For et par uger siden fik tusindvis af unge den besked, de havde ventet på længe: At de er optaget på drømmestudiet.

Samtidig hørtes i medierne endnu engang det synspunkt, at det høje optag vil gøre mange unges uddannelse værdiløs, fordi de uddannes til arbejdsløshed.

Det synspunkt er jeg ikke enig i. Uddannelser med jobgaranti findes ikke, men der er en tydelig statistisk sammenhæng: Uddannelse er vejen frem til færre og kortere ledighedsperioder, og især de tekniske, naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige uddannelser er fantastiske jobskabere.

En uddannelse giver rigtig gode kort på hånden, også selv om der altid vil være kamp om de gode jobs, og selv om der i perioder kan være høj arbejdsløshed. Jeg blev selv uddannet civilingeniør i 1993, hvor ledighedsstatistikken toppede. Jeg har også på egen krop oplevet, at der var rift om stillingerne, og at skulle starte min karriere i midlertidige stillinger inden for et andet felt end det, jeg troede mit studie skulle lede frem til. Men jeg har aldrig fortrudt min uddannelse, selvom vejen til job blev noget mere kringlet, end min årgang blev stillet i udsigt, da vi startede på uddannelsen.

Der findes ingen garantier, men en ingeniøruddannelse eller en naturvidenskabelig eller sundhedsfagliguddannelse giver særdeles gode kort på hånden på fremtidens arbejdsmarked.

Så det er en helt fantastisk god nyhed set med mine øjne, at optaget på ingeniøruddannelserne fortsat er stigende ved årets optag. Stigningen er seks procent på diplomingeniøruddannelsen og 12 procent på civilingeniøruddannelsen sammenlignet med sidste år. Og det er ikke en tilfældighed. For fem år siden blev der kun optaget 2.790 på ingeniøruddannelserne - i år er tallet 4.259 - en fremgang på 50 procent på fem år. Der er også flere ansøgere til de naturvidenskabelige og sundhedsfaglige uddannelser, selvom stigningen her er mere beskeden.

Ingeniører har gode udsigter til at få job, og det tiltrækker naturligt nok mange ansøgere i en tid, hvor krisen kradser i samfundet. Men jeg tror også, at tallene afspejler en anden generel tendens, nemlig at der er øget fokus på den fascinerende verden, som teknik udgør - og at det smitter af på de unges interesse. Ingeniøruddannelsen er nøglen til et kreativt og interessant arbejdsliv, hvis man har talent og interesse for fag som fysik, kemi og matematik.

Men hvorfor er det egentlig så vigtigt for samfundet, at unge vælger uddannelser inden for naturvidenskab, ingeniørvidenskab eller det sundhedsfaglige område? Er det ikke lige så godt med en humanistisk, samfundsvidenskabelig eller handelsuddannelse? Og hvad med professionsuddannelserne?

Svaret er, at alle uddannelserne har deres berettigelse, og at vi selvfølgelig ikke kan undvære de øvrige uddannelser. Vidensamfundet har brug for mange kompetenceprofiler. Men de tekniske, naturvidenskabelige og mange sundhedsfaglige uddannelser har i vid udstrækning et indbygget innovativt potentiale. Viden der kan omsættes til nye produkter, nye metoder og processer. Det er viden, der kan skabe job både til kandidaterne selv og til mange andre faggrupper.

Så selv om uddannelserne er uden jobgaranti, kan jeg kun opfordre til, at satsningen på uddannelse fortsætter. Vi skal bare have et mindset, hvor flere har fokus på at skabe sig et job, hvad enten det er i en eksisterende eller ny organisation. Den store udfordring de kommende år bestå i at ændre kulturen fra en arbejdstagerkultur til en arbejdsskaberkultur.