du skal være meget opmærksom på den udvendige maling. En af mine tidligere kolleger havde store problemer pga. udvendig maling som var diffusionstæt og udgjorde en dampspærre på den forkerte side, dvs. den spærrer fugten inde i muren. Den skallede også af. Uanset hvad der står på malerbøtten, så er ingen maling lige så åben som kalk. Hans løsning var (efter flere år) at tage det sure slid og skrabe al udvendig maling af og kalke i stedet. Det hjalp.

Hvad kælderen angår, så må du regne med at fugtig luft og kolde vægge vil give fugtproblemer. Vi bruger en elektronisk affugter af varmepumpe typen i sommerhalvåret, det har stort set løst vores problemer, men koster lidt strøm. Vi har aldrig haft fugt i kælderen i vinterhalvåret, nok på grund af naturgasfyret.

En Solarventi kan måske hjælpe. Den affugter ikke luften, men varmer og udskifter den. En Solatventi kan køre efter to forskellige principper: enten varme og indblæse udeluft, eller cirkulere og varme indeluften. Opvarmningen vil nedbringe den relative luftfugtighed, men ikke den absolutte. I vinterhalvåret vil indblæst og opvarmet udeluft få en lav relativ fugtighed.

Endelig kan du overveje indvendig efterisolering med dampspærre på den indvendige side. Det har jeg gjort i vores hus, og vi har ikke haft kolde og fugtige vægge siden. Men få løst de andre problemer først.

Mvh. Peter

Re: Flere detaljer - kommentarer

Den ydre maling - jeg ved ikke, om den kan skabe problemer, men har været opmærksom på problemet. Malingen er absolut ikke tæt (den skaller godt og grundigt), men jeg ved ikke, hvad man bør bruge. Oprindeligt var huset kalket, men siden yderbehandlet med alskens forskelligt - intet kan holde i mere end 4-5 år. Farvet mørtel må vi pga fredningsbestemmelser ikke bruge.

Uden at give malingen skylden, kan jeg sige at jeg har haft tilsvarende problemer. Huset er pudset gasbeton, og vi malede det pænt hvidt.
Efterhånden dukkede mørke skjolder op i hjørner og ved paneler. Årsagen var tofold. Malingen gjorde væggen mere tæt på den udvendige side, og muren blev ikke varmet op af solen om sommeren. Resultatet var øget fugt og dårligere isolering, en dødsspiral.
Min løsning blev udvendig isolering, og det har hjulpet rigtig godt.

Re: Flere detaljer - kommentarer

Uanset hvad der står på malerbøtten, så er ingen maling lige så åben som kalk. Hans løsning var (efter flere år) at tage det sure slid og skrabe al udvendig maling af og kalke i stedet. Det hjalp.

Helt korrekt Peter :-)
"Det sure slid" klares nemmere med det rette værktøj, hvilket man ikke kan købe i byggemarkedet, men er nemt at fremstille selv.
På et brædt, af en dimension der passer til ens fysik, sømmer man ølkapsler på så tæt de kan sidde næsten. På den anden side kan man evt. montere et håndtag.
Så har man et kradse brædt der vil noget. Kan man ikke holde lyden ud så brug høreværn. Man behøver ikke nødvendigvis at skrabe det hele af, blot sørge for at en rimelig stor %del af væggen kan ånde og der ikke er for store sammenhængene plamager af den maling der lukker for fugten.

Kapslerne bliver slidt, men så skal der bare drikkes flere bajere.
Alternativt kan man ty til sandblæsning, hvilket ikke er så dyrt som man kunne tro, men ulempen er så, at der højest sandsynligt skal pudses forfra på den rå sten. Kan man nøjes med at komme ind til den oprindelige kalk, så er det det bedste. Skal der pudses forfra SKAL det være med en ren kalkmørtel UDEN cement i. Dels ånder det langt bedre, dels binder kalken langt bedre.

