Ruben Hansen antyder et sikkerhedsproblem.
Vil også gerne se udtrykket i ansigtet på den du har lånt din cykel til, men glemt at give kortet med, når han altså er nået de x-antal meter væk :)
Cykler, knallerter og motocykler er ikke stabile uden en vis hastighed.
Derfor skal en låsning, som påvirker styring og fremfarten ikke kunne ske automatisk.
Automatisk oplåsning er derimod mulig, hilser Tyge
Lovmæssigt er der måske problemer, men teknisk er intet problem, at forhindre en låsning, hvis køretøjet bevæges.
Jeg har læst, at den automatiske cykellås allerede er opfundet, så patenter vil måske også være et problem.
Jeg tror desværre, at det nemt kan koste mere end 100.000 i udgifter til en prototype. Du får meget lidt for 50.000 kroner. Jeg ved ikke, om man måske kan finde nogle måder at få det billigt på, ved at anvende uddannelsessystemet, så nogle har det som opgave, og kan lære en del af det.
Hvis det kan gøres i plastik af den type der bruges ved rapid prototyping, vil måske kunne laves en prototype for 100.000 kroner, da der idag findes gode muligheder for 3D-printning. Men skal det støbes, indeholde elektriske motorer som kan åbne og lukke låsen, og fremstilles på en måde, og i materialer så det er en sikker lås, så tror jeg ikke at det er så billigt.
Endeligt, så kan I ikke være sikker på, at Texas instrument's chip er egnet til formålet. Ofte, så vil ingeniørerne designe chipsene til at fråse strømmen bort, så meget som er muligt, i forhold til applikationen. Og det betyder, at når det er lavet til biler, og til en blyaccumulator, samt til at blive ladet op, når bilen kører, så vil det sandsynligvis kræve daglige batteriskift på en cykel.
Så hvis I har fundet nogle chips fra Texas, som kan bruges - så skal I nok først tjekke energiforbruget, for at finde ud af, om de er egnede til batteridrevet elektronik. Strømforbruget kan godt gøres ganske lavt - i størrelsesordenen få mikroampere. Men, det er meget sandsynligt, at det ligger på nogle få milliampere, og så drænes et batteri hurtigt. Det er alene ingeniørenes evner, der betyder hvor stort forbruget bliver, og dårlige ingeniører, plejer at bruge 2-3mA. De vil typisk være "nok" til at udvikle elektronikken til en bil, da et forbrug så højt kan accepteres.
Jeg tror ikke, at elektronikken behøver at være det største problem. I første omgang, vil jeg tro mekanikken, og sikkerheden af mekanikken, samt prisen for at udvikle og producere denne del, som det største problem. Hvis elektronikken bruger lidt meget strøm i starten, men trods alt holder mindst en måned på batteriet, så vil det måske også være nok. Kan man få lavet en mekanisk prototype, og måske en udgave med noget "billigt" udviklet elektronik, der kan køre en måned eller mere på batteriet, så vil det være nok til en første salgsbar udgave. Teknisk, vil elektronikken kunne gøres bedre, og få langt længere levetid. Man skal også tænke på, hvor stort forbruget er, til at åbne og lukke låsen. Typisk, vil en lille elmotor sandsynligvis være det bedste valg, da forbruget er forholdsvis lille, og forbruget til motoren er vigtigt, i tilfælde af man forbedre elektronikken til at holde meget længere (måske flere år på batteriet). En elektromagnet, medfører et større forbrug. En elmotor, er også nemt at få meget billigt, men der vil skulle noget mekanisk udveksling på, da de ikke trækker stor kraft med en billig motor, eller låsen skal laves på en måde, så der ikke kræves kraft, eller den f.eks. kommer fra hjulet, når den bevæges.
Endeligt, er tendens til, at låse ruster og ødelægges af vand mv. Skal et produkt virke på en cykel, så er vigtigt, at de ikke går nemt i stykker, hellerikke ved fugt og vand. Det kræver en del, af det mekaniske design, da motoren normalt ikke tåler vand trænger ind i den. Så den skal sandsynligvis placeres godt beskyttet i låsen.
Jeg synes, at låsen er en god idé. Men, jeg ved ikke, om Danmark er et ideelt land, for et "risikabelt" projekt. Vi har desværre ikke så gode forhold i Danmark, for "opfindere" der går konkurs. Måske ender du i milliongæld på gaden, og bliver en af dem, som politiet tømmer lommerne på, når de ser dig, fordi du har gæld til staten, som jo skal indrives, og du må derfor ikke gå med penge. Selvom du kan blive forsikret og få arbejdsløshedsunderstøttelse som selvstændig erhvervsdrivende, så dækker det normalt ikke, hvis du går i betalingsstandsning, konkurs, eller på anden måde falit. Det gælder kun, hvis du frivilligt lukker en overskudsgivende virksomhed, og trækker dig tilbage, og nyder livet som arbejdsløs, med penge på lommen. SÅ kan du trække penge i automaten samtidigt. Men har du intet, så er lukket for automaten for de selvstændige. Og kan du få bistand, så vil halvdelen blive trukken, til dækning af milliongæld, skat osv, så der ikke bliver råd at betale for bolig. Kontanthjælpen er hellerikke beregnet til bolig, da den ikke reguleres efter den genneralle lønstigning, men alene efter priserne på varer i supermarkedet - ikke efter boligmarkedet himmelflugt. Og boligsikring kan man ikke mere få på kontanthjælp. Det gives kun til velhavere med børn.
Så risikoen er ganske stor for selvstændige erhvervsdrivende, da der her ikke er arbejdsløshedsunderstøttelse, med mindre man kan tilslutte sig klubben af erhvervsdrivende, der lukker trods stort overskud i kassen. Og det gør man kun, hvis man får penge for det, af en stor konkurent, eller udenlandsk virksomhed... Så er man velkommet blandt de ligesindede i erhversvlivets klub, og kan også trække penge fra deres a-kasse, da man jo nu står uden job blandt de andre millionærer og milliardærer. Måske er der bedre mulighed i andre lande for at starte virksomhed.
