Turings genistreger

Af Jens Ramskov 28. jun 2012 kl. 17.21

Han er grundlægger af den moderne computervidenskab, knækkede tyskernes Enigma-kode under Anden Verdenskrig - og ydede i sit korte liv store bidrag inden for ren matematik, filosofi og matematisk biologi. Den 23. juni er 100-års dagen for hans fødsel.

Alan Turing blev født i London, voksede op i Hastings på den engelske sydkyst og gjorde sig tidligt bemærket med sine matematiske evner, dog ikke til skolens udelte glæde. Forældrene blev gjort opmærksom på, at sønnen spildte sin tid, hvis han ikke gjorde noget mere ved sine klassiske studier og kun havde for øje at blive en videnskabelig specialist.

Turing studerede efterfølgende matematik ved Cambridge University, hvor han blev uddannet i 1934. To år efter skrev han mesterværket 'On computable numbers, with an application to the Entscheidungsproblem', som blev det teoretiske grundlag for den moderne computer, som det fremgår af artiklen her på opslaget. Alan Turing tilbragte årene 1936-1938 ved Institute for Advanced Study i Princeton, New Jersey, USA, hvor han skrev sin ph.d.-afhandling.

Han vendte derefter tilbage til Cambridge i England og arbejdede bl.a. på deltid på at bryde den tyske Enigma-kode. Efter at Storbritannien havde erklæret krig mod Tyskland 3. september 1939 foregik det på fuld tid, og Turing fik en helt afgørende rolle i at bryde de tyske koder og vinde krigen. Efter krigen arbejdede Turing på design af ACE (Automatic Computing Engine) ved National Physical Laboratory. Her præsenterede han i begyndelsen af 1946 en beskrivelse af en stored-program computer, som var langt mere detaljeret end John von Neumanns beskrivelse af samme koncept fra juni 1945 nedfældet i et ikke-færdigt udkast.

Tanken om, at et program kan lagres i en computer, forekommer indlysende i dag, men i 1945-1946 var det et banebrydende forslag. Hvor meget eller lidt von Neumann kendte til Turings arbejde på dette område diskuterer videnskabshistorikerne stadig, men von Neumann kendte Turing allerede i 1935 og var bl.a. med til at anbefale Turing til hans ophold på Princeton.

I 1948 blev Turing udnævnt til docent i matematik ved Manchester University. I årene efter skrev han bl.a. et skakprogram til en computer, som endnu ikke eksisterede. Ved et parti i 1952 førte Turing efter programmets anvisninger de hvide brikker mod kollegaen Alick Glennie. Turing og programmet måtte opgive efter 29 træk, da den hvide dronning var fanget. Partier i skakdatabasen 365chess.com viser dog i dag, at hverken hvid eller sort spillede optimalt i tredje træk i den valgte skakåbning (wienerparti).

Fra 1952 til sin død i 1954 arbejdede Turing med matematisk biologi, som er emnet for den anden artikel her på opslaget. I juni-udgaven af Notices of the American Mathematicial Society skriver J.D. Murray fra University of Oxford, at Turings analyse bl.a. forklarer, hvorfor der ikke findes trehovede uhyrer.

I 1952 blev Alan Turing i henhold til en lov fra 1885 anklaget for grov uanstændighed i forbindelse med et homoseksuelt forhold. For at undgå fængsling indgik han en aftale om en medicinsk behandling. Den 8. juni 1954 blev han fundet død af sin rengøringshjælp, døden var indtruffet dagen før. En obduktion viste, at døden skyldtes cyanidforgiftning - sandsynligvis indtaget ved spisning af et forgiftet æble - og den blev forklaret som et selvmord. Hans mor var dog overbevist om, at døden måtte skyldes sønnens skødesløse omgang med laboratoriekemikalier.

Meta Science

Jens Ramskov

er Ingeniør og journalist på Ingeniøren og deler Meta Science med Robin Engelhardt, Theresa Schilhab og Vincent Hendricks. Klummen optræder hver fredag i Ingeniørens avis.