Kalkning er en kunst for sig.
Først og fremmest skal der bruges lagret kulekalk - IKKE stampet kalk.
Opskriften på korrekt kalkning (hvilket er vigtigt hvis det skal holde) er der skrevet en sang om til melodien fra peberkagabagesangen. Jeg kan desværre ikke finde den, men jeg fandt teksten her: http://www.bygningskultur.dk/M...isen

Du har fuldstændig ret i at dit hus skal kunne ånde Marianne.
Det kan din hud også, men dit hus har fået en regnfrakke på, i.f.a. den tåbelige maling som har ødelagt så mange kønne gamle huse.

Som Peter skriver "uanset hvad der står på dåsen", og jeg vil tilføje - uanset hvad den rare mand i byggemarkedet siger - så duer sådan noget som f.eks. Cempexo ikke. Det er godt nok rimeligt diffusionsåbent ved 1 lag, men efter 2. og især 3. lag, kan man lige så godt putte huset i en plasticpose. Fugt har svært ved at komme igennem flere lag efter hinanden.
Kalk bliver ved med at være eet lag, uanset hvor mange gange du kalker, da en ny påsmøring går i direkte forbindelse med det foregående.

Gå i gang med at skrabe så tidligt i foråret som muligt, så murene kan tørre mest muligt i forårsluften og du kan få kalket på det rette tidspunkt, da væggen hverken må være for våd eller for tør. (Normalt inden pinse).
Regn med, at det kan tage flere år inden væggene er tørret helt ned til et naturligt ballancepunkt.

I mellemtiden kan du gøre en del for at afhjælpe problemet akut.
Flyt din gaderobe et andet sted hen, så der kan komme luftcirkulation til væggen.
Tøjet virker som en meget utæt indvendig isolering, så væggene bliver endnu koldere og fugten i luften vil kondensere.
Store skabe og lign. opad kolde ydervægge bør også flyttes.
Vådrum i den koldeste ende af huset er heller ikke smart, men vanskeligere at ændre.
Sørg for kraftig udluftning når der bades i kælderen. Sæt evt. en brusekabine op som slutter rimeligt tæt og har udsugning direkte til det frie.

P.s. Er der nogen der nogen sinde har set cempexso eller plasticmaling udvendigt på et ældre hus benævnt som en K3 på en tilstandsrapport ?
Det burde efter min mening være et lovkrav med strafansvar hvis det svigtes.

Ventillation

Gad vide, om der på et tidspunkt er sløjfet nogle murventiler eller andre ventillationsåbninger i huset?

Jeg ville i alt fald overveje om ikke det var en ide, at få tjekket det eller få etableret noget mere ventillation.

Rådet om at få en byggesagkyndig på besøg er nok ikke helt tosset.

byggesagkyndig

Ditto ang. rådet om at få en god byggesagkyndig på besøg.

Hvis jorden omkring huset generelt er vådere end sædvanlig var det måske også en overvejelse værd at få indfræset et fugtværn (det er typisk et stykke stål, der sættes ind i soklen) - murværk kan fungere som en svamp uden.

Re: Flere detaljer - kommentarer

P.s. Er der nogen der nogen sinde har set cempexso eller plasticmaling udvendigt på et ældre hus benævnt som en K3 på en tilstandsrapport ?
Det burde efter min mening være et lovkrav med strafansvar hvis det svigtes.

@ Lars H - mit hus fra 1911 er dels pudset og senere malet med Skalcem's produkter, uden at vi ind til videre har oplevet problemer med dem. Jeg kender ikke cempexo.

Naboen har brugt plastmaling på deres del af huset (dobbethus) og de har problemer med både fugt og afskalning. Skalcem kan falde af, men det sker i så fald i bitte bitte små flager.

Jeg har endnu ikke hørt om at Skalcem produkterne skulle give fugtproblemer på ældre huse?

Vedr. den fugtige kælder. Jeg har selv en sådan, og da det ikke umiddelbart er muligt at etablere et ordentligt omfangsdræn, så har jeg valgt at ventillere fugten væk.

Det er en murgennemføring i hver side af huset's kælder og i den ene er der opsat en 15 watt ventillator koblet til et 24 timer's tænd slukur, som for vores vedkommmende kører 15 minutter hver time, og det gør en kæmpe forskel.

