Louise Boysen er cand.techn.al., ph.d., Zoonosecentret, DTU Fødevareinstituttet
Risikoen for at blive syg af kylling er samlet set ikke blevet væsentligt lavere efter mere end 10 års bekæmpelsesinitiativer mod campylobacter. Det er dog ikke muligt at konkludere, at tiltagene ikke har haft en effekt.
Der er nemlig ikke tal at måle resultaterne op imod. Derfor er det umuligt at vide, om situationen faktisk ville være værre uden initiativerne. Ydermere - da det drejer sig om forskellige tiltag - kan nogle have haft effekt, mens andre ikke har.
Campylobacter er den hyppigste årsag til sygdom forårsaget af fødevarebårne bakterier i Danmark. De mest almindelige symptomer på infektion er diarré, kvalme, opkast, feber, hovedpine, mavepine og muskelsmerter.
Campylobacter regnes for at være en fødevarebåren bakterie og findes hyppigt i fjerkrækød, særligt i sommerperioden. Man kan blive syg af campylobacter, hvis forbrugeren under madlavning spreder bakterierne fra det rå kød til f.eks. færdiglavet kød via beskidte tallerkener og bestik.
Siden slutningen af 1990'erne har der i Danmark været iværksat frivillige strategier for at kontrollere campylobacter i slagtekyllinger, med indsats fra jord til bord. Campylobacter-strategien i Danmark er fokuseret på reduktion i produktionskæden (primærproduktion og slagterier).
Hjørnestenene i strategien er dels en høj biosikkerhed på kyllingefarmene for at minimere risikoen for, at kyllingerne bliver smittet med campylobacter fra det omkringliggende miljø, dels sortering af flokke inden slagtning, så campylobacter-positive kyllinger så vidt muligt går til frostproduktion, og campylobacter-negative kyllinger så vidt muligt går til produktion af kølede produkter og forbrugerinformation. Frysning reducerer niveauet af campylobacter-bakterier og hermed risikoen for sygdom.
I år 2007 implementeredes en risikobaseret kontrol, den såkaldte case-by-case-kontrol, som har til formål at reducere andelen af højt kontaminerede partier af fjerkrækød på det danske marked. Denne kontrol inkluderer, i modsætning til tidligere, kontrol af importeret kød.
For at undersøge, om risikoen for at blive syg af campylobacter fra kylling i Danmark har ændret sig efter indførelse af de forskellige tiltag, har DTU Fødevareinstituttet udarbejdet en risikovurdering for perioden 2001-2010. Risikovurderingen er baseret på data fra detailleddet og skelner imellem risikoen fra dansk produceret og importeret, kølet og frosset kyllingekød.
De mest markante ændringer var en faldende risiko fra importeret kølet kød fra 2005 til 2010. Faldet hænger sammen med implementeringen af case-by-case-kontrollen.
Samtidig ses en stigende risiko fra dansk frosset kød fra 2003 til 2010. Denne stigende risiko hænger sandsynligvis sammen med indførelsen af sortering af kød fra campylobacter-positive flokke til frost-produktion. Ingen nævneværdige ændringer blev observeret for danskproduceret kølet kød samt for importeret frosset kød. Den relative humane risiko var dog generelt højere for kølet kød sammenlignet med frosset kød.
Samlet set viste analysen, at den relative risiko fra kyllingekød tilgængeligt for salg i Danmark var på sit højeste i 2005, men faldt i 2006 og 2007, hvorefter den relative risiko forblev på et jævnt niveau med mindre udsving. Risikoen for at blive syg af kylling blev samlet set ikke væsentligt lavere efter indførelse af bekæmpelsesinitiativerne. Der forekom ændringer i den relative risiko i de forskellige kategorier af kød, men ændringerne udligner hinanden.
Det er nyt at anvende kvantitativ risikomodellering til vurdering af campylobacter. Denne model anvender både information om andelen af positive prøver, men tager også højde for antallet af bakterier i disse prøver. Jo flere campylobacter-bakterier kødet indeholder, desto højere risiko er der for at blive syg.
Kommentarer (11)