08. nov 2009 kl 19:57

Tommy Andersen

Svend Auken: Danmarks største Erhvervsmand... ??

Etiske værdier i uddannelsessystemet skabte superkamppiloter, kreative ingeniører; Mærskfolk. Grønne etiske visioner skabte konkurrencekraft i en avanceret markedsøkonomi; thi kravene professionaliserer. De kan også skabe livmødre for nye markeder, før end det sker andetsteds, som det skete med vindmølleindustrien.
Visionær etisk politik er den direkte vej til velstand og økonomisk udvikling.

200.000 mia. er, hvad Bjørn Lomborg og hans Nobel Prize Old Boys Team er nået frem til, det vil koste, såfremt CO2 m.m. beskattes; det vil køre verdensøkonomien i sænk. I fald det er ret, skulle Svend Auken have kørt Danmark i sænk, da han huserede med verdens højeste energiafgifter. Det skete ikke, tvært om: det skabte vækst; som var større her fra 1993-2000 end i det øvrige EU. Og arbejdsløsheden faldt fra 12,3 til 5,1 %, og et kæmpemæssigt underskud på statsfinanserne blev vendt til det modsatte.
Thi Auken – og Nyrupregeringen - gjorde det, markedsøkonomien er addicted til: De åbnede nye markeder for den – for de banebrydende produkter. Tingene kan prisfastsættes, mener hr. Lomborg: Aukens minde er, eller vil snart være, 100 mia. kr. værd for Danmark, thi det er, hvad energi- og miljøindustrien genererer: +100.000 jobs. Skabt af værdier, der er de modsatte af Lomborgs og CEPOS’es værditomhed..

Go green or go for WW III

Madoff, Friedmann, Lucas, Greenspan og Bush skabte også nye markeder for en nyliberalisme, som ikke skabte reelle værdier, det blev døbt: ”den finansielle industri”. Der var ingen grænser i et marked – som alene bestod af tom luft og rabiate ideologier, som ødelagde det etiske for at prise grådigheden.
The green economy har potentialet til at bringe verden ud af recessionen, som II verdenskrig endte 30’ernes depression. Der skal masseproduceres ny teknologi; egentlig er det markedsøkonomien indifferent, om det er tanks, fly eller vindmøller, der skal afsættes: den behøver kun reelle vækstudsigter. Og det kan den etik, det er at redde Jordens klima, skabe.

80 mia. kommer vi op på i underskud på statens finanser; 100 mia. til næste år i følge Nationalbankens skøn; hvornår vender det? Givet er, at det ikke kan negligeres. Både EU og USA, ikke mindst, har et problem, som Lomborg ikke kan kalkulere sig ud af.
Uanset politisk observans kommer man til at udskrive bitter virkende medicin: Højere skatter og/eller massive offentlige besparelser. Dette vil uvægerligt skabe en form for en ”negativ stimulanspakke”; trække os dybere ind i recessionen, som det skete i Anker Jørgensens tid – og i de sidste år af Poul Schlüters. Indtil Mester Nyrup brød den onde cirkel – med en nærmest genial økonomisk indsigt.
Energiskatter kan beskytte finanserne – og skabe et marked, som vil stimulere økonomien.

Aukens værdipolitik blev standset fra 2001. Det burde have lettet økonomien – set fra Lomborg og CEPOS’es målsigte. Samtidigt tillod man pengedrengene at komme til fadet med spekulation i varm luft - og Roskilde bank; det virkede som en gigantisk usund vækstpakke og havarerede Landet finansielt. Alligevel voksede Danmarks økonomi langsommere end EU's fra 2001 til 2008.
Der ses en korrelation imellem etiske værdier og solid økonomisk vækst: Bjørn Lomborgs udsagn er ligeså modbeviseligt, som det er ideologisk.

Et kraftværk i verden har generelt en virkningsgrad i grundlast på ca. 35 %, mange mindre. I kraft af Aukens markante kul- og CO2afgifter blev der her skabt et marked for verdens mest avancerede kraftværksteknologi; en gedigen eksportvare i dag. Et dansk grundlastværk kører på +45 %, enkelte på 50 %. Hertil skal tillægges aflevering af ”overskudsvarme” – også fra affaldsforbrænding til fjernvarme, som blev markant udbygget i de år. Det var ikke kun vindmøller etc., det var solide produktivitetsstigninger; klima eller ej: det styrkede økonomien. Updates kraftværker i verden således, vil 15-20 % af deres CO2 bidrag kunne undgås, mere, hvis fjernvarme/køling implementeres, som her Hvorledes skulle dette kunne skade verdensøkonomien?
Vi skal gå af afhængighed olie, thi den er knap. Ethvert opsving vil blive kvalt i eksorbitante priser herpå, når olien massivt efterspørges, som i 2007/8; godt ”rent kul” blev også dyrt. Afgifter på CO2 kan udjævne denne efterspørgsel, holde priserne i ave. Ikke at gøre noget, som Lomborg vil det, er at kvæle fremtidig stabil vækst.
Samt skabe perfekte betingelser for III Verdenskrig, når den fossile krybbe går tom.

Tresserpædagogik var vejen til superkapitalisme

I mange år var danske F16 kamppiloter nogle af Natos bedste. Det er sært i et land, hvor de voksne sang til børnene: ”De voksne kan også være bange”.
Folkeskolen gjorde sig umulig for A.P. Møller m.fl. Den var jo aldeles ligeglad med erhvervslivet – og luftvåbenet. Meget var ideologisk – det frelste kunne gå for vidt; ja, mon ikke! Men børnene fik lært en masse, individuelt: Et barn har én pace i én tid; ét barn et andet. Men de lærte at være kritiske, musiske og kreative; ikke præsterende, når de ikke selv ville/kunne det: deres hjerne fik individuelt lov til at udvikle sig: ”full brain”! De blev teambuilders; gruppen, fra dag ét. Vi reducerede gammeldags tests og eksamener – vi ville det individuelle. Resultatet blev den selvsikkerhed, som kamp- og kaospiloter har brug for – og teambuildende ingeniører.
Vort videnskabelige niveau var i toppen på universiteterne: Der blev publiceret flere videnskabelige artikler herfra end internationalt. Nyrup ”reformerede”, han satte en lang række ”70’frelste” parametre ud af spillet, genindførte faglighed; uden at ødelægge det kreative. Folk har såvel i luftvåbenet, som på DTU, altid måtte efterleve skarpe præstationskrav.
Når man efter 2001 med forsimplet Pisa statistik – med tests, kontrol og mistillid – forsøgte at skrue tiden baglæns til den sorte skole, er der kun sige til Bertel Haarder: ”det er i uoverensstemmelse med os aktionærers interesse i APM”– såfremt man var det. Det truer konkurrenceevnen, at Bertel og co. ønsker et system, som i Kina og andetsteds; indført fra oven - og hvor frisættelse af initiativ, innovation og selvstændighed er blevet fremmedord – nærmest en afvigelse.
Det ”tresserprægede pædagogiske” har været - og er en gigantisk succes til gavn for Landet og dets erhvervsliv. Hvorfor dog slagte en guldkalv, som siger ja til barnet?

Om GE og de andre venstreorienterede

Måske er der en lineær forbindelse imellem, at man indstiftede en Nobelpris i økonomi og til den nedsmeltning af verdensøkonomien, som ville have været sket, hvis ikke Barack Obama og hans kompetente hold var kommet til. Igen blev økonomi gjort til det, det er, politik: ikke parodisk videnskab.
Hvorfor ikke en nobelpris i psykologi, sociologi, management; eller pædagogik? Fag som bestemt er ligeså videnskabelige som økonomi. For slet ikke at tale om spindoktorisme – en sand videnskab for Pia K. og Bjørn L..

Bjørn Lomborg truer økonomien, fordi han intet marked kan skabe. Samtidigt er det interessant, at han med statsmidler ikke alene modarbejder regeringens officielle linje. Det er i vital dansk erhvervspolitisk interesse, at få så høje klimamål som muligt på Topmødet. Det er svært at indse, at Lomborgs ideer kan være i overensstemmelse med ægte borgerlige værdier. Derimod ses fin harmoni med DF’s, som følgelig også vil skaffe ham flere penge.
General Electrics karismatiske CEO, Jeff Immelt har til Berlingske Business udtalt (29/10/09): »Der er to måder at kommunikere det her ud på. Enten fordi det er den rigtige ting at gøre for klimaet. Men også fordi grøn teknologi har potentialet til at skabe 10 mio. nye job. Så lige meget hvilket argument, man bruger, er det godt,« siger han.»Kapitalismen er en smuk ting, og den virker. Hvis man kan sætte afgift på CO2-udledning uden for meget bureaukrati, vil markedet selv finde den bedste løsning.«
Herrn Messerschmidt med hang til sære gamle tyske sange, når han har fået for meget ind for skråremmen, udtalte til DRdebatten, at det er ”de venstreorienterede som vil en klimaeffekt”. Det er sært at se sært, at det vil Kina også, som frygter klimaeffekten som pesten, men også fordi det, som GE, ser de enorme bussinesspotentialer: Derfor er DF og Bjørn L. farlige for den fremtidige velfærd og velstand – og frihed; som Bertel!
Lange Svend var legende med de værdier, som han gensplejsede markedet med. Fyldt med de visionære etiske krav, vi ikke kan være foruden, hvis vi skal være fremtidige superkapitalister og kunne tage kampen op med bl.a. GE!


11. nov 2009 kl 17:26

Tommy Andersen

Re: Svend Auken: Danmarks største Erhvervsmand... ??

80 mia. kommer vi op på i underskud på statens finanser; 100 mia. til næste år i følge Nationalbankens skøn; hvornår vender det? Givet er, at det ikke kan negligeres. Både EU og USA, ikke mindst, har et problem, som Lomborg ikke kan kalkulere sig ud af.
Uanset politisk observans kommer man til at udskrive bitter virkende medicin: Højere skatter og/eller massive offentlige besparelser. Dette vil uvægerligt skabe en form for en ”negativ stimulanspakke”; trække os dybere ind i recessionen, som det skete i Anker Jørgensens tid – og i de sidste år af Poul Schlüters. Indtil Mester Nyrup brød den onde cirkel – med en nærmest genial økonomisk indsigt.
Energiskatter kan beskytte finanserne – og skabe et marked, som vil stimulere økonomien.

Fra Berlingske Bussiness i dag:

- Der er behov for en ambitiøs indgriben fra myndighedernes side. Vi har brug for en koordineret finansiel konsolidering, siger Joaquín Almunia, kommissær for økonomiske og monetære anliggender.

En ny rapport fra kommissionen imødeser dystre økonomiske fremtidsudsigter efter en historisk gunstig periode. I 2007 lå det gennemsnitlige underskud i EU på -0,8 procent - det laveste i 30 år. I år ventes underskuddet at ramme -6,9 procent for at stige yderligere til -7,5 procent i 2010.

Og hvordan vil MR Alumia bære sig ad med det - uden at opkræve ekstra skatter - uden at trække økonomien ned - også ved at reducere den offentlige økonomiske aktivitet; besparelser?

Energiskatter kunne medvirke til at begrænse underskudene - uden at sænke aktiviteten. Øger vi beskatning i EU markant på olieprodukter, gas, kul, KW/H - kan unødigt forbrug fjernes, uden det skader økonomien - andet end arabernes og Mr Chavez's.

Og det vil skabe et vækstmarked for VE mv.

Men helt nede på jorden: fjernvarme/køling. Frigøres der fra stavnsbindingen til gas - og for fremtiden afhængighed af MR Putin, og afgifterne vokser mindre her, vil en massiv økonomisk stimulering kunne imødeses. Det kræver kun lånegarantier til kommunerne etc.

Af en 1 mia vil de 900 mio forblive her, vi laver alt her fra højtekonolien over rørerne, montørerne, til specialarbejderen, der får knoklet det ind.

Og: Vi vil komme ret emssions- og økonomisk kurs.

Lomborgs tanker, CEPOS, DFs osv er ødelæggende for, at vi kan få vore økonomier ud ad suppedassen.

Tommy


15. dec 2009 kl 19:22

Tommy Andersen

Aukens bundlinje

200.000 mia. er, hvad Bjørn Lomborg og hans Nobel Prize Old Boys Team er nået frem til, det vil koste, såfremt CO2 m.m. beskattes; det vil køre verdensøkonomien i sænk. I fald det er ret, skulle Svend Auken have kørt Danmark i sænk, da han huserede med verdens højeste energiafgifter. Det skete ikke, tvært om: det skabte vækst; som var større her fra 1993-2000 end i det øvrige EU. Og arbejdsløsheden faldt fra 12,3 til 5,1 %, og et kæmpemæssigt underskud på statsfinanserne blev vendt til det modsatte.
Thi Auken – og Nyrupregeringen - gjorde det, markedsøkonomien er addicted til: De åbnede nye markeder for den – for de banebrydende produkter. Tingene kan prisfastsættes, mener hr. Lomborg: Aukens minde er, eller vil snart være, 100 mia. kr. værd for Danmark, thi det er, hvad energi- og miljøindustrien genererer: +100.000 jobs. Skabt af værdier, der er de modsatte af Lomborgs og CEPOS’es værditomhed

Fra Berlingske Bussiness:

"Hvis resten af verden producerede med den samme energieffektivitet som Danmark, ville det mindske verdens samlede energiforbrug
med 40 pct. Det svarer til en reduktion på mere end to gange EU’s samlede energiforbrug.

De gode danske resultater bygger blandt andet på de danske industrivirksomheders høje energieffektivitet samt en effektiv energisektor.

Set i forhold til den globale klimaudfordring kan de danske resultater med energieffektiv produktion tjene til inspiration for andre lande, vurderer DI.

FN’s klimapanel vurderer således, at der på globalt plan er brug for at sænke CO2-udledningen med mellem 50 til 80 pct. fra 2000 til 2050, hvis stigningen i klodens temperatur skal begrænses til mellem 2 til 2,4 °C.

Højere temperaturstigninger end dette ventes at ville føre til radikale klimaforandringer. Alene overførslen af den reneste kulkraftteknologi vil kunne føre til store CO2-reduktioner.

Danmark har nogle af de mest effektive kulkraftværker i verden, og hvis alle kulkraftværker var lige så effektive som de danske, ville den globale CO2-udledning fra kulkraftværkerne kunne reduceres med en tredjedel..

Løsninger som mere effektive kraftværker og CO2-lagring er stadig særdeles relevante, da kul realistisk set forsat vil være en del af energiforsyningen i mange år frem. I Kina alene anslås det, at der i gennemsnit opføres et kulkraftværk hver tiende dag.