Hvis der skal bruges en solarvent, skal I nok have en til kælderen og en til stueetagen på huset. Husk også, at der skal være en ventillationsåbning modsat solvarventien, så den "gamle" luft kan komme ud.

Ekstra ventilation og af med malingen

Tak for rådene. Indtil videre er det blevet til, at vi får sat en del kraftigere ventilation op i kælderen. Solarventi-installatøren mente ikke, at den placering, SV'en kunne få, ville give særligt stort udbytte, men tilrådede kraftig ventilation placeret således, at kælderen ventileres igennem diagonalt. Det lyder i mine ører fornuftigt, så dér starter vi.

Ligeså at passe på i garderobe, med store skabe etc. Men det gør vi nu i forvejen. Måske er det en ide også at montere ventilation i det tidligere wc-rum, hvor der nu er garderobe? Byggemarkedsventilationer har jeg ikke gode erfaringer med (de virker for svage) - hvad kan man købe i stedet og koble til loftlyset?

Maling - puha - jeg orker ikke hvidte hvert år, men jeg orker jo heller ikke at have fugt, i hvert fald ikke pga malingen. Vi må ikke bruge Skalcem, desværre. Så der må vist hvidtes alligevel (men jeg vil brokke mig godt og grundigt imens arbejdet står på!). Jeg tror, jeg prøver på een facade først efter den omhyggelige og grundige anvisning, Lars H gav ovenfor.

Jeg aner ikke, hvor jeg får fat i en god byggesagkyndig. Dem, jeg kender, siger ikke andet, end jeg selv kan læse mig til, og vores boligforening, som har samarbejde med nogle arkitekter, kommer heller ikke i nærheden af noget, der lyder som en løsning - forslagene er mange, men virker ikke specialet overbevisende.

Ekstra fugtspærre af soklen etc. kan jeg følge ideen i, men ikke i dette konkrete tilfælde. Det er pga jordens beskaffenhed - kloakmesteren siger desuden, at det ikke rigtig fører noget med sig. Det er jo så heller ikke gratis.

Indvendig isolering

Jeg vil absolut anbefale en udvendig isolering frem for en indvendig isolering
Se her:
https://byg-erfa.dk/indvendig-...mure
Der er alt for mange problemer med indvendig isolering, men med de restriktioner du har på dit hus, så kan du vel heller ikke få lov til det.

Re: Ekstra ventilation og af med malingen

puha - jeg orker ikke hvidte hvert år

Marianne - at hvidte er noget man gør på lofter og der kan man bruge stampet kalk.
Du skal kalke, med kulekalk, og gør du det rigtigt fra starten, er det ikke noget du skal gentage hvert år !!!
Grunden til at kalkning har fået det rygte, at det skal gøres hvert år skyldes netop, at byggemarkederne bilder folk ind, at kulekalk kun er noget man bruger på kirkerne.
Det gør man ganske rigtigt, for fredningsstyrelsen og kirkeministeriet har folk der har forstand på den slags, og ikke penge til, at der skal sættes stilladser op om alle vores kirker hvert år.

Du bør også kigge efter, at jorden ikke når op til murværket nogen steder, og hvis det gør, så grav af. Måske kan et omfangsdræn gøre gavn til at holde vandet væk fra soklen.

"@ Lars H - mit hus fra 1911 er dels pudset og senere malet med Skalcem's produkter, uden at vi ind til videre har oplevet problemer med dem. Jeg kender ikke cempexo."
Povl, jeg har ikke personligt erfaring med skalcem, men generelt er cementprodukter dårlige til fugttransport, hvilket man kan udnytte til gavn nogen steder og have en værre døje med andre.
Alene det, at antallet af lag spiller en rolle afgør det for mig, for et hus skal jo som regel shines op ind imellem i de år det lever.

