Hvordan er det egentligt lykkedes at definere afbrænding af træflis som grøn energi?

Fordi det jo er noget der er vokset op af jorden, og dermed i princippet er CO2 neutralt over en årrække. Men det kræver bare at der plantes endnu mere nyt skov for at kompenser for det man fjerner + at det jo tager mange mange år for et træ at vokse op. Derfor er det ikke så smart.

Men savsmuld og træflis var jo også oprindeligt et restprodukt fra savværker, og frem for at det bare gassede Co2'en af ved forrådnelse, så er det jo fint nok at brænde det af. Det dur bare ikke, når efterspørgslen bliver for stor, og man begynder at fælde træer for at lave dem til træpiller.

Træflis, lavet af træ ,hvor barken ikke er fjernet omhyggeligt, transporterer plantenæringsstoffer fra skovområde til askedeponi.
Efter nogle omgange gror der færre træer.
Så bliver der ikke så meget vrøvl over nye vindmølleprøvestationer.

Det gælder vel uanset om der er bark eller ej, at man fjerner næringsstoffer fra skoven, men man kan jo godt transportere asken tilbage til skoven. Det er dog nok unægtelig nemmere at lave kredsløbet vha. dyrkning af lokale marker, hvis man endelig skal ud i det med biobrændsel. Så er kredsløbet også kun et år, og transporten er ikke 2000km.

Desuden kunne genierne inkl dem i DONG hvis de satte sig ned og tænkte lidt strategisk nok regne ud hvad der vil ske med prisen på træflis når flere og flere globale aktøre griber efter panikløsningen for at overholde co2 kvoter og målsætninger.

http://www.youtube.com/watch?v=Si8eKx2Mri0...

Fjernvarmepriserne er imidlertid bestemt af det nuværende kompleks af energiafgifter og underlige, politisk bestemte regneregler, som på ingen måde er skruet sådan sammen, at de fremmer en effektiv ressourceudnyttelse

• ja, der synes beklageligvis på hele energiområdet (und anderswo?) at være tale om en renaissance for den (go'e?) gamle sovjetiske planøkonomi: Udviklingen styres af 'partiets' (her den politiske elite/kreative klasse)s politiske præferencer/følelser:
  Såfremt noget politisk ønskeligt ikke li...ige kan svare sig, sørger 'man' blot for at omlægge afgifter/tilskud tilpas meget til, at det [b]alligevel[/b] kan! :(

(Klimakommissionens anbefalinger er et (nogenlunde) frisk eksempel!).

Det gælder vel uanset om der er bark eller ej, at man fjerner næringsstoffer fra skoven, men man kan jo godt transportere asken tilbage til skoven. Det er dog nok unægtelig nemmere at lave kredsløbet vha. dyrkning af lokale marker, hvis man endelig skal ud i det med biobrændsel. Så er kredsløbet også kun et år, og transporten er ikke 2000km.

Ikke helt.
Det døde ved vi bruger til træsko,fiskerbåde etc indeholder ikke meget andet end brint og kulstof,hvorimod barken er bærer af cobolt,svovl,fosfor You name it .

Noget af vor fine såkaldt grønne træflis kommer fra Ghana.
Jeg har været så længe i Afrika at jeg har hvorledes der er der et stort behov for brænde eller trækul til brug under mad-gryderne. Der er allerede et stort præs på natur-skovene.
Dem, der har råd, kan naturligvis købe noget petroleum og glæde sig over at de ikke er underlagt nogle uforståelige CO2 kvoter.
I Canada er der megen kritik af eksport af træflis, der bevirker rovdrift på skovbruget.
(Naturligvis er det let at skaffe et par fine certifikater for ’bæredygtig produktion’ - ikke kun i Afrika.)
.
Hvis vi ærligt ønsker at formindske den globale udledning af drivhusgasser, ja så ville det nok være smart om man hjalp med at brænde trækul på en lidt mere industriel måde. Så vil man også få fat på den halvdel af energien, der normalt går op som røg. I hvert fald i Afrika kan det bruges til at lave elektricitet, som også er en mangelvare.

Der er ca. 250.000 huse udenfor fjernvarmenettet og naturgasnettet, der kunne etablere nærvarme med jordvarmepumper der bruger oplagret solenergi og billig el når vinden blæser og således blive opvarmet billigt helt uden, at der skal etableres centrale fjernvarmesystemer med deraf følgende energitab.

Samme huse kan også med fordel have både solvarme og solceller. Faktisk kan man ombygge huse til energiproducerende enheder på den måde.

Isolering og genvex systemer kunne man også med fordel fremme.

