Velkommen til intelligent trafik

14. dec 2010 kl. 10.10

Hvis Intelligente Transport Systemer skal kunne give det forventede bidrag til at gøre fremtidens trafik mere sikker, mere effektiv og mere miljøvenlig, vil det kræve intelligent kommunikation mellem biler indbyrdes og mellem biler og infrastruktur = Dynamiske data skal leveres direkte ind i bilen.

Det betyder, at alle biler skal have en intelligent boks, der kan kommunikere med omverdenen og føreren. Men hvordan gør vi det ? - det er udfordringen i ITS Platforms-projektet, itsplatform.dk - et udviklingsprojekt til knap. 40 mio. kr. i Nordjylland, som skal give bilisterne intelligente løsninger. Og alle interesserede indbydes til at udvikle og afprøve applikationer på den nye platform.

ITS Platformen kommer til at bestå af en elektronisk enhed (On Board Unit) - kaldet en InnBox, og en serverside til opsamling, behandling og formidling af data. InnBoxen, som i første omgang installeres i 500 biler, gør det muligt, at indhente informationer om det enkelte køretøjs færden. Endvidere er der mulighed for at komme i kontakt med den enkelte bil, og dennes fører, via enheden. Det er her op til de enkelte brugere at bestemme, hvilke services de ønsker, og herunder hvilke data de ønsker at sende videre om deres færden.

Der er i første omgang planlagt udvikling og udrulning af følgende applikationer:

  • Parkering: Platformen sørger for automatisk betaling ved parkering, således at bilisten ikke selv skal foretage sig noget aktivt. Ved tidsbegrænset parkering sendes besked til bilisten før parkeringstiden udløber.

  • Kørselsstatistik: Denne funktion kan bl.a. bruges til at opsamle data om kørselsstil (energiøkonomisk kørsel, risikofyldt kørsel), som kan være relevant for både for bilisten selv og for arbejdsgivere. Desuden kan udskrives en logbog over kørslen, som overholder SKATs krav til en kørebog. I tilfælde af tyveri kan bilen hurtigt spores.

  • Trafikinformation: Projektet samarbejder med DR, Vejdirektoratet og Aalborg kommune om, hvorledes opsamling og anvendelse af realtids trafikdata kan optimere den løbende trafikinformation. Projektet beskæftiger sig med problemstillingerne omkring frembringelse af personlig og målrettet trafikinformation til den enkelte bilist, og dermed hvorledes et sådant informationsværktøj kan gavne det samlede trafikbillede, eksempelvis omkring trængsel.

  • Trafikstatistik: ITS Platformen vil indsamle data, som bl.a. kan bruges til kortlægning af såvel lokaliteter med trængsel som trængselsafhængige rejsetider og lokaliteter med hastighedsovertrædelser. Disse oplysninger kan bruges af offentlige myndigheder, men også af private aktører, der fx udvikler ruteplanlægnings- og flådestyringssystemer.

Den intelligente box i bilen - InnBoxen - er snart klar i en testversion, og vil i efteråret 2011 have 500 biler ud at køre fortrinsvis i Nordjylland.

Målet er at udvikle en universal boks til biler, der kan afvikle alle tænkelige services til bilisten og kombinere den med en åben kommunikationsplatform. Vi mener, det er muligt.

Projektet vil blive beskrevet nærmere i en række indlæg i denne blog, og vi ser frem til en god og konstruktiv debat om projektet og mulighederne for fremtidens intelligente trafik.

Så velkommen til fremtidens intelligente trafik - eller er der noget vi har overset?

Svend Tøftings billede
Svend Tøfting

Kommentarer (29)

Hey,

Hvordan sørger I for at I ikke opsamler personhenførbare oplysninger?

Lader I brugeren give samtykke ved tilmelding? Hvad med misbrug af data? Hvormeget kan andre få lov til at se?

I har sikkert tænkt over det, jeg er bare interesseret :)

Mvh Michael

  • 0
  • 0

Den bedste box er vel den, der sidder mellem førerens to øjne.

Men er boxen ikke det første skridt til indførelse af ny km-afgift ?

Og hvornår udstyres den med web-cam og mikrofon, så myndighederne kan følge med I, hvad der sker, når vi kører ?

Systemet er også velegnet til automatisk udskrivning af bøder, hvis bilens fører overskrider hastighedsgrænser o.l. Det aflaster politiet. Og I kan sikkert for en beskeden mérpris levere en print-box til bilen.

Men jeg siger NEJ TAK !.

  • 0
  • 0

eller er der noget vi har overset?

Kun at der er ingen der vil have det, undtagen nogle DJØFer der kan sidde og fedte med databaseforespørgsler og Excel-statistikker.
Og selvfølgelig dem der skal servicere endnu en monsterdatabase.

Bent.

  • 0
  • 0

"Målet er at udvikle en universal boks til biler, der kan afvikle alle tænkelige services til bilisten og kombinere den med en åben kommunikationsplatform. Vi mener, det er muligt."

Jeg er bekymret her. Jeg ser et nyt Amanda, et nyt EASY/ØSE, et nyt EPJ, et nyt "Trafikkortet" eller lignende tårne sig op.

Der findes masser af COTS produkter idag der er hyldevare som er lige til at købe og anvende plug'n'play til at løse denne del af projektet.

Jævnfør Prince2 og andre gode projektværktøjer starter man jo med at identificere og beskrive de behov der skal løses, og derefter analyserer og evaluerer man forskellige løsningsmuligheder og vælger så den bedste.

Jeg bliver en smule bekymret over at se et projekt proklamere "Den bedste løsning vi kan vælge, er selv at producere en højt teknisk dims, der skal installeres i 2 mio biler som ekstraudstyr".