Mit bud

Solarventen bør kunne placeres højt på sydvendt tag og så føre den varme luft gennem rør til kælderen. Det kræver kraftigere blæser og upraktiske rør gennem huset, men bør give store resultater. (blæseren kan få strøm fra større solcelle eller fra relæstyret husstrøm)
Blæseren skal være kraftigere i forhold til solvarme-arealet fordi den skal arbejde imod skorstenseffekten.
Røret kan evt. blæse lidt ud i de to nordvest-rum på stueetage og 1.sal, og derved tørre 3 områder på een gang, hvilket kræver en endnu større solarvent. Fordelingen styres af justérbare ventiler nederst i de forskellige rum.

Det er en special-løsning som SolarVenti næppe ønsker at udføre, men der bør findes ingeniør-entreprænører som kan den slags.

De almindelige udsugnings-ventilatorer kan fås som fugt-styrede og/eller tids-styrede. Måske skal de bare køre længere tid efter badning for at banke RF ned. Men skaf RF-målere så I i det mindste ved hvad niveauerne er; de simple analoge koster 100kr.

Hvis huset har en slags fredning, kan man måske omgå fredningen ved at lave udsmykning af udvendig isolering - det er vel tilladt at hænge en træplade med motiv op på nordvest-hjørnet. At der så kan sidde isolering under pladen er uvedkommende for uvedkommende.

I bør også kigge på jeres fugt-produktion. Kilderne er især bad, tøjvask og madlavning.
Så bare sid stille, spis raw food og lad være med at vaske jer selv og jeres tøj, så er alle problemer løst ;-)

Træer

Vi har store træer omkring huset, delvist af samme grund - de kan suge en pæn del af vandet, har vi fået at vide.

Der er mange gode forslag i de tidligere indlæg.

Jeg bemærkede, at ingen har nævnt jeres træer, hvorfor jeg her vil henlede opmærksomheden på, at hvis fugten er af nyere dato (som anført), samtidig med at træerne (har vokset sig store) skygger mere for huset, kan en del af problemet måske findes her.

Skimmelsvampen findes bla. på muren indvendig i husets nordvestlige hjørne i såvel stue som på 1. sal.

I bør nok især kigge på det træ (de træer), der formodentligt står på vestsiden af huset.

Stedsegrønne træer gør problemet værre, da de også blokerer for den smule opvarmning, der fås fra solen, i forårs- og efterårsmåneder.
(Læs: Der bør vælges løvfældende træer)

Personligt tror jeg at træernes drænene egenskaber er overvurderet; men det afhænger selvfølgelig af de lokale forhold.

Men ellers, som andre også er inde på, kan problemet sikkert løses ved at forbedre et eller flere betydende forhold - især da problemet åbenbart ikke har eksisteret i en længere årrække.

En forbedring for meget ødelægger jo ikke noget, så gå på med krum hals. ;o)

Rådgivere

Teknologisk institut eller Force technology har de folk der skal til eller kan måske henvise til nogle.

http://www.teknologisk.dk/ydel...4680
http://www.forcetechnology.com...ger/

Igen - det er vigtigt at klarlægge årsagerne inden man griber til løsninger.

Re: Rådgivere

Igen - det er vigtigt at klarlægge årsagerne inden man griber til løsninger.

Nogle gange er det vigtigere, at det ikke er for dyrt - men ellers har du ret - det bedste er altid at vide, hvad problemet er, og reagere fornuftigt herpå.

Siden Marianne spørger her, er det nok ikke fordi, hun har for mange penge.

At foreslå en ekspertrapport, ser jeg ikke som den store P2P hjælp; men det er selvfølgelig rigtigt, at man kan bruge mange penge, på "løsninger" der ikke hjælper.

Skal vi ikke lade Marianne bedømme, hvad der er det rigtige for hende?!

Re: Ekstra ventilation og af med malingen

I bør også kigge på jeres fugt-produktion. Kilderne er især bad, tøjvask og madlavning.
Så bare sid stille, spis raw food og lad være med at vaske jer selv og jeres tøj, så er alle problemer løst ;-)

Glemte du ikke, at vi helst heller ikke skal ånde?

