05. nov 2009 kl 20:19

steen hørup

TOTAL selvmål .. planlagt miljø katastrofe

Det må da være et TOTAL selvmål, når det statsejede selskab Energinet vil udlede giftstoffer ( ca. 18 tons) i Limfjorden, endnu engang ... sidst 1983 med fatale følger. Og så lige op til Klima mødet 2009 i København. Total til grin, at 1000 vis nu skal bruge deres tid på at få en PLANLAGT miljø katastrofe stoppet.
Se venligst mere på FaceBook / Save the Limfjorden.


05. nov 2009 kl 20:39

John Johansen

Re: TOTAL selvmål .. planlagt miljø katastrofe

steen hørup!
Hvad taler du egentlig om? Links, citater eller sådan noget?

- Desuden er både "miljøkatastrofe" og "Klimamødet" i ét ord!

(Du har jo heller ikke delt "Limfjorden"! ;-))


05. nov 2009 kl 20:40

steen hørup

Opmærksomhed !!??

Dette indlæg er for at sprede budskabet ..


05. nov 2009 kl 20:46

Claus Madsen

Re: Opmærksomhed !!??

Så burde du nok beskrive sagen lidt mere detaljeret. Det er jo et detektiv arbejde for andre at finde ud af hvilken sag du taler om.
Hvis jeg har gættet rigtigt er mængderne iøvrigt en million gange større.


05. nov 2009 kl 21:53

steen hørup

miljøkatastrofe

Saltudledning på EU plan
Europa – Parlamentet 60.Rue Wiertz 11G116 B-1047 Bruxelles & Europå – Parlamentet Allee du Printemps BP 10024/F F-67070 Stradsbourg Cedex. Til udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed. ************************************************** Denne sag skal betragtets som en sag for EU`s Miljøudvalg. ...Vedr.: Dong Gaslager a/s. Energinet.DK Ll. Torup gaslager i Viborg Kommune Rækkeborgvej 4, DK - 9620 Ålestrup. Danmark. Udledning af 16.784.950 millioner tons saltbrine deraf 5% giftstoffer. = 18.000 tons giftstoffer. Det er et projekt til ca. 2. MILLIARDER KRONER. Miljøcenter Århus sag. Nr. J. Nr. Aar – 200 – 00015 E Mail. post@aar.mim.dk Da det er ikke første gang de Danske fiskere klager over udledninger af giftstoffer til de Danske vandløb. Og Limfjorden. ( Cheminova og Høfte nr. 42. Jylland Danmark. ) Kommune og Lokalplan nr. 362 i Viborg Kommune. Viborg kommune. Rødevej 3, DK – 8800 Viborg.Danmark Tlf.+ 45 87878787 E Mail. viborg@viborg Vi ønsker EU Parlamentets miljøudvalg skal nedlægge forbud mod, at indhente vand fra Hjarbæk Fjord. Til Pumpehuset på Virksund Dæmningen, Skivevej 149, Sundstrup, DK – 8832 Skals. For derefter at udpumpe vandet med giftstoffer og saltbrinen fra Ll. Torup Gaslager til Sundstrup. Den påtænkte udlednings område er mellem Sundstrup – Virksund havne ( Limfjorden ) Den Danske Stat har flg. mangler over for Europa - Kommissionen er implementering af NATURA 2000 – DIREKTIVERNE I DANSK RET. Natura 2000 – område er Lovens Bredning & Hjarbæk Fjord. Marine fuglebeskyttelsesområder Nr. F 14 DK 00EY014 Lovens Bredning areal i ha. 7515 F 24 DK 00EX024 Hjarbæk Fjord & Simmested Fjord areal i ha.4324 SALTVANDSSPRINGLAG: Specielt for Hjarbæk Fjord gælder det, at SLUSEN ved VIRKSUND virker som højvandssluse og i perioder ofte skaber lagdeling, SALTSPRINGLAG. Det tungere salt- vand fra Lovens Bredning strømmer ind i Hjarbæk Fjord og udgør et tungt bundlag, mens lettede ferskvand fra de 4 store vandløbssystemer ( Simmested å, Skals å, Fiskbæk å & Jordbo å.) ligger ovenpå. I sommerperiode med stille vejr kan denne LAGDELING medføre, at op til 50% af Hjarbæk Fjord rammes af iltsvind. Igangværende pleje og genopretning: Mange delområder er fredet og derfor delvis omfattet af Plejeplaner. Der er i hele Natura 2000 – området indgået flere HUNDREDER græsningsaftaler ( MVJ – aftaler ) . En del arealer med overdrev er med i et LIFE overdrevsprojekt. Projektet er et EU – finansieret NATURBESKYTTELSESPROJEKT, SOM GENNEM EN RÆKKE KONKRETE INITIATIVER SKAL FORØGE AREALET AF OVERDREV, SAMT FORBEDRE FORHOLDENE FOR DE TILBAGEVÆRENDE OVERDREV PÅ LIMFJORDEN I DANMARK. Vi henviser til, at hele denne del af Limfjorden siden er udpeget som Natura 2000 – område og derfor er under særlig miljømæssig beskyttelse. Den planlagte udledning af 16.784.950 tons Saltbrine deraf 5% Giftstoffer(18.000 Tons.) strider mod EU`s habitatdirektiv, også selv om der ikke var tale om et indhold af miljøfremmede stoffer. Denne nye viden gør os oprørt over, at de overhovedet kan arbejdes videre med projektet til hele 2. milliarder Kroner. Men der er jo meget store pengeinteresser i udvidelsen, som er en del af en større planlagt infra- struktur inden for gasforsyning. Vi ønsker hermed at EU`s øjne skal se på dette projekt, og for os er det en DØDSSEJLER. Energinet.dk tromler videre og dermed ønsker de ingen ændringer trods vi har fremført mange forslag. Om hvad Saltet kan bruget til i den Danske Industri. Saltbrinen kan bruges til mange ting og dermed skaffe mange arbejdspladser i Danmark over en årrække på ca. 5 – 10 år. Saltet kan bruges til vejsalt. På vejene i hele Europa. Saltet kan bruges til Pharmaceuical. Novo Nordisk. Levns - Fødevareproduktion. Landbruget. Vandværker og Svømmehaller. Industrien fremstilling af vaskepulver. Klor. Der er stor mulighed udledningen af saltbrinen kan og vil nedlægge omkring 150 – 250 Arbejdspladser i Fiskeindustrien i Danmark. Vi vil vende tilbage til alt om KLAPTILLADELSER I Danmark.


