Debat : Kvantisering af Rum, Tid og Masse. Kvante-universet

09. mar 2008 kl 23:06

Kvantisering af Rum, Tid og Masse. Kvante-universet

Hej alle,
hermed, på engelsk, en lille artikel om en fundamental kvantisering af de grundlæggende fysisiske størrelser masse, afstand og tid, som alle andre fysiske størrelser kan defineres ud fra.
Med en sådan rationel fundamental-kvantisering vil alle fysiske størrelser være kvantiserede!
Den mest fundamentale fysiske størrelse er den totale stofmængde som Universet består af, og som det fungerer ved hjælp af.

Hilsen fra
Louis Nielsen

ATOMS OF SPACE, TIME AND MATTER.
THE QUANTUM-UNIVERSE.

By Louis Nielsen
http://www.rostra.dk/louis

About forty years ago I suggested that a quantum-theory of Nature must be based on a quantization of the fundamental quantities ’mass’, ’length’ and ’time’. From these fundamental quantities we can define all other physical quantities, which we wish to use in our description and explanation of the phenomena in Nature.

Based on the atoms of ‘matter’, ‘space’ and ‘time’ I have developed a cosmological quantum-theory which gives a connection between Microcosmos and Macrocosmos, between the smallest and the greatest.

THE ATOMS OF SPACE, TIME AND MATTER.
I postulate that the ‘quantum of length’ r, the ‘quantum of time’ t and the actual variable ‘quantum of mass’ m are given by:

(1) r = h/(M*c) = 1.4*10^(-102) meter

(2) t = r/c = 4.7*10^(-111) sec

(3) m = h/(R*c) = 2.2*10^(-68) kg
in our epoch.

I equations (1), (2) and (3) h is Planck’s constant, c the velocity of light and M = 1.6*10^(60) kg is the total and constant mass of the Universe (see my treatise about the value).
In equation (3) R = 1*10^(26) meter is the actual extension of the Universe.

Quantization of quantities: A physical length is equal to a ‘space quantum number’ multiplied by r. A definite ‘time-interval’ is equal to a ‘time quantum number’ multiplied by t and a definite mass is equal to a ‘mass quantum number’ multiplied by m.
Based on r, t and m we can develop a rational quantum mechanics.

THE QUANTUM EVOLUTION OF THE UNIVERSE.
The connection between the actual extension R of the Universe and r is:

(4) R = n* r

I call n the ’cosmic evolution quantum number’. As the Universe evolve in ’quantum jumps ’ n is ’ticking’ up through the natural numbers.
The Universe came into existence when n = 1.
In our epoch the ‘Cosmic Digital Quantum-Clock’ shows n = 7.2*10^(127).

The ’cosmic evolution quantum number’ n is equal to the third power of the actual and variable ratio between the magnitudes of the electrostatic and the gravitostatic forces between two electrons.

The connection between the total mass M of the Universe and the actual quantum of mass m is:

(5) M = n*m

In (5) m is the mass of the actual - and variable - smallest energy-/matter quantum in the Universe. This variable energy-/matter quantum I have given the name UNITON.
In our epoch n = 7.2*10^(127). The actual value of n is equal to the actual number of unitons in the Universe.
In our epoch the number of unitons in the Universe is thus equal to 7.2*10^(127).

When n had the value 1 (n=1) the Universe came into existence and the total matter was concentreted in one quantum-particle with an extension equal to the quantum of length r. This begining quantum-state of the Universe I call the cosmic Embryoton.

The connection between the actual age T of the Universe and the ‘quantum of time’ t is given by:

(6) T = R/c = n* t

In my treatise you can read more about the ‘Quantum Universe’ based on the atoms of ‘matter’, ‘space’ and ‘time’.

Best regards
Louis Nielsen

10. mar 2008 kl 08:47

Tyge Vind

Relationer

Hej Louis

Det er altid nyttigt med relationer og måske særligt, når relativitetsteorier kommer på tale.
Derfor spørger jeg om du kender til, eller om dit arbejde har nogen relation til:
Per Draminsky. "Revision af Relativitetsteorien" Schultz København 1964?
Eller andre kendte eller ukendte nyere fysikteorier?

