Hvor vil du sætte ladestikket, hvis du fx bor på Christianshavn, hvor man som regel finder en plads til sin bil et eller andet sted inden for et par hundrede meter fra indgangsdøren?
Nemlig, et mareridt af forældet indretning af et boligområde, disse gamle gader og gamle renoverede bygninger. Man kan let tilføje kabler og opsætte ladestandere, men bygningerne er ikke designet til at afgive sådan elektricitet i sådan retning, og gaderne er ikke designet til at tillade parkering, alligevel er gaderne tilstoppet af parkerede biler, og ladestandere vil med tvang blive anvendt af mennesker der ikke lever i bygningerne der ligger allernærmest, fordi, ganske rigtigt, at man hver gang behøver at parkere hvor der tilfældigvis er en ledigt plads, som kan være hundrede meter fra hvor man bor, i en helt anden gade, som tilhører en helt anden ejerforening.
Forleden blev en skandale kendt, at nogen har renoveret en bygning med andelslejligheder, for en pris der blev det femdobbelte af hvad en nedrivning og nyopførsel af en kopi ville koste. Samtidig, for den femdobbelte pris, har man beholdt ukendte mængder af gammelt træ i etageadskillelser, meget af det formodentlig ramt af råd, og mit gæt er at kælderen er fugtig, samt, at alle rumligheder i en sådan gammel bygning er omtrent ubrugelige, alt for små i forhold til moderne levevis. En beskrivelse der dækker de fleste boligejendomme på fx Christianshavn: moderniserede, renoverede, beboelige, temmelig ubrugelige, og katastrofalt dyre i fremtidig vedligeholdelse.
Og nu: El-bilers opladning oven i alt. Vi bør lave en lov, således at vi ophører med at parkere biler på gader, biler bør kun være parkeret i garager, og kun direkte under eller over hvor ejerne bor, for at spare maksimalt megen tid i det daglige, fordi rigdom udspringer fra tidseffektivitet og beskyttelse imod tyveri og overfald. Sådanne parkeringssteder, hvis de samles i store garager, vil være livsfarlige, hvis der bryder brand i en bil, altså skal dette gennemtænkes nøje. Det idelle er at bringe sin bil indendørs, lade noget automatik bringe bilen ind i en brandcelle, hvor automatik vil sørge for at oplade bilen og opkræve betaling derfor på fuldautomatisk måde via Internet. Selv skal man, fra hvor man står, når man har forladt sin bil, evne at række sin hånd ud og åbne for en elevator og køre direkte op til sin bolig, fra et sted, og undervejs, hvor ingen må kunne overfalde. De meget store blandede parkeringskældre, hvor tusinder af vildfremmede mennesker frit kan komme, er dødens pølse, vejen til slum, fordi ingen føler sig i sikkerhed. I det billede, er de elendige gader på Christianshavn bedre, i den forstand at man er i syne og beskyttet af vidner når man vandrer til og fra biler, normalt en forholdsvis fuld sikkerhed. De gamle bygninger, i de gamle gader, er dog efterhånden så krydsforbundet indvendigt med kabler og rør som bygningerne aldrig var tiltænkte at indeholde, at de økonomisk set er blevet håbløse efterhånden, alt for dyre at leve i.