"Vil det yderste lag rustfri stål forhindre magnetfeltet i at forplante sig til det passive induktionslegeme?"
Det korte svar er nej.
Men der vil helt sikkert induceres eddy strømme i det rustfri stål, som vil give anledning til en vis opvarmning af det rustfri stål og en vis belastning af induktions spolen.
Hvorvidt der er tale om en betydelig eller forsvindende belastning og tilhørende opvarmning, tør jeg ikke udtale mig om, det må komme an på et forsøg.
Jeg tror dog på at det kan lade sig gøre, da rustfrit stål er en temmelig dårlig elektrisk leder, og de inducerede eddy strømme vil være små i forhold til hvis man f.eks. brugte kobber.
Jeg ville lave et forsøg hvor man placerer en rustfri stål plade på et induktions komfur, og oven på denne placere to glas stænger (eventuelt en glasplade) som afstandsstykker op til en normal induktions gryde, og se hvor varm stålpladen bliver under brug.
Du skal i denne forbindelse være opmærksom på at stålpladen selvfølgelig vil blive opvarmet en smule/del på grund af den termiske emission fra gryden, hvilket du skal tage med i din vurdering af om det er acceptabelt.
Hvis stålpladen bliver voldsomt varm er det inducerede strømtab sikkert for stort, ellers vil jeg tro at ideen holder.
Det er min forståelse at et induktions komfur fungerer ved hjælp af hysterese tabet i et ferromagnetisk varmelegme, og ikke af de inducerede eddy strømme i samme. Der er dog ingen som har kunnet bekræfte min antagelse.
Lad os høre resultatet hvis du laver et eksperiment.
--Palle