Det er i øvrigt en fornem historisk fysiksamling, du har på Herlufsholm, hilser Tyge

10. mar 2008 kl 14:38

Louis Nielsen

Ingen relationer til andre teorier

Hej Tyge og andre interesserede
Mine overvejelser om en kosmisk forenet rationel kvante-teori, som jeg i dette forum har redegjort lidt for, har ingen relationer til andre kendte eller (for mig) ukendte fysikteorier. Det er helt mine egne overvejelser.
Der er heller ikke relationer til Per Draminskys "Revision af Relativitetsteorien", som ikke er en kvanteteori.
Jeg har læst Draminskys bog, hvor han viser og hævder, at der er 'fejl' i nogle af de matematiske overvejelser i Einsteins generelle relativitetsteori.

GRUNDLÆGGENDE KVANTISERING.
Mine kvanteteoretiske betragtninger bunder ene og alene på det faktum, at alle fysiske størrelser kan defineres ud fra de grundlæggende fysiske størrelser: Afstand, tid og masse.
Derfor spurgte jeg mig selv, allerede i min gymnasietid fra 1963 til 1966, hvorfor Niels Bohr først begynder kvantiseringen på '1.sal' af de fysiske størrelsers hierarki. I sin kvanteteori for hydrogen-atomet begynder Bohr sine beregninger med at kvantisere elektronens impulsmoment, der er defineret lig med elektronens masse ganget med dens hastighed i en bestemt bane og ganget med dens afstand fra atomkernens massemidtpunkt.

Hvorfor ikke begynde kvantiseringen i 'stueetagen'? Og begynde med et kvantefysisk grundlag, hvor de grundlæggende størrelser er kvantiserede.

Spørgsmålet er: Hvad bestemmer talværdierne af de
grundlæggende kvantestørrelser i givne definerede måleenheder? Hvad er den geometriske udstrækning af det 'sande' atom, som jeg har givet navnet Uniton (Enheds-kvantet eller Enheds-partiklen)

Jeg postulerer, at Universets totale stofmængde er den mest fundamentale fysiske størrelse! En størrelse, der i princippet er afgørende for alle fysiske fænomener.

Hilsen fra
Louis

PS. Ja, det er en meget spændende og inspirerende historisk fysiksamling vi har på Herlufsholm.

10. mar 2008 kl 15:35

Thor Bych

Ja, men..

Jeg stillede selv som studerende min fysiklære det spørgsmål tilbage i fysik B timerne og senere min kvantefysik underviser, om ikke makro og mikroskopiske forhold hang sammen på netop denne måde.

Jeg blev spist af med en sludder for en sladder og læser derfor denne tråd med stor interesse.

En ting er at postulere at det hænger sammen på denne måde, noget andet er, hvad der så kan drages af konklussioner ud fra dette, samt metoder at eftervise rigtigheden af dette på..

seer frem til mange intressante indlæg.

Mvh Thor B

10. mar 2008 kl 15:45

Carsten Scherrebeck Møller

Hvad bølger naturen i?

Hej Louis

Det afgørende for at fysiske ting eksisterer som de gør, helt ned til allermindste praktiske størrelser, er cirkelforbundne »partikelbølgers« opførsel: Hvis en partikelbølges hoved begynder at overhale sin hale (fx hvis en elektron får tilført en energi), vil den begynde at påvirke sig selv; den risikerer med sin bølges toppe og dale at udslette sine egne toppe og dale, eller forstærke dem.

Dette betyder at partikelbølger kun er i balance med sig selv i visse energistørrelser. Jeg antager at en elektron godt kan modtage bittesmå energier (mindre end kvanteteoriens »kvant«), eller afgive sådanne, men hvis energiforandringen er således lille, medfører det kun midlertidigt uro i bølgen; hvis den bæredygtigt skal forandre sin energi, kræver det et fuldt »spring« til en ny energistørrelse, hvor hoved og hale på ny undlader at udslette hinanden.