Danmark er ikke blot et af de mest energieffektive lande i verden, det er også lykkes Danmark at skabe økonomisk vækst samtidig med, at energiforbruget
ikke er steget tilsvarende.

Der er flere årsager til Danmarks høje energieffektivitet. En af de væsentligste er omlægningen til samproduktion af el og fjernvarme. Dertil
er den danske industri en af de mest effektive i verden, også blandt de industrialiserede lande."""



Reduktioner af drivhusgasser er den direkte vej til velstand og udvikling i verden; det øger den økonomiske produktivitet.

- og er til livskvalitet; fossiler forurener!!

Verdensøkonomien vil brage frem herved, som den danske fra 1993-2001.

Ikke det modsatte, som hr Lomborg et all påstår.

Det kan nu bevises; JA!


15. dec 2009 kl 20:49

john jørgensen

Re: Aukens bundlinje

Delvis off-topic:
Vi har flere problemer:
Mange børn og unge står uden forebyggelse af fremtidige problemer, skolerne er banket helt i bund, materielt og lærermæssigt.
Års ventetid på udredning for ADHD.
Ansvarlighed mht lære- og praktikpladser til udsatte halter.
Ikke kun det offentlige, men også vi andre svigter;
Bedsteforældre-rollen har enorme muligheder for overførsel af kompetance til børn og unge.
Mange over 50 er helt eller delvis sat af arbejdsmarkedet.
Hvorfor ikke udnytte alle disse ressourcer samlet, de ældre kan overføre viden og kompetance til de unge, uden løn, men også uden at rammes på deres indtægt.
Vi kan gå ind på folkeskole/ungdomsskole/aftenskole og lave projekter/forsøg/udvikling/undervisning som er baseret på erfaringer fra vort arbejdsliv, og give en kanon forberedelse til et spændende arbejdsliv.


15. dec 2009 kl 22:23

Bjarke Mønnike

Re: Re: Aukens bundlinje

Det ville være skønt hvis det var således, men fagforeninger ville opfatte det som løntrykkeri.


12. mar 2010 kl 17:09

Tommy Andersen

Saxo Bank eller Auken

200.000 mia. er, hvad Bjørn Lomborg og hans Nobel Prize Old Boys Team er nået frem til, det vil koste, såfremt CO2 m.m. beskattes; det vil køre verdensøkonomien i sænk. I fald det er ret, skulle Svend Auken have kørt Danmark i sænk, da han huserede med verdens højeste energiafgifter. Det skete ikke, tvært om: det skabte vækst; som var større her fra 1993-2000 end i det øvrige EU. Og arbejdsløsheden faldt fra 12,3 til 5,1 %, og et kæmpemæssigt underskud på statsfinanserne blev vendt til det modsatte.
Thi Auken – og Nyrupregeringen - gjorde det, markedsøkonomien er addicted til: De åbnede nye markeder for den – for de banebrydende produkter. Tingene kan prisfastsættes, mener hr. Lomborg: Aukens minde er, eller vil snart være, 100 mia. kr. værd for Danmark, thi det er, hvad energi- og miljøindustrien genererer: +100.000 jobs. Skabt af værdier, der er de modsatte af Lomborgs og CEPOS’es værditomhed

Lange Svend mente, at havmølleparkerne var "en gave til menneskehden".

tjo... han var jo noget malerisk..

Men det var og er mere end nogensinde, en guds gave til dansk erhvervsliv; den største innovative investering nogensinde - ikke mindst inklusiv møllerne; VKindustrien og havmølleteknologien var mere en noget Aukens barn.

Fra DR.dk kan følgende nyhed viderebringes med glæde:

Kæmpeordre til MT Højgaard
12. mar. 2010 14.31 Penge
Entreprenørkoncernen MT Højgaard har vundet en opgave til havs - værdi cirka 130 mio. euro (965 mio. kr.)

Det danske firma skal inden efteråret 2011 opføre op til 75 fundamenter til store havvindmøller ud for byen Skegness på den engelske østkyst. Vindmølleparken skal ligge otte kilometer fra kysten.

Aftalen forventes at have en positiv betydning for MT Højgaards indtjening i de to år, projektet varer, oplyser MT Højgaard.

- Vi er meget tilfredse med denne tillidserklæring fra nogle af Europas førende aktører inden for energiindustrien. Det forstærker vores verdensførende position inden for design og anlæg af fundamenter til havvindmøller, siger Kristian May, adm. koncerndirektør i MT Højgaard.

Kender bygherren
MT Højgaard skal designe, fremstille, transportere og installere offshore fundamenterne til den nye vindmøllepark.

Vindmølleparken vil bestå af op til 75 3,6 MW Siemens turbiner.

Bygherren er Lincs Offshore Wind Farm Ltd., som er 50 pct. ejet af det førende britiske energiselskab Centrica plc og 50 pct. ejet af Dong Energy og Siemens Project Ventures.

MT Højgaard har tidligere installeret de 54 offshore fundamenter til Centricas nærliggende vindmølleparker Lynn & Inner Dowsing.

- Vi kender forholdene i området og ser frem til at samarbejde med Centrica, DONG Energy, siger kristian May.

Ved færdiggørelsen af Lincs-projektet vil MT Højgaard have installeret i alt 514 offshore fundamenter.

xxx

Forleden blev det bragt her, at endnu en storordre til Bladt Industries off-shore ligeledes var bragt i hus; og det er kun begyndelsen.

Interessant, at vi har en meget stor markedsandel her fra Vestas og Siemens WP, som er langt sværere at indhente for konkurrenterne end de landbaserede møller.

Men selv om vi ikke modtager ordrer på møller, vil ikke alene fundamenter, trafoer, kabler og meget, meget komme herfra. Men også underleverance til udenlandske mølleproducenter. Idet vi har et kæmpeforspirng på electronic og meget andet, som i møllerne er tilpasset til de barske konditioner.

Auken/Nyrupsregringens politik standsede brat i 2001, man tog et nedslagtende opgør hermed; fjernede komplet hjemmemarkedet for denne industri. Alligvel var vækstraterne tocifrede; det kunne ikke standses - ej heller i den øvrige energiindustri.

Foghregeringe har reelt intet skabt - kun nedbrudt det røde - altså det grønne med de interessante sorte tal på bundlinjen; slagtet en guldkalv, snarere forsøgte sig, men den var for levedygtig.

- pu ha, heldigvis!

Men Saxobank gik fint frem.....

- og den ideologiske tosseanstalt til CEPOS.

Uden Aukens politik ville vi have stået i et forfærdeligt morads - uden en 100 mias industri og direkte og indirekte 100.000 jobs i milø- og energindustrien.

Sært ville resultaterne have været så elendige, at Regeringen forlængst ville have været udskiftet.

Det bør dog ikke bebrejdes Lang Svend......

Jeg ønsker i mit inderste jer borgerlige* god bedring - inden at Landet bliver kørt komplet i sænk. At I bedres så meget, at I klart kan se, hvad det er, der er foregået - og får lavet det her om.

Men jeg gør mig ikke mange illusioner

Pøj, pøj

Tommy Andersen

Og ikke mindst DF*ere, der er om muligt er endnu mere idiotiske.


12. mar 2010 kl 17:19

Bjarke Mønnike

Re: Saxo Bank eller Auken

Hvorfor stiller sosserne dig ikke op Tommy. Du må jo være selvskreven til en opgave på borgen, med den indsigt og viden du viser du er i besiddelse af.


12. mar 2010 kl 17:37

Thomas Vesth

Re: Re: Saxo Bank eller Auken

Tommy, hvad er der galt med Saxo Bank?. Det er tydeligt, at ingen må have succes.

Vedrørende vindkraften og økonomien i dette tåler det åbenlyst ikke dagens lys, idet der stadig ikke er et regnskab for vindkraften.

Du omtaler mange arbejdspladser i DK som følge af VK, men hvor mange har forladt landet af samme grund - nemlig de højeste energipriser i verden. Men udfasning af arbejdspladser udgør ikke nogen fare for en sosser. Der er kun en vej Tommy, sæt skatter og afgifter op, brandbeskat dem der arbejder, lov guld og grønne skove, tag bilerne fra borgerne og jagt alt privat initiativ, eller har du flere løsninger!

Jeg håber du bliver opstillet, du fremkommer da med det rene røde budskab.

Bortset fra det har vindkraften da sin rolle i energisystemet, men at tro vindmøller gør det stort set alene må vel efterhånden være så belyst, at ingen tror på den.

Derfor Tommy kk og VE løser problemet, altså hvis de fossile brændsler skal udfases.


12. mar 2010 kl 18:40

Tommy Andersen

Re: Re: Re: Saxo Bank eller Auken

Thomas V.

Dit indlæg bekræfter mig netop i, hvor langt idologier kan nærmest virke, som noget, der efterlader den normalt fungerende hjerne, "intoxicated".

"Vedrørende vindkraften og økonomien i dette tåler det åbenlyst ikke dagens lys, idet der stadig ikke er et regnskab for vindkraften."

Men du slutter, så:

"Derfor Tommy kk og VE løser problemet, altså hvis de fossile brændsler skal udfases.

Man skulle tro, at der er to debattører ombord.

Altså Vk er ok med KK - ikke ellers.

Danmaark har verdens mest stabile kraftsytem; det er afgørende for LEGO, NOVO og ITvirksomheder; ikke Elprisen alene.

Interessant har vi det på trods af VK, hvis andel meget få kan integrere så vidt: De er drøndygtige i Energinet.. selv om de er offentlige ansatte!!

Virksomheder, der er stærkt afhængige af Elprisen - er det som tommelfingerregel også af lønninger med lavt vidensindhold; det sidste er det afgørende.

Derhos har Kina og andre i mange år direkte subsidieret Elprisen - det er de så småt ved at forlade. Men max 10 øre kwh. What about that?

Så VK eller ej; de jobs ville forsvinde alligevel.

Endelig for egentlig energitunge virksomheder all around the clock, er vk fordelagtig; det banker priserne i bund om natten. Vk holder priserne i markederne nede; det i forhold til de omkostninger fra subsiederne til VK noget balancerende.

- vil du i øvrigt hellere bedrive virksomhed i Sverige med tårnhøje priser og ustabillitet; forårsaget af KK.

SAXO speculated inc: HN Andersen, ØKs stifter, mente ikke, at vi kunne leve af at barbere hinanden.

Man kan vi leve af en bank, der spekulativt plyndrer alt og alle - uden at fremkalde produktive værdier; noget Korsbæk Bank.

Og med en intensiv værdlished, som nærmer sig hihilisme.

Danmark står sig bedst ved produktivitet - og altså satse massivt på det en dyb værdipræget politik frembragte indtil 2001: Enerigiindustrien

Der er pengene - skabe vare- og tjenesteydelser.

Men de er dygtige i SAXO til at stjæle med arme og ben. F. eks lægger de op til virkelig at udnytte krisen i Grækenland.

Fint i overenstemmelse mit dit og det nye syn her - og kan jeg garantere, der vil efterlade Danmark fattigere Danmark i fremtiden; ikke mindst økonomisk......?.

I gamle dage ville vi kalde det noget svineri.

Men det er jo længe siden.

Så fortsat god bedring


12. mar 2010 kl 19:23

Tommy Andersen

Re: Re: Saxo Bank eller Auken

Hvorfor stiller sosserne dig ikke op Tommy. Du må jo være selvskreven til en opgave på borgen, med den indsigt og viden du viser du er i besiddelse af.

Oberst Mønnike!

Som chef for det lokale flyvende sorte kavaleri har eder som sædvanligt fingeren på pulsen.

Man efterlades rødmende benovet.

Men Bjarke: glem uoverenstemmelser: Hvorfor udnytter Helle T. ikke resultaterne på bundlinjen indtil 2001?


- det er realpolitisk unaturligt.

Nej: som S ser ud nu, er det, der var der indtil 2001, forsvundet.

Det handler om burkaer i stedet.

"Houston: Denmark have a problem".

Utroligt, at du, der er intelligent, ikke kan indse det.


12. mar 2010 kl 19:32

Søren Lund

Re: Re: Re: Saxo Bank eller Auken

Du omtaler mange arbejdspladser i DK som følge af VK, men hvor mange har forladt landet af samme grund - nemlig de højeste energipriser i verden.

Nå, Thomas - hvor har du nu det røg fra ???

Du påstod for nyligt, at du havde nærlæst både CEPOS og CEESA's rapport. Ifølge dem begge (CEPOS på side 18, CEESA på side 22) betaler Danske virksomheder mindre for strømmen end det de fleste andre Europæiske landes virksomheder betaler - selv inklusiv energiafgift (hvoraf ikke en krone går til vindmøller).
http://www.cepos.dk/fileadmin/....pdf
http://www.energyplanning.aau.....pdf

Se nu at få læst de rapporter Thomas!!!

Danmarks elpriser er kun verdens højeste for de private, - fordi regeringen opkræver verdens højeste energiafgift og moms!

Men hverken moms eller afgift går til vindmøllestøtte. - Ikke en krone!

Energiafgiften hæves fortsat, men de penge går altså til alt muligt andet en grøn energi - senest skattelettelser til de højestlønnede!

Vindmølletøtten kommer udelukkende fra PSO-midlerne, som er INDEHOLDT i selve elprisen, før moms og afgift, og den er altså billigere end gennemsnittet i EU.

Elprisen dækker altså både vindmøllestøtte og alt det andet PSO-midlerne går til, udover at dække avance til alle aktørerne på vores privatiserede elmarked, UDEN at være for dyr. Det kan du takke vindmøllestrømmen for!


12. mar 2010 kl 19:38

Søren Fosberg

Re: Re: Re: Saxo Bank eller Auken


Utroligt, at du, der er intelligent, ikke kan indse det.

Totalt uforståeligt - simpelthen. Der er kun en forklaring.

Mvh Søren


12. mar 2010 kl 19:59

Tommy Andersen

Re: Re: Re: Re: Saxo Bank eller Auken

Danske virksomheder mindre for strømmen end det de fleste andre Europæiske landes virksomheder betaler - selv inklusiv energiafgift (hvoraf ikke en krone går til vindmøller).

Vi er heldige at vi har vindkraften i forhold til kk's svigt. Det er meget heldigt for vore virksomheder, at de enorme mængder af El Danmark har sendt til Sverige (og til Norge med udfald af vandkraft, som S), ikke har afspejlet sig i markedsprisen mere her, end det har.