Er det muligt at spørge ind til beskrivelse af den beslutningsproces som har ledt til denne beslutning - og gerne også en beskrivelse af hvilke alternativer der har været vurderet og hvorfor disse ikke er valgt?

Jeg ville meget hellere se et projekt som klart kan vise sine forretningsmål/samfundsnyttemålsætninger, fremfor et projekt som siger "Vores formål i verdenen er at lave en teknologisk boks".

Mvh
Jens Jakob Andersen

  • 0
  • 0

Og velkommen ydre styring

Og velkommen mere overvågning

Og velkommen umyndiggørrelse

Og farvel indre styring

Og farvel egen dømmekraft

Og farvel egen suverænitet

Næste skud på stammen kan så være intelligent styrring af køretøjet, så kan man både køre beruset og uden kørekort.

Det bliver ligesom at køre veteranbiler i tivoli.

Jeg foretrækker at synge en salme.

Venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 0
  • 0

At dømme efter indholdet af udmeldinger så går visionerne ikke længere end mere primitiv central overvågning og fastlåsende one-size-fits-nothing technologi.

Det er lige præcis derfor at Dansk konkurrenceevne er i lodret forfald.

VI formår ikke at bruge vores historiske forspring til at komme videre. Vi formår ikke at bruge den mobilteknologiske viden til at frembringe løsninger til en digitalt integreret verden.

Istedet går man helt i stå i planøkonomisk detailstyring og snabler i statskassen.

  • 0
  • 0

40 mil. kr. til et intelligent trafiksystem i Nordjylland ?

Enhver der har kørt på motorvejen mellem Aalborg og Frederikshavn ved, at det eneste der er brug for, er en dødemandsknap i bilen.

Trafiktætheden er ikke-eksisterende, så hele projekter er spild af skatteborgernes penge.

Det næste bliver vel GPS-overvågning af hættemågerne i Sæby !

  • 0
  • 0

Hver gang emnet er oppe så luftes de samme holdninger.
1: systemet kan ikke noget brugbart
2: det holder øje med os og begrænser vores frihed

1: Man skal se det som en platform hvorpå der kan bygges funktionalitet. Det er som en mobiltelefon med gps, accelerometer, kamera, skærm, netværksforbindelse og regnekraft. Det i sig selv kan være ligegyldigt, men pludselig vælder det frem med augmented reality, time managers, fotografiske effekter, spil etc etc.
Hvis man i alle biler har et system med samme komponenter, så har vi muligheden for at vide præcis hvor der er kø, hvor der er en ulykke som skal have hjælp eller undgås af andre trafikanter. Vi kan vælge at lægge afgifterne om fra, som nu, een gang ved indkøb og dernæst ved køb af brændstof. Istedet kan vi lægge den der hvor den repræsenterer genen og den økonomiske omgivelsesbelastning ved vores færdsel. Vi kunne detektere hvor der er glat og vi kan give bøder til de der overtræder vores love.
Man kan lade bilen dokumentere at man kører pænt og dernæst lade de vilde trafikanter betale for forsikringsselskabernes udbetalinger og lade os andre slippe mere en mere repræsentativ indbetaling. Man kan efter ulykker se nogle minutter tilbage i den detaljerede interne log og direkte se om den ene part kørte hensynsløst ind i den anden part som selv kørte pænt. Personligt har jeg oplevet et uheld hvor den anden part kørte ræs på en smal vej. Det blev ord mod ord og jeg betalte halvdelen af udgifterne. Med en log kunne den skyldige have taget omkostningerne.

2: Friheden til hvad? Til at bryde loven? Jeg er klar over at mange føler sig forurettet hvis de får en bøde for at overtræde hastighedsgrænserne, men hvorfor dog det? Hvorfor skal vi have friheden til uhindret at overtræde vores fælles regler? Er de urimelige så skal de laves om. Fastbøder er en skjult skat? Skat til hvem? Staten som er en enhed der intet har med borgerne at gøre? Sidder der en diktator øverst på pyramiden og stjæler vores penge? Bemærk nu også at der aldrig er tale om at der sidder mennesker og "holder øje" med trafikanterne. Data kan holde lokalt i bilen til der sker overtrædelser og data kan have en form som annonymiserer det. Eksempelvis kan det registreres at man har kørt 1km på en vej til en pris af 0.25 kr pr km, uden at gå i detaljer med hvor det lige var.

Det korte af det lange er at med flere sensorer og en dataforbindelse i bilerne så kan man få gjort op med mange nuværende urimelige fordelinger og samtidigt kan man sikre at regler overholdes. Dette kan ske uden at det begrænser folks personlige frihed til andet end lige at bryde reglerne. Selv det kan man stadig, men nu får det pludselig en konsekvens.

Til de uenige, og dem er der tydeligvis mange af: hvad er galt i at straffe lovovertrædelser? Hvad er det I mister som I rimeligvis har krav på?

  • 0
  • 0

Thomas

Se det sidste kapitel her
http://www.taenk.dk/upl/cms/5/2645_Deoverv...

At kræve sikkerhed i systemerne har intet at gøre med retten til at begå lovbrud. Det er en stråmand som misbruges i stedet for at tage ansvar.

Problemet kan kort reduceres til planøkonomi (hvilket du ovenfor fremstår som en udpræget talsmand for), ineffektivitet, magtarrogance, ufleksibilitet, usikkerhed, kontrolmani, nedbrydning af frihedsrettigheder og sikkert en del mere.