Udover det uudnyttede potentiale for store varmepumper i fjernvarmenettet, så er der tilsvarende også et stort potentiale i industriel spildvarme, der pga. lovgivning ikke kan bruges hverken til lokal opvarmning på virksomhederne eller sælges via fjernvarme systemet. Fremstillingsindustri med stort energiforbrug er i tilbagegang her i Danmark, så det kunne være en snedig form for statsstøtte, at give dem tilladelse til at udnytte den industrielle spildvarme lokalt og til salg via fjernvarme.

Helt principielt, så skal prisen på fjernvarme ned og man skal sikre, at man ikke betaler for andet end kalorier, da det ødelægger incitamentet til at spare på energien, da energibesparelser er meget mindre værd i tvangstilsluttede huse, fordi prisen for bare at være tilsluttet er så høj at kaloriebesparelser ikke rigtigt giver noget på bundlinien.

Sjældent set, men Ole Abildgård og jeg er for een gangs skyld enige. Import af træflis er tragikomisk.

Udover de allerede påpegede tosserier, så medfører import af biomateriale også øget risiko for at importere sygdomme og skadedyr. Senest er asketræer nu ved at blive udryddet og tidligere har kastanietræer, egetræer og elmetræer fået massive problemer.

Recirkulering af næringsstoffer er en væsentlig faktor for bæredygtigheden i anvendelse af biomasse. For træer gælder, at de fleste næringsstoffer findes i bladene (nålene), noget i barken og næsten intet i stammen. Dette er en af årlagerne til at træer, som skal anvendes til flis som regel får lov at ligge i skoven et stykke tid og tabe bladene. Næringsstofferne kan også recirkuleres efter træet er afbrændt på kraftværket, men dels misket man kvælstoffet, dels bliver andre vigtige næringsstoffer som fosfor og kalium svært tilgængelige for planterne med mindre asken behandles på en eller anden måde.

Klaus Illum overser tilsyneladende det systembetingede udsving i vindkraft-produktionen, som skyldes en forkert placering af vindmøllerne.

Kommunerne kan således løse en stor del af det omtalte problem ved at afvise at placere vindmøller på steder, hvor det ikke blæser godt nok til vindmøller. De fleste vindmøller er desværre placeret forkert i dag, således at de næsten ikke kan producere noget EL. Men når vinden lejlighedsvist kommer over middel i landet, står man med en peak-produktion, som man har svært ved at håndtere.

Hvis vindmøllerne placeres i de middelvindhastigheder, som de er bygget til, vil deres kapacitetsfaktor blive på ca 50% og ikke kun de 20 til 30%, som man typisk ser i dag. Det er faktisk kun på havet, at man gennemgående realiserer 50% kapacitetsfaktor.

Det er således ikke kommunernes fjernvarmeplanlægning, der udgør det mest centrale problem, men placeringen af vindmøllerne. Hvis man kun tillader opstilling af vindmøller, der kan nå 50% i kapacitetsfaktor gennem et år, vil El-forbrugerne og fjernvarmeforbrugerne kunne spare mange penge:

• Op til en vindandel på 50% i år 2020 behøver man ikke et smart grid. Ikke mere end man gør nu. Dette kan spare mange mia kr. årligt for danskerne

• Alle vindmøller kan forrente sig rimelig godt stort set uden subsidier (tilskud), hvormed PSO-afgiften stort set kan afskaffes. Dette kan spare mange mia kr. årligt for danskerne

• Om få år, kan EL fremstilles ligeså billigt på havet, på møller med 50% kapacitetsfaktor, så det meste af vindkraftudbygningen kan foretages uden at genere nogen

Vindmøllernes samlede produktion svinger helt unødigt meget op og ned mellem nul-produktion (vindstille i Danmark) og peak-produktion (blæser over middel i Danmark), hvor vindmøllerne samlet peaker med 4000 MW. Alligevel fører disse 4000 installerede MW kapacitet i vindsystemet ikke til mere end ca 30% vindandel, men en periodevis produktion på 4000 MW overstiger periodevist hele det danske behov for EL. Dette er en planlægningsfejl på systemniveauet, som man er ved at gentage frem mod år 2020. Hvis alle møllerne stod placeret rigtigt i høj middelvindhastighed, ville peak kun være på ca. 2500 MW til samme årsproduktion!

Når vindandelen skal hæves til 50% ender vi let med et vindsystem på 7000 MW effekt i år 2020, hvor peak-produktionen kommer til at udgøre et massivt problem. Det bliver en meget kostbar systemfejl for det danske samfund, som ikke bare fører til meget høje EL-priser, men også føre til meget høje priser for fjernvarme osv.

