Hvorfor roterer en rumsonde omkring sin egen akse, når den flyver gennem rummet?

Hvorfor roterer en rumsonde omkring sin egen akse, når den flyver gennem rummet?

Gør den det?

Hvis man går ind på sitet Sciense 27 kan man sikkert finde svaret

Re: Hvorfor roterer en rumsonde omkring sin egen akse, når den flyver gennem rummet?

Nogle rumsonders orientering i rummet styres ved at sætte dem i rotation (Så hele satellitten virker som et gyroskop), så en antenne og/eller et teleskop altid peger i samme retning.

Andre styres ved hjælp af gyroskoper (eks. Hubble) som kontinuerligt, kontrollere sondens bevægelser.
Igen andre benytter et system af små dyser, oftest drevet af hydrazin, til at opretholde den rigtige retning i rummet.

Enkelte sonder, oftest satellitter i kredsløb om Jorden, benytter en metode hvor den éne ende af sonden er tungere end den anden (evt. med nogle tunge instrumenter på en bom), og derfor retter sig ind efter den (ganske lille) ekstra tyngdepåvirkning.

Re: Re: Hvorfor roterer en rumsonde omkring sin egen akse, når den flyver gennem rummet?

Hvad var det lige Gallilei fandt ud af ?

To legemer forbundet ved en bom, vil ikke rette nogesteder hen ,men rotere om deres fælles tyngdepunkt, beliggende relateret til deres masser på bommen, hvis de roterer!

Re: Re: Re: Hvorfor roterer en rumsonde omkring sin egen akse, når den flyver gennem rummet?

Bjarke Mønnike!
Læs og forstå, før du kommentere! (Ny øvelse!)

Hvorfor "tumler" Ørsted så ikke rundt i sin bane, men, v.h.j.a. sin bom, holder samme orientering i forhold til Jorden!??

- Fløjtekedel!!!

Tut Tut

Let nok John, det med at læse.

Hvis du havde læst på lektien, så ville du vide hvorledes Ørsted er konstrueret og hvordan man undgår, at at stjernekameraet kommer til at undgå at se solen. Stjerne kameraets funtion er at bestemme Ørsteds position i rummet i forhold til hvor den befinder sig og hvorledes dens stilling er i rummet når den tumler rundt om jorden :-)

Til din orientering er der et link til en beskrivelse af Ørsted som er forfattet af dem som har konstrueret den.

http://viden.jp.dk/binaries/an....pdf

Jeg kan dertil anbefale dig at anskaffe dig Alonso Finns "Physics" ( Addison Wesley World student series (first edition 1971)) Det er en meget letlæst men grundig indføring i fysikkens verden.

Det er første semesters fysikpensum på DTU. Bogen kan sikkert erhverves fra et antikvariat, der sælger bøger fra dødsboer, for ingen sælger denne bog frivilligt. Men den kan erhverves som ny i et senere oplag på nettet for $102.83.

Jeg har min endnu. Det er 38 år siden den var ny og den er stadig inden for synsvidde, af hvor jeg sidder nu!

Og netop al det vrøvl du fremkommer med, viser at din fysiske viden, kunne trænge til et "Brush Up".

Sorry John. Men det er vist nok forklaringen på, at du ikke er kommet så langt som Gallilei.....og tænk sig han klarede det uden Google :-D

Men alle sonder roterer ikke?

Jeg mener også sonder der er sendt ud i solsystemet roterer osv.....
Det skulle vistnok være fordi at rummet er ikke helt tomt og at dette kombineret med stor hastighed på sonderne gør at det er en fordel at de roterer, lige som det er for en pistol kugle. Det lyder da også meget rigtigt ikke?

Re: Men alle sonder roterer ikke?

Jeg mener nu at den vigtigste grund til at rumsonder roterer er for at fordele solopvarmningen jævnt så den ene halvdel ikke bliver 150C varm mens den anden er ved -250C eller deromkring.