Jeg siger eksplicit at den planøkonomiske tilgang, du giver udtryk for - er HOVEDÅRSAGEN til problemer a la disse
http://www.information.dk/253813

> Bemærk nu også at der aldrig er tale om at der sidder mennesker og
> "holder øje" med trafikanterne.

Det havde da været bedre - det er digitaliseringen og automatiseringen af magtmisbruget som er hovedproblemet.

> Data kan holde lokalt i bilen til der sker overtrædelser og data kan have > en form som annonymiserer det.

Jamen så lav det - no problem.

Men du kan ikke med GSM/GPRS fordi protokolerne er fejldesignet, så bilen trackes med persistente identifiers. Anonymisering EFTER data er opsamlet er ligegyldigt.

  • 0
  • 0

nedbrydning af frihedsrettigheder

Det er lige omvendt. Det øger din frihed. Friheden til selv at træffe valg og leve med konsekvenserne.

Ganske kort. Som det er nu så rammer man bredt samtlige billister med omkostninger som med rette kunne placeres mere individuelt. Dette er netop den manglende frihed. Du er næppe heller tilhænger af at biblioteksbøder skal fordeles på samtlige lånere, at udgiften til tv-abonnementer skal fordeles på samtlige tv-ejere eller at fødevareudgifter skal placeres jævnt på alle.

Som det er nu så gør man dette indenfor forsikring (med bonustrin som svagt udligende faktor) og indenfor afgifterne ved køb af, eje af og drift af biler. Dette kan placeres individuelt så du direkte kan påvirke dine egne udgifter gennem din adfærd. Man overvejer også om man kan registrere hvor meget affald den enkelte husstand smider ud så man kan placere udgiften hos de der forårsager den. Igen noget der handler om at gå væk fra at alle spytter solidarisk i den fælles kasse og ikke oplever nogen effekt ved at skifte adfærd.

Dertil kommer at der hersker en høj grad af lovløshed på de danske veje nu. Politiet har ikke ressourcer til at håndhæve lovene og folk har (i situationen) ikke moral til selv at gøre det. Jeg så gerne at der røg en advarsel og kort efter en bøde afsted til billister som ignorerer reglerne. Igen er effekten at hammeren falder på den der fortjener det og at vi andre sandsynligvis er mere sikre i traffiken fremover.

Du er velsagtens også modstander af "intelligente" elmålere hvis de kan rapporter dit forbrug automatisk? Det du har brug for at komme ud af er opfattelsen af at det er dig mod Staten. Du er en del af denne stat og reglerne kan frit ændres hvis det er det vi alle ønsker.

Reelt handler meget af denne modstand om at et mindretal lige nu kan gøre som de lyster, og at de kan se at den frihed vil de miste hvis de pludselig er tvunget til at overholde vores love.

  • 0
  • 0

Kendskab til loven kræver som minimum at man kan høre, endnu bedre hvis man kan se, læse og forstå.

Færdselsloven omfatter idag 146 paragraffer med tilhørende stykker. Der er rig mulighed for skatteopkrævning. Men skal Statens indtægter gøres afhængig af vilkårlig skatteopkrævning?

Betoning af to færdselsregler vil efter min mening løse meget.

1) Kør efter forholdene

2) Trafikanterne skal udvise gensidig hensyntagen

Hvis alle forstod at overholde disse to meget enkle regler ville meget været nået, med det kræver omtanke og dømmekraft.

Venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 0
  • 0

Jeg tænkte på noget helt andet da jeg læste overskriften.

Nemlig det faktum at hvis en bil om morgenen på motorvejen bremser i greve holder bilerne på motorvejen i køge helt stille i længere tid.

Og den megen zig zag frem og tilbage for at finde den rette bane ved ind og ud fletning.

Det kunne undgåes hvis bilerne snakkede sammen.

Kø optimering -> kortere transporttid.
Vognbaneskift hjælp -> færrer ulykker.
Begyndende kø foran overvågning -> færrer ulykker.

@johnny

  • 0
  • 0

Thomas Green

Det var dog en forbløffende mænge stråmænd og logiske selvmodsigelser, du kan levere i samme indlæg.

For det første er hovedproblemet med den PLANØKONOMISKE offentlige sektor NETOP at man laver "fælles" beslutninger som dermed bliver ineffektive i stedet for at lade individuet råde (uanset om det er egne eller omfordelte penge).

For det andet er drejer diskussionen sig om at nogen skal have fred til at begå lovbrud. Det er IKKE nødvendigt at overvåge for at sikre ansvarlighed. DU kan GODT betale på timebasis så længe du ikke indrapporterer på timebasis. DU kan GODT være betinget ansvarlig for de sjældne situationer hvor du begår lovbrud mod til gengæld IKKE at være upfront identificerbar for at forebygge mod sikkerhedsbrud og planøkonomisk detailstyring.

For det tredje.er "mig mod staten" en nonsens-dikotomi. Problemet er at centraladministrationen er blevet paranoia og nærmest manisk detailstyrende - hvilket igen FORVÆRRER det planøkonomiske ressourcespild.Jeg kræver blot at staten skal lade være med at lave overvågningssystemer - det er tværtmod en af statens hovedopgaver at sikre at INGEN (heller ikke Innbox) foretager sig den slags overgreb.

Min pointe er at teknologer kan bruge en masse td på tekniske detaljer, men når det kommer til samfundsøkonomi og helte basale borgerrettigheder, så ignorerer man dem lynhurtigt med ikke-relevante betragtninger såsom at "staten er os alle":

Hvem som helst kan lave elendige overvågningssystemer (a la Innbox)- dem går der 20 af på dussinet. Men hvis Danmark skal kalre sig bedre, så skal man lave sikre løsninger som først og fremmest beskytter borgeren og skaber Empowerment, dvs. frie valg til at fremme de bedre løsninger til formålet - som jo NETOP er det, du efterlyser.

