17. nov 2011 kl 12:16

avatar

Claus Wøbbe

Erfaringer med backup

Hvem har erfaringer med Zovo? Det er en tjeneste, der (så vidt jeg kan se) giver dig automatisk, ubegrænset, gratis backup på nettet. Det lyder næsten for godt til at være sandt, og jeg tænker, om der mon er en hage ved det?

Når man tager backup til "skyen", mister man selvsagt kontrol med sikkerhed og fortrolighed, men hvor fortrolig behøver man at være med fx sin musik- eller DVD-samling?

Hvem kender nogen, der bruger denne tjeneste, og hvilke erfaringer har I med den?


17. nov 2011 kl 12:29

Anders Jakobsen

Gratis og Backup

Det lyder bare ikke som en god blanding. De kan tage strømmen på deres forretning et sekund før du får brug for at gendanne og du kan ikke gøre krav på en skid. De kan sikkert også begynde at tage 10000 kr for hver gendannelse på akkurat samme tidspunkt uden at du har mulighed for at gøre noget som helst.


17. nov 2011 kl 12:36

avatar

Claus Wøbbe

Re: Gratis og Backup

Enig, men disse ricisi er vel ganske små, for hvor tit har du brug for at kunne gendanne en backup? Hvis firmaet går nedenom og hjem, så ryger din backup muligvis, men det er usandsynligt at du har brug for den i de dage det vil tage dig at etablere en ny.


17. nov 2011 kl 12:44

Stig Larsen

Re: Gratis og Backup

Enig, men disse ricisi er vel ganske små, for hvor tit har du brug for at kunne gendanne en backup? Hvis firmaet går nedenom og hjem, så ryger din backup muligvis, men det er usandsynligt at du har brug for den i de dage det vil tage dig at etablere en ny.

Selvfølgelig sker disse to hændelser samme dag, sådan er det altid.


17. nov 2011 kl 12:50

avatar

Claus Wøbbe

Re: Gratis og Backup

:-) Murphy's lov


17. nov 2011 kl 12:53

Rasmus Nielsen

Re: Gratis og Backup

Med hensyn til fortrolighed kan man vel kryptere sin backup inden man lægger den op.


17. nov 2011 kl 13:49

kurt christensen

Re: Gratis og Backup

der er mange der tilbyder gratis back-up på nettet, bla. dropboks og ubuntu one, det virker forskelliget og godt.


17. nov 2011 kl 13:56

avatar

Claus Wøbbe

Re: Gratis og Backup

Jo, men den store forskel til Zovo er, at de giver ubegrænset plads.


17. nov 2011 kl 13:59

kurt christensen

Re: Gratis og Backup

Jo, men den store forskel til Zovo er, at de giver ubegrænset plads.

det lyder spooki


17. nov 2011 kl 14:02

kurt christensen

Re: Gratis og Backup

men hvis man har behov for sikkerhed kan man jo bruge flere udbydere


17. nov 2011 kl 14:28

avatar

Niels Terp

Zovo er langt fra gratis !

Det lød da spændende, så jeg surfede lige ind på deres hjemmeside http://zovo.co/.

Det første jeg bemærkede var, at det altså IKKE er gratis ! Det findes i to varianter, hvor den billigste er "gratis" - men for at benytte den "gratis" tjeneste skal man KØBE modulet zovoConnect. Og når man så slår op i prislisten ser man, at dette modul koster 49,99 britiske pund OM ÅRET. Så man KAN altså ikke KØBE dette modul, man SKAL LEJE det. Og det er så for den "skrabede" udgave, uden mulighed for at mappe det til et drev, uden FTP adgang, og uden mulighed for at redigere online. Og stadigvæk koster det så yderligere 19,99 britiske pund om året, d.v.s. samlet min. 60,98 britiske pund / år.

"DeLuxe"-udgaven, som også har disse features koster så 49,99 britiske pund / år + zoroConnect til 49,99 britiske pund / år, samlet min. 99,98 britiske pund / år.

Hertil kommer (som med al lagring "i skyen") at du lige skal tænke på hastigheden. Man skriver ikke noget om hvilken båndbredde man tilbyder, men selv med ubegrænset båndbredde er du begrænset af uploadhastigheden på din internetforbindelse - så tjek lige den før du køber ! Hvis du skal lave backups af mere end et par gigabyte vil det tage urealistisk lang tid, specielt sammenlignet hvad du kan få billigere i form af et externt USB-drev, som du altså også kan have med dig i lommen.

Og med et USB-drev er du helt ude over alle bekymringer med tilgængelighed og sikkerhed.

Jeg har selv eksperimenteret lidt med lagring i skyen, og må indrømme at jeg aldrig gør det mere. Det er simpelthen uanstændigt langsomt !

Hvis du endelig vil, så prøv i stedet Microsofts "SkyDrive". Det er langsomt, men i det mindste RIGTIGT gratis !


Ny i debatten? Opret en brugerkonto