05. apr 2008 kl 01:24

Willy Larsen

Afinstaller NORTON Antivirusprogram

Jeg er pensionist og har et dejligt job som EDB/PC-supporter under Ældresagen.
Jeg er imidlertid stødt på et problem, som kræver ekstern hjælp.
Det drejer sig om en Pc med Windows Xp professional, og bruger oprettet som administrator.
Pc'en er oprindelig købt med NORTON AV installeret. Licensperioden er nu udløbet, og vedkommende vil gerne have et gratisprogram installeret. Det viser sig nu umuligt at afinstallere programmet. Det er førsøgt gennem "Tilføj eller fjern programmer" og også med CCleaner. I begge tilfælde bliver man forment adgang.
Løsningen ligger formentlig gemt et sted i registreringsdatabasen, men hvor? Er der en venlig sjæl der vil hjælpe en gammel nørd?

mvh Willy Larsen


05. apr 2008 kl 01:49

Nis Larsen

Re: Afinstaller NORTON Antivirusprogram

Hej Willy !
Det er godt nok længe siden jeg har haft Norton Antivirus installeret - men jeg husker tydeligt problemerne med at fjerne det !

Har du prøvet Symantec egen side?

http://service1.symantec.com/S...ocid

Man kan sagtens finde et værktøj til at rydde op i registreringsdabase som påstår at det kan virke på Norton - men det er ikke nogle jeg har prøvet.

ftp://ftp.symantec.com/public/....exe


Dette program skulle også kunne fjerne det:

ftp://ftp.symantec.com/public/....exe



Venligst Nis


05. apr 2008 kl 09:27

Hans Henrik Hansen

Generelt problem?


Jeg har i nogen tid benyttet TDCs 'Sikkerhedspakke' (til kr. 10/måned), men ville udskifte med 'AVG Free Edition'. Jeg afinstallerede IKKE TDCs pakke først - men valgte (uheldigvis?) i stedet den mulighed blot at 'slå den fra'. Resultatet blev, at installationen af AVG var besværlig - og da den endelig var på plads, kunne Windows (XP) ikke længere køre! :(
Jeg skulle - i bagklogskabens lys! - ha' afinstalleret 'TDC' først; men jeg er i tvivl om, hvor 'forsvarligt' det er at downloade fra internettet, EFTER at antivirus-software er fjernet!? Det sikreste (men også mere besværlige!) må vel være at installere fra fx. en CD, FØR man igen 'går på nettet'!??


05. apr 2008 kl 10:02

tom jerne

systray eller systembakken, deaktiver

Hej

Jeg hjalp en med samme problem i påsken, og jeg mener at huske (men er ikke sikker på det er korrekt), at man skal deaktiverer Nortons programmer i systembakken (den i nederste højre hjørne på skærmen) før man kan fjerne programmet.

MVH T. Deboa


05. apr 2008 kl 12:51

Peter Vestentoft

Revo Uninstaller.

Hej.
Prøv at downloade Revo Uninstaller.
Det er et af de bedste værktøjer jeg nogensinde har brugt (sammen med CCleaner) til at holde orden på computeren og afinstallere programmer. Kombineret med "unlocker" burde det meste kunne tweakes på en PC. Det er gratis programmer.
Vh
Peter Vestentoft


05. apr 2008 kl 15:36

Kim Ellgaard

Re: Afinstaller NORTON Antivirusprogram

Hej Willy!


NAV kan være noget rigtigt skidt at afinstallere 100%, heraf formentlig programmets efterhånden noget kedelige omdømme.

Når du er kommet af med NAV kan jeg varmt anbefale Avast! Antivirus:

Det er gratis, kræver et absolut minimum af vedligeholdelse (automatiske opdateringer), beskytter også mail, chat & P2P, og fjerner sig selv helt ved afinstallering hvis du skulle ombestemme dig.
Alle jeg har installeret det for roser programmet!

http://www.avast.com/

'Kræver dog, at du orker at e-mail'e efter en gratis licensnøgle og opdatere den hver 14. måned.


For at fjerne NAV helt:

Gå til [Start] -> [Indstillinger] -> [Kontrolpanel]
Vælg [Tilføj / fjern programmer]

Se listen efter og afinstallér alt med "Symantec", "Norton" eller "Live Update" i teksten. Svar NEJ til at genstarte / reboote hvis du bliver bedt om det.

Filsøg nu på ovennævnte tre tekster og slet alle eventuelle filer og mapper, der åbenlyst relaterer til softwaren.

Hent herefter din relevante Symantec NAV uninstaller:

http://service1.symantec.com/S...2039

Kør programmet og genstart / reboot. Det BURDE gøre tricket.

Se evt. efter i Registry og slet hvad der måtte være tilovers:

Gå til [Start] -> [Programmer] -> [Tilbehør] -> [Kommandoprompt]

Skriv: regedit og tast [Enter]

Tast [Ctrl] F, søg efter tur på "Norton" eller "Symantec", slet eventuelle entries og reboot til sidst.


05. apr 2008 kl 18:47

Willy Larsen

Re: Re: Afinstaller NORTON Antivirusprogram

Tak til jeg alle for gode råd. Det er jo imponerende hurtig reaktion.
Det er hos en "klient" problemet er, og jeg har aftalt, at vi går i gang med afinstallation i morgen søndag.
Jeg bruger selv AVAST AV, og har parkeret det på hans Pc til senere installation.
Jeg har ikke søgt i registreringsdatabasen. Jeg er lidt tilbageholdende, når det er på en fremmeds PC.
Men jeg tror, at jeg vil følge rådet med at søge på navnet, der er jo "fortrydelsesret".

Tak igen, Willy


06. apr 2008 kl 01:10

avatar

Peter Ole Kvint

Afbryd nettet.

Det er nødvedigt at afbryde nettet og genstarte uden net, for at slætte programmet.


06. apr 2008 kl 17:30

Willy Larsen

Re: Afbryd nettet.

Tak for bidraget Peter. Jeg har imidlertid løst pro-blemet her i formiddags. Symantics afinstallationsprogram "did the job", men det efterlod en del mapper registreringsdtabasen. Men de knockoutet med en lige højre.

Så igen tak for hjælpen til alle.
Willy


Ny i debatten? Opret en brugerkonto