'Desværre' rummer husholdningen også to teenagere. Sådan nogen bader som søløver ...

Marianne - at hvidte er noget man gør på lofter og der kan man bruge stampet kalk

Du skal kalke, med kulekalk, og gør du det rigtigt fra starten, er det ikke noget du skal gentage hvert år !!! .

Nåja - det med at hvidte er inde og kalke ude vidste jeg jo godt :-)

Hvor skaffer man kulekalk? Byggemarkedet er jo så ikke leveringsdygtig, antager jeg ?

Det gør man ganske rigtigt, for fredningsstyrelsen og kirkeministeriet har folk der har forstand på den slags, og ikke penge til, at der skal sættes stilladser op om alle vores kirker hvert år.

God pointe!

Du bør også kigge efter, at jorden ikke når op til murværket nogen steder, og hvis det gør, så grav af.

Det gør jorden ikke - der er 60 cm til mur

I bør nok især kigge på det træ (de træer), der formodentligt står på vestsiden af huset.

Stedsegrønne træer gør problemet værre, da de også blokerer for den smule opvarmning, der fås fra solen, i forårs- og efterårsmåneder.

Træerne - birketræer - står på østsiden, og heldigvis er al vores fugt på vestsiden. Jeg ville næsten hellere brække en arm end at fælde vores træer!

Nogle gange er det vigtigere, at det ikke er for dyrt - men ellers har du ret - det bedste er altid at vide, hvad problemet er, og reagere fornuftigt herpå.

Siden Marianne spørger her, er det nok ikke fordi, hun har for mange penge.

Det er nemlig rigtigt!

Nedløbsrør

Har selv haft fugt i kælderen, og følgende løste det hos os.

Undersøg nedløbsrørene for skader og blokeringer (grene, løv og døde krager).
Undersøg nedløbsrørsbrønden, så lang du kan, for revner og rødder (her var mit problem, et revnet cementrør på 50-70 års alder, i en dybde på 50cm).

God dag.

Der skal lægges dræn

http://www.youtube.com/watch?v...0MpM

Pjat :-) Ville også kontakte en byggesagkyndig. De 10.000 kr. sikrer, at du kan angribe problemet og ikke bare symptomerne.

Regn lidt på det

Imponerende som alle kan gennemskue hvad der kan være galt med Mariannes hus uden at have set så meget som et foto af situationen.
Er I synske? :-)
Hvis man skimmer indlæggende så giver de et stort katalog af muligheder for fejl, men siger ikke noget om hvad der er problemet for lige netop dette hus.
Så jeg må fastholde at den seriøse rådgiver skal se tingene før der kan drages nogle konklusioner, og at vejen at gå er at få nogen til at kigge på sagen.
Måske en af de venlige debattører bor i nærheden og kan kigge forbi :-)

Det at hvidte

At hvidte et loft bruger man en blanding af kridt, mos og vand til. Altså ikke kalk.
Ikke fordi det nødvendigvis vil afhjælpe problemet, man bare for at fastlægge den misforståelse der er så udbredt, at kalk bruges til at hvidte lofter med, det gør det ikke!

Vil man gerne bruge behandlinger som kan ånde, hvilket ikke vil sige plastikmaling, er der yderligere muligheden for limfarve som består at pigment og tapetklister, det er mindre afsmittende end kridt og anvendes oftest til vægge, men kan selvfølgelig også anvendes på lofter.

Re: Det at hvidte

John Vedsegaard
Det at hvidte

Så blev jeg så meget klogere. Jeg har helt ærligt aldrig hvidtet et loft ;-)

Men så jeg et spørgsmål:
Hvad i alverden bruger man så stampet kalk til ???

Chr.IV forbød brug af stampet kalk i de bygninger han opførte og brugte vist som den første ordet "byggesjusk" i den anledning.

Kalker man med stampet kalk smitter det af, og derfor er det ret logisk at det ikke holder udendørs.