Vki har de facto beskyttet vore bussinesser


12. mar 2010 kl 20:14

Rolf Hansen

Re: Re: Re: Re: Re: Saxo Bank eller Auken

Vi er heldige at vi har vindkraften i forhold til kk's svigt. Det er meget heldigt for vore virksomheder, at de enorme mængder af El Danmark har sendt til Sverige (og til Norge med udfald af vandkraft, som S), ikke har afspejlet sig i markedsprisen mere her, end det har.

Hehe nå du mener den 3,2GW vindmølle kapacitet vi kun kan udnytte 20% af:) Ja den har sikkert sikret os billig strøm med manglen fra KK kapasiteten:) (LOL)


12. mar 2010 kl 22:14

Tommy Andersen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Saxo Bank eller Auken

Hehe nå du mener den 3,2GW vindmølle kapacitet vi kun kan udnytte 20% af:) Ja den har sikkert sikret os billig strøm med manglen fra KK kapasiteten:) (LOL)

Det er LAL, det du skriver, er det det, du mener med "LOL"??.


12. mar 2010 kl 22:29

Thomas Vesth

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Saxo Bank eller Auken

Til Søren og Tommy

Tak for det kraftige vindpust her på en dag med blæsevejr.

Jeg er ikke enig, idet det er åbenlyst at vi ikke har samme mål om at udfase de fossile brændsler. Vindkraften kræver en stor fossil backup med lav effektivitet. Omkostningen for dette har vi nu, den betales ikke via PSO, men smøres af på de øvrige værker i markedet, herunder anden VE produktion. Dette betydelige punkt er ikke medtages i rapporterne.

Når man så nævner elpriserne som de højeste,. så forklares om private kontra erhverv. Og det fremgår således at man overhovedet ikke anser det meget høje niveau for et problem. Men man kan jo overveje hvorfor de energitunge virksomheder flytter ud, jeg ved det skyldes for høje omkostninger. På en anden tråd oplyses 11 procent fald på elforbrug fra industrien, hvilket giver et kraftigt slag med en vognstang om, at den faktisk er meget gal.

Men det kan jo sikkert tales ned med, at vindkraftens procentdel nu er steget, hvilket vi så kan imponere amerikanerne med.

At kk og VE er løsningen på at udfase de fossile brændsler er almindeligt anerkendt selv i DK, Connie Hedegaard siger det, at man ikke kan acceptere det er jo en anden sag.

Vedrørende priser kan oplyses, at de falder markant på de finansielle kontrakter, hvilket betyder at man forventer mindre salg grundet den lavere aktivitet. Prisfald på ca. 30% over 2 år, regningen sendes til fjernvarmebrugerne i DK samt slutbrugere af el via PSO.

Og for vindkraftinvestorere må det også betyde tab, hvis prisgarantiperioden er udløbet. Og husk jo mere vindkraft des større tab.


13. mar 2010 kl 00:36

Tommy Andersen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Saxo Bank eller Auken

På en anden tråd oplyses 11 procent fald på elforbrug fra industrien, hvilket giver et kraftigt slag med en vognstang om, at den faktisk er meget gal.

Thomas!

Ja men, din regerings politik virker jo: Den er ved at trække al økonomisk aktivitet ud af Danmark; ja men det, det er der da helt galt. Sprøjt lånte penge fosser ud ad statskassen til ingen verdens nytte - andet Saxos.

Det er så totalt dumt; at jeg vil tilbyde dig krisehjælp.

Så denne hammersvedende imbeciele regering kan endelig tilslutte sig Kyoto; den har ødelagt Danmark så totalt, at endelig falder CO2 udslippet; hvor Auken høvlede det ned med ekstraordinær stor økonomiske foretagsomhed til følge.

Længe leve Saxo Bank

- længe leve porno.

"Men det kan jo sikkert tales ned med, at vindkraftens procentdel nu er steget, hvilket vi så kan imponere amerikanerne med."

Ja, det burde vi kunne. Men det mener magthaverne Saxo...CEPOS, som er ét stykke ud af et dårligt, jo ikke.

I stedet skader de Landet og dets energiindustri ved pornografisk ... undskyld ideologisk, at nedgøre miljø- og økonomisk produktivitet.

I stedet kan Saxo under Dannebrog hedgehunte - kort sagt, plyndre Grækenland i fred og ro.

Thomas:

Fortsat god bedring!

Der er opstået for meget luft under indlægget; beklager.

Beklager den tomme luft; jeg er én af de ledende i Saxo/CEPOS..

- så,,




































































































13. mar 2010 kl 00:46

Tommy Andersen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Saxo Bank eller Auken

Jeg beklager overfor mig selv, min tråd, ing - redaktion, samt mindet om min afdøde hund, Bjarke, at det der er opstået det her store tomrum; jeg kunne ikke slette det.(Det er seriøst)

Men - det har nok meget med CEPOS at gøre

- og SAXO der vil udnytte tomrummet i Grækenland


13. mar 2010 kl 12:20

Søren Lund

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Saxo Bank eller Auken

Jeg er ikke enig, idet det er åbenlyst at vi ikke har samme mål om at udfase de fossile brændsler.

Jeg har ofte præciseret mine mål vedr. udfasning af fossile brændsler, bl.a. med denne http://dl.dropbox.com/u/278771....xls . Mit mål er med andre ord 0% Fossiler i elforsyningen, som tillige skal dække opvarmning og mest muligt transport. Hvad er dit mål ?

Er det et system som det svenske, som når flere af reaktorerne står stille i hele år ad gangen, så skal alle nabolandene skrue op for deres kulkraftværker, som backup ?

- for de kan jo ikke skrue op for atomkraft, som i forvejen kører 100%, når det ikke er defekt eller refuelles. Ligeledes står heller ikke vindkraft klar som backup. Bio er en begrænset resource, og vandkraft kan, udover den begrænsede og utilregnelige nedbør, kun levere den energi tilbage det forinden har fået tilført.

Hvorledes vil du så backe atomkraft op, uden fossiler ? - Vil du indføre en type atomkraft, der aldrig lider driftstop udover planlagt refuelling ?

Så hvad er dit mål for fossil udfasning, og hvorledes vil du nå det ?

Og vend nu ikke tilbage med dit standardsvar; "det kræver en stor undersøgelse". Du må jo have en idé om det, siden du kan mene at vi har forskellige mål for udfasning af fossiler!

Vindkraften kræver en stor fossil backup med lav effektivitet. Omkostningen for dette har vi nu, den betales ikke via PSO, men smøres af på de øvrige værker i markedet, herunder anden VE produktion. Dette betydelige punkt er ikke medtages i rapporterne.

Nej! Vindkraften kræver alene udveksling med magasinbærende vandkraft, og det er sådan det pt fungerer, og ville kunne fungere om vi så havde 100% VK (0 fossiler eller andet) i Danmark.

Så længe vi er enige om at ingen af omkostningerne til vores energisystem dækkes ind af moms eller skat, så kan vi nøjes med at konstatere at hele systemet, inklusiv 20% vindkraft, er et de billigste liberaliserede Elsystemer i Europa.

- i lodret uoverensstemmelse med hvad du skrev i dit foregående indlæg!


13. mar 2010 kl 13:30

Søren Lund

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Saxo Bank eller Auken

Når man så nævner elpriserne som de højeste,. så forklares om private kontra erhverv. Og det fremgår således at man overhovedet ikke anser det meget høje niveau for et problem. Men man kan jo overveje hvorfor de energitunge virksomheder flytter ud, jeg ved det skyldes for høje omkostninger. På en anden tråd oplyses 11 procent fald på elforbrug fra industrien, hvilket giver et kraftigt slag med en vognstang om, at den faktisk er meget gal.

Forskellen på elprisen for private og erhvervsforbrugere er helt normal i hele Europa, især blandt de lande vi normalt sammenligner os med. Her er eksemplerne, på baggrund af de nævnte rapporter:

Land............Private...........Erhverv.......Forskel
Norge..........12 EUR..........6,5 EUR...........85%
Sverige........11 EUR............7 EUR...........57%
Portugal.......14 EUR............9 EUR...........55%
Frankrig.........9 EUR............6 EUR...........50%
Belgien.........15 EUR..........10 EUR...........50%
Danmark.......12 EUR............8 EUR...........50%
England........14 EUR.........9,5 EUR............47%
Luxemburg....14 EUR..........10 EUR............40%
Holland......12,5 EUR............9 EUR...........39%
Østrig........12,5 EUR............9 EUR...........39%
Tyskland.......13 EUR.........9,5 EUR...........37%
Spanien........12 EUR..........9,5 EUR...........26%
Irland...........16 EUR...........13 EUR...........23%

Hvorledes vil du forklare nogle af disse tal med vindkraft, og at det skulle være årsagen til udflytning ?

Mon ikke man også i de øvrige lande har oplevet stor nedgang i elforbruget, her under finanskrisen ?

Det har man i hvert fald i Sverige, Tyskland og England, ved jeg, og det har man iøvrigt også i Kina (hvor industrien i givet fald skulle være flyttet ud), så nedgangen i elproduktionen i 2009 skyldes ikke elpriser, men finanskrise.

Udflytningen gennem de seneste par årtier, skyldes i langt højere grad lønomkostninger end elpriser, - men du foretrækker måske et elsystem som det kinesiske, hvor alle enerigselskaberne er heftigt subsidieret, og over 80% er produceret på egne leverencer af billig (også subsidieret) kul, så elprisen kan holdes under 10 øre/kWh ?


13. mar 2010 kl 13:33

Bjarke Mønnike

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Saxo Bank eller Auken

Ja, fordelen ve Akraft fremstår jo også tydeligt.


13. mar 2010 kl 13:54

Carsten Scherrebeck Møller

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Saxo Bank eller Auken

Ja, fordelen ve Akraft fremstår jo også tydeligt.

Du mener Frankrig. I Frankrig har jeg set, at distributionssystemet for mig at se ligner at være meget moderne (så det for årtier siden), måderne som elektricitet er beskyttet og bliver målt og aflæst, digitaliseret og standardiseret og installeret med omtanker i alle retninger, herunder forhindring af at nogen kan stjæle elektricitet uden om målere. Frankrig har desuden sikret sig stordriftsfordele, fx er alpine skilifter, og højhastighedstog, storforbrugere af elektricitet.


13. mar 2010 kl 13:56

Søren Lund

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Saxo Bank eller Auken

Ja, fordelen ve Akraft fremstår jo også tydeligt.

Ja, hvis du ser på de liberaliserede elmarkeder med akraft:

Sverige........11 EUR............7 EUR...........57%
England........14 EUR.........9,5 EUR............47%
Tyskland.......13 EUR.........9,5 EUR...........37%

sammenlignet med Danmark:
Danmark.......12 EUR............8 EUR...........50%

Sverige er billigere end Danmark, men mere end 50% af deres elpruduktion er vandkraft, så det er jo relevant at sammenligne med Norge:

Norge..........12 EUR..........6,5 EUR...........85%
Sverige........11 EUR............7 EUR...........57%

Frankrig er ikke et liberaliseret elmarked, så det kan du evt. sammenligne med Kina.


13. mar 2010 kl 14:20

Kim Sahl

Kulør

Jeg tror vi forstod - ud med VK og DF og ind med Auken, nåe nej, men så en anden stor mand.
Emner - der skulle jo være nok at tage af, bare de er i en rød kulør.


13. mar 2010 kl 14:22

Niels Hansen

Mølle-Fatamorgana

Skeptikerne over for vindkraft i den nuværende form og herunder også Cepos er alt for positiv i deres vurdering af vindkraften i samspil med det danske kratvarmesystem.


Man ser alene på forhold om vindkraftens strøm eksporteres og herunder hvordan det på virker prisdannelsen omkring strømprisen.


Og eksport af vindstrøm er problematikken med spaden med hul i bunden og to vandhaner!


Man ser ikke på de enorme flaskehalsproblemer møllerne har afstedkommet som dels er meget bekosteligt og herunder meget forurenede med co2.


Altså enorme udgifter for ene og alene at øge forureningen.


Det vi kan konstatere i dag er enorme økonomiske ressourcer er kanaliseret over i produktionsteknologier som møller og andet vedvarende energi som ene og alene kan opretholde en høj beskæftigelse i industrien når og hvis politikere her i landet og udlandet er villige til at tvangsudskrive megaregninger til deres befolkninger.

Netop dette har afledt en ligegyldighed med forurening navnlig med co2 og en skalten og valten med det danske samfunds økonomiske midler.


Navnlig Svend Aukens evne til at sløses oplagte muligheder for miljøreduktioner er skræmmende og beklagelige. Havde vi den gang beslutninger om gasnet, barmarksværker udbygning af kraftvarme, møller osv blev taget valgt den vej som kratværkindustrien anbefalede med store effektive kraftværker som avedøre som supplere kul eller gas med affald og biobrændsel. Ja! Så kunne miljøreduktionen fra el og varmeproduktion været enorm.


Det absolutte mest alarmerende og kritisable er at Aukenæraen er at (dele af) industrien lever på en illusion om at kunne omlægge det danske energiforbrug til vedvarende energi efter de redskaber som er sat i søen hvor miljøreduktioner så vel som økonomisk sammenhæng dels betinger enorme tvangsudskrevne økonomiske byrder til de danske forbrugere og skatteydere, og omkring miljøreduktioner flyttes de faktuelt over på biobrændsler fra Langbortistand. Netop fordi de systemer man fabler om vil muliggøre en omlægning til VE de formår ikke at levere varme til byerne, herefter er eneste resultat som vi nu ser det med ombygningen på amagerværket hvor brændsler stort set kun producerer varme.


13. mar 2010 kl 14:59

Carsten Scherrebeck Møller

Re: Mølle-Fatamorgana

Det absolutte mest alarmerende og kritisable er at

Danmark er nu bygget i cirka een etage alle vegne. Danmark er blevet udbredt som et tæppe af bittesmå huse med biler i bittesmå carporte. Et sådant tæppe er umuligt at give politibeskyttelse, fordi der ingen koncentrationer er nogen steder, ditto er det umuligt at dække effektivt med brandvæsen, skoler, hospitaler, hjemmepleje, busruter, togruter, lufthavne, fjernvarme, elektricitet, spildevand. Alt er udspredt, og kun gjort muligt fordi prisen på kul og gas og olie har været midlertidigt lav. Oven i en sådan ueffektiv måde at indrette et samfund, spilder vi af vor tid på at køre i biler på kryds og tværs, unødvendige lange afstande.