  • 0
  • 0

Hvem som helst kan lave elendige overvågningssystemer (a la Innbox)- dem går der 20 af på dussinet.

Handler diskussionen nu om dette specifikke produkt eller om produkttypen generelt?

Resten af dit indlæg vælger jeg at ignorere, ligesom du ignorerer mit. Alternativet er vist at spilde min tid på dine låste holdninger.

  • 0
  • 0

Diskussionen handler - for mig at se - om HVIS man skal have noget intelligent kommunikation og digital support ind i trafikken - HVORDAN skal det så gøres. Jeg siger helt generelt at central overvågning er den dårligste løsning på problemerne fordi det ikke virker og skader mere end det gavner. Det er en forældet tankegang.

Jeg siger helt generelt at vi sagtens kan løse problemerne, men ikke hvis man starter forkert (f.eks. med GSM).

Jeg ignorerede ikke dit indlæg - jeg tilbageviste pointerne for selvimodsigelse, mangel på intern konsistens og at du ligger mig ord i munden som jeg ikke har sagt.

Staten er hverken God eller dårlig - staten er i stigende grad lig bureaukratiet fordi folketingspolitikerne ikke kan stave til IT. Bureaukratiet er hverken ondt eller godt.Men bureaukraterne er ikke bedre end deres sidste handling - og det går hastigt, hastigt ned ad bakke og bureaukratiet spilder stadigt større milliardbeløb på planøkonomisk ineffektivitet. Dette er konkret endnu et eksempel på hvordan man lader forsimplede antagelser om hensigters gavnlighed trække de rene overgreb.

Mit svar er bare - om igen.

PROBLEMET er at ingeniørene i deres teknologidesign ikke tager ansvar men falder i den samme bureaukrati-fælde.

  • 0
  • 0

Lav et system der er bil til bil og ikke centralt styret.
Kombineret med videoovervågning og intelligente hastigheds grænser og skilte som ændre max/min hastigheden efter behov og for hver enkelte spor.
Indrag nødsporet i perioder, til lastbiler og personbil med trailer, så personbils trafikken kan komme frem og fjerne kø problemerne.
Lav et system der kan kommunikerer med bilen foran og bagved,med afstands radar så de kan køre tæt og stadig bremse forsvarligt.
Brug en åben standart som wiifi eller bluetooth til bil til bil kommunikation, og linux til at styre bil softwaren.
Det kan da ikke være svært at lave et system der styre hastighed ,bremser og afstand hvis der er en afstands radar og ABS i bilen.
Hvis bilen ved at den kan bremse(logføring og analyse af tidligere afbremsninger) fra 100 til 70 på ca15 meter og får besked fra bilen foran når dens bremse påvirkes kan afstanden mellem dem jo sænkes til ca 7 meter(Proccess tid og hydraulisk inerti) ved 100 km/t, og hvis bilen ved at den skal bruge 20m er det ca 10m(for eksemplets skyldkan være 10 og 15 eller 20 og 30 eller.....).
Kombiner det med sensor data fra vejdirektoratet om temperatur og fugtighed (findes allerede) som sendes til hver enkelt bil fra lokale sensorer og fra omkring værende biler med sensorer.
Lad hver enkelte bil selv beregne afstand ud fra disse data.
Sæt MINIMUMS hastigheder på venstre spor.
FORBYD biler uden dette system på motorvejens venstre spor!!!!
ITS skal være centralt opsamlede data om gennemsnits hastigheder, uheld vejr og føre der bliver PUSHED til hver enkelt bil når den anmoder om det,eller hvert XX sekund.
Brug intelligente skilte til at åbne og lukke nødspor for langsomt kørende trafik (lastbiler og trailer)
Styr lyskrydsene på afkørslerne ud fra mængden af biler på frakørslen.

  • 0
  • 0

Intelligent trafik drejer sig også om at optimere kommunikationen mellem bil og omgivelser. InnBox’en inkluderer selvfølgelig også løsninger til Dedicated Short Range Communication (DSRC). Protokollerne 802.11 abgn (og på sigt 802.11p) er inkluderet i platformen, og giver mulighed for kommunikation med udstyr uden for bilen, eks. vejskilte, kommunikation med web klienter i og uden for køretøjet, eks. smartphones samt kommunikation med private (og public) WiFi hotspots.

Så den intelligente information er som Tommy beskriver ofte DSRC, men der er også behov for kommunikation med centrale systemer. Data skal så vidt som muligt behandles i bilen på en "tyk klient" og kun kommunikere med den centrale server når der er behov herfor. Og det vil der altid være - der er behov Floating Car Data (FDC) hvor der med baggrund i data fra mange bilers bevægelser kan udarbejdes trafikprognoser, der kan sendes tilbage til trafikanterne. Og levering af FDC data kan selvfølgelig ske annonymt.

  • 0
  • 0

Hej Svend Rart at se du følger med i tråden. Har du en replik på spørgsmålet om hvorfor i ikke tager udgangspunkt i COTS komponenter som f.eks HDTraffic og TomTom? Jeg ser et projekt som InnBoxen som et interessant lokalt forskningsprojekt - men det er jo et marked som allerede i vidt omfang er fyldt op på hardwareplatformen - så i kunne jo skabe meget mere samfundsværdi ved at stå på skuldrerne af giganter? Mvh Jens Jakob
  • 0
  • 0

Det som adskiller mennesker fra dyrene er styring. Indenfor dyreverden, er meget lidt styring - og det skyldes, at de ikke har nået vores intelligens, og civilisationsniveau. Efterhånden som en race bliver mere intelligent, så opstår styring og civilisation. Det er med til at få racen til at overleve. Et af menneskets fordel, i forhold til dyrene, er netop styring.