@Morten Thomassen og Anders Christensen.
Marianne forklarer jo meget godt hvad der er problemet og hvor symptomerne ses. Jeg vil tro, at mange af de råd der er fremkommet her, er givet p.b.a. egne erfaringer.
Man bliver ikke nødvendigvis ekspert i gammelt lort, ved at læse til byggesagkyndig. Det vidner ret mange tilstandsrapporter desværre om.
Principielt har i selvfølgelig ret, men hvis hovedproblemet skulle vise sig at ligge i huset overfladebehandling, som der jo alligevel skal gøres noget ved, så kunne kr. 10.000,- måske være langt bedre brugt til at få proffer til at skrabe skidtet af hurtigst muligt.

Ang. teen-agere. Mit bedste råd er, at opsætte en 30ltr. vandvarmer. Så får andre også en chance for at komme i bad ;-)

Om at kalke

Det at kalke rigtigt er en videnskab.
Men at gå ydermurene på sit gamle hus efter, hvert forår, kan være en herlig ting.
Du lærer hver en centimeter af dit hus at kende, de mange små revner er som rynker på din elskedes hud.

Her et bud på god kalkning;

http://www.bygningsbevaring.dk....pdf

Re: Det at hvidte

@ Lars
Personligt bryder jeg mig ikke om at rådgive folk til at bruge de gode gamle kalkteknikker på et hus der sansynligvis er udført med cement i mørtelen.
Disse teknikker er bedst på huse der fra starten er opført med kalkbaserede materialer uden cement.

Mht. rådgivning så vil jeg blot påpege at Marianne nu har fået samlede anvisninger på hvad hun bør gøre der løber op i +100k klassen.
Så synes jeg ikke at 10k er mange penge for at få et bud på hvor problemerne opstår.

Re: Træer

Skimmelsvampen findes bla. på muren indvendig i husets nordvestlige hjørne i såvel stue som på 1. sal.

Tjek området tag mur i det nordvestlige hjørne. Det tyder på, at der kommer vand ind her. De kan være gennem dårlige fuge(r) et hul i moren, rvnet tagsten aller andet.

Måske trænger der vand ind i muren oppe for oven, og det fortsætter ned i muren i stueetagen?

Fugt

Eftersom der sikkert ikke sker så meget i løbet af vinteren, vil jeg som andre opfordre dig til at anskaffe nogle fugtmålere og derudover et infrarødt termometer. Harald Nyborg sælger vist termometre til en billig penge.
Det vil give et godt overblik og vise hvor problemet er størst. Det kan også vise ventilationens virkning.
http://www.icopal.dk/upload/Pr....pdf
På side 14 er en graf. Der findes andre, som jeg ikke lige kan finde, men denne er udmærket.

Fugt

Eftersom der sikkert ikke sker så meget i løbet af vinteren, vil jeg som andre opfordre dig til at anskaffe nogle fugtmålere og derudover et infrarødt termometer. Harald Nyborg sælger vist termometre til en billig penge.
Det vil give et godt overblik og vise hvor problemet er størst. Det kan også vise ventilationens virkning.
http://www.icopal.dk/upload/Pr....pdf
På side 14 er en graf. Der findes andre, som jeg ikke lige kan finde, men denne er udmærket.

Re: Det at hvidte

@ Lars
Personligt bryder jeg mig ikke om at rådgive folk til at bruge de gode gamle kalkteknikker på et hus der sansynligvis er udført med cement i mørtelen.
Disse teknikker er bedst på huse der fra starten er opført med kalkbaserede materialer uden cement.

Det sidste kan vi ikke blive uenige om. Personligt mener jeg, at cement kun yderst sjældent er en fordel i murværk, idét man kun øger trykstyrken mens alle andre kvaliteter går tabt.
Selvom det ville have været bedre med en ren kalkfuge, er der dog intet til hinder for at pudse og kalke en sådan væg så den kan ånde, hvilket den jo oprindeligt var (stadig er under malingen !).
Følger man Søren Vadstrups udmærkede anvisning, som John har postet, så går det ikke helt galt. Det er såmænd ikke større videnskab end at bage et brød.