Et rigt samfund forudsætter, at man koncentrer alt i knudepunkter (som systemer hvert sted kan dække på effektive måder og hvor alle i vidt omfang kan nøjes med at gå og cykle), og at man forbinder knudepunkterne indbyrdes effektivt med hinanden.


13. mar 2010 kl 15:13

Niels Hansen

Re: Re: Mølle-Fatamorgana

Et rigt samfund forudsætter, at man koncentrer alt i knudepunkter (som systemer hvert sted kan dække på effektive måder og hvor alle i vidt omfang kan nøjes med at gå og cykle), og at man forbinder knudepunkterne indbyrdes effektivt med hinanden.

Er det et biogasanlæg til 250 husstande i Nørager NOrd for Hobro til 103 mio eller 400.000 kr pr husstand.

40 % af den producerede varmeenergi fra den gasmotor som overvejende pumper ubrugelig strøm ud i el-nettet, den laver, det går til selve biogasproduktionen.

I oplandet til Nørager skal der dagligt kører lastbiler med gylle.

Der skal bruges enorme landbrugsarealer til at avle den majs som skal optimere gasproduktionen, som afstedkommer et enormt energiforbrug til transport jordbehandling osv..

En optimering hvor slutproduktet enten sløses bort til procesvarme eller pumpes ud i et el-net hvor el-produktionen fra biogasanlægget stort set er ubrugelig.


13. mar 2010 kl 16:53

Søren Lund

Re: Mølle-Fatamorgana

Det vi kan konstatere i dag er enorme økonomiske ressourcer er kanaliseret over i produktionsteknologier som møller og andet vedvarende energi som ene og alene kan opretholde en høj beskæftigelse i industrien når og hvis politikere her i landet og udlandet er villige til at tvangsudskrive megaregninger til deres befolkninger.

Det ser ud til at du, ligesom Thomas Vesth, går rundt med sådanne fordomme, uden nogensinde at have undersøgt realiteterne.

Se dog på din elregning, mand!

Jeg skal læse op af min:

Betaling til el-leverandør:
Betaling for el............................33,54 øre/kWh
Abonnement 70,00 kr./år..............1,52 øre/kWh
-----------------------------------------------
El-leverancer ialt........................35,06 øre/kWh

Betaling til netselskabet:
Transportbetaling - lokalt net.........8,33 øre/kWh
Transportbetaling - overl. net.........3,80 øre/kWh
Offentlige forpligtelser (PSO).........12,50 øre/kWh
Abonnement 600,00 kr./år...........13,04 øre/kWh
-----------------------------------------------
Netselskab ialt............................37,67 øre/kWh

Total (ex. moms og afgift)............72,73 øre/kWh

Afgift:
Elafgift.....................................61,30 øre/kWh
Eldistributionsafgift.......................4,00 øre/kWh
Elsparebidrag...............................0,60 øre/kWh
Energispareafgift..........................6,20 øre/kWh
-----------------------------------------------
Afgift ialt..................................72,10 øre/kWh

Moms.......................................36,20 øre/kWh

Total......................................181,04 øre/kWh

Min strøm koster altså 72,7 øre/kWh (9,8 EUR), inklusiv PSO, og er ingenlunde subsidieret, udover midlerne der kommer fra PSO.

Jeg bor i DK-vest, med 25% vindkraft i 2009. Måske det er dyrere i DK-øst, som kun har 11% vindkraft, men det er jo så med 100% sikkerhed ikke fordi i har flere møller ;-)

Af skemaerne i Cepos' og Ceesa's rapporter fremgår det at vi i Danmark betaler 89,3 øre/kWh (12 EUR), så hvis man putter DK-vest ind i skemaet, med 25% vindkraft, er vi jo blandt de absolut billigste ;-)

En hardcore vindkraft-kritiker ville sikkert hurtigt udbryde "det er fordi dem ovre i DK-øst betaler for vindmøllerne i DK-vest via PSO'en!!!"

- Men DK-øst' forbrug er kun 70% af DK-vest', og kan således kun gøre en forskel på 8,7 øre/kWh, selvom DK-vest fik dem allesammen. DK-vest' elpris ville dermed højest komme op på 81,4 øre/kWh, og dermed stadig være blandt de billigste i Europa, og også billigere end DK-øst.

Men det er jo utopi, for DK-vest har selv 11% vindkraft, der får ligeledes støtte fra PSO, og PSO-midler går til meget andet end vindmøller, mest til forskning.

- Desuden skulle gabet gerne indsnævres, når Storebæltskablet tilsluttes.




13. mar 2010 kl 17:50

Tommy Andersen

Re: Svend Auken: Danmarks største Erhvervsmand... ??

Grønne etiske visioner skabte konkurrencekraft i en avanceret markedsøkonomi; thi kravene professionaliserer. De kan også skabe livmødre for nye markeder, før end det sker andetsteds, som det skete med vindmølleindustrien.
Visionær etisk politik er den direkte vej til velstand og økonomisk udvikling.

Fra Berlingske Bussiness i går:

Dansk eksport kunne i dag have været 50 milliarder højere om året, hvis ikke de danske markedsandele var raslet ned, viser ny analyse.


Danmark er gået glip af milliarder af kroner i eksportindtægter, fordi de danske markedsandele er faldet på ganske betydelig vis. Faktisk har Danmark vinket farvel til hele 26 procent af sine markedsandele i de rige OECD-lande, siden 2003, hvis man skal tro en ny analyse fra Dansk Erhverv.

Det svarer til, at vi har mistet en årlig eksport på 50 mia. kr., eller tæt ved 250 mia. kr.over en femårig periode.

Der har kun været lidt fokus på dansk konkurrenceevne de senere år, fordi eksporten voksede pænt, da tiderne var gode ude og hjemme rem til finanskrisen brød ud. Men netop som troede at alt gik godt, er eksporten kommet under pres, hvis der ses bort fra energieksporten.

Medregnes energieksporten har markedsandelen dog ligget konstant.

”En forklaringer på det markante fald, er en øget afsætning på hjemmemarkedet i forbindelse med de gode konjunkturer, men det forklarer kun en lille del. Der har også i en periode været mangel på arbejdskraft. Den betød, at danske virksomheder ikke kunne dække efterspørgslen fra udenlandske kunder," siger Jens Brendstrup, der er cheføkonom i Dansk Erhverv.

xxxx

Under Nyrup voksede vort BNP mere end de andre; vi lå på 6. pladsen i blandt de rigeste lande i verden i 2000.

I 2008 var vi faldet ned til en 11. plads; et solidt og uotvisteligt resultat på bundlinjen af Foghs værdiløse politik.

Det er især interessant i og med, at netop energiindustrien voksede meget stærkt i denne periode, således den i 2008 udgjorde 12 % og ekporten herfra voksede med ikke mindre end 19 %.

Dette på trods af, at man havde modarbejdet vk og VE indtil 2007. Men også energiindustrien og den øvrige eksportindustri blev groft modarbejkdet ved at satse mere på de værdier, der kendetegnede Roskilde Bank - end Nyrups.

Det dybt godnat usunde lånefinansierede forbrug og ejendomsspekulation skabte væksten - og meget, meget værre: den opsugede arbejdskraften fra eksportindustrien, således at vi fra 2006 begyndte at tabe markedsandele, fordi vi ikke kunne tage ordrer ind.

- der begyndte nedturen.

Men nedturen, som vil fortsætte ganske uafhængigt af globale konjunkturer kom også, fordi vi ikke fortsatte med at udvikle etiske værdiprægede markeder i grænsefladen imellem det offentlige og det private, som det, der så mesterligt blev gennemført med vk.

Der blev intet skabt; tilbage bliver kun den rå konkurrenceevne, og der er Danmark håbløst fortabt, hvis vi udsættes for direkte priskonkurrence.

We shall use brain power; og det er CEPOS negationen af. Det er ideologisk røverkapitalsime, det er idealister, det no brain: det er vejen for danskerne lige ned i helvede.

- sikke en bande forskruede selvoptagne jubelidealister:

CEPOS vurderede, at vkindustrien havde stjålet; ja det mente de, 30-40.000 kvalificerede par hænder. Vi andre ville nok sige, at de havde skabt et fantastisk antal arbejdspladser.

Men nej - man havde stjålet arbejdspladser fra de "andre".

- med den store statsstøtte.

Det, dissse imbeciele idealister overser er, at der de facto IKKE blev ydet statsstøtte fra 2001- 2007; markedet her gik jo i stå.

Så vk udviklede sig til en juvel for Danmark: en 99 % eksportindustri.

Hvad kan man forlange mere?

Det er altså forbudt i dette her land at skabe stærke eksportindustrier, hvis man ikke har indhentet CEPOSES accept.

For at finde noget lige så lallende ideologisk, skal vi helt tilbage til CEPOSES ideologiske modsætning og det mareridt, de etablerede i 70'erne; thi de var også intellektuelle materialister, blot med omvendt fortegn, og som også skadede det her land enormt:

De kaldte sig marxister.

Deres magtbase hed Tvind

- i dag hedder den SAXO Bank!


13. mar 2010 kl 17:54

Jens Arne Hansen

Re: Re: Mølle-Fatamorgana


Søren Lund:
Hvis man læser med her kan man ikke undgå at støde på dine lange og fyldige lovprisninger af vindmøller, af og til finder man op til 10 om dagen!

Kan det skyldes at du, trods din begejstring for vindkraft, har indset at den er svær at indpasse i et moderne samfund i større omfang, og at atomkraft er ved at få sit afgørende gennembrud i disse år som fremtidens foretrukne måde at producere el på og at du derfor kæmper for at holde Danmark uden for denne udvikling længst muligt?

For ligesom dig tror jeg ikke på at vindmøller vil få en særlig fremtrædende position, hvis man først har investeret i en pålidelig, regulerbar og billig elforsyning, og så vil vindmøller nok blive forvist tilat være et nichemarked?




13. mar 2010 kl 19:01

Niels Hansen

Re: Re: Mølle-Fatamorgana

Søren

Du kan ik' bare stop der! Som jeg siger så er Cepos og andre alt for positive over for møllernes virkning omkring det danske energisystem.


Hvis ikke du kan se at fjernvarmebrugerne i feks Randers er med til at holde dine el-priser nede ved kanon varmepriser. Ja! Hvis ikke, så erkender du ikke fakta!


Kan du forklare hvordan det er muligt at omsætte i Randers:


400 Gwh Kul til 75 kr/mwh i indkøb.


285 Gwh Halm flis til 150 kr/mwh i indkøb.


Denne enegi omsættes til 127.000 Mwh el, 106.340 mwh tab på kraftværket og 470.000 Mwh til fjernvarme.


Og 74 Gwh olie til 250 kr/mwh i indkøb som omsættes til fjernvarme ved spidslastproduktion i kolde perioder og ved reparation.


Samlet indkøb af brændsler ialt: 93 mio


Kraftværket lønner 50 medarbejdere a 250.000 kr/år : 12.5 mio.


105 mio kr. hertil selvfølgelig vedligehold afskrivninger, administration osv.


Her fjernvarmepriser i Randers se http://www.verdo.dk/Privat/Kom...ashx


I Randers koster fjernvarme 533 kr/mwh uden moms og afgift, hertil ca 2000 kr pr husstand i faste betalinger. Hvis ledningstabet i Randers antages 20 % betaler brugerne i randers samlet over 250 mio for varme.


Hvis ikke det er møllerne som skyld i en katastrofe som det i Randers Hvad er det så?





13. mar 2010 kl 19:07

Tommy Andersen

Re: Re: Re: Mølle-Fatamorgana

u kan ik' bare stop der! Som jeg siger så er Cepos og andre alt for positive over for møllernes virkning omkring det danske energisystem.

Det er vist en ren Niels Herr Hansen, vores lokale oversete orakel..

-som ligesom CEPOS ikke er til at hugge at stikke i med argumenter.

- altså tidsspilde!


13. mar 2010 kl 19:39

Thomas Vesth

Re: Re: Re: Re: Mølle-Fatamorgana

altså tidsspilde

Tommy, din tone her på tråden er jo fantastisk, jeg har faktisk lidt ondt af Svend Auken lige nu.

Magen til tom luft skal man lede længe efter, og sikken en fjendtlig holdning til en bestemt bank.

Er der flere fjendebilleder, altså lige ud over regeringen, bankerne, selvstændige, bilerne, kernekraften, den fossile energisektor, arbejdsmarkedet, skattesystemet mv.

Men på et punkt har du dog ret - tidsspilde!, god lørdag aften.


13. mar 2010 kl 19:50

keld jacobsen

Re: Re: Re: Re: Mølle-Fatamorgana

Alle 10 tommelfingre til Tommy for et sammendrag af visionerne
og til Søren for den pædagogiske tålmod og saglighed der ,som Tommy siger, er tidsspilde.
Resten får en til at tænke på en blanding af Stakkels Jim og Don Quijote.
Keld


13. mar 2010 kl 19:52

Tommy Andersen

Re: Re: Re: Re: Re: Mølle-Fatamorgana

Tommy, din tone her på tråden er jo fantastisk, jeg har faktisk lidt ondt af Svend Auken lige nu.

- sært er det, at netop du, min søn Brutus, skulle af alle beskytte "Lange Svend".

- argumentér, please.


13. mar 2010 kl 19:58

Tommy Andersen

Re: Re: Re: Re: Re: Mølle-Fatamorgana

Alle 10 tommelfingre til Tommy for et sammendrag af visionerne
og til Søren for den pædagogiske tålmod og saglighed der ,som Tommy siger, er tidsspilde.

- når piloterne i "the battle of great Britain" havde checket deres Spitfire, vendte de tommelfingeren opad.

- mange tak for denne utrolige åndelige support.


13. mar 2010 kl 20:20

Thomas Vesth

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Mølle-Fatamorgana

beskytte "Lange Svend".

Jeg har mødt Svend Auken er par gange, i starten af 90erne, omkring 2000 ifm. barmarksskandalen, og sidst under mit arbejde på Christiansborg. Svend Auken var en visionær mand med evne til nuancering, hvilket langtfra alle er i stand til.

Man behøves ikke altid er være helt enig for at finde de rigtige løsninger.

Og kk og VE er den rigtige løsning.


13. mar 2010 kl 20:40

Tommy Andersen


13. mar 2010 kl 20:41

Niels Hansen

Re: Re: Re: Re: Mølle-Fatamorgana

Det er vist en ren Niels Herr Hansen, vores lokale oversete orakel..