Hvis biler kan køre automatisk - og at vi er i stand til at lave systemet, så det fungerer mekanisk, deterministisk, og pålideligt, uden større muligheder for, at der kan opstå fejl, så vil det medføre, at der sker langt færre uheld - måske ingen. Mennesker kan ikke reagere så hurtigt som elektronik. Mennesker kan ikke kommunikere, så effektivt og fejlfrit som elektronik. Mennesker kan ikke styre optimalt, i modsætning til elektronik. At lade mennesker styre, vil være direkte dumt. Naturligvis, er der nogle, der ønsker at styre selv: Lad dem gøre det, på lukkede anlæg, for egne midler.

For langt de fleste mennesker, vil det være en fordel, hvis bilerne kører selv. Det vil muliggøre, at ikke kun en mindre elite, kan få gælde af, at kunne befordres hurtigt og effektivt fra A til B. Men, at alle, også dem, der idag er henvist til bussen, vil få mulighed for effektiv transport. Børn, pensionister, handikappede og syge, og dem der ikke har råd til bil, vil også være med i samfundet, og ikke som idag, hvor de må bruger lang tid til transport, sammenlignet med dem der har bil, eller have nogle til at transportere dem for sig. Jeg tror ikke, at dem der har bil, er klar over hvilket handikap det er, at ikke kunne blive transporteret - de tager bilen som en selvfølge.

Jeg tror på, at fremtiden er styring og kontrol. Det er det eneste, som kan sikre menneskehedens overlevelse. Alternativet er terrorisme. Det eneste tilfælde, hvor vi vil kunne overleve uden styring, er hvis der findes en GUD, som kan udføre styringen for os. I så fald, kan vi diskutere, om det er en god idé, med styring og kontrol, da vi kan have den tro, at "GUD" kan gøre det bedre. Og, at det at bygge vores egne systemer, kan betragtes som et oprør mod gud, og at de måske aldrigt vil kunne blive så gode, som den ægte vare. Imidlertid, må vi huske, at der ingen nogensinde har set GUD, og at der ikke er noget videnskabeligt belæg for GUD's eksistens. Derfor, vil mennesket behøve teknologi, som kan kontrolere os. Teknologi, er oftest bedre end mennesker, fordi det er bygget med omtanke. Mennesker, gør konstant fejl, og styrer til ejen fordel. Teknologi, udarbejdes af nørder, der tænker sig grundigt om, og måske også tager højde for, hvis nogen forsøger at overtage systemet, med henblik på at ødelægge. Det betyder, at systemerne bliver uden fejl, og uden realistisk mulighed for at kunne ødelægges.

Som eksempel kan vi tage krig. Det siger sig selv, at uden styring, vil der meget nemt kunne opstå krig. Der er den "naturlige", hvor at mennesker kæmper med næverne, eller den mere komplicerede udgave af samme, hvor der kæmpes med våben. Alternativet er styring. Det kan være i form af f.eks. politik, økonomi, eller anden form for kontrol. For at opnå optimal styring, anvendes ofte feed-back løkker, således at kontrol også er forbundet med overvågning. På den måde, kan sættes effektivt ind, hvor det er nødvendigt, uden at der sættes ind steder, hvor det er overflødigt. Overvågning, fører således til maksimal frihed, hvor der kun sættes ind, hvor det er nødvendigt. Dette medfører også minimale resourcer til styring, og er derfor en mere optimal og effektiv styring, end hvor alt kontroleres slavisk, uden kontrol. Ofte er endog en success, hvis at overvågningen sker så ubemærket, og uden indgriben, at der samtidigt kan opnås optimal frihed. Det gør, at problemer opdages, som ellers ikke vil være registreret.

Jeg tror, at det bedste er biler der kører selv. Men i mange tilfælde, vil teknikken kunne tillade et stort antal valgfrie parametre, som kan styres af mennesker - det betyder i praksis, at vi vil kunne styre bilen selv. Alligevel, vil den gribe ind, når det er nødvendigt. Styringen vil muliggøre, at svagtseende, handikappede, personer uden mulighed for kørekort, og alle andre svage grupper i samfundet, kan køre bil. De vil få samme transportmulighed som andre, fordi at de bare lader bilen køre selv. Skulle de få lyst at styre, så vil bilens teknik, altid forhindre enhver ulykke.

Som regel, er den bedste styring, at styre så lidt som muligt, men gribe ind før det er for sent. Og styre, så det er en fordel for alle.

Skal vi sikre menneskets overlevelse, er meget sandsynligt, at det er nødvendigt med en overordnet global styring. Det er den eneste måde, at man kan undgå krig og terror. Jeg tror, at hvis menneskeheden lever længe nok, så vil vi få et effektivt tankekontrolsystem, der sikrer mod uheldige tanker, før de opstår. Det vil være med til, at kunne gøre livet til en positiv glæde for alle. Selvom nogle, måske ikke er tilfredse, vil dette også kunne aflæses og korrigeres i feedback systemer. Systemet vil gribe ind, og forhindre terrorister, allerede inden de bliver til terrorister. Det vil gribe ind, og lave om på de forhold og årsager, som måske gør dem til terorrister. Det vil kunne gribe ind, og forhindre enhver voldelig handling. Det vil kunne måle og detektere, hvis nogle er i gang med at udvikle teknologier, der vil kunne ødelægge verden, og forhindre disse i tide. Naturligvis, vil det måske være en hån mod naturens orden, og "gud". Men, alligevel ikke - for alt tyder på, at det netop er naturens orden, at gå mod civilisation og dermed styring. God styring og kontrol, er systemet der forhindrer alt ondt.