Dette (bølgers opførsel) definerer størrelserne på naturens byggeklodser i den form som vi mener at kende dem, hvem sagde LEGO, fx brint (det simpleste stof) og uran (særdeles komplekst stof med maksimum af opnåelig forholdsvis bæredygtig kompleksitet.

Men! Det helt store spørgsmål er, hvad i alverden det er at partikelbølgerne »bølger i«. Vi kender til lydbølger, der bølger i fx luft, og vi kender til havbølger, der bølger i vand, og vi kender til radiobølger, der så vidt som vi ved evner at bølge i fuldkommen vakuum af tomrum. Dette sidste er mysteriet, hvad vakuum består af, for det må have en eller anden »stoflighed«, altså energi, for hvordan ellers kan en bølge gøre bølger deri?

Og endnu et faktum: Vi kender til tyngdekraft, og også denne kraft evner at gennemtrænge vakuum, og medmindre at vi tager komplet fejl, er også tyngdekraften en form for bølge. Men i hvad?

Jeg har et problem med hele dette koncept, for hvis vi opklarer hvad tyngdekraft og vakuum består af, og erklærer komponenterne deri for at være bittesmå bølger af en eller anden art, da vil jeg spørge: »Jamen, hvad bølger disse i?«

Dette paradoks er som en slange der evigt æder af sin egen hale. Og dermed bør vi måske gøre et midlertidigt stop og spørge os selv: Hvor kender vi ellers til dette fænonem, i matematikkens verden? Det gør vi ét eneste sted: I fraktalernes verden.

1. En fraktal gentager sig selv.
2. Anvender sig selv i sit output.
3. Optræder som varianter af mønstre.
4. ... som gentager sig selv i alle skalaer.

Jeg aner ikke om naturen har en opførsel der kan genfindes i matematisk formel af fraktaltype. Men, i hvert fald punkt 4 er interessant, for hvis naturen har en opførsel der ligner en fraktal, da burde vi se opførsel i fx en atomkerne som vi også burde få at se cirka magen til i helt anderledes store skalaer også.

For eksempel: En proton afviser en proton, men protoner accepterer også at blive klemt tæt sammen i en atomkerne. Hvis vi antager at dette mønster gentager sig selv i større skalaer, da bør galakser måske afvise hinanden, hvis de er store nok og hvis afstanden imellem dem er stor nok. Og, hvis dette er sandt, da bør endnu større energier tiltrække hinanden igen, fordi mønsteret nødvendigvis må dukke op igen.

Jeg spørger mig selv: Har universets opførsel noget med dette at gøre?

10. mar 2008 kl 18:15

Berndt Barkholz

Re: Hvad bølger naturen i?

Kære Carsten!

"Det afgørende for at fysiske ting eksisterer som de gør, helt ned til allermindste praktiske størrelser, er cirkelforbundne »partikelbølgers« opførsel: Hvis en partikelbølges hoved begynder at overhale sin hale (fx hvis en elektron får tilført en energi), vil den begynde at påvirke sig selv; den risikerer med sin bølges toppe og dale at udslette sine egne toppe og dale, eller forstærke dem."

Mit svar på disse tanker er at du er meget tæt på efter mit eget syn. En konsekvens af det du siger er, at kausalitetsprincippet er ubrydelig, hvad der også er min opfattelse. En tings eksistens kan sanses af et menneske fordi tingesten eksisterer parallel med betragteren i tiden. Men selve det elementære i massen må befinde sig i en tilstand af tidsmæssig "ro",
da det ellers ikke kan eksistere i tiden. Det kan lyde modstridende men må være den filosofiske konsekvens. Det betyder at massens grundsubstans bevæger sig med lysets hast, en slange der æder sin egen hale. Jeg tror at massens bølgenatur har sin oprindelse her...

11. mar 2008 kl 22:05

Carsten Scherrebeck Møller

Re: Re: Hvad bølger naturen i?