Siden du mener at Marianne ikke skal gå i gang med dette arbejde, som jo alligevel skal udføres, uden at konsultere en byggesagkyndig, forledes jeg til at tro, at du selv er indenfor denne profession ?
Dette bestyrkes i, at du som den eneste ikke har andre råd at give ;-)

Mange af de råd der er givet herover er ganske udmærkede.
Det der måtte mangle, er dels en prioriteringsliste så hun kan gå i gang med det mest oplagte først, og dels en sagkyndig til at finde det problem som ingen herover har tænkt på, hvis intet andet giver resultat.

Hvis min bil ikke vil starte sender jeg den ikke straks på værksted, men søger efter fejlen selv. Lykkes det ikke, - o.k. så må der fagfolk på.

Værktøjet uden ølkapsler.

Da vores boligforenings 30 gasbetonhuse pudsede og malede - fra 1950 ( med fugtproblemer ) blev efterisoleret, facaderne m 150 mm rockwool, vindpap og sorte plader yderst.

fik vi, inden "skelettet" der bærer isolering og klimaskærm blev sat op, bortfræset al gammel maling, så man kom ind i pudslaget. På prøvehuset "ragede" man helt ind til gasbetonen, men kom frem til at det ikke var nødvendigt, hvis bare al malingen og løs puds blev fjernet.

Værktøj, En meget stor vinkelsliber der i stedet for slibe/skæreskive var forsynet med noget der lignede et lille borehovede fra storebælts tunnelerne.

Tingesten var tilsluttet en stor industristøvsuger, men svinede alligevel en del. :-)

Tid pr. hus, stilladser var sat op af andet firma! og 2 mand, ham med de stærke arme og hjælper, . vores hus hvor man havde fået rutinen, vistnok 2 håndværkerdage, .

Så hvis man investere lidt kan det være overstået i en fart. Husene er ikke helt små. Indtryk. http://www.mangor-nagel.dk/201...fte/

ot. For en go orden skyld.

Der står på linket at husene ikke var isolerede men lofterne have , dette i al fald 150 mm og fik 150 mere.
Jo det er blevet godt. :-)

Re: Det at hvidte

@ Lars

Næh jeg er ikke indenfor fugtteknikbranchen.
Jeg tegner huse for folk hvor de her nævnte problemer forhåbentlig aldrig opstår :-)

Og jeg vil da gerne give mit bud på en prioritering af arbejder:

1. hvis fugt og skimmel på kældervægge så må der omfangsdræn omkring huset og isolerende drænplader udvendigt på væggene.
2. hvis fugt indv. på ydervægge så afrensning af damptætte lag udv. og etablering af ny udv. isolering og let beklædning med ventileret hulrum.

Jeg tror (men kan ikke vide) at væggene i et hus fra 1920 med faste bindere er så kolde at kondensationspunktet ligger inde i konstruktionen og dermed opfugter murværk og puds.
Udv. isolering vil forbedre temperaturkurven i murværket. Men det kan man regne ret nøjagtigt på.

Dette vil indklimamæssigt og energiteknisk være den bedst løsning. Men så har vi ikke snakket arkitektur.

Jo, men....

Vi har jo fået at vide, at der bliver badet i kælderen, oven i købet af teen-agere.
Fugten dernede behøvet altså ikke nødvendigvis komme udefra, men kan blot være kondensat på de kolde kældervægge.

Udvendig isolering over kælderhøjde går nok ikke p.g.a. fredningsbestemmelser.
Men ellers er vi enige.

Re: Fugt

Eftersom der sikkert ikke sker så meget i løbet af vinteren, vil jeg som andre opfordre dig til at anskaffe nogle fugtmålere og derudover et infrarødt termometer. Harald Nyborg sælger vist termometre til en billig penge.
Det vil give et godt overblik og vise hvor problemet er størst. Det kan også vise ventilationens virkning.

Ja - det tror jeg jeg også gør. Tak for tippet og den konkrete henvisning

Opvarmning?

