Tøj af ulden fra lamaer i Bolivia en succeshistorie

Samarbejdet mellem et firma i Bolivia og i Danmark vandt i maj 2012 årets etiske pris i Dansk Fashion Award. Det fik de for på en bæredygtig måde at kombinere modedesign og traditionelt boliviansk håndværk.   Til en forklaring lever lama'en i Andesbjergene, som i Bolivia er i en højde på over 3.000 metet. Lama'en er i familie med kamelen. Den indianske befolkning har altid lavet tøj af ulden fra lama'er til at klare sig i, hvad kan være meget kolde vintre.     Over halvdelen af Bolivias befolkning på 10 mio. mennesker er indianere (quechua og aymara). Landet er det eneste land i verden, som har valgt en indianer som præsident (Eva Morales).   Det er det bolivianske firma Altifibers, som producerer tøjet af lamaulden. Mens det blandt andet er det danske firma Aiayu, som sælger de eksklusive lamauld produkter på det nordeuropæiske marked. Takket være det øgede salg, har virksomheden i Bolivia kunnet ansætte 30 flere medarbejdere. Noget som bidrager til at reducerer fattigdommen i et af de fattigste lande i Bolivia.

Dansk erhvervsprogram

Disse resultater er opnået med støtte fra Danida, hvis erhvervsprogram har støttet at det bolivianske og det danske firma har etableret et fælles joint venture-virksomhed kaldet Altiknits. Dette samarbejde har endvidere forbedret arbejdsforholdene med ergonomiske møbler, bedre spise- og toiletforhold, og et moderne vandrensningssystem, der er mindre miljøbelastende.

De danske statsrevisorerne har i denne uge besøgt projektet i Bolivia, hvor Danidas samlede årlige støtte er ca. 150 mio. kr. til landbrug, uddannelse og miljø. Mon ikke der kommer en positiv rapport ud af deres besøg.

Hvis du er på Facebook, kan du se fotos i fotoalbummet 'Besøg på Altifibers og Altiknits'.

PS: Se også tidligere blog om at kokken Claus Meyer sammen med ulandsorganisationen Ibis har etableret en uddannelse af indianere til kokke i Bolivia.

 

Hans Peter Dejgaards billede
Hans Peter Dejgaard
Hans Peter er civilingeniør med speciale i ulande og skriver om globaliseringen og dens konkrete betydning for udviklingen.

Kommentarer (2)

Bortset fra en positiv historie, så er det vel ikke lamauld men derimod Alpaca?
Lama uld er der ikke meget luksus over ihvertfald :-)

  • 0
  • 0

Lamauld er det man før i tiden kaldte for "kradsuld". Det er defacto uanvendeligt som uld. Man fremstiller uld af alpacaer og vicuniaer, der godt nok er beslægtet, men som ikke er lamaer. Der har hidtil været store problemer for sydamerikanerne med at holde deres alpaca og vicunastammer rene: Der er for mange "gadekryds" med lama i og deres uld er uanvendeligt. Derfor har meget af den alpaca- og vicunauld man hidtil har anvendt kommet fra farme udenfor Sydamerika, f.eks. Australien.

  • 0
  • 0