Virkeligheden er hårdt arbejde

23. sep 2012 kl. 09.00

I Dagbladet Information kunne man mandag 17. september 2012 læse om Jake Davis, forhenværende hacker, der som en del af sin straf for et cyberangreb har fået forbud mod at færdes på internettet. Umiddelbart noget af en straf, for han har skullet afstå en virkelighed, men har fået en anden, der umiddelbart kan synes mere besværlig:

»Jeg savner onlinesamværets øjeblikkelige følgeskab, chatrummets palaver og den lethed, med hvilken folk med de samme interesser kan finde hinanden. Det siger sig selv, at der ikke er nogen steder i det virkelige liv, hvor man kan indtaste søgeord. Man er nødt til selv at gøre arbejdet.«

Interpersonel kontakt og kommunikation kan være let i den virtuelle virkelighed, men noget mere krævende i den aktuelle. Facebook og andre sociale medier udmærker sig derved, at man kan interagere med andre uden den sociale virkeligheds irriterende afsløringer, pinligheder og arbejdsindsats - en uopdaget bussemand, en ikke-lynet buksegylp, en prut og de ubehagelige pauser i samtalen, mens man febrilsk afsøger landskabet for et nyt tema at tage op med sin konversationspartner.

Således kræver sociale relationer i virkeligheden noget mere, som Davis også erkender. Hvis man indlader sig på kontakt og kommunikation med en anden i det fysiske rum, er man tvungen deltager i det stimuli-respons-spil, samtale er. Man konvergerer på et tema for konversationen, sender prøveballoner op, afstemmer herefter afhængigt af svar, tillader sig en frihed, for herefter at modtage ditto osv. Det kan være arbejdsintensivt, specielt til et selskab eller i anden sammenhæng, hvor man ikke synes at have nævneværdigt tilfælles med den anden. På Facebook kan man behændigt undgå at skulle udvise denne form for initiativ, ihærdighed og virkelyst, da momentan skæven til væggen eller de seneste statusopdateringer vil afsløre, om man umiddelbart har noget tilfælles. Har man ikke det umiddelbart, har man det angiveligt slet ikke.

Det åbenbart besværlige, men virkelige, stimuli-respons-spil skærper således sociale kompetencer på en måde, hvor Facebook, MySpace, Google+ og de andre ikke kan være med. På de sociale medier er alle blevet udstyret med en megafon til offentligheden, men heraf følger ikke nødvendigvis, at der er nogen, som lytter - og hvis de gør, kan det være med det hurtige, men ganske uforpligtende 'like', der ikke siger meget, hvis noget overhovedet, endsige kræver overvejelse, beslutning eller handling, der normalt karakteriserer menneskelig interaktion. Washington Post undersøgte for et par år siden en af Facebooks største applikationer, Causes, der er en fundraiser til alverdens gode formål. 179.000 aktive projekter på siden, men ingen så sig i stand til at mønstre mere end et par tusind kroner, for der er langt fra det blødende hjerte og den virtuelt gode intention, til den virkelige forpligtelse. Tilsvarende er det let at få mange til at støtte ideen om en demonstration mod en uretfærdighed med et 'like', men at få mere end en håndfuld til at troppe op på Rådhuspladsen, når dagen oprinder, er en større udfordring.

En idé kan sagtens fostres på sociale medier, men overvejelse, beslutning og efterfølgende handling kræver typisk, at ideen ventileres, vurderes og vokser sig stærk i det fysiske fællesskab, hvor forpligtelsen blandt andet givet stimuli-respons-spillets karakter binder stærkere, når faktisk, og ikke virtuel, koordination er påkrævet. Virkelig menneskelig interaktion betaler sig, selvom det kan være hårdt arbejde - heldigvis.

Vincent F.  Hendrickss billede
Vincent F. Hendricks
er filosof og forfatter og deler Meta Science med Robin Engelhardt, Jens Ramskov og Theresa Schilhab. Klummen optræder hver fredag i Ingeniørens avis.

Kommentarer (5)

Jeg skulle lige til at anbefale artiklen via Facebook. Men det kunne ses som en slags underkendelse af budskabet i den.

Når man kender til, hvad der har pisket stemningen op i medierne den sidste uge, så må man dog kunne tillade sig at sige, at her er en artikel, der ikke bare falder i med elendigheden.