-som ligesom CEPOS ikke er til at hugge at stikke i med argumenter.

- altså tidsspilde!

Hum! Orakel eller ej! I lever i en osteklokke uden berøring med virkeligheden.


Under Nyrup og frem til i dag er der omlagt enorme energikilder fra kul til naturgas og biomasse og jo Møller. Der er udlagt fjernvarme til erstatning for oliefyr, der er tilført enorme spildvarmekapaciteter fra industrien. Det er så enorme miljøreduktioner der burde fremkomme fra energisektoren. Men! Disse reduktioner er simpelthen sløset bort i konflikter i et energisystem som ikke på nogen måde er gearet til nutidens produktion af energi.

Netop disse konflikter og modsætninger giver Auken og Nyrup da en høstblomst for og vader da bare videre i samme håbløse spor og pumper forbrugerpenge ud i et nyttestløst mølleeventyr!
Netop det som er følgen er enorme samfundsværdier som spildes i Randers, København, Nakskov, Hobro, Års, Hinnerup, Hadsten osv hvor flis og halm bare afbrændes for at producere varme.

Er man i det hele taget klar over hvor meget miljøreduktion et effektivt kraftværk i Århus som omsatte en brøkdel af det affald, halm og flis hvor meget varme og co2 fri strøm en sådant værk ville kunne producere i samproduktion med kul eller gas og levere varme til Randers, silkeborg, Horsens, Hinnerup, Hadsten osv Er man i det hele taget klar over hvad et sådant kraftværk koster i forhold til eksotiske og tåbelige mølleudbygninger hvor miljøreduktionen er totalt udeblivende.


Hertil: At sende enorme pengebeløb til rigmænd i Monaco Schweiz Liechtenstein osv og opbygge en mølleindustri som giver enorme skattelettelser, enorme brugerbetalte omkostninger til industrien i form af pso betalinger og øget omkostning til balanceregulering og netudbygning.

Under Nyrup er den årlige omkostning for det danske samfund i størrelsesordenen 10 mia 3 – 4 mia til pso, 3 mia i tab for staten til lukrative afskrivningsregler og endelig øget omkostning til ledningsnet og balanceregulering.

Det aukenæraen formår er at igangsætte en norm for hvad der kan igangsættes uden bekymring for hvor meget det forurener og hvad det koster.

Dette biogasprojekt i Ranum ved Løgstør se http://xqw.dk/work/fg21/Dec/Ra....pdf

Hvordan er det kommet dertil at et projekt som er så helt igennem håbløst kan igangsættes, det er jo et spørgsmål i sig selv. At lade landmænd avle for 7 mio majs for at 40 % af varmeenergien skal drive biogasprocessen og pumpe strøm konstant ud i et el-net for så til sidste at lede den resterende varme ud i et fjernvarmenet i Ranum hvor 40 % tabes inden forbruger.

Problemet er at det er acceptabelt og alle mener da det er i orden, at bruge 100 mio.


13. mar 2010 kl 20:49

Tommy Andersen

Re: Re: Re: Re: Re: Mølle-Fatamorgana

Hum! Orakel eller ej! I lever i en osteklokke uden berøring med virkeligheden.

- den lader vi stå lidt


13. mar 2010 kl 21:13

Jens Arne Hansen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Mølle-Fatamorgana

Hum! Orakel eller ej! I lever i en osteklokke uden berøring med virkeligheden.

- den lader vi stå lidt

Ja, jeg synes man burde indføre udtrykket "Trabant-teknologier" for meget af det som vi skabte indenfor vores osteklokke. Og det gælder meget af det der handler om miljø, hvadenten det er massivt støttede vindmøller, elbiler eller andet som nogle er overdrevent begejstrede for og som har det tilfælles med DDR at hvis man kigger udenfor osteklokken så finder man et noget mere nøgternt syn på tingene.


13. mar 2010 kl 21:22

Tommy Andersen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Mølle-Fatamorgana

Og det gælder meget af det der handler om miljø, hvadenten det er massivt støttede vindmøller

Ja men herr Jens Arne; vi havde i 2008 en 64 mia energiindustri, som er velfærd og bundlinje, der aldrig kan lyve.

Der VAR ingen statsstøtte fra 2001-7.

VK kunne også være en våbenindustri.

Tænk lidt over det!


13. mar 2010 kl 21:27

Niels Hansen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Mølle-Fatamorgana

Ja men herr Jens Arne; vi havde i 2008 en 64 mia energiindustri, som er velfærd og bundlinje, der aldrig kan lyve.

Hvor meget er der så importeret for?


13. mar 2010 kl 21:32

Tommy Andersen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Mølle-Fatamorgana

Hvor meget er der så importeret for?

LEGO importerer jo også

- som svinebaroner gør det


13. mar 2010 kl 21:42

Niels Hansen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Mølle-Fatamorgana

Men der kan vel i bund og grund vel ikke være meget indtjeningspotientale i at bøje noget jernplade til et rør og købe en tysk gearkasse og et par glasfiberting.

Men 64 mia er vist lidt optimistisk Vestas havde en omsætning på 6.6 Mia i 2009

Års regnskab 2009 http://mags.datagraf.dk/vestas...s/1/

Vestas er vist større end Siemens så hvor kommer de andre 50 mia fra når Rambøll mf har lavet sokler og konsulentarbejde i øvrigt!


13. mar 2010 kl 21:51

Tommy Andersen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Mølle-Fatamorgana

Men 64 mia er vist lidt optimistisk Vestas havde en omsætning på 6.6 Mia i 2009

-åh.. mon du ikke kommer tættere på, hvis du anvendte den amerikanske dollar


- fortsat god bedring

- really


13. mar 2010 kl 22:29

Niels Hansen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Mølle-Fatamorgana

6,6 mia Eur a 7,4 kr er 49 Mia kr for vestas I Omsætning

Her evner man så at lave et overskud på 579 Mio Eur og aflønne 20.700 medarbejdere i Danmark og udlandet.

Eller en samlet lønsum på lidt over 5 mia kr (ved årsløn: 250.000 kr).

Et moderne kraftværk i Århus som omsætter flis og halm i samproduktion med gas eller kul som kan afsætte 10 Twh fjernvarme til Århus og byer i oplandet (Randers silkebiorg Horsens, Vejle ) som spild fra el-produktion kan mere end reducere miljøbelastningen fra el og varme i regionen til under ¼ af i dag og producere el på markedsvilkår og afsætte spildvarme nærmest gratis til byerne.

Bare det et sådant effektivt kraftværk, ville kunne yde det danske samfund i sparet indkøb af brændsler og omkostning til produktion på små enheder ved byerne, det er den samme værditilvækst som hele Vestas forbrugerbetalte støttecirkus!
Forskellen er blot at tiltaget med kraftværket med garanti reducere miljøbelastningen hvad vestas løsninger langt fra gør!


13. mar 2010 kl 22:44

Tommy Andersen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Mølle-Fatamorgana

Men 64 mia er vist lidt optimistisk Vestas havde en omsætning på 6.6 Mia i 2009

- ét er, du ikke tænke; ét andet, at du ikke kan regne og dividere:

Indtjeningen, målt ved EBIT, steg i 2009 28 procent i forhold til det foregående år
til EUR 856 mio.. Dette var på linie med selskabets tidligere udmeldte forventninger.
EBIT-marginen steg til 12,9 procent og omsætningen steg 10 pct. til EUR 6,6
mia.,

- fra Vestas.


13. mar 2010 kl 23:18

Niels Hansen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Mølle-Fatamorgana

- ét er, du ikke tænke; ét andet, at du ikke kan regne og dividere:

6,6 MIa herreste gud! Det er langt under støtten til møller under Nyrup årligt. OG en støtte til møller hvor møllerne i dag faktuelt er nedtaget og sokler og transformatorer er jævnet med jorden og ubrugelige!

AUC mener energiproduktion til brændsler og produktion andrager 50 mia omkring det nuværende energisystem (transport, el, varme og industri).
Jo mere vi får af Vestas produkter og dermed øger deres overskud jo mere stiger den samlede pris for det danske samfund for energi!

Og JO flere kraftværker som nu ombygges efter mølleudbygninger som nu sidst Amagerværkets nye blok som stort set ikke producere strøm fordi den strøm som komme fra varmeproduktionen er totalt ubrugelig!
Jo flere brændsler sløses bort jo flere møller vi får og jo flere produktionsenheder skal stå klar både til varmeproduktion og til el-produktion. Altså i Randers Ålborg Københvan og den mindste flække skal der stå både produktionsenheder klar med en lille el-produktion og stor varmeproduktion og en anden enhed til stor el-produktion og lille varmeproduktion så enhederne bare nogenlunde kan udnytte de biobrændsler som nu er hentet i langbortistand til enorme beløb.

Eller Hvis 40 % af århus fjernvarme skal frembringes ved el-patroner. Pris: 480 mio når møllestrøm til 600 kr/Mwh omsættes!

Hvordan evner man at se det kritisable i nogle BMW-typers økonomisk uansvarlighed men formår så åbentlyst ikke at se en hel nation kører lige lugt i afgrunden på første klase, det må stå tilbage som et åbent spørgsmål.


13. mar 2010 kl 23:28

Tommy Andersen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Mølle-Fatamorgana

Hvordan evner man at se det kritisable i nogle BMW-typers økonomisk uansvarlighed men formår så åbentlyst ikke at se en hel nation kører lige lugt i afgrunden på første klase, det må stå tilbage som et åbent spørgsmål

tja..


13. mar 2010 kl 23:38

Niels Hansen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Mølle-Fatamorgana

tja..

Så længe i bliver ved med jeres lalleglade og totalt ligegyldige tilgang til møller og fjernvarme eller varmeforsyning i det hele taget som skal forsynes også når der ikke forekommer spild fra kraftvarme som ikke kan afsætte strøm når møllerne forsyner, så flyttes energi, co2 rundt i en stor samlet pulje hvor i Aldrig vil se på de afledte effekter af jeres tåbelige forslag til milliarder!

NU! opstilles el-patroner til over 1 mio pr 1 MW kapacitet til at omsætte møllestrøm til 600 kr/mwh fra de sidste nye mølleparker. Det er jo så søgt og totalt idiotisk og et samfundsmæssig spild ud over alle grænser!

Og det eneste I gør: Mere af samme tåbelige medizin!!!


13. mar 2010 kl 23:46

Jens Arne Hansen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Mølle-Fatamorgana

Hvordan evner man at se det kritisable i nogle BMW-typers økonomisk uansvarlighed men formår så åbentlyst ikke at se en hel nation kører lige lugt i afgrunden på første klase, det må stå tilbage som et åbent spørgsmål

tja..

Det må man vel spørge en Ole Sohn om som har prøvet det: At stå på første klasse og se en nation køre lige lukt i afgrunden!
Skulle vi ikke prøve at undgå at køre den vej selv?


13. mar 2010 kl 23:54

Tommy Andersen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Mølle-Fatamorgana

Jo, men Ole Sohn, som jeg aldrig har været fan af, er vel som CEPOS:

Opportunistisk


14. mar 2010 kl 00:02

Niels Hansen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Mølle-Fatamorgana

Skulle vi ikke prøve at undgå at køre den vej selv?

Nej! I Løgstør opstilles nu 2 biogasanlæg et i Ranum og et i Vindblæs. De støttes nu med 760 kr/Mwh for den strøm de afsætter til el-nettet konstant hele året!

NU opstilles der el-patroner på Løgstør fjernvarme som har produktionskapaciteter til stort set alt fra kokos skaller, halm træpiller gasmotorer, gaskedler osv som skal bemandes og vedligeholdes til enorme millionbeløb.

NU bliver det sådant at når el-forbruget er vigende så bliver afregningsprisen negativ for strøm til el-nettet, bare ikke for biogasstrøm.

Så nu afregnes biogasstrøm til 760 kr (som er dyrtidsreguleret) som el-forbrugerne via PSO betaler fjernvarmeværket i Løgstør for at omsætte i deres el-patron til fjernvarme.

Alt det er kun muligt fordi enorme landbrugsarealer i løgstør udlægges til produktion af tilsætningsafgrøder til biogasproduktion.


Et samfundsmæssigt spild af enorme dimensioner som bestemt er DDR værdig &%E¤%¤


14. mar 2010 kl 00:05

Tommy Andersen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Mølle-Fatamorgana

Nej! I Løgstør opstilles nu 2 biogasanlæg et i Ranum og et i Vindblæs. De støttes nu med 760 kr/Mwh for den strøm de afsætter til el-nettet konstant hele året!

- den psykiatriske skadestue er åben


14. mar 2010 kl 00:17

Niels Hansen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Mølle-Fatamorgana

den psykiatriske skadestue er åben

Når man lige lugt ikke kan se de store fortræffeligheder i den store Messias gøren og laden på energiområdet så er man altså idiot!


14. mar 2010 kl 00:33

Tommy Andersen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Mølle-Fatamorgana

Når man lige lugt ikke kan se de store fortræffeligheder i den store Messias gøren og laden på energiområdet så er man altså idiot!

- tja: det har du nok lidt ret i.


14. mar 2010 kl 00:51

Niels Hansen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Mølle-Fatamorgana

- tja: det har du nok lidt ret i

Ja! og det kommer fra en som nikker ja til et enormt miljøsvineri som det i Randers hvor boliger modtager lidt over 400.000 Mwh varme fra enorme kul og træ mængder. Træ som frembringes på kraftværkets nykøbte træpillefabrik i skotland og importeret træpiller fra Rusland.


I Randers gøres alle tiltag under afgiftsreglernes krogede regelsæt for at omlægge produktionen over mod varme. Sidst ved et flistørreri som forbruger damp som reducere el-produktionen markant til nu under 18 %.


Det kraftværk har 2 værktøjer i kasse og det er El-patroner eller nedlægge el-produktionen fordi den er så bekostelig set i forhold til de produktionstimer som er mulig og herunder at produktion i sommer halvåret ikke er mulig.


Hvordan man kan se det samfundsmæssige fornuftige i det cirkus det er mig en gåde, men nu er jeg jo idiot og besidder derfor ikke det særlige indsigtsfulde klarsyn som andre gør!


