Kvante acceleration

I den klassiske mekanik, er acceleration indført som bindeled mellem en partikels hastigheder v1 og v2: v1 - acceleration - v2.
Udtrykket er dog ikke fysisk rigtigt, da acceleration i naturen fysik erstattes med en begivenhed (en vekselvirkning). Vi får i stedet: v1 - begivenhed - v2. Da en begivenhed ikke har tid eller rumudstrækning, vil hastighedsændringen ske øjeblikkeligt (kvantisk).

Tilstandsændringen v1--->v2, er rummelig; partiklen skifter rum, og dette sker ved en begivenhed øjeblikkeligt.

Trådens overskrift dutter altså ikke, men erstattes af, kvante-hastighedsændring.

Kvantehastighedsændring

Det lyder her som om, at når en partikel bevæger sig, er der tale om, at den står stille i forskellige positioner. Partiklen befinder sig i position A, hvorfra den forsvinder, for uden forsinkelse, at blive "genskabt" lige ved siden af i position B. osv. osv. ??????
Men foregår accelleration så ved at partiklen befinder sig i kortere tid på de forskellige positioner, eller ved at afstanden mellem positionerne forøges ?
Vh. Steen

Rum

Hej Steen
Når du ser en partikel bevæge sig, sker bevægelsen gennem det i forhold til iagttager hvilende rum, udtrykt ved: En fysisk bevægelse, er en rummelig ustationær tilstand.
Set fra partiklen, er du i bevægelse i forhold til partiklens hvilende rum - stadig udtrykt ved min definition.

Re: Kvante acceleration

Da en begivenhed ikke har tid eller rumudstrækning, vil hastighedsændringen ske øjeblikkeligt

Atomer

Hej Berndt
Siden Bohr, 1913, sker absorption og emision momentant - elektronen springer fra een bane til en anden, uden at bevæge sig mellem disse.
- I fin overensstemmelse med at elektronens tilstand ændres øjeblikkeligt, som kvante-hastighedsændringen kræver.

Og

fra frø til gulerod, er et virvar af momentane begivenheder; for een begivenhed, er der tale om et kvantefænomen, uden tidsudstrækning. For to (eller flere) usamtidige begivenheder, vil disse være en realitet ved et tidsfænomen kaldet tidsudstrækning.
Frø - gulerod er et resultat af mange usamtidige begivenheder/en hastighedsændring, v1--->v2, er resultat af en momentan begivenhed.

Re: Atomer

Det siger vi så... :o)

Debat

Berndt
Nej vi siger det ikke - vi debatterer det.

Re: Og...

...det er trods alt rendyrket sludder, sorry og hyg dig, jeg skal ikke ødelægge din fine tråd mere end jeg har...

Kvantehastighedsændring

Skal det du skriver forstås sådan, at en partikels jævne bevægelse sker fuldstændig kontinuerligt og uden kvanteindblanding, mens disse indtræffer, ved hastighedsændringer. Hvis ja, sker det så på en af de måder, jeg foreslog, eller på en helt tredje. Steen

Ja

Steen
Jeg kan kun sige, helt rigtig forstået.

Hastighedsændring.
En begivenhed vil være tilknyttet tiden:
1) Begivenhedens førtid
2) Begivenhedens nutid
3) Begivenhedens eftertid.

v1 vil ukvantisk være knyttet til 1)
v2 vil ukvantisk være knyttet til 3)
tilstandsændringen vil kvantisk være knyttet til 2)

Håber det er til nogen hjælp.

Re: Ja

Kim, en impuls (m*v) har du når kraften F har virket i t sekunder og ikke før !

Newton

Berndt
Kraft i makroskopisk fysik, er et resultat af utallige små kvantevirkninger (bestemt ved Planck konstant). Da disse så langtfra alle er samtidige, vil det makroskopisk se ud som acceleration.

I mine indlæg er der skåret helt ind til benet - og her undersøger vi den enkelte kvantevirkning.

Re: Newton

Jeg opgiver iveren... :o)

Hvad er formålet?

En kvantemekanisk partikel er ikke nødvendigvis i en impulsegentilstand.

Hvad er motivationen for at diskutere et begreb, der ikke
har generel gyldighed? Er der nogen eksempler på probemstillinger hvor det nødvendigt eller interessant?

Re: Rum

En fysisk bevægelse, er en rummelig ustationær tilstand.

Vand

Hej Thorsten
Baggrunden for debatten her, er bl.a. en 4-årig debat jeg havde med en fysiker fra Syddansk Universitet (blev desværre afbrudt af sygdom).
Jeg fik knopper og måbede når han skrev "Alt er i bevægelse"/"Hvile er et overflødigt begreb"/"Lysets hastighed er en universel konstant"/"Alt er i den skønneste orden" m.m.
Hertil kommer en nysgerrighed for de korrekte fysiske sammenhænge. Når du forsker i dem, er der risiko for at komme på afveje, men jeg har ikke set nogle sammenhænge endnu, hvor denne tråds ide ikke holder vand.

Enig

Hej Søren
-Enig, men du behøver ikke at kunne definere på grundlag af en anden definition.
Du kan f.eks. godt definere ved en grundlæggende antagelse/ell. et postulat.
Mine bevægelse/hvile definitioner, har baggrund i de grundlæggende antagelser:
1) For ethvert materiepunkt (massemidtpunkt), er et rum fast tilknyttet.
2) Der er fuldstændig symmetrisk rummelig ligeberettigelse ml. materie/rum systemer.

