Jeg sidder og fedter med en selv-optimerende PLL til tidskontrol af computere, det har jeg gjort i 12-13 år efterhånden og den er ved at være helt god.

En PLL er i denne sammenhæng bare en PI(D) regulering i tid/frekvens.

Når man laver den selvoptimerende, har man naturligvis brug for at finde ud af om de selv-optimerede parametre faktisk virker og om ændringer af dem er en forbedring eller forringelse af resultatet.

Den slags experimenter fører vidt omkring og i dette tilfælde tilbage til nogle artikler af Shewhart i Bell Systems Technical Journal fra 1920-erne.

Shewhart havde ansvaret for at de ca. 2 mio kulkornsmikrofoner der blev produceret om året til USAs telefonnet var af god og konsistent kvalitet og blev derfor "opfinder" af den moderne kvalitetsstyrede produktion og "Process Control Charts".

Et af de stensikre tegn på at en process er "under statistisk kontrol" som man siger i de kredse, er at de stikprøver man udtager fordeler sig nogenlunde jævnt på begge sider af det gennemsnit man tilstræber.

I min PLL-optimerings sammenhæng er denne residuals periodogram/frekvensdistribution også interessant, men det er en temmelig indviklet historie der involverer et koncept der hedder "allan-intercept" og to-punkts varianser osv.

Prøv så at se den her grafik:

Det er godt nok noget letter "chartjunk", men det er tydeligvis også en process der ikke er under statistisk kontrol.

phk

PS: Og da det handler om klima: Ingen debat, jeg gider ikke høre mere vrøvl fra de sædvanlige klimaobskuranter.