14. mar 2010 kl 01:14

keld jacobsen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Mølle-Fatamorgana

Hele vores energiforsyning er under omstilling det du ægrer dig over er "byggerodet" den færdige konstruktion er først klar til besigtigelse om 20++ år hav dog lidt tålmodighed med "håndværkerne" men hvis du efterlyser et strømlinet samfund der bygger på 2 eller 3 råvarer til Energiforsyning går du nok forgæves og så er det da og i orden at du allerede ægrer dig nu ,der vil ikke blive færre i fremtiden(ærgrelser).
Keld


14. mar 2010 kl 01:29

Tommy Andersen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Mølle-Fatamorgana

Hele vores energiforsyning er under omstilling det du ægrer dig over er "byggerodet"

- det har jeg aldrig ægret mig over.

Derimod har jeg ærgret mig over, at man ønsker at kysse søde smukke Pia K.

- dårlig smag, kammerat

Men det forstår du nok næppe


14. mar 2010 kl 03:22

Søren Lund

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Mølle-Fatamorgana

6,6 MIa herreste gud! Det er langt under støtten til møller under Nyrup årligt.

6,6 mia EUR = 49 mia kr.

Vores godt 3 GW vindmøller producerer knapt 7 mia kWh/år. Under Nyrup var det tal vel nået 5 mia kWh/år.

Du påstår altså her, at man betalte over 10 kr/kWh i vindmøllestøtte under Nyrup!

Sig mig, Niels Hansen, har du overhovedet skyggen af proportionsfornemmelse ???


14. mar 2010 kl 09:43

Jens Arne Hansen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Mølle-Fatamorgana

Tommy Andersen, du indledte tråden med "Svend Auken: Danmarks største Erhvervsmand... ??"

Vi ved jo at også Svend Auken havde sympati for DDR og lod sig inspirere af dem, symbolsk kørte han i en miljøgris af en Wartburg inden han skiftede farve fra rød til grøn.

Så når jeg bruger udtrykket "Trabant-teknologier" er det fordi jeg er overbevist om at han ønskede at omskabe dansk erhvervsliv efter DDR forbillede og også langt hen ad vejen lykkedes med det indenfor miljøområdet.

Spørgsmålet er om vi ikke burde forsøge at stoppe mens legen er god:
Finde en ny kurs så virksomhedernes vilkår på miljøområdet mere kom til at ligne de der gælder for det øvrige erhvervsliv, mon det ikke vil være bedst for alle parter på langt sigt?



14. mar 2010 kl 09:58

Niels Hansen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Mølle-Fatamorgana


Sig mig, Niels Hansen, har du overhovedet skyggen af proportionsfornemmelse ???

hvorfor tror du jeg taler om EUR.

Støtten under Nyrup var oppe på 10 mia kr årligt til direkte støtte via PSO'en og forbedrede afskrivningsregler ogf endelig omkostninger til netudbygning og balanceregulering.

Men i realiteternes verden kan beløbet meget vel være i EUR eller langt over 40 mia som det danske samfund betaler til møllerne, eller landet har som øget omkostning. Pga af møllerne.

Det scenario hvor det danske samfund havde valgt store effektive kraftværker som virkede ved biomasse sammen med kul og gas og varme distribueres til store bysamfund via fjervarme og mindre bysamfund forsynes via varmepumper. Så kan det danske samfund meget vel have spildt enorme beløb til anlægsinvesteringer og enorme omkostninger til vedligehold bemanding osv



14. mar 2010 kl 10:42

Niels Hansen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Mølle-Fatamorgana

Så når jeg bruger udtrykket "Trabant-teknologier" er det fordi jeg er overbevist om at han ønskede at omskabe dansk erhvervsliv efter DDR forbillede og også langt hen ad vejen lykkedes med det indenfor miljøområdet.

Ja! Og efter et mønster som er et svineri ud over alle grænser.

Fog talte om at rydde op efter Auken. En rigsretssag var minimum på sin plads.

HEr varmebalance efter Installation af flistørreri i Randers se http://xqw.dk/Coppermine/displ...ze=1

Når randers omsætter 1 Twh brændsler forekommer der 150.000 Mwh spild som forekommer lige i deres partikkelfilter og er umiddelbart til at optage via varmepumper og afsætte som fjernvarme.

Men nej man bruger flere 100 mio'er på flistørreri træpillefabrik i skotland og forsætter med at spilde for 75 mio varme årligt i Randers, som kunne have været fremført til industriområder øst for byen som lavtemperatur energi uden varmepumpedrift.

Og det er lige præcist den ligegyldighed Nyrups ministertid har affødt som ses ved alle kraftværker med et enormt sløseri med værdier og deraf øget miljøbelastning.



14. mar 2010 kl 11:15

Niels Hansen

Danmark hvad nu!

Søren lund

Jeg kunne godt tænke mig at spørge dig har du overhovedet nogen form for proportionsfornemmelse eller kan du ikke læse indenad.

Du fremfører nogle netbetalinger pso, transport osv ca 37 øre/Kwh eller ca 10 mia årligt for at transportere strøm og give tilskud til møller biogas sterlingmotor mm.

Så får du foreholdt de øgede omkostninger randers har lykkeds med at afholde til tørreri træpillefabrik osv og øgede omkostninger i det hele taget fordi værket ikke kan afsætte strøm når man vil producere fjernvarme som faktuelt gør at man lykkedes med at omsætte brændsler af ringe værdi og sælge energi herfra som fjernvarme til et enormt beløb.

Når fjernvarmeværkerne skal hvile i sig selv som følge af varmeforsyningsloven ergo er der enorme omkostninger forbundet med at producere fjernvarme i Randers som kun kan tilskrives en ting.

Hvordan er det dig muligt at overse det helt klare forhold at værkerne køber brændsler til minimale priser og sender energi herfra ud i et fjernvarmenet og værdien mere end fordobles som langt fra kan forsvares i forhold til løn og andre omkostninger.

Jeg forstår simpelthen ikke hvordan du kunne anfægte et beløb som 6.6 mia som du troede var i EUR det er da langt mere realistisk i den virkelige verden end i kroner.


14. mar 2010 kl 11:23

john jørgensen

Fakta?

Jeg får det helt dårligt over det her.
Hvis Niels er helt på vildspor, hvor er så det kvalificerede modspil?


14. mar 2010 kl 11:59

Søren Lund

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Mølle-Fatamorgana


Sig mig, Niels Hansen, har du overhovedet skyggen af proportionsfornemmelse ???

hvorfor tror du jeg taler om EUR.

Det kan jeg jo ikke vide, men det burde du jo, for det er jo stadig Vestsa' omsætning, som du selv bragte på bane vi taler om.

Men med ovenstående citat, samt din tidligere kommentar:
Men 64 mia er vist lidt optimistisk Vestas havde en omsætning på 6.6 Mia i 2009

- tyder det jo på at du heller ikke her ved hvad du taler om!

Vestas' omsætning i 2009 var 6,6 mia EUR!

Men det er ét fedt, for det er helt ude af proportioner, hvadenten du mener møllerne fik 10 kr/kWh eller 1,34 kr/kWh.

PSO-ordningen blev indført i 1998, og har aldrig udgjort mere end 4,3 mia kr, og pengene går til:

-Tilskud til vindmøller og andre anlæg, der producerer miljøvenlig energi
-Tilskud til decentrale anlæg (decentrale kraftvarmeværker mv.)
-Tilslutning af vindmøller og decentrale kraftvarmeværker til elnettet
-Nettab i det net, der opsamler elproduktionen
-Forskning og udvikling i miljøvenlig elproduktion
-Forskning og udvikling i effektiv energianvendelse
-Forsyningssikkerhed
-Øvrige omkostninger til Sikkerhedsstyrelsen og tab på debitorer

Altså ikke bare til vindmøller, men også de anlæg du selv omtaler i høje toner!

Hvad med at sætte dig lidt ind i ting, inden du udtaler dig så bombastisk om dem ???


14. mar 2010 kl 12:20

Niels Hansen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Mølle-Fatamorgana

Søren LUnd

NU fremgår det jo heller ikke særlig tydeligt i Vestas regnskab hvilken valuta de bruger. Hvor jeg rigtigt begår en fejl!

Så bruger jeg igen 6.6 mia i et indlæg længe efter og du anfægter dette beløb uden at læse den sammenhæng det er indsat i, som er forkert af dig.

Anfægter du at der ud over PSO udgiften er givet tilskud til møller via forbedrede afskrivningsregler til en værdi af 3 mia. OG hertil øgede udgifter til netudbygning balanceregulering.

I dag har energinet alene omkostninger til balanceregulering på minimum 800 mio årligt.

Hertil: Det var fast kutyme under Nyrup at de balanceansvarlige uddelte gratis dieselgeneratorer til 2 mio pr 1 Mw kapacitet og herefter betalte modtagerne 800.000 kr pr år for at disse stod standby som automatisk opregulering.





14. mar 2010 kl 12:30

keld jacobsen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Mølle-Fatamorgana

Jeg får det indtryk at Niels Hansen mener at El kan produceres som et spildprodukt ved fjernvarme produktion,det er ikke tilfældet, modsat: varmen er et spildprodukt ved Elproduktion ,indføder man 1MW brændværdi får man omk 0,9MW varme fra værket
hvis man vil have 0,9 MW varme og 0,5 MW EL skal man inføde omk. 1,5 MW brændværdi Den ekstra indfødning af brændsel af lav lødighed kan åbenbart ikke løbe rundt ved Elproduktion i Randers med de Elpriser der er i Jylland hvor man skal konkurrere med andre mere rentable måder eks Kulkraft og Vindmøller
Mvh Keld


14. mar 2010 kl 12:48

Niels Hansen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Mølle-Fatamorgana

Keld

Man forholder sig ikke til det forhold at man har igen spild fra el-produktion når det er koldt for der er igen som kan forbruge den strøm som varmeproduktionen afsætter.

Og så er det økonomien kan ikke hænge sammen fordi man får kun få produktionstimer på de gas motorer eller kraftværksanlæg som laver strøm.

Laurbjerg ved langå med 300 forbrugere har simpelthen nedlagt gasmotor og el-produktion og producere nu alt varme på kedel.

Nu har man fordoblet miljøbelastningen set i forhold til de olie fyr som virkede i boligerne for 20 år siden pga af nettabet.

Det er det der sker i den virkelige verden, som er enorme omkostninger som det danske samfund skal afholde som er langt langt større end PSO udgiften.


14. mar 2010 kl 13:15

keld jacobsen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Mølle-Fatamorgana

Ok et nettab på 50% har jeg svært ved at forholde mig til og andre opvarmningsformer havde nok også kunnet tænkes ind i det system eks varmepumper,men de var jo så ikke "inde i varmen" politisk på det tidspunkt.
Stadigvæk vi er i en omstillingsfase der afstedkommer nogle misfostre der skal luges væk ved den endelige finish,dynamikken i omstillingen vil give noget rod.
Hr Auken er ikke et tilbedelsesværdigt Ikon, men han har som Tommy skriver øverst sat nogle ting i bevægelse der har forberedt Dansk industri på at agere i forhold til den tidsånd der hersker nu 10 år efter han slog sine folder, via de visioner han stod i spidsen for at udleve.
Han var nok mere pisseheldig end fremsynet.
en eller anden havde en remse af virksomheder der evt er udflyttet pga Elpriserne
men der er jo også nogen der har lukreret .
eks
Vestas
Siemens(Bonus)
Danfoss
Rockwool
Genwex
Novozymes
Grundfoss
LM glasfiber
etc etc
Sådan er der så meget
Mvh Keld


14. mar 2010 kl 13:32

Niels Hansen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Mølle-Fatamorgana

Keld

Alt det er jo meget fint. Men man opererer på en løgn i alt hvad man foretager sig omkring møller.
Hvorfor forholder ingen sig til det faktum at svanemøllen og H C Ørsted samlet omsætter 2,7 Twh gas pr år for kun at producere 18 % strøm.

Dette sker sammen med at man råder over kraftværksblokke som den på Avedøre som kan omsætte biomasse sammen med gas og opnå næsten 50 % el sammen med fjernvarme hvor varmepumper endda henter kondensatenergi i røggassen så den samlede virkning er markant høj.

En årlig tilbagevenden begivenhed er at i takt med mølleudbygningen monteres flere og flere gasbrændere på H C Ørsted værket for at øge fjernvarmeandelen og Avedøre kan ligge standby.

Det er jo et samfundsmæssigt spild af rang, og man taler stadig om 3 – 4 mia årlig i ekstra omkostning for møller


14. mar 2010 kl 16:14

keld jacobsen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Mølle-Fatamorgana

Nu hopper du godt nok fra værk til værk og fra omstillinger af fjernvarmeværker over dårligt isolerede fjernvarmerør til nedlæggelse af udlevede centralværker.
jeg kan kun gentage du får ikke el gratis ved hjælp af fjenvarme den ekstra El dannes ved ekstra indfødning af biomasse eller gas eller kul der alle danner co2,elproduktionen fra vind og vandkraft danner ingen spildvarme eller co2,
til gengæld fortrænger den den ekstra indfødning(co2) som skulle gøres på de værker du nævner for at levere El,
det er der god fornuft i fra et co2 regnskabsmæssigt synspunkt.
Vind og vand kan nedskære co2 udslippet fra den kombinerede El/Varme produktion med 40-50% ved at fortrænge Eldelen.
hvis Vind/Vand kan lave nok El kan der yderligere spares brændstof (co2) på varmeproduktionen .
På den elegante måde med varmepumper eller quick and dirty med elpatroner.
Når man vælger Elpatroner er det nok for at lukke munden på dem der mener at al Vindel går gratis til N og S.

Mvh Keld


14. mar 2010 kl 17:11

Niels Hansen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Mølle-Fatamorgana

Af keld jacobsen, 14.03.2010 kl 16:14
Nu hopper du godt nok fra værk til værk og fra omstillinger af fjernvarmeværker over dårligt isolerede fjernvarmerør til nedlæggelse af udlevede centralværker.

Et scenario i 1990 hvor et kraftværk feks studstrup indfyrer 1 Mw kul for at omsætte dette kul energi til 35 % el og 50 % fjernvarme og endelig 15 % tab.

Hvis Århus fjernvarmeforbrug er 3 Twh/år så skal studstrup indfyre 6 twh kul og yder herefter 2.1 twh strøm, hvis altså værket kan afsætte strøm.

I 1990 står man med det problem at man skal afsætte naturgassen.

Nu kunne man bygge et 1,5 Gw kraftværk i Århus hvor biomasse som halm og træ virker i kedelsystemet sammen med en gasturbines udstødning så biomassen faktuelt udgør op til 50 % af den indfyrede energi.

