Fladskærme er dårlige !
I disse MPEG4-tider går jeg som mange andre og overvejer, om jeg skulle anskaffe et nyt fjernsyn (sorry: "Fladskærm"). Jeg har været i mange forretninger og sammenlignet dyre og billige. Men hvad enten de koster 4.000 kr eller det mangedobbelte, har de alle en ting til fælles: billedet virker syntetisk og uægte. Farven på f.eks. et ansigt er som malet med en farvestift fra øre til øre; uden nyancer; ligesom vi skolebørn malede i første klasse. Konturerne er groft skårne. Ubevægelige flader (f.eks. en stillestående baggrund) er påfaldende grumset. Hver gang, jeg er kommet hjem til mit eget TV med katoderør (årgang 1999), har det været en ren afslappelse for øjnene at se på det. Er jeg virkelig den eneste, der synes det ? Er er det ren blasfemi ? Er det historien om rør- kontra transistorforstærkere, der gentager sig ?