Det er vindsystemet der skaber de primære fejl i det danske energisystem. kommunerne bør afvise alle planer om vindmøller, hvor opstillerne ikke kan garantere en kapacitetsfaktor på mindst 50%.

Det er ikke noget problem at få brugt overskydende strøm. Det er bare at sætte prisen ned, så sker det helt af sig selv uden store projekter og planer.
Det er sikkert alt for enkelt, og vil ikke give megen magt til politikerne.
I øvrigt virker det lidt isolationistisk at vi selv skal bruge det. Det kan jo betyde at vi heller ikke kan få noget fra udlandet.

Det er vindsystemet der skaber de primære fejl i det danske energisystem. kommunerne bør afvise alle planer om vindmøller, hvor opstillerne ikke kan garantere en kapacitetsfaktor på mindst 50%.

Nej - det er afgiftssystemet - ikke kun i DK - men i hele EU/Verden. Sat lidt på spidsen. Hvad kan du bruge 1 kWh lidt lunkent vand til - specielt hvis du sidder i et topisoleret hus med dine elektriske hjælpemidler som belysning, køleskab/fryser HD TV og computer mv.?

Hvad kan du benytte 1 kWh elektricitet til? Ja - den kan benyttes i de ovennævnte apparater og varmen fra anvendelsen varmer dit hus op.

Ergo skal afgifterne på varme præmiere den varme, som fremstilles energimæssigt mest rationelt - altså med mindst muligt primærenergiforbrug. Med andre ord så skal afgifter kun ligge på brændslet. Bruger man gassen i en kedel, så bliver afgifttilsvaret dyrere end hvis man benytter varmen fra en kraftvarmeinstallation, idet denne har lavet et højværdigt produkt i form af elektricitet, som pga. dets anvendelsesmuligheder har en hel anden værdi, jf. kWh diskussionen ovenfor.

Afgifter på brændsel kunne gøre rigtig meget for klimaet. Vi kunne først og fremmest afskaffe det elendige kvotesystem for CO2, som kun sikrer banker/børser og økonomer lidt mere arbejde ved at holde systemet gående.

Dernæst er opgaven at tillægge de enkelte brændsler en afgift, som afspejler brændslets miljøpåvirkning - hvilket i øvrigt også gælder uran. Der kan bruges megen tid på dette, men der er allerede lavet mange beregninger på eksternalitetsomkostningerne ved de forskellige brændsler.

HELT AFGØRENDE ER DET DOG AT FÅ STØTTEN TIL OLIEPRODUKTIONEN AF BORDET - og det kan vi håbe, at Rio+ får udvirket.

Efterfølgende vil der ikke være problemer med el fra vindmøller. Bevares - det skal transporteres og fordeles - det har nogle omkostninger, men resten er bare markedspris - ingen idiotiske elafgifter mv.

HELT AFGØRENDE ER DET DOG AT FÅ STØTTEN TIL OLIEPRODUKTIONEN AF BORDET - og det kan vi håbe, at Rio+ får udvirket. Efterfølgende vil der ikke være problemer med el fra vindmøller. Bevares - det skal transporteres og fordeles - det har nogle omkostninger, men resten er bare markedspris - ingen idiotiske elafgifter mv.

HUmmeeee! Er problemet ikke i højere grad ikke at populistiske meningsdannere som bare skal ha' et eller andet problem som skal varetages!

Når Samsø Havvindmøllepark i 2010 og de forgående år har produceret strøm til under 10 øre/kwh siden støtteperioden er udløbet og i praksis har fået en ubetydelige støtte i de første 3 produktionsår efter parken blev etableret i 2003..

Hvad er så problemet! eller er problemet ikke at der netop ikke er noget til hinder for at erstatte fossilenergi med den billige møllestrøm...

Klaus Illum skriver:

Man håber tilsyneladende på, at de europæiske elnet og forbindelserne til det danske udbygges hurtigt nok til, at vi kan komme af med overskydende vindkraft til andre lande. Citat slut.

Det er ikke bare et håb. Det sker allerede. Se:

http://ing.dk/artikel/130321-norge-laegger...

I tillæg er der plan for endnu en Skagerak-frobindelse. endnu en Storebæltsforbindelse og endeligt forbindelsen fra det sydlige Danmark til Holland.

Om det går hurtigt nok, kan jo nok være et spørgsmål, men nogle få år med en indenlandsk overkapacitet, som af tekniske årsager ikke kan eksporteres, er jo ikke et langsigtet problem.

Jeg har opfattelsen at vi sidder med to parter, der begge prøver at løse samme problem. At afsætte en stor mængde fluktuerende vindmølle-el.

Klaus Illums tilgang er jo kendt, men er tiden ikke ved at være løbet fra den.?