05. nov 2009 kl 21:57

steen hørup

En udfordring til jer ..

Her på siden, må der da være en der kan komme med et godt bud på hvad Energinet kan bruge salten til, istedet for at udlede det i Limfjorden. Bord salt kan det vel næppe bruges til, da der er en masse giftstoffer...
Kom med et bud drenge :-)


05. nov 2009 kl 22:32

Søren Lund

Re: En udfordring til jer ..

Dong og Energinet skal se at få udskyllet så mange saltverner som muligt. De skal dels bruges til biogaslager, dels til energilager for vindkraft (AA-CAES). Det er trods alt en langt vigtigere sag, miljømæssigt set.

Men kan man lede saltet ud i mere åbent farvand end limfjorden, er det da at foretrække.

Hvorfor ikke Kattegat? Det er i forvejen relativt saltfattigt, p.g.a. vandet fra Østersøen, og salten fra nogle saltkaverner vil være som en "dråbe i havet".


05. nov 2009 kl 22:42

steen hørup

Enig

Helt enig, hvis der er behov for mere "lager", men det skal gøres uden at ødelægge naturen, det kan der ikke være nogen udvej om..


05. nov 2009 kl 22:45

steen hørup

energi

Og nu når man bruger energi på at få salten op ad jorden, hvorfor så ik bruge den ? Vi pumper da heller ikke olie op ad undergrunden, for så at smide det tilbage i havet.. vel :-)


05. nov 2009 kl 23:28

avatar

Anders Christensen

Re: En udfordring til jer ..

Hvor har du indholdet af giftstoffer fra?

Hvilke giftstoffer skulle det dreje sig om?


05. nov 2009 kl 23:43

steen hørup

Giftstoffer

Vi skriver til Jer for at henlede Jeres opmærksomhed på en sag der i øjeblikket behandles i det statslige system, nemlig Miljøcenteret i Århus. Sagen omhandler lagring af naturgas i de salthorste der ligger v. Lille Thorup nord for Viborg.
DONG søger om udvidelse af lagringskapaciteten, og er allerede i sagens høringsfase i gang med at installere nye vandpumper der kan leve op til de ønskede krav.

