Galilei termometer

En tro copi af et Galilei termometer - en lille julagave der mindede om denne geniale forsker, der ikke ville høre tale om det gamle akademiske sludder vedr. den delte jordiske og himmelske fysik. Med en spids pen og en skarp (og et anstrøg af bidende humor) debattone, blev den gamle naturvidenskab spiddet, og en egentlig fysisk videnskab kunne begynde - med baggrund i matematisk-kvanitative analyser, stærk suppleret af systematiske forsøg. Galilei arbejdede med en bred vifte af mekaniske problemer, herunder termometre virkende ved vandets udvidelse ved opvarmning.
Det blev senere Newton, der samlede mekanikken i "Principia", der med Maxwells elektromagnetisme blev udgangspunkt for relativitetsteori. Bevægelsens/hvilens gåde blev ikke fuldt opklaret med disse arbejder, og selv i dag må vi leve med moderne akademisk vrøvl som "Hvile er et overflødigt begreb" og "Alt er i bevægelse".
Hvor længe skal vi vente på en ny Galilei.
I vor tid kan vi i det meste af verden arbejde med videnskaben, uden tåbelig kirkelig indblanding.

Galilei termometer, hvor er starten?

Kim Sahls indlæg virker som en kommentar til noget. Er det kun mig der ikke kan se til hvad?
(Emnet ser i øvrigt interessant ud)

Julegave

Jo, det er en kommentar til en julegave/Galilei og hans efterfølgere, der desværre ikke videnskabeligt fik afdækket bevægelses/hvilens mysterium. Til hverdagsbrug fungerer vores viden/indsigt dog godt nok.
Har nogen et gæt på hvornår der dukker en ny Galilei op, og erstatter bevægelses/hvile postulaterne med egentlig indsigt i disse fundamentalt grundlæggende fænomener.

Re: Julegave

Jeg er måske noget jordbunden og praktisk, så jeg har ikke noget problem med forståelsen af hvile.
I min optik er hvile når du ikke bevæger dig i nogensomheslt cirkel eller bue, eller føler du ikke bevæger dig.
Newtons bevægelseslove er ligeså relative som Maxwells. Så længe du ikke er udsat for nogle accelerationer er du dit eget centrum, og det gælder både for rent fysiske emner omkring dig som for elektromagnetiske bølger.
Så hvile er blot mangel på acceleration.

Galilei-året 2009 rinder ud!

-- Galilei opfandt teleskopet i 1609 --
Ja Kim, Galileo Galilei (1564-1642) er en af Naturvidenskabens største pionerer.
I år er Galileo Galilei blevet fejret flere steder i verden, ikke mindst i hans hjemland Italien. Han fejres, fordi det er 400 år siden (i 1609), at han konstruerede en kikkert, som han rettede mod himmelen, og som åbnede for viden om en hidtil ukendt himmel.
Som bekendt opdagede han, at der omkring planeten Jupiter kredser måner. Denne opdagelse og kendsgerning var i strid med den religiøse tro på, at alle himmellegemer kredser om den urokkelige og hvilende! Jord, der befinder sig i verdens centrum.
Galileis opdagelser kunne således støtte det heliocentriske verdensbillede, som Nikolaus Kopernikus (1473-1543) havde opstillet og argumenteret for i sin bog, der udkom i 1543, samme år som Kopernikus døde.

-- Var Galilei teoretiker eller eksperimentator? --
Galilei bliver ofte nævnt som eksperimental-fysikkens grundlægger og bl.a. citeret for følgende udtalelse:

"Mål alt, hvad der er måleligt, og gør det måleligt, som ikke er det".
Udtalelsen har man dog ikke fundet i Galileis skrifter.

Videnskabshistorikeren Alexandre Koyré (1892-1964) hævder i sit store værk "Études galiléennes" fra 1939, at Galilei kun har lavet forsøg med sit konstruerede teleskop, men at han næppe selv har udført forsøg.
Derimod var det matematiske overvejelser og ideer og forslag til konstruktion af forskellige apparater som Galilei beskæftigede sig med og har skrevet om.
Det skal dog nævnes, at videnskabshistorikeren Stillmann Drake (1910-1993) ikke var enig med Koyré. Det er således stadig ikke helt afklaret om Galilei var teoretiker eller eksperimentator, nok begge dele.