  • 0
  • 0

Inden vi nu lader de våde teknologidrømme føre os helt væk fra virkeligheden så lad os lige se på følgende.

GSM systemet blev hypet som sikkert, anonymt og uhackbart. Siden da har vi fået logningsbestemmelser, mobiljammere, digitalt dyneløfteri og politikere der ville udstede hastighedsbøder på baggrund af positionsbestemmelse fra mobiltelefoner.

Så husk at slukke mobilen ombord i flyet hvis du vil beholde kørekortet, undlad at opholde dig nær skumle personer/steder* med mobilen tændt og lad mobilen blive hjemme når du henter dine delebørn.
*du kan nok se listen på wikileaks ;)

Så regn "trygt" med at hvis det kan bruges til overvågning så vil det blive brugt til overvågning, for dit eget bedste selvfølgelig.

Mht. alle de smarte løsninger der skal gøre det sikkert for alle og enhver at opholde sig i trafikken så se dette foredrag om statistik.

http://www.ted.com/talks/peter_donnelly_sh...

Jvf. en hurtig googling sker der ca 12-15.000 ulykker i danmark om året. Men for hver ulykke er der nemt 10 gange så mange nær-ulykker og nok igen en faktor 10 eller måske 100 "situationer" hvor trafikanterne reagerer korrekt og forhindrer at situationen udvikler sig.

Dvs. det er ikke et spørgsmål om at reducere 10.000 ulykker til det halve eller bedre. Det er et spørgsmål om at sikre at millioner af situationer ikke udvikler sig til flere end de 10.000 ulykker de gør i øjeblikket, og at man samtidig også gerne undgår at skabe nye muligheder for ulykker.

Det kræver ikke mange håndører elektronik at koble en parkeringssensor på abs systemet, og det kunne faktisk være en fin løsning ved hastigheder under 5 km/t da det ville redde nogle kofangere på parkeringspladser og børn i indkørsler.

Men at tro at man "bare lige" kan skalere det op til noget der redder liv på motorvejen er en grov undervurdering af problemets omfang, og selvom der er autonome biler der har kørt rimelige strækninger i trafikken så er der langt fra tale om løsninger der er klar til daglig brug.

Dertil mangler vi stadig dels at lære dels at designe elektroniske speederpedaler og dels at lære folk folk at det stadig kan skyldes deres fod hvis toyotaen pludselig accellererer.

Når det kommer til aspektet om at sensorer mm skal holde 15-20 år uden vedligehold og så iøvrigt ikke må koste noget, så husk på hvor relativt ofte flyulykker skyldes at nogen har glemt et stykke tape i højde/fartmåler systemet.

Så ja, der er mange nye muligheder for at forbedre trafikken, men glem ikke at som med alt andet så kommer det til at koste mere end vi troede fra starten. Både i liv og i kr.

  • 0
  • 0

Selvfølgelig er GSM ikke anonymt - GSM kan slet ikke håndtere anonymitet.

Målet er heller ikke nødvendigvis anonymitet i alle sammenhænge, men at hver transaktion kan være logisk isoleret fra alle andre transaktioner fordi server-sikkerhed og "samtykke" er en forældet tankegang.

Det som skal til nu er at man tager ansvar når man designer teknologi fremfor at starte med at ødelægge sikkerheden og blotlægge borgeren, så de økonomiske processer trækker skævt .

Cloud og som her Internet of Things relaterede forhold kan ikke fungere sammen med en traditionel perimeter- og identifikationsbaseret sikkerhedsforståelse.

Mobile IP kunne teoretisk ved kreativ håndtering af standarden presses til at understøtte transaktionsisolerede sessioner, men det er der ingen teleoperatører eller mobile devices som understøtter.

IPV6 kan slet ikke.

Problemet er at den tekniske tankegang typisk kun fokuserer på dem umiddelbare funktionalitet og slet ikke indregner hverken risici eller hvordan det påvirker magtforhold og dermed også de økonomiske processer.

Hvis danske ingeniører vil have en højere løn end en kinesisk, så er man nødtvunget til at indgå i processer som laver meget bedre løsninger. Ellers flytter jobbet helt af sig selv, hvilket præcis er den process som vi er midt i.

Og håndteringen af den konkrete problemstilling baseret på traditionel vanetænkning er et godt eksempel på HVORFOR det går galt. En ting er at politikere og embedsfolk agerer med ryggen til fremtiden - hvad værre er at de teknisk kompetente ikke gør situationen bedre i samarbejde.

Så i stedet for at sætte problemstillingen op som noget teoretisk Big Brother vs. "Fange de kriminelle/styre trafikken", så må vi starte med at erkende at ingen er bedre til at træffe beslutninger end borgeren selv - men at ansvarlighed og deling af viden om de øjeblikkelige forhold både lokalt og på afstand er relevante størrelser at designe med ind.

Men fri os venligst for disse planøkonomiske centralister som mener at de skal sidde og detailstyre alting og alle systemer skal indrettes til at føde deres interesser.