Problemet er miljømæssigt: Teknikken består i at man pumper fjordvand ind i salthorsten og opløser de såkaldte kaverne så de kan udskylles. Kavernerne ligger i mere end 1.000 meters dybde og er omkring 300 m høje. Efterfølgende lagres naturgassen nede i hulrummene.
følgende er et uddrag af et brev som er sendt til 2 folketingsmedlemer:

Problemet er selvfølgelig, at der pumpes 16.784.950 mio. tons salt ud i Limfjorden, hvilket ødelægger saltbalance og det normale miljø i i området. Men udover denne øjeblikkelige effekt består saltvandet af en række giftstoffer: bly, svovl, lithium, zink, kobber, crom, kadmium, kviksølv, klor, jern og gips.
Som udgør 18.000 tons.
Langtidseffekterne heraf er svært at vide, men de kan anses som væsentlige og alvorlige.


05. nov 2009 kl 23:48

steen hørup

Giftstoffer

men hvorfor spilde så meget på hvad og hvorfor, vi så jo hvordan det gik i 1983,,


05. nov 2009 kl 23:54

Michel Berggren

Re: Re: En udfordring til jer ..

16.784.950 millioner tons saltbrine

Er den sjat ikke en anelse stor ?

M

PS. Hvodden bliver

18.000 tons giftstoffer

til 18 tons ?


06. nov 2009 kl 00:10

Michael Eriksen

Re: Giftstoffer

Dine tal giver ingen mening. Men selv om de skulle være rigtige, udgør de såkaldte "giftstoffer" (hvem har set salt uden klor(id)?) - iflg. dine tal - 1 ppb. Det er svært at ligge søvnløs over.


06. nov 2009 kl 00:30

steen hørup

DØD Fjord

Du har ikke sejle eller gerne ville bade i nærheden af Virksund eller Hjarbæk, i årene 1983 og 5 - 10 år frem.. vel ? Hvis du tager 100 el. 1000 stinkbomber, så har du noget der minder om lugten den gang. Mine forældre havde sommerhus 2 km. fra fjorden og der kunne vi nemt lugte det, når vinden var i vores retning, ligesom når landmanden har kørt gylde ud. Prøv så og forstil dig vandet,, ik så fedt og intet liv, fisk, bund, det hele døde


06. nov 2009 kl 00:38

Søren Lund

Re: Re: Re: En udfordring til jer ..

16.784.950 millioner tons saltbrine

Er den sjat ikke en anelse stor ?

M

PS. Hvodden bliver

18.000 tons giftstoffer

til 18 tons ?

Eller hvordan bliver 18.000 tons til 5% af 16.784.950 millioner tons ;-)

Nå, pyt, når bare vi forstår hensigten.

Problemet er sikkert, at kaverne ikke kan udskylles hurtigt nok, hvis man samtidig skal udvinde salt af brinen undervejs.

Salten kan muligvis heller ikke udnyttes til noget praktisk formål, da salt er så rigelig og billig en resource, at alene transporten af den er for uøkonomisk, hvis der kommer for meget salt i udbud.

Bare tænk på hvor få gram salt du spiser hver dag, sammenlignet med 17 mio tons.

Og hvis 1 kg vejsalt rækker til 1 km vej, så er der nok til 17 mio km vejstrækning. Så meget vej er der formentligt ikke i hele Europa, og slet ikke der behøver salt.

Der er derfor allerede rigeligt salt i udbud, og en sådan portion vil bare sænke prisen så meget at det ikke er værd at håndtere.

Akso Nobel producerer i forvejen al den salt de kan afsætte, ikke langt fra Ll. Thorup, men lige ud til fjorden, så det let kan afskibes.

Hvis saltet kan udvindes af brinen, hurtigt nok, kan jeg ikke forestille mig andet end at Akso Nobel allerede har fået buddet om at afhente salten gratis, hvis de selv udvinder den, men det har de nok afslået.


06. nov 2009 kl 00:46

Anders Juhl Jensen


06. nov 2009 kl 00:50

Søren Lund

Re: Osmotic power

Man kunne i princippet bruge det til Osmotic power.

http://www.statkraft.com/energ...wer/

http://en.wikipedia.org/wiki/O...ower


Det kræver et område hvor der strømmer store mængder ferskvand til saltvand (ikke omvendt).


06. nov 2009 kl 00:55

Anders Juhl Jensen

Re: Re: Osmotic power

Det kræver en saltgradient.