Fysisk bevægelse/hvile, er en rummelig ustationær/stationær tilstand - med henvisning til 1).
Definitionen er universelt gældende, med henvisning til 2).

Mikro/makro

Ved et makrolegeme vil vi ved en kraftpåvirkning i forbindelse med en acceleration, påvirke legemet et eller andet sted. Påvirkningen vil nu, over tid, udbrede sig i legemet - det skyldes jo at legemets dele ikke rummeligt er samlet på eet og samme sted, og den legemedel der tidligst vil at få påvirkningsbeskeden er den der er tættest på påvirkningsstedet. De andre legemedele vil nu efterhånden få beskeden, ved max. lyshastighed.
Et materiepunkt/en elementarpartikel skal ikke vente på at få en påvirkningsbesked, men kan reagere øjeblikkeligt ved en begivenhed/vekselvirkning - aktion/reaktion er momentan. Observation i en begivenhededs førtid og eftertid er udelukket, kun begivenhedens nutid levner observationsmuligheder - og endda kun selve tilstandensændringens kvantitative størrelse, lader sig observere. Altså sluttilstand-starttilstand, er obsevationel.

Re: Mikro/makro

@Kim

Et materiepunkt/en elementarpartikel skal ikke vente på at få en påvirkningsbesked, men kan reagere øjeblikkeligt ved en begivenhed/vekselvirkning - aktion/reaktion er momentan.

Newton

Hej Berndt
Ordet massepartikel er fint - i et makrolegeme findes der masser af partikler. Når et sådant legeme translatorisk skal ændre tilstand (hastighedsændring), kan det ikke ske momentant, alle partikler skal have besked herom, og det tager tid (det hurtigste signal er ved c).

To enkeltpartikler der vekselvirker, vil ud fra vekselvirkningspunktet (der ikke har nogen tid eller rumudstrækning, ændre tilstand øjeblikkeligt).

Newtons enkle K=ma, har for længst vist sit værd, men på kvanteniveau rækker det ikke.

Re: Newton

...

Kvante-prøve

Her er en lille kvante-prøve.

Tegn en gennemsigtig terning, ingen af terningens 12 linier må dække hinanden (men godt overskære hinanden). Vi har nu en forside og bagside, samt fire sider.
Vi kigger mod et af hjørnerne, og tænker på at for- og bagside bytter (forside bliver bagside/bagside bliver forside), og tilbage igen.
Disse to tilstande kaldes T1 og T2.

Analyse.
Hjernens rumopfattelse skifter kvantisk mellem de to tilstande T1 og T2.
Enhver fysisk tilstand er eksistentiel ved en tidsudstrækning, og enhver fysisk tilstandsændring er ekstentiel ved en ikke-tidsudstrækning.
Vi får derfor, T1 - ændring - T2 - ændring - T1 - ændring - T2 - ændring o.s.v.
Opskrevet ved tid (tidsudstrækning=t´og ikke-tidsudstrækning=t) får vi: t - t´- t - t´- t - t´ o.s.v.

Kun de nævnte kombinationer er fysisk tilladt; f.eks. er, T1 - T2 og ændring - ændring og T1 - T1 samt t - t og t´- t´ strengt forbudt (ikke kun for børn, men også for fysikere), og forekommer aldrig i naturens fysik.

Det nævnte er fra min første uoffentliggjorte videnskabelige artikel, der gennemgår tidsfænomenet.

Re: Enig

Jeg noterer at du ikke definerer "rummelig ustationær".

mvh Søren

Definition

Hej Søren
Hvis jeg forstår dig derhen at du noterer en "rummelig stationær tilstand" defineret, giver bevægelsen sig selv - da den står og falder med hviledefinitionen: Har du hvilen på plads, vil bevægelse være en tilstand i forhold hertil!

Finale

Til alle
- der har fulgt mine mange "vovede" indlæg, vil jeg med denne tråd slutte mine debatter på ing.dk
Selv ser jeg indlægene nærmest konservativt kedelige, en nysgerrighed efter at få indblik i naturens sandhed.
Ledelsen har påtalt min stil, som jeg så må undskylde, og jeg vil ikke yderligere belaste debatten.
Men til alle, tak for snakken.

Naturligvis fortsætter jeg min forskning, og ser fremover forhåbentlig spændende, godt gennemarbejdede videnskabelige artikler (den første er snart på plads).

Venlige hilsner fra Kim Sahl

Newtons 1. lov

Einstein mente at alle fysiske love gjaldt for alle inertialsystemer i Universet. Det gør de også, da alle hændelser følger de fysiske love, ikke andre. Men Newtons 1. lov forklarer i virkeligheden universets uendelighed. Enhver afstand er målbar, men en emission af lys er ikke en relativ proces. Den er uden modtager. Den acceleration er af astronomisk størrelse. Og forklarer hvorfor lysets hastighed er så konstant som den er. Uanset hvilket inertiualsystem lyset kommer fra er emission sket på så kort tid at den indbyrdes bevægelse mellem inertialsystemerne bliver uvæsentlig.
Og der er en lille lærestreg med:
m * c = F * t
m * a * t = F * t
m * a = F.
Det er er jo en interessant abstraktion F * t Man ser en kraft udfolde sig over tiden t, men afstanden er væk