  • 0
  • 0

Rigtigt sagt
Derfor lad os i Danmark udvikle et decentralt system der tager ansvaret for kørslen, kan efter monteres uden de store udgifter i alle biler, ikke er afhængig af en central server, kommunikerer bil til bil og bruger åbne standarter.
Data skal lagres i bilen og er som vores PC utilgængelig for det offentlige uden en dommer kendelse.
I sin simpleste form er det en afstands radar, et netkort til bil til bil kommunikation, en GPS antenne til hastigheds og lokation bestemmelse og en CarPC med temperatur føler og input fra bremse signalet.softwaren skal ud fra input finde den rigtig afstand til bilen foran og broadcaste sin retning , lokation og hastighed samt bremse data når denne påvirkes. Når bremse data modtages fra køretøj i samme retning men fremme i kørselsretningen aktiveres ABS systemt og afstands radar holder korrekt bremse længde til køretøj foran, samt forsøger at kommunikere med køretøjet foran.

  • 0
  • 0

Forlang som i gamle dage at for at få kørekort skulle man kunne beskrive mekanikken, dens fejl og disse fejls afhjælpning.

Jeg ser en masse billister der end ikke er istand til at skifte pærer i deres lygter, fjerne sne så lygter kan give lys der kan lyse op og ses af andre billister. De såkaldte "burkabillister" med diminutivt skrabede forruder er også på vejene i stort antal.

Hvordan i helvede (udskyld!) tror man at sådanne vil være istand til at håndtere et intelligent styre system. Tænk hvis de ikke slår det til og eller får det repareret hvis det svigter !
Og hvordan vil sådanne, der er blevet vandt til at der ikke sker dem noget i Danmark, når de sløver hen, klare sig i udlandet?
Peter Vind Hansens påpegning af

1)Kør efter forholdene

2) Trafikanterne skal udvise gensidig hensyntagen

Er bedre end at lave bilen om til et offentligt transportmiddel for tåber.

  • 0
  • 0

Inden vi nu lader de våde teknologidrømme føre os helt væk fra virkeligheden så lad os lige se på følgende. GSM systemet blev hypet som sikkert, anonymt og uhackbart. Siden da har vi fået logningsbestemmelser, mobiljammere, digitalt dyneløfteri og politikere der ville udstede hastighedsbøder på baggrund af positionsbestemmelse fra mobiltelefoner.

Mon ikke alle teknikkere og ingeniører, altid har vist at GSM kunne jammes? Og, at det med at samtalerne ikke kunne aflyttes, kun var en løgn, der var opfundet for at få kriminelle til at bruge GSM'en, så de netop ikke kun kunne aflyttes, men også nemt kunne stedbestemmes?

Så snart at ingeniører har udviklet noget, bliver det straks udråbt som sikkert, og ufejlbart af sælgere. Det er ikke ingeniørerne som gør det - de ved udmærket, at radiobølger kan jammes. Men, når at produktet skal sælges, så smørres på. Et produkt, der går ned hvert anden minut, bliver til at der ikke findes stabile produkter, og at skal stabiliteten vurderes, så må man sige at det er over gennemsnittet. Et produkt, der er gennemhullet og usikkert, bliver til at der endnu ikke er fundet sikkerhedshuller i produktet, og at der endnu ingen er, der har brudt produktet. Tænk bare på DanID. Sådan kunne fortsættes. Ingeniørerne ved godt, at det de har lavet ikke er særligt godt, og skulle de selv beskrive det, vil de måske sige at de var nået halvvejen i udviklingen. Alligevel, tages produktet fra udviklingsbordet, og sættes til salg, vel vidende at det endnu er ufærdigt og ubrugbart, og sælges tilmed som et fuldt færdigt, og funktionerbart produkt, der fejler mindre end standarden.

Til biler, og selvkørende trafik, er det naturligvis nødvendigt, at vi sætter nogle ordentlige krav. Lader vi sælgere og markedsfolk afgøre stabiliteten, så vil et rusten vrag, være væsentligt over markedsstandarden, og elektronik der fejler, være 100% pålideligt, ja faktisk 110% hvis sælgeren skal sige sin ærlige mening.

  • 0
  • 0

Det er vigtigt som Jens Madsen skriver, at produkter er gennemprøvet før de sendes på markedet, og det er just baggrunden for at vi i ITSPlatformsprojektet bruger mange ressourser på at teste det på 500 biler.
Og det er også rigtigt at GSM ikke kan annonymiseres fra kilden. Men det er muligt at fjerne kilden så snart det er sendt til serveren.
Men det bør være sådan, at brugerne af intelligente boxe i bilen selv kan bestemme. Du kan helt fravælge at sende date med GSM og kun anvende Short Range Communication, som kan annonymiseres. Du kan også vælge at sende lokationsdata og få slettet kildeoplysninger, og endelig kan du acceptere at kilden er kendt. Og det er kun det sidste tilfælde at du kan få meget intelligente og præcise oplysninger tilbage om trafikale problemer på din rute. Så den service vi kan tilbyde hænger meget sammen med trafikantens eget ønske om at levere data.

  • 0
  • 0

Og det er også rigtigt at GSM ikke kan annonymiseres fra kilden. Men det er muligt at fjerne kilden så snart det er sendt til serveren.

Glem det. Der vil straks komme et politisk krav om forrådslagring af disse data, da de er ubetinget nødvendige for at bekæmpe børneporno, terrorisme og organiseret kriminalitet.

Hvis først data er opsamlet vækker de våde drømme.
Det er her den fastkørte tro på serverbaserede systemer fejler, det forstår teknokrater bare ikke.

MvH,

Bent.