Da saltkoncentrationen i brinen er høj kan du få en gradient mellem brinen og havvand/brakvand/åvand.

Spildproduktet kan kalibreres til at have saltkoncentration nær recipientens.


06. nov 2009 kl 00:58

Michael Eriksen

Re: DØD Fjord

Jamen problemet er da reelt nok, men dine tal og argumenter er helt hen i vejret.

Når man ændrer saliniteten lokalt i dele a Limfjorden med oppumpet brine, får det alvorlige konsekvenser for flora og fauna.

Jeg er ikke et sekund i tvivl om at et lokalt område vil blive dødt med denne operation. Men det er en lokal og midlertidig gene. Det er ikke til megen trøst for dem det går ud over, men gaslageret er til gavn for hele Danmark, også Virksund.

Tro mig, naboer til metrobyggeriet eller M3 renoveringen ovre i København har heller ikke moret sig.


06. nov 2009 kl 01:16

Per L. Grunth

Re: Re: Giftstoffer

Jeg ved ikke meget om geologi eller kemi, men jeg ville tro at indholdet af andre stoffer end salt /giftstoffer i de forskellige salthorste i Danmarks undergrund ikke varierer ret meget.

I den salthorst som ligger indenfor Mariager Fjord (under Hvornum, som jo ikke ligger ret langt fra Ll. Torup), har der igennem mange aar väret saltproduktion.

Her er der blevet udskyllet meget store kaverner, og man har aabenbart ikke haft vanskeligheder med at separere giftstofferne ud af de forskellige saltprodukter, som man gennem tiden har produceret fra denne salthorst.

Först hed virksomheden Dansk Salt (vist en efterfölgeproduktion fra den udtömte Kryolitproduktion fra Grönland i mellemkrigsaarene?) og senere overtaget af firmaet Akzo Nobel.

Se artikel i ing.dk af 13 Nov 2005 kl 02:00 :Skandinaviens eneste saltfabrik ligger ved Mariager Fjord.

(Undskyld - jeg ved ikke hvordan man bruger artikelnummersystemet i ing.dk - man har ikke villet ofre nogen "Hjälp-funktion" til os brugere).

Det kan undre at det ikke er muligt at anvende saa store mängder af saltlage til et eller andet praktisk formaal, men at det bare skal "smides väk". Men den mulighed maa vel väre blevet undersögt.


06. nov 2009 kl 02:32

Søren Lund

Re: Re: Re: Giftstoffer

Her er der blevet udskyllet meget store kaverner, og man har aabenbart ikke haft vanskeligheder med at separere giftstofferne ud af de forskellige saltprodukter, som man gennem tiden har produceret fra denne salthorst.

Det har jo taget 40 år at udskylle denne kaverne, for så lang tid tager det at udvinde, og ikke mindst afsætte en så stor mængde salt.

Så lang tid kan Dong og energinet nok ikke vente på den kavernekapacitet de står og skal bruge. Derfor må brinen anses som et uafsætteligt affaldsprodukt.

Melder historien i øvrigt noget om, om de nye kaverner skal bruges til gaslager?

Kunne det tænkes at man vil til at lave CAES?


06. nov 2009 kl 20:43

Per L. Grunth

Re: Re: Re: Re: Giftstoffer

"Saa lang tid kan Dong og energinet nok ikke vente paa den kavernekapascitet de staar og skal bruge."

Sören: Tak for din forklaring. Den har du jo nok fuldständig ret i.

Hele energiomraadet lider idag desvärre ogsaa under det problem, at med tidens tekniske udvikling, er detaljerne blevet saa komplicerede, at det kun er meget faa personer, der formaar at have et fuldständigt overblik (Og til dem regner jeg mig bestemt ikke selv).

Men samtidig med omlägningen af energimarkedet, den saakaldte "privatisering" som blev vedtaget i 1999 fik man nu yderligere indskränket den kreds af personer, som aktivt er involveret i styringen af landets energistruktur, idet denne opgave nu blev fordelt paa et ringe antal private selskaber (hvoraf flere udenlandske), og hvor det i realiteten kun er ganske faa af dem, som er dominerende, og som derfor vil have betydning for den fremtidige danske energistruktur.

Men det löfte som denne "privatisering" indeholdt overfor forbrugerne blev ikke opfyldt. Fri markedskonkurrence og fuld priskonkurrence er en vigtig del af et frit marked, men det fik forbrugerne ikke. De maatte nöjes med en fortsat monopolkontrol paa et marked med aftagepligt og monopolistisk markedsstruktur.