Hvis værket nu omsætter de indfyrede brændsler 50 % til strøm, 42 % til fjernvarme og 8 % tab så skal der indfyres 7,1 Twh brændsler hvor halvdelen altså er biomasse eller evt affald. Men nu omsætter værket denne energi til byens fjernvarme og hele 3,5 twh strøm som kan produceres når der er brug for strøm når der er en akkumuleringsmulighed i en tank ved værket for fjernvarme.

Før 6 Twh kul og 2,1 Twh strøm.

NU 7,1 Twh brændsler og 3,5 Twh strøm.

Og det forhold at kul co2-belaster det dobbelte af Gas pr energienhed er co2 reduktionen enorm.

Men når man nu vælger møller sammen med et udrangeret kraftværk som det i Studstrup så kan studstrup ikke afsætte strøm og bypasser damp for fjernvarme og co2 regnskabet kører lige lugt i kulkælderen!


14. mar 2010 kl 17:42

keld jacobsen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Mølle-Fatamorgana

Men når man nu vælger møller sammen med et udrangeret kraftværk som det i Studstrup så kan studstrup ikke afsætte strøm og bypasser damp for fjernvarme og co2 regnskabet kører lige lugt i kulkælderen!

En gang til:
Samtidig med at man bypasser damp for fjernvarme nedsætter man kulindfødningen for at tilpasse indfødning med energiafsætning der nu kun skal levere varme.
kulforbruget kører i kælderen CO2 regnskabet har aldrig haft det bedre.
Det Imaginære Århusværk du omtaler skulle man så have bygget i 90 fordi det er en god ide i 010, der går vist lidt" tilbage til fremtiden" i det her.
Mvh Keld


14. mar 2010 kl 17:43

Tommy Andersen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Mølle-Fatamorgana

Hvordan evner man at se det kritisable i nogle BMW-typers økonomisk uansvarlighed men formår så åbentlyst ikke at se en hel nation kører lige lugt i afgrunden på første klase, det må stå tilbage som et åbent spørgsmål.

Ved gud: Hvor har du dog ret!


14. mar 2010 kl 17:53

Boe Carslund-Sørensen

Fjernvarme er ikke et spildprodukt!

varmen er et spildprodukt ved Elproduktion ,indføder man 1MW brændværdi får man omk 0,9MW varme fra værket

Varme er ikke et spildprodukt, når det samtidig betyder, at elproduktionen bliver mindre.

Jo mere vind-el der skal indpasses i det danske elsystem, jo mere varme skal der produceres ved direkte kedeldrift eller ved at bypasse elturbinerne.

Pt. betyder temperaturkravet til fjernvarme, at turbineværkerne enten ikke har lavtemperaturturbiner eller at disse står stille.



14. mar 2010 kl 18:13

Tommy Andersen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Mølle-Fatamorgana

Fog talte om at rydde op efter Auken. En rigsretssag var minimum på sin plads.

Helt enig!

- men det er jo lidt sent nu, hvor han er blevet NATOgeneral.


14. mar 2010 kl 18:16

Niels Hansen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Mølle-Fatamorgana

En gang til:

Keld

Baypass damp: Du flytter energi fra el-produlktion til varme og kulbåndet kører rigtigt nok mindre for den samme varmeproduktion, ditto co2regnskabet er bedre.


Men du udvander møllestrømmens co2reduktion.



De problemer du står med fremadrettet i forhold til Varmeplan Danmark.

Hvordan i himlens navn forstiller man sig de produktionskapaciteter som skal indsættes når møllerne ikke producere, hvordan forestiller man sig varmeproduktionen, hvordan skal den finde ud til de fjerne fjernvarmenet så de modtager varme når der er behov for dette.

Hele de ”logistiske” problem med at få varmen derhen hvor den skal bruges har man jo ikke noget bud på overhovedet.

Hvordan forstiller man sig mindre byer (Bjerringbro, Dronninglund, Hadsten mf) skal forsynes med fjernvarme når man vil reducere det fossile energiforbrug i lyset af varmeplan danmark! Hvorfra skal varmen komme.


14. mar 2010 kl 18:25

Niels Hansen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Mølle-Fatamorgana

Ved gud: Hvor har du dog ret!

Hyggelig debat Groucho Marx!


14. mar 2010 kl 18:43

Tommy Andersen

Vindkraft: Pristrykkeren

Kære Søren!

Flot arbejde; dejligt at du kan nedkæmpe alle de ideologiske fordomme, som præger det her. Dejligt, at du kan vise, at vi på trods af vk er et billigt land for erhverslivet at hente El fra.

- faktisk havde jeg, troet på det modsatte indtil da.

VK betyder, at vi har installeret langt mere kapacitet end nødvendigt; dette gør at vk, som jo SKAL afsættes, trykker priserne, såvel i spidslast og ikke mindst uden for dette.

For en industrivirksomhed, som producerer højteknologisk all around the clock, er dette altså guld værd, at de kan køre med meget lave priser.

VK afregnes generelt med 3-5 øre under den gennemsnitlige markedspris tilligemed.

Jeg er ingen talmand og er noget forvirret over, hvad der egentlig er ret og vrang i tilkudsordningerne:

Pristillægget til elproduktion fra havvindmølleparker, der etableres som led i statslige udbud, afgøres i forbindelse med det enkelte udbud. Vinderen af et udbud har hidtil været den byder, der kan tilbyde den laveste afregningspris. I de to hidtil gennemførte statslige udbud, er afregningsprisen for Horns Rev II, der har DONG Energy som ejer, fastsat til 51,8 øre/kWh i 10 TWh svarende til ca. 50.000 fuldlasttimer. For Rødsand II, der har E.ON AB som ejer, er afregningsprisen tilsvarende sat til 62,9 øre/kWh i 10 TWh svarende til ca. 50.000 fuldlasttimer.
Vindmøller, der etableres som led i en åben dør-procedure, får samme pristillæg som nye vindmøller på land, dvs. 25 øre pr. kWh i 22.000 fuldlasttimer plus 2,3 øre pr. kWh i hele møllens levetid.

xxx

Jeg kan de facto ikke finde ud af, hvad det her betyder: Går vi til Horns Rev, ses det måske, at det vil tage os omkring 10 år at udfase tilskudene, hvis jeg har forstået ret.

Men det betyder altså også, at vi herefter har anlæggene gratis til at trykke markedet, til at holde Elpriserne nede for erhverslivet. For os med alle de afgifter, som Auken klogt indførte, kan det jo være nærmest lige meget.

Dansk Vindenergi:

Selskabet forvalter en portefølje på 2.576 danske vindmøller med en samlet installeret effekt på 1.242 MW. Årsproduktionen i 2008 var 1.982 GWh, eller hvad der svarer til 6 procent af det danske elforbrug.

Afregningspriser:

Øre/KWh Vestdanmark Østdanmark
Gennemsnit 26,7 28,6
Minimum 15,4 16,3
Maksimum 57,0 57,1

Jeg tror især, man skal notere sig ekstremerne, at vk virkelig kan holde priserne nede i spidslast - og altså omvendt kan erhverves til foræringspris om natten.

Endelig skal man klargøre, at når EUkvotesystem, måske, kommer at stå, vil VK igen trykke prisen, fordi vk er uafhængig.

Det er lidt rodet indlæg, fordi jeg ikke rigtig er klar på, hvad det er, det handler om, og hvad jeg vil med det.


14. mar 2010 kl 19:03

Thomas Vesth

Re: Vindkraft: Pristrykkeren

Det er lidt rodet indlæg, fordi jeg ikke rigtig er klar på, hvad det er, det handler om, og hvad jeg vil med det.

Nu har jeg fået en stærk trang til at give dig ret. Dine tal er generelt forkerte, og du gennemskuer ganske enkelt ikke priserne.

Det er jo indlysende, at når vindkraften kører med en fast afregningspris og så oversvømmer markedet med en del strøm tilfældigt, ja så giver det lavere afregningspriser i spotten. Det du og andre ikke forstår er den manglende indtægt hos de andre elproducenter i markedet. Denne manglende indtægt føres jo ikke i nogen statistik, da dette vil være umuligt. Men det er dog sikkert, at der er tale om meget store beløb, som primært skal betales af fjernvarmeforbrugerne.

Derfor er vindkraften ligesom en hund i et spil kegler lige nu, der er således et større arbejde med at implementere ikke bare vindkraft, men en generel accept og indførelse af elektrificering.

Og Søren har tidligere spurgt om min løsning:

VE, herunder vind og bio, sol når prisen er rigtig.
Kernekraftvarme, her har Anders Dyrelund beskrevet det tekniske med udnyttelse af den termiske varme mod et mindre eludtag, cop 5-7. Dette vil gøre kk endnu mere fleksibel og fremfor alt superøkonomisk.
Elektrificering af flest mulige forbrugsgenstande,men også brug af fjernvarmevand til ex. opvarmning af vand til vaskemaskiner o.lign.
VP og elektrificering i fjernvarmesektoren, således lagerkapaciteten udnyttes optimalt.
Elektrificering af transportsektoren, herunder elbiler men også andre teknologier ex. hybrid, anbefaler FDMs forslag.
Samkørselssystemer via GPS-telefoner og fornøden software.
Høj selvforsyningsgrad, gerne noget over 100%, thi dette alt andet lige vil styrke for vores erhvervsmuligheder.
Udfasningen af fossile brændsler skal være fælles mål.
Plads til mere open source tilgang til løsninger fremfor overspinnede diskussioner som ex. denne, hvor kk og vk bliver stillet op som modsætninger.



14. mar 2010 kl 19:06

keld jacobsen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Mølle-Fatamorgana

Niels
Så er vi jo ikke så uenige alligevel:
De problemer ang. backup og den mere decentrale varmeforsyning du definerer tilsidst er jo netop dem vi skal finde løsninger på fremadrettet ,det bliver et kludetæppe af løsninger, vi ser jo allerede: biogas,halmværker,pillefyr,varmepumper,kirsebærsten , affaldsforb,geotermik,bølgekraft etc desværre vil mange af dem blive fiaskoer som Aukens barmarksværker,når støtten forsvinder vil de gå på røven med gråd og tænders gnidsel til følge, men der vil også være projekter imellem der peger ind i fremtiden,uden de dårlige får vi ingen af de gode ,det er en del af dynamikken den giver plads til nicher ,dem er vi skide gode til i DK.
Mvh Keld



14. mar 2010 kl 19:44

Niels Hansen

Re: Vindkraft: Pristrykkeren

Flot arbejde; dejligt at du kan nedkæmpe alle de ideologiske fordomme, som præger det her. Dejligt, at du kan vise, at vi på trods af vk er et billigt land for erhverslivet at hente El fra.

Ja priserne holdes nede men det gilde betales mange mange gange af fjernvarmebrugerne!

Sidste år nåede Brønderslev 50 % af varmeproduktionen fra Kedel og i år hvor det har været koldt er det minimum 60 % fordi værket har ikke kunnet afsætte strøm.

Det er i en situation hvor værket som kan yde 32 mw strøm og varmen herfra kan dække byens varmebehov ned til -2 c'.

Møllerne medvirker til enorme fjernvarmepriser og rykker løbende år for år produktionen over mod kedel eller bypasse af damp.

Men værst: møllerne medvirker til at gøre det totalt umulig at omlægge landets varmeproduktion væk fra fossil energi.

Når der nu udbygges med møller og Brønderslev om få år producere hele deres varmeproduktion ved kedel eller når de når 80 – 90 % så er de nødsaget til at nedlægge motorproduktionen fordi de fasteudgifter er enorme.

Hvad så Varmeplan Danmark!!!


14. mar 2010 kl 19:52

Tommy Andersen

Re: Re: Vindkraft: Pristrykkeren

rfor er vindkraften ligesom en hund i et spil kegler lige nu, der er således et større arbejde med at implementere ikke bare vindkraft, men en generel accept og indførelse af elektrificering.

JA: Det er der, det ligger.

Vi skal gå af gårdsdagen tænkning og EL, som en energiform af højeste kvalitet.

Den højeste form for energi, er den, der i givet nu i et givet marked, er den mest efterspurgte PUNKTUM.

Og det gør, at det hele kommer til at handle om AFGIFTERNE.

De er vanvittige, hvad alle her jo trods alt er enige om.

Med det 21. århundredes idé om energiforsyning, skal vi have lavet et afgiftsystem, som ikke længere tilhører det foregående millenium.

Det er faktisk alt, hvad der skal til.


14. mar 2010 kl 19:55

Niels Hansen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Mølle-Fatamorgana

Niels
Så er vi jo ikke så uenige alligevel:
De problemer ang. backup og den mere decentrale varmeforsyning du definerer tilsidst er jo netop dem vi skal finde løsninger på fremadrettet ,det bliver et kludetæppe af løsninger, vi ser jo allerede: biogas,halmværker,pillefyr,varmepumper,kirsebærsten , affaldsforb,geotermik,bølgekraft etc desværre vil mange af dem blive fiaskoer som Aukens barmarksværker,når støtten forsvinder vil de gå på røven med gråd og tænders gnidsel til følge, men der vil også være projekter imellem der peger ind i fremtiden,uden de dårlige får vi ingen af de gode ,det er en del af dynamikken den giver plads til nicher ,dem er vi skide gode til i DK.
Mvh Keld

Keld

Har du indgående forstand på kedelsystemer og Carnotprocessen.

Barmarksværkne står som skræmmebilledet.

Men det man har gang i med biogas, store fjernvarmenet hvor byer bygges sammen, geotermi er så eksotisk og mange gange så tåbeligt som Barmarksværkerne.


14. mar 2010 kl 20:37

Boe Carslund-Sørensen

Re: Re: Vindkraft: Pristrykkeren

Kernekraftvarme, her har Anders Dyrelund beskrevet det tekniske med udnyttelse af den termiske varme mod et mindre eludtag, cop 5-7.

Det er den værste gang sludder, jeg længe har hørt.

Fakta er at ca. 80 % af al opvarmning ikke kræver temperaturer over 40 c', de sidste ca. 20 % er behovet for varmt brugsvand. Det er derfor uforståligt, at fjernvarme skal udtages før lavtemperaturturbinerne og dermed reducerer elproduktionen, netop dette gør, at bla. Odense fjernvarme bortventilerer over 1 mia. kWh varme hvert år.


14. mar 2010 kl 20:54

Tommy Andersen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Mølle-Fatamorgana

Har du indgående forstand på kedelsystemer og Carnotprocessen.

Næppe.

- men det er rart at vide, at det har du; Niels Herr Hansen?

- eller hur?


14. mar 2010 kl 21:55

Niels Hansen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Mølle-Fatamorgana

Næppe.