Den er seriøs og forpligtende, hvor jeg har forsøgt mig at fokusere på fænomenet "Dovne Robert" på en lidt anden måde: http://www.arbejdsforskning.dk/pdf/art-193...

  • 0
  • 0

Nu er det altså ikke nok i dette teknisk/videnskabelige forum at være imod kemiske planteværnmidler, genteknologi, moderne landbrugsmetoder, kernekraft og alskens kemiske "fandenskab". - Nu skal vi også hver dag høre om IT-teknologiens skadelige virkning på almuen.

Nu har overklassen, præsteskabet og intelligensiaen i alle år haft deres fora i form af kirker, kardinalforsamlinger, litteratur, tidsskrifter, forskellige loger osv., hvor de kunne dyrke deres fælles åndelige intersesser, uden at almuen kunne deltage, hvorfor de måtte se sig tilfreds med at servicere "de åndelige", så de ikke også skulle udføre "hårdt arbejde".

Når så IT-revolutionen pludseligt har givet selv fattige næsten analfabetiske unge i Afrika mulighed for at træffes, udveksle meninger og finde "sjælefrænder" på samme måde, som overklassen ellers havde monopol på - - ja så måtte det jo pludseligt blive erklæret skadeligt og amoralskt!!!
- Tror de høje herrer med studentereksamen f.eks. at det kun er folk med 7 års skolegang, der ser porno?

Selvfølgeligt kan al kommunikation og information bruges forkert.
Det har desværre altid været den herskende klasses begrundelse for at have censur overfor almuen.
- Var det ikke en ide i stedet for at lovprise og derved give information om de GODE ting, denne informationsstrøm kan bruges til?

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

? Man må jo næsten spørge om Peder fuldstændigt "har tabt sutten" med den reaktion???

Bloggen er en analyse af en forhenværende hackers førstehåndsoplevelser med forskellen mellem udelukkende at have en "virtuel"-kontaktflade gennem sociale medier og nu kun at kunne forholde sig til andre mennesker i "virkeligheden".

Der konkluderes mere eller mindre at kontakt via sociale medier fremelsker en overfladisk (bred men tynd) kontakt som kan være problematisk fordi man kun behøver at forholde sig dybere til de ting som man selv udvælger, og at man ikke som ude i virkeligheden behøver at have et nogenlunde sammenhængende sæt af synspunkter og kan føre en samtale til en afslutning.

I bloggen omtales intet om at fattige i Afrika skal berøves de fordele som IT-revolutionen kan bibringe dem. Der omtales alene forhold som også er observerbare for de fleste andre i den vestlige verden med adgang til yngre mennesker med store sociale netværk.

PW fremhæver i denne forbindelse bl.a: "kemiske planteværnmidler", "genteknologi", "kernekraft" og "kemiske fandenskab" som eksempler på emner som rutinemæssigt bliver urimeligt behandlet i ingeniøren.

Jeg syntes på en eller anden måde at en kritisk behandling af:
"massiv spredning af miljøfremmede kemiske forbindelser på al landbrugsjord",
"generelle omfattende unaturlige ændringer i en biotop",
"en samfundsudvikling afhængig af koncentrerede radioaktive isotoper" og så videre er særdeles relevante.

Afrika's ungdom som måske idag kan opfatte sig som bagefter kan vise sig at være foran når "gassen" går af "den gamle verden" i den forstand at deres samfund er mindre afhængige af det fossile input. Til gengæld er det problem som bloggeren forholder sig til heller ikke udpræget i det meste af Afrika.

  • 0
  • 0

Det er et interessant indlæg og en relevant, men ikke specielt debatteret pointe, indlægget fremlægger.

Jeg skrev selv for nylig et blogindlæg om et relateret spørgsmål (http://ing.dk/artikel/132160-internet-make...) - om udbredelsen af internettet og sluttende i et åbent spørgsmål om, hvorvidt udbredelsen af internettet til alle sfærer i samfundet (hjem, arbejde, offentlig, hos venner/familie osv.) alene er til det gode.

Min egen oplevelse er, at det er en tidsrøver, som nemt fjerner fokus, mens jeg til gengæld ikke føler, at mine sociale kompetencer lider under den udbredte brug af internettet. Hvilket formentlig skyldes, at jeg ikke har henlagt al "social" aktivitet til internettet:-)

  • 0
  • 0