Og det var jo egentlig meningen, at den for offentlige midler dyre etablering af Dansk Energinet skulle väre at sikre et frit marked med fri prisdannelse for forbrugerne.

Men alt hvad man har opnaaet er, at man har skaffet de faa energiproducenter frie markedsforhold paa deres indköbs- og eksportside, mens forbrugerne blev ladt i stikken.

Mens politikerne meget elegant fik fjernet det for dem yderst ubehagelige spörgsmaal om KK fra deres bord, opnaaede de samtidig at fraskrive sig en stärk og direkte indflydelse paa landets fremtidige energistruktur, idet dette nu ligger fordelt ud hos en räkke private selskaber.

Disse private selskaber har nu först og fremmest deres egne aktionärinteresser og ikke en samlet energiplan for et helt land at varetage.

Det er defor vigtigt for disse private selskaber at udnytte bestaaende aktiver, fremfor at erstatte disse med nye, som har lavere overskudsgrad og et mindre cashflow eller som kräver en betydelig längere fremtidig driftsperiode, for at give et tilsvarende udbytte.

Endvidere er det nu betydeligt vanskeligere for den danske regering at opfylde overholdelsen af af internationale forpligtigelser og hensyntagen til miljö baade internationalt og lokalt.

Og dermed er vi direkte tilbage til temaet for denne traad.

Her pröver man at rejse et spörgsmaal om beskyttelse af lokale naturinteresser.

Jeg synes ogsaa at det er helt rigtigt at du nävner perioden paa 40 aar. For det tog 40 aars udpumpninger af unaturlige koncentrationer af civilisationsaffald i Mariager fjord, för man til sidst fik bugt med fjordens ökologi og lagde den öde. Men det der blev pumpet ud, kom fra en saltproduktion og andre dagligdags affald.

Nu drejer det sig derimod ved Ll. Torup om energiproduktion. Og her maa saa Energinet, som egentlig blev oprettet for at forbrugerne skulle opnaa frie markedsforhold for energi, saa i stedet paatage sig rollen som den danske stats nödhjälp til forretningshungrende energioperatörer, fordi en energioperatör staar med et her- og nu-problem. Og saa har man ikke tid til at vente. Derfor skal hele den koncentrerede affaldsmängde ud paa een gang.

Og saa kan fiskene og sälerne jo bare svömme lidt längere väk.

Og fiskerne som tidligere hörte med til det stedlige ökosociale hiraki, har jo forlängst ophört med at fange fisk i Lovns Bredning.
Jo vi menneskers civilisationsprogram marscherer stöt fremad!


06. nov 2009 kl 22:25

martin gosvig

er det nacl i snakker om?

SÅ forstår jeg bedre nordpolen smelter!! det alt det ekstra salt der blir udledt!!!! :)


06. nov 2009 kl 22:51

Claus Madsen

Re: TOTAL selvmål .. planlagt miljø katastrofe

Man kan læse energinet.dk's version af sagen her:

http://www.energinet.dk/da/men....htm

De siger bl.a. at man ikke kan producere bordsalt fordi der udskylles med fjordvand.
Jeg mener i tillæg vide at Akzo Nobel har eneret på at udvinde salt i Danmark. Så ved en evt. udnyttelse af saltet skulle de nok ind over.


06. nov 2009 kl 22:56

Michel Berggren

Re: Re: Re: Re: Re: Giftstoffer

For det tog 40 aars udpumpninger af unaturlige koncentrationer af civilisationsaffald i Mariager fjord, för man til sidst fik bugt med fjordens ökologi og lagde den öde. Men det der blev pumpet ud, kom fra en saltproduktion og andre dagligdags affald.

http://www.geologisknyt.dk/fil....pdf

M


11. nov 2009 kl 22:33

steen hørup

Rart med alle de forskelige indlæg

Se: Facebook / Save the Limfjorden eller www.fjordvenner.dk


11. nov 2009 kl 22:35

steen hørup

Pressen skriver .... ingenting !!!!

Hvorfor vil TV2, Jyllandsposten og politiken ikke dække sagen ??? Det hænger vel ikke sammen med at DONG formanden Anders Eldrups hustru er tidl. direktør for JP / Politiken og nu for TV2 !!!???


Ny i debatten? Opret en brugerkonto