- men det er rart at vide, at det har du; Niels Herr Hansen?

- eller hur?

NU var det et spørgsmål til Keld Fordi jeg netop ikke har den viden.


14. mar 2010 kl 23:06

keld jacobsen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Mølle-Fatamorgana


Niels
Kølemidler og køleanlæg, samme fysik, temp har et andet fortegn:-)
God Nat
Mvh Keld


15. mar 2010 kl 14:41

Thomas Vesth

Re: Re: Re: Vindkraft: Pristrykkeren

Det er den værste gang sludder, jeg længe har hørt

Jamen den eneste mulighed nu for at levere kernekraftvarme i højtemperatur er et udtag før lavtryksturbinerne. Dette kan jo så gøres fleksibelt alt efter behovet for enten varme eller el. Men det interessante her er, at ved hæve temperaturen gøres hele den termiske energi tilgængelig for fjernvarmenettet, derfor den store cop-værdi.

MEN Boes pointe er selvfølgelig meget relevant og udelukkes ikke ved kernekraftvarme - tværtimod. COP værdien ved lavtemperaturfjernvarme vil jo være betydelig større.

Vedrørende priserne erhverv kontra privat er det jo ofte sådant, at erhvervet køber sin el ind på forhånd til faste priser til aftalte tider, hermed opnås betydelig lavere priser. Disse kontrakter indgåes hele tiden og er selvfølgelig mest egnede for storforbrugere af el.

Vindkraft sætter derfor overhovedet ikke prisen ned medmindre man driver virksomhed med indkøb i spotpriser, ja så kan man da have heldige perioder.

Men jeg gentager gerne, at spidslasten typisk er 12 timer på en hverdag, altså 60 timer ud af ugens 168 timer, spidslasten er ca. 30% af tiden. Når vindkraften leverer på utilregnelige tidspunkter og typisk ligger mellem 27-45% effektivitet, lad os sige ca. 36%. Ja så er sandsynligheden for at vindkraft ligger i spidslast ca. 10%.

Derfor handles der selvfølgelig store finansielle kontrakter på el helt uden om vindkraftens lyksagligheder.

Så er der det med afgifter, målere mv. Uden at EU har talt lugter det af handelshindringer, såfremt vindkraften skulle have en særlig afgiftsfordel, altså udover den allerede eksisterende.


17. mar 2010 kl 18:04

Tommy Andersen

Re: Re: Svend Auken: Danmarks største Erhvervsmand... ??

Grønne etiske visioner skabte konkurrencekraft i en avanceret markedsøkonomi; thi kravene professionaliserer. De kan også skabe livmødre for nye markeder, før end det sker andetsteds, som det skete med vindmølleindustrien.
Visionær etisk politik er den direkte vej til velstand og økonomisk udvikling.

Endnu et spin off fra Auken.

Berlingske Bussiness i dag:

Carl Bro bag Afrikas største vindmøllepark
Af Bent Højgaard Sørensen
Onsdag den 17. marts 2010, 15:10

Rådgivere fra Grontmij Carl Bro står bag planerne om Afrikas største vindkraftværk. De skal vurdere projektets økonomiske og miljømæssige aspekter. Vestas står til en ordre 3,7 mia. kr.


Danske rådgivere fra ingeniørfirmaet Grontmij Carl Bro, der er blandt Europas største i branchen, har fået til opgave at vurdere Afrikas hidtil største vindkraftprojekt.

Anlægget, der kommer til at bestå af 365 Vestas-møller, skal efter planerne bygges i Kenya. Grontmij Carl Bro skal vurdere de tekniske, finansielle og miljømæssige aspekter. Det sker, inden de endelige dokumenter mellem Vestas og et investeringselskab fra Kenya bliver underskrevet, oplyser ingeniørselskabet.

"Vi vil opstiller møllerne i en ørken i det nordlige Kenya, der er et af
verdens bedste steder for vindenergi. Her blæser varme vinde
regelmæssigt hele året rundt," siger chefkonsulent Poul Iben Hansen fra Grontmij Carl Bro.

Rådgivningsfirmaet undersøger sammen med de potentielle banker, bl.a. Den afrikanske Udviklingsbank, der vil yde lån til investeringsselskabet, over de næste par måneder økonomien i vindprojektet. Planen er at investere 3,7 milliarder kr. i Vestas-møller. Falder finansieringen som forventet på plads, skal de 365 møller sættes i drift senest i 2012.

Kenya er for alvor gået ind i klimakampen for at nedbringe CO2-udslippet. En stor del af landets energiforsyning kommer fra vandkraft. Men vindenergi er kommet i øget fokus i både Kenya og resten af Afrika, og dansk knowhow spiller en stor rolle i udbygningen. Marokko og Ægypten har tidligere etableret vindparker.
"Der sker virkelig noget på vindområdet i Afrika i disse år, og flere
vindmølleparker er på vej i Afrika," siger international direktør i
Grontmij Carl Bro, Ian Reeckmann.

Både Danida og Verdensbanken er meget interesseret i at yde lån til
vindprojekter i Afrika. Ud over Marokko, Egypten og nu Kenya har
Etiopien, Tanzania der er en af verdens store CO2-syndere, har som det
første afrikanske land gjort det muligt for kunder at få betaling, hvis
de genererer vindenergi til det nationale elnet.

En af udfordringerne i Kenya-projektet bliver at transportere de mange vindmøller fra havnebyen Mombasa ved den afrikanske østkyst den lange vej til ørkenen. Der skal bl.a. bygges en godt 400 km lang transmissionslinie og foretages omfattende forbedringer af veje og broer. Grontmij Carl Bro desuden arbejder på et andet projekt i landet, som er lige så stort som projektet med Vestas-møllerne.

xxx

Skab markeder politisk før end de andre. Det er hele essensen, hvad enten man er rød, grøn, sort osv


15. jun 2010 kl 19:56

Tommy Andersen

Re: Svend Auken: Danmarks største Erhvervsmand... ??

Aukens værdipolitik blev standset fra 2001. Det burde have lettet økonomien – set fra Lomborg og CEPOS’es målsigte. Samtidigt tillod man pengedrengene at komme til fadet med spekulation i varm luft - og Roskilde bank; det virkede som en gigantisk usund vækstpakke og havarerede Landet finansielt. Alligevel voksede Danmarks økonomi langsommere end EU's fra 2001 til 2008.
Der ses en korrelation imellem etiske værdier og solid økonomisk vækst: Bjørn Lomborgs udsagn er ligeså modbeviseligt, som det er ideologisk.

Opgørets tid er inde

- forhåbentlig ikke for sent.

Fra Politikens leder forleden:

***

Direktør Nils Bernstein gambler med Nationalbankens troværdighed og uafhængighed.


Det kom som en stor overraskelse, da Anders Fogh Rasmussen (V) i 2005 valgte at udnævne Nils Bernstein til direktør for Nationalbanken. For det første havde Bernstein aldrig beskæftiget sig professionelt med det finansielle system.

Og for det andet kom Bernstein direkte fra en stilling som departementschef i Statsministeriet. Bernstein havde som en af Foghs betroede medarbejdere været dybt involveret i tilrettelæggelsen af den økonomiske politik.

Dermed valgte Fogh og Bernstein at gamble med det mest hellige princip, når det gælder Nationalbanken. Nemlig bankens uafhængighed af det politiske system. Som Nationalbanken selv påpeger, har netop det været det bærende princip, siden banken i 1936 blev en selvejende institution.


Men som flere eksperter påpegede i gårsdagens avis, udstiller Bernstein en skræmmende ringe faglighed, når han siger, at krisen ikke var til at forudse.
Der er ingen tvivl om, at Bernstein var en kompetent og respekteret embedsmand, der formåede at tjene både Nyrup og Fogh godt. Men det var en stor gambling med Nationalbankens troværdighed at udpege ham som direktør.

En forklaring på den uforsigtige beslutning er, at der i 2005 forekom at være fred og ingen fare i økonomien – på overfladen. Under overfladen var der en række store problemer. Blandt andet bankernes helt uansvarlige udlånspolitik.

De lånte penge ud til højre og venstre. Hvor der normalt er balance mellem bankernes indlån og udlån, blev der fra 2004 til 2008 opbygget et indlånsunderskud på 550 mia. kr. Uden at Nationalbanken greb ind.

Tværtimod roste Nils Bernstein den finansielle sektors sundhedstilstand ved en lang række lejligheder. I december 2007 sagde han, at »det danske finansielle system er i god form«, og i september 2008 kaldte Bernstein det for »robust«.

Måneden efter måtte regeringen udstede en statsgaranti til de danske banker på 4.200 mia. kr. for at undgå et totalt kollaps.

Man må medgive Bernstein, at det var svært at forudse krisens omfang. Men som flere eksperter påpegede i gårsdagens avis, udstiller Bernstein en skræmmende ringe faglighed, når han siger, at krisen ikke var til at forudse.

Ved at acceptere kombinationen af Bernsteins alt for ringe finansielle erfaring og hans alt for tætte relationer til VK-regeringen har både Fogh – og Bernstein med sin medvirken – gamblet med Nationalbankens to vigtigste aktiver – bankens troværdighed og uafhængighed.

***

Man har ødelagt vores basale økonomiske fundament, for enhver regering i øvrigt: bankvæsenet. Selv Politiken er ved at indse dette.


I 2004 kom en alarmmelding fra Finanstilsynets vicedirektør:

- man satte drastisk kravene ned til bankernes soliditet; deres reserver; der skulle "geares"; der skulle tjenes penge: nu skulle aktionærerne forgyldes.

Og det blev de.


Sydbanks, nu afgåede, direktør, hvis navn jeg ikke erindrer, udtalte til P1 for et år eller to siden, at han var chokeret over dette, samt der var et KRAV på, at han skulle udbetale af reserverne til aktionærerne. Det modsatte han sig.

I rædselsårene for bankerne havde han et resultat på henholdsvis 883 mio i 2008 og 911 mio i 2009; en forrentning af den investerede kapital på 12,3 %

- mon ikke der er en del aktionærer, med deres midler i de øvrige banker, der misunder denne basale konservative anstændighed; kaldet

- "ved rettidg omhu".

Sydbank forblev "Schüteriansk; Nyrupiansk" og kom vel igennem Krisen.

Men hvem gav ordre til det?

Bendtsen og eller Fogh?

Eller måske Græstedlars?

Hvad har vi en Rigsret til??


15. jun 2010 kl 21:51

Tommy Andersen

KORREKTION

I rædselsårene for bankerne havde han et resultat på henholdsvis 883 mio i 2008 og 911 mio i 2009; en forrentning af den investerede kapital på 12,3 %

Jeg havde ventet, at de ville have 4-500 mio; men det havde de ikke: og 12,3 % i forretning!

Det var vildt overraskende og sætter alt for mange tanker i gang; og jeg kan ikke aflæse data. Jeg kender mig selv, så jeg har checket en gang mere.


Her følger de kopieret fra Sydbank A/S:

2009

De vanskelige samfundsøkonomiske forhold taget i betragtning vurderes det realiserede resultat før skat på 998 mio. kr. som tilfredsstillende. Resultatet forrenter den gennemsnitlige egenkapital med 12,3 pct.

2008

Resultatet for 2008 er kraftigt negativt påvirket af den finansielle krise og af faldet i den økonomiske vækst. På den baggrund er det realiserede resultat før skat på 811 mio. kr. tilfredsstillende. Resultatet forrenter den gennemsnitlige egenkapital med 11,8 pct.

2007

Sydbank-koncernen har i 2007 realiseret et særdeles tilfredsstillende resultat før skat på 2.257 mio. kr., ensbetydende med en forrentning af den gennemsnitlige egenkapital på 35 pct.

2006

Koncernen har i 2006 realiseret et særdeles tilfredsstillende resultat før skat på 2.051 mio. kr. – ensbetydende med en forrentning af den gennemsnitlige egenkapital på 36 pct.

2005

Sydbanks basisresultat for 2005 blev på 1.174 mio. kr. – et resultat som betegnes som særdeles tilfredsstillende. Resultatet før skat blev på 1.313 mio. kr., og efter skat tjente banken 936 mio. kr.

2004

Sydbanks årsrapport for 2004 viser et særdeles tilfredsstillende resultat før skat på 1.005 mio. kr. ensbetydende med en forrentning af den gennemsnitlige egenkapital på 23 pct. før skat. Årets basisresultat på 758 mio. kr. er det hidtil bedste i bankens historie. Til generalforsamlingen den 7. marts indstilles et udbytte på 30 kr. per aktie.

- at de kunne tjene mange penge i de nemme år; ja.

Men de fantastiske resultater i de hårde år; det var forvirrende og meget overraskende.


15. jun 2010 kl 22:19

Bjarke Mønnike

Re: KORREKTION

Ja det er jo ikke alle bankdirektører der er socialdemokratisk udnævnte,,,,,nogen af dem er både heldige ....og dygtige :o)


15. jun 2010 kl 22:33

Tommy Andersen

Re: Re: KORREKTION

Ligesom Valentin Hansen - Roskilde Bank, Peter S i Danske Bank in the Irish Moor, osv.

Oberst Mønnike:

Faktisk er jeg overbevist om, at Sydbanks direktør var en ÆGTE borgerlig - som salig A. P. Møller.

Deraf kunne Eder, som borgerlig, hvad der jo IKKE er min ekspertise, lære.

Men Bjarke

- der er et sted, vi ikke skal træde over, uanset, hvor uenige vi måtte være:

Hæderlighed.

Rigsret, please!


15. jun 2010 kl 22:41

Bjarke Mønnike

Re: Re: Re: KORREKTION

Roskilde bank kan ikke sammenlignes med andet end Nordisk fjer Tommy.

Rigsretter er forbeholdt politikere
og Risretter kinesere :o)

Har du fået kalibreret de polske flyveinstrumenter?


15. jun 2010 kl 23:01

Tommy Andersen

Re: Re: Re: Re: KORREKTION

Har du fået kalibreret de polske flyveinstrumenter?

Det er fejt, meget.

Eller også er det dig, der er det.

Hvorfor du blander en "tråd", der absolut ingen sammenhæng har hertil ind i dette, er altså uacceptabelt.

Fakta er, at Fogh og Frau K. er en absolut katastrofe for jer borgerlige.

Det ville fryde mig; forudsat, at det ikke er en katastrofe for os alle.

Fogh var despotiets tid.

Men der var en klassisk borgerlig mand i Sydbank, der kunne se dette.

Det kan aktionærerne heri også.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto