Det lyder næsten som en gentagelse af Challenger-katastrofen i '86 med sådan en overskrift, men det var dog knap så dramatisk da DTU Roadrunners kl. 11.15 i formiddags måtte aflyse den første testkørsel på banen i Holland pga. af en O-ring.

Gentagne problemer med at holde tryk i vores brændstofkreds, som holder 4 bars tryk, havde ført til valget af en, set i bakspejlet måske lidt for stor, O-ring. Konsekvensen blev at glastanken (250 mL) knækkede omkring pakningen 2 minutter efter at der var pumpet tryk på kredsen, og kun 20 meter før startlinjen. Et rigtig ærgerligt tidspunkt, når systemet ellers har holdt de sidste mange uger. Men dog bedre end før et rigtigt løb!

Halsen på brændstoftanken er knækket. Fejlen tilskrives en for stor O-ring.

Med en ny tank, en ny O-ring og rigelig tid til at få snakket køreteknik på banen, med dens fem 90 graders sving og ét obligatorisk stop, var vi klar igen til test kl. 18.30 her til aften.

DTU Roadrunners skubber Dynamo til startområdet til testkørsel. ** Denne gang var vi ved godt mod, for motoren havde startet som den skulle hele eftermiddagen, og stemningen blev kun bedre da bilen før os måtte trækkes af startbanen efter et mislykkedes startforsøg, og vores Dynamo startede upåklageligt ved et tryk på en knap.

Tre gode runder á 1630 meter blev det dog kun til inden Dynamo gik i stå på banen. Skylden blev skudt på et batteri, som blev skiftet ud, men herefter ville den lille bil ikke som vi ville. Måske var den for kold, måske er der "huller" i den elektroniske styring eller måske ligger fejlen et helt andet sted. Det må vi bruge aftenen og sikkert også natten på at finde ud af. Èn ting er sikkert. Vi får brug for hele test-tiden fra 13.00 til 15.30 i morgen hvis vi vil forbedre vores chancer for at vinde Shell Eco-Marathon 2012. At bruge én af de 4 officielle forsøg fredag og lørdag på at finde fejl har vi ikke råd til.

I sidste blog lovede vi at skrive lidt om kulfiberkonstruktionen på bilen.

Som tidligere år er bilens ydre skaller lavet i kulfiber, men som noget nyt er det også gældende for den bærende konstruktion. Vi nærmer os en monocoque konstruktion i carbon som man ser på high performance racercykler som er støbt i karbonfiber uden svejsninger. Formene til skallerne er fræst af DENCAM, og i år har vi valgt at få fræst som negative forme, hvor vi tidligere har fået dem som positive. Dette giver en god finish på bilens overflade, hvilket er vigtigt for aerodynamikken. Metoden der er brugt til at lave skallerne hedder vakuum infusion, hvor man suger epoxy igennem kulfiberen under vakuum. Dette sikrer en god kvalitet af kulfiberkompositten da man ikke får lufthuller i kompositten. Til den indre konstruktion (med bl.a. afstivning, brandvæg, styrtbøjle og hjulkasser) har vi selv lavet en positiv form som det ses på billedet herunder. Her er overfladen ikke så vigtig. Alle skallerne er forstærket med skum fra DIAB.

**Kulfiberarbejdet blev udført allerede i december/januar. En stor del af det på DTU Risø nord for Roskilde. ** Hver for sig er skummet ikke stærkt og kulfiberpladerne temmelig bøjelige, men kombineret giver de en fantastisk stiv og robust konstruktion.

Hvis man læser med derhjemmefra så er det fra fredag kl. 9.00 at man skal begynde at krydse fingre. Der begynder konkurrencen for urban concept bilerne nemlig. Holdet fra Aalborg, der konkurrerer i prototype-klassen kører (forhåbentlig) allerede i morgen torsdag. Vi ønsker dem alt mulig held og lykke!