Galilei opfandt f.eks. termometret i 1607. Og han gav forslag til konstruktionen af pendul-uret, der dog først blev konstrueret i 1656 af hollænderen Christiaan Huygens (1629-1695).

-- Hvile og/eller bevægelse --
Med hensyn til begreberne ’hvile’ og ’bevægelse’, følgende spørgsmål:

1) Bevæger Solen sig?

2) Bevæger Jorden sig?

Hilsen fra
Louis Nielsen

Kinematik

Hej Svend
Du skriver "Hvile er blot mangel på acceleration".
Det skal vel ikke tages for bogstaveligt; i kinematikken (bevægelseslære), skulle der så slet ikke forekomme bevægelser - men kun hvile.

Vi skal nok vare os for at gøre mekanikken og elektromagnetismen "lige" relative, idet der hos Maxwell forekommer magnetisme ved ladningers bevægelse (effekten er borte ved hvilende ladninger), og en konstant c (i forhold til hvad er c konstant?). I mekanikken ses sådanne effekter ikke - effekter der er tilknyttet bevægelse/hvile.

Jorden og solen

Hej Louis
"Er solen i bevægelse" - ja, hvis den befinder sig i en rummelig ustationær tilstand.
"Er jorden i bevægelse" - ja, hvis den befinder sig i en rummelig ustationær tilstand.

Havde du spurgt:
"Er solen i hvile" - ja, hvis den befinder sig i en rummelig stationær tilstand.
"Er jorden i hvile" - ja, hvis den befinder sig i en rummelig stationær tilstand.

Svaret er baseret på nogle grundlæggende definitioner for bevægelse/hvile.

Galilei

At Galilei ikke lavede forsøg, er næppe rigtigt - jeg tror ikke han kunne lade være/kunne ikke nære sig, det ville alligevel være for fristende.
Overalt i litteraturen beskrives hans forsøg, og undertiden at han var praktikeren (Newton var teoretikeren). Som Faraday var praktikeren og Maxwell var teoretikeren. Opdelingen er nok lidt grov.
Noget af hans grej findes stadig, at det ikke skulle have været i brug af Galilei, er nok ikke sandt.

Re: Kinematik

Vi skal nok vare os for at gøre mekanikken og elektromagnetismen "lige" relative, idet der hos Maxwell forekommer magnetisme ved ladningers bevægelse (effekten er borte ved hvilende ladninger), og en konstant c (i forhold til hvad er c konstant?). I mekanikken ses sådanne effekter ikke - effekter der er tilknyttet bevægelse/hvile.

Mekanisk kan der være vilkårlige bevægelser relativt efter at en acceleration har virket, men det ene punkt er ikke mere i hvile end det andet.
Ladninger i bevægelse er spøjst. Lad os sige du bevæger dig parallelt sammen med en ladning, så måler du ikke noget magnetfelt, men farer du forbi dem, så vil du måle et felt? Den skal jeg lige tænke over. Kan nogle give en god forklaring?

Magnetisme

Hej Svend
Ampere: "Magnetisme er ikke en selvstændig naturkraft" - men altså afhængig af elektricitet.
Senere er magnetismen blevet kvantiseret.
Dens natur følger symmetrisk elektricitet, slut.
Dette er ikke en god forklaring, ikke engang en forklaring.

Du skriver "det ene punkt er ikke mere i hvile end det andet".
Det siger fysikken om den relativ hvile.
Hos mig er der ingen relativ (eller absolut) hvile endsige relativ (eller absolut) bevægelse - kun findes der hvile og bevægelse. Disse fænomener afhænger kun af den konkrete rumlige tilstand.

Ved lysets bevægelse, opstår et paradoks (se "Spejl paradoks").