Jeg har spurgt Richard Muller, professor ved Berkeley universitetet i San Francisco, om hans syn på universet som en fraktal. Han har svaret mig et par gange, som er mere end jeg kunne håbe på, for jeg anser ham for at være meget kompetent.

Han afviser at alt er bølger.

Han har bl.a. svaret mig:

a) »Vakuum er den ting der bølger.«

b) »Vakuum er lavet af aether.«
(som han ikke definerer, men dog siger om: »IKKE er en bølge«)

c) »Tyngdekraft er et andet aspekt af aether.«

d) »Tyngdekraft er en bølge.«

e) »En substans af bølgenatur, der bølger i en substans af bølgenatur, der ... (og så videre) er forkert. ... Generelt sagt, er naturen ikke en fraktal, selv om mange aspekter af natur er fraktal-lignende.«

Dette sidder jeg og tygger på, for ét eller andet sted er min kæde af faldet af. Sprogforbistring er ingen hjælp heller.

På mit mangelfulde sprog: Et ocean (her et billede på vakuum) er naturligvis ingen bølge i sig selv, et ocean består af vandmolekyler, der betår af brint og ilt, og disse atomer består af bl.a. protoner og elektroner, og disse er hverken partikler eller bølger, men begge dele, kaldet for »partikelbølger«.

Denne nuancering, om hvad vakuum mon består af, i detaljer, i min tankegang, fik jeg ikke forklaret for ham, og min chance for at få flere svar fra ham (så travlt som han har) er desværre nok udtømte.

Jeg spekulerer dog på, om naturen er sådan indrettet, at ikke alt i naturen består af kombinationer af partikelbølger bygget ved hjælp af hinanden.

Helt konkret: Jeg forstår ikke hvad vakuum består af.

Jeg forstår reelt heller ikke tyngdekræfter, for hvis de er bølger og udbreder sig med lysets hastighed, da må al vakuum i universet være hærget af gigantisk »larm«, i form af et omtrent uendeligt antal bølger fra samtlige retninger fra samtlige stjerner i universet som kan ses med kikkerter fra Jorden, fordi stjerner og endda alle deres planeter og asteroider og alverdens andet jo hele tiden flytter sig en smule. I hvert fald: Måske er der så mange milliarder af bølger der hele tiden passerer os, at de mere eller mindre fuldkommen neutraliserer hinanden, for ellers burde Jorden da vel blive rystet voldsomt af tyngdekraftsbølger, når visse seriøse bølger tilfældigvis forstærker hinanden i passage nær os? Eller er der et så enormt antal af bølger på tværs af hinanden, uafbrudt, at den resulterende bølge omtrent ligner at ligge død, hvor som helst i universet?

Jeg undrer mig. Min hjerne synes ikke at være stærk nok. Måske burde jeg nøjes med at samle på vingummi.

11. mar 2008 kl 22:08

Søren Fosberg

Re: Re: Re: Hvad bølger naturen i?

Holger Bech Nielsen har tænkt meget over hvad vakuum er

Mvh Søren

11. mar 2008 kl 22:24

Carsten Scherrebeck Møller

Re: Re: Re: Re: Hvad bølger naturen i?

Jeg kender ikke Holger Bech Nielsen personligt, og han ved helt sikkert mere end mig, altså burde man måske spørge ham, men, han er da vist én af »streng«-teoriens venner, og om den teori: Er den ikke blevet bevist, af forsøg, at være ubrugelig?

11. mar 2008 kl 22:31

Søren Fosberg

Re: Re: Re: Re: Re: Hvad bølger naturen i?

Jeg kender ham heller ikke personligt, det var blot ment som en venlig henvisning.

Mvh Søren

11. mar 2008 kl 22:59

Carsten Scherrebeck Møller

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Hvad bølger naturen i?

Hej Søren

Sådan opfattede jeg skam også dit forslag, kun vidste jeg ikke om der var en lurendrejer indbygget i forslaget også. Og, jeg har faktisk sendt ham et brev. Altså tak for forslaget. :-)

Log ind