  • 0
  • 0

Hej Bent

Jeg slog lige teknokrat efter og fik dette svar:

<<<<Teknokrat er en, ofte nedsættende, betegnelse for en person, som i økonomisk planlægning og i politiske beslutninger vil give tekniske forhold en større betydning end immaterielle hensyn>>>>>

For jeg skal følge dig i dette, er der flere muligheder i denne tekst fra dig:

<<<<Hvis først data er opsamlet vækker de våde drømme.
Det er her den fastkørte tro på serverbaserede systemer fejler, det forstår teknokrater bare ikke.>>>>

Når data er opsamlet så kan de bruges og vil bllive brugt. Sålangt er jeg med ,men den næste sætning forstår jeg ikke!

  • 0
  • 0

Hej Svend

En god ting i Valgfrihed er jo at basere leverancerne på at pege på profilering af åbne standarder fra internationalt anerkendte standardiseringsorganisationer.

Og f.eks også frigive alle leverancer som opensource frit tilgængeligt.

På den måde kan man skabe leverancer som åbner for en ægte åben infrastruktur, og give valgfrihed.

I hvor høj grad har jeres projekt dette som et mål?

Mvh
Jens Jakob

  • 0
  • 0

men den næste sætning forstår jeg ikke!

Dårligt formuleret, det vedkender jeg. Det jeg mente var, at i stedet for at medtage respekten for fri bevægelighed og privatlivets fred allerede i starten af et sådant projekt, så starter man med at fastslå at det skal være serverbaseret og opsamle så mange data som muligt. Derefter kigger man på den praktiske implementering. Det er teknokrati.

MvH,

Bent.

  • 0
  • 0

Hej Jens Jacob
ITSPlatformen lægger sig heltt op af de åbne standarder der er vedtaget og som er på vej. Det er jo EU-kommissionens erklærede mål at have standarderne klar i 2013 og det arbejder følger vi tæt. Vi følger også standardiseringsarbejdet i ETSI - se www.etsi.org - meget tæt. Her arbejdes meget end car-to-car communication. Men det er ikke tanken at hele kildekoden frigives.
Og med hensyn til bemærkningerne om centrale databaser, så er det klart at så meget som muligt skal holdet i den enkelte bil, men vi kommer ikke uden og at bilerne skal levere data hvis vi skal kunne levere avancerede dynamiske data, der kan hjælpe trafikanterne. Men hvis der er nogle der ikke vil deltage så er det jo helt deres egen sag. Men så kan de heller ikke anvende disse avancerede services med målrettet dynamisk trafikinformation, som kan hjælpe os allesammen til at anvende infrastrukturen bedre.

  • 0
  • 0

Hej Svend

Tak for uddybning.

Hvordan har projektet tænkt sig at offentliggøre resultaterne til den store offentlighed?

Vil alle resultater kunne afvikles på f.eks en veldokumenteret og frit tilgængelig reference-platform, således man sikrer at projektet bredt understøtter muligheden for innovation og vækst?

Mvh
Jens Jakob

  • 0
  • 0

Hvis Innbox overholder standarden og innbox foreskriver GSM-overvågning, så er standarden ubrugelig og det typiske kartelarbejde.

Det kommer ikke som den store overraskelse at EUs forskningsmidler ikke producerer operationelt brugbare resultater eller tager hensyn til basisprincipperne. Det er forventeligt eftersom reglerne er udformet så ingen har interesse i at producere noget brugbart.

  • 0
  • 0

OK, kommentarer indflettet i din oprindelige tekst.

  • Parkering: Platformen sørger for automatisk betaling ved parkering, således at bilisten ikke selv skal foretage sig noget aktivt. Ved tidsbegrænset parkering sendes besked til bilisten før parkeringstiden udløber.

Hvordan ved i hvem bilisten er? I kan vel højst vide hvilken bil det er.
I øvrigt vil jeg nok være noget betænkelig ved at give jeres service carte blanche til min konto.
Du glemte også funktionen "automatisk betaling af bøde hvis man holder ulovligt".

  • Kørselsstatistik: Denne funktion kan bl.a. bruges til at opsamle data om kørselsstil (energiøkonomisk kørsel, risikofyldt kørsel), som kan være relevant for både for bilisten selv og for arbejdsgivere. Desuden kan udskrives en logbog over kørslen, som overholder SKATs krav til en kørebog. I tilfælde af tyveri kan bilen hurtigt spores.

Den med arbejdsgiveren lægger allerede tonen, men du glemte forsikringsselskaber og politi.
Hvis bilen trækkes ind i en container på vej til østeuropa kan den ikke spores, for så er GPSen død.

  • Trafikinformation: Projektet samarbejder med DR, Vejdirektoratet og Aalborg kommune om, hvorledes opsamling og anvendelse af realtids trafikdata kan optimere den løbende trafikinformation. Projektet beskæftiger sig med problemstillingerne omkring frembringelse af personlig og målrettet trafikinformation til den enkelte bilist, og dermed hvorledes et sådant informationsværktøj kan gavne det samlede trafikbillede, eksempelvis omkring trængsel.

Dette gøres allerede i Tyskland via RDS og forbindelse til navigationssystemet. Det har jeg ingen problemer med, men det eksisterer som sagt allerede.

  • Trafikstatistik: ITS Platformen vil indsamle data, som bl.a. kan bruges til kortlægning af såvel lokaliteter med trængsel som trængselsafhængige rejsetider og lokaliteter med hastighedsovertrædelser. Disse oplysninger kan bruges af offentlige myndigheder, men også af private aktører, der fx udvikler ruteplanlægnings- og flådestyringssystemer.

I kunne opnå det samme med induktionssløjfer. De findes også allerede, bl.a. ved lyssignaler. Det behøver man ingen OBU til.
Men bemærkningen med "lokaliteter med hastighedsovertrædelser" i forbindelse med "offentlige myndigheder" er meget sigende.

MvH,

Bent.

  • 0
  • 0