Det er primært kulden der er problemet da mange ting ikke fungerer ved så lave temperaturer. De fleste former for raketbrændstof vil fryse samt batterier virker heller ikke godt ved lave temperature. prøv f.eks at starte en gammel Ford en morgen med -20C og se hvor godt det går... :-).

Søren Koch

Re: Tut Tut

Hmm Bjarke, prøv lige at læse afsnit "4.1.4 Gradientstabilisering" her:
http://www.romteknologi.no/boo...html

Re: Tut Tut Tut

Læst Peter!

En satellitt i bane rundt jorden utstyrt med en lang bom, og med en masse i enden av bommen, har en tendens til å innrette seg slik at aksen med lavest treghetsmoment peker mot jordens sentrum. Den kraften som retter inn satellitten er bestemt av bomlengde og -masse, og dette bidrar til å øke satellittvekten. Kraften er videre bestemt av størrelsen på gradienten for gravitasjonsfeltet. Det betyr at den egner seg mest for satellitter i lavbane. Prinsippet for gradientstabilisering er vist på figur 4.11.

Nu har jeg læst dette Peter!

Vil du så forklare mig hvorfor man så anvender nogle store spoler til at orientere Ørsted som ønsket.

For Ørsted har en masse i begge ender af bommen! Og klart det mindstemodstandsmoment vil ligge langs bommen, men som der skrives, har dette en tendens at være den retningsgivende akse.

Hvorfor det?

Re: Re: Tut Tut Tut

Hej Bjarke og Peter

Mht. til Ørstedsatellitten mener jeg at bommen udelukkende har den funktion at få det følsomme magnetometer på afstand fra magnetiske forstyrrelser fra resten af elektronikken. Og ikke at få den "tunge" ende af satellitten til at vende nedad.

Jeg tror dog der er noget om snakken alligevel. Tyngdefeltet er jo ikke homogent. Tyngdekraften er en anelse større i den ende der er tættest jorden. Hvis man tænker sig to lige store masser der er spændt ud mellem en bom (der har en forsvindede masse), så har denne anordning jo et massemidtpunkt, der i dette tilfælde er på midten af bommen. Når bommen ligger "vandret" så begge masser har samme højde over jorden er kraften på de to masser lige store. Dette er et ustabilt ligevægtspunkt og satellitten vil kun blive i den orientering indtil den bliver påvirket af en kraft. Hvis man nu ændrer vinklen en smule så den ene masse er tættere på jorden end den anden, så vil kraften på den masse der er tættest jorden være større end den masse der er længst væk fra jorden. Anordningen vil da dreje om sit massemidtpunkt (som stadig er midten af stangen og uafhængig af jordens påvirkning). Satellitten vil så dreje ned mod sit stabile ligevægts punkt, hvor den er lodret og bommen peger mod jorden. Da der ikke er dæmping i systemet vil satellitten stå og gynge omkring det stabile ligevægts punkt. Hvis man kunne dæmpe svingningen på en eller anden måde, ville orienteringen ende i sit stabile ligevægtspunkt, hvor bommen peger mod jorden.

Re: Re: Tut Tut Tut

Vil du så forklare mig hvorfor man så anvender nogle store spoler til at orientere Ørsted som ønsket.

Vel fordi gradientstabilisering - i sig selv - ikke nok?

Jeg har ikke nogen som helst praktisk erfaring med attitudestabilisering af satellitter, men nedenstående PhD-afhandling beskæftiger sig med et sådant system til Ørsted satellitten:
http://microsat.sm.bmstu.ru/e-....pdf

Jeg har bare læst de indledende kapitler og opfatter derfra at gradientstabilisering indgår som en væsentlig parameter i satellittens attitudekontrol.

For Ørsted har en masse i begge ender af bommen! Og klart det mindstemodstandsmoment vil ligge langs bommen, men som der skrives, har dette en tendens at være den retningsgivende akse.

Hvorfor det?

Jeg synes at Søren Greiner herover giver en udmærket forklaring.
Alternativt kan du jo konsultere den fysikbog som du, længere oppe i tråden, henviste John til ;)