Nu står der jo ikke noget om hvordan hytten bliver holdt varm.
Hvis den er fra 1920, så har den tidligere været opvarmet af et eller andet fastbrændsel, siden måske et oliefyr? Nu er den måske opvarmet med el eller fjernvarme?
Bygningen har altså tidligere fået skiftet luften ud konstant i den kolde tid blot ved opvarmningsmetoden, mens den nu kun skiftes, når det nu passer èn.

Iøvrigt vil jeg mene, at tvangsstyret udluftning bør foregå, når luften er koldest,
altså tidligt om morgenen, hvor man nok ligger og snorker.

Hvad er kælderen konstrueret til

Kun ganske få huse i Danmark er konstrueret til at have en helt tør kælder, så i de fleste tilfælde vil der kun blive tale om en lappeløsning.
Om det så er omfangsdræn eller hvad man nu bruger.
Oftest er kælderen kun konstrueret til at opbevare brænde, eller anden form for brændsel i.

Edit

Fejl

Affugtning

Sådan som du beskriver det, er det en kombination af høj indvendig fugtighed og kolde flader. Udluftning hjælper kun begrænset, da fugtigheden har været meget høj udendørs. Derfor er den luft du får ind udefra ikke meget tørrere end den der er indendørs. Nede i en kælder er den omgivende jord ca.10 grader. Det kan gøre at du får kondensation på væggene der hvor de er koldest. Hvis der evt. samtidigt er vaske/badefaciliteter så får i tilført rigtigt meget fugtighed til luften. Derfor er det nødvendigt at fjerne fugtigheden. Her kunne det være en ide med en elektrisk affugter. sådanne fås i et byggemarked for omkring 1000,-. Det næste kunne være at sørge for at der kommer cirkulation i luften de steder hvor der er mug. En (lille) blæser vil til dels fjerne noget af fugten og til dels tilføre lidt varme fra omgivelserne. Steder hvor luften står stille, bliver vægene ikke varmet op, og så dannes der kondens. Vi har haft selv haft det inde i et klædeskab hvor den ene side vendte mod en ydervæg.

Fugt generelt

Interessant at følge tråden som viser, at det absolut ikke er et ukendt problem.
Mange gode forslag kommer frem, selvom der kan være lidt campingplads over det. Alle ser på de nyankomnes anstrengelser og kommer med gode råd.
Alle problemer løses jo let og hurtigt når man ikke selv skal lave det.
Håber dog at Marianne kan finde en måde at angribe det på og få det løst.

Det viser også at man skal passe på med alle disse energispareråd om at tætne huset og skrue ned for varmen. Det man sparer umiddelbart kan koste dyrt senere, hvis man ikke tænker sig om.

Re: Fugt generelt

Interessant at følge tråden som viser, at det absolut ikke er et ukendt problem.

Det tror jeg du har fuldstændig ret i Svend.
Cris peger dog på en ting, som måske skal understreges, nemlig at der kan være flere årsager. Det har andre nævnt før men ikke så specifikt.
Problemet i kælderen behøver ikke hænge sammen med problemerne på de overliggende etager, og derfor skal Marianne nok heller ikke gå efter en enkelt løsning som skal klare problemet begge steder på en gang.

At det ikke er et ukendt fænomen, hænger nok sammen med noget John Vedsegård var inde på. Nemlig at mange ældre huse ikke bliver anvendt eller vedligeholdt på den måde de oprindeligt var bygget til.
I det konkrete tilfælde: Bad i kælderen og diffusionstæt overfladebehandling.

Marianne har da fået et gevaldigt katalog af idéer, som hun så kan vælge og vrage imellem. Det viser jo, at om man vil ud i rummet som Peter og Kristian, eller om man har mug på væggene, så er ing.dk ikke noget dårligt sted at henvende sig.
Dog kunne jeg ønske mig, at f.eks. denne tråd havde ligget under "Byggebloggen", hvis emner ofte er ret ligegyldige og korte.

Fejlmulighed

Kan det tænkes at fugten skyldes utæt afløb fra 1.sals wc i nordvest-hjørnet ?
Evt. utæt indløb ?