Tænk hvis du kunne flytte dit liv en time!

22. aug 2012 kl. 17.11

Ferien er slut. Hverdagen kalder. Skolestart, madpakker, stressende morgenstunder, trængsel på vejene og et ur, der dikterer hverdagens rytme.

Hvorfor starter skolen kl. 08:00? 80 procent af alle unge mellem 10 år og 20 år er B-mennesker. Alligevel skal de møde kl. 08:00 hver morgen på skoler, gymnasier og ungdomsuddannelser til skade for deres præstationer og livskvalitet. Hvor længe kan det fortsætte?

Hvorfor møder tre ud af fire danskere inden kl. 08:00 om morgenen og går hjem igen, når klokken slår 16:00?

Tænk hvis du kunne flytte dit liv en time! Det har vi spurgt os selv om i B-samfundet.

B-samfundet arbejder for, at skolen og ungdomsuddannelserne tilbyder differentierede mødetider, der understøtter elevernes forskellige døgnrytmer. Tænk hvis du kunne møde kl. 9. En ændring af skolernes mødetider vil resultere i flere toppræstationer og bedre livskvalitet hos eleverne. Vorbasse skole, Egå Ungdomshøjskole og Frederiksberg Ny Skole går foran og skaber nye tider i skolen.

B-samfundet arbejder for at skabe fleksible arbejdspladser, hvor arbejdstiderne matcher menneskers forskellige døgnrytmer. Giv A-mennesker A-arbejdstider og lad dem begynde arbejdet kl. 7. Giv B-mennesker B-arbejdstider og lad dem begynde arbejdet efter kl. 10.

Du kan læse B-samfundets nye folder: "Tænk hvis du kunne flytte dit liv en time" her.

Camilla Krings billede
Camilla Kring
skriver om det fleksible arbejdsliv, karriere, balancen mellem arbejdsliv og privatliv og chronobiology.

Kommentarer (4)

Folk vil måske mene det kræver for mange resourcer at have flere forskellige mødetider? Men i mange skoler findes der allerede a, b, c, d klasser. De kunne så inddeles efter hvad tidspunkt de starter undervisningen.

Jeg tror faktisk også at hvis man ændrede folkeskolen til at starte kl 9 eller 10 så ville det nok mindske pjækketalet en del.

Jeg er selv et stort B menneske. Grænser nok nærmere til "C" menneske.
Jeg har på min arbejdsplads flextid og skal bare møde inden for grænsen 7-9 hver dag. Paradoksalt nok prøver jeg dog altid at møde så tidligt som muligt. Jeg foretrækker nemlig at have tidligere fri da jeg føler man får mere ud af dagen.

  • 0
  • 0

Hvis man lader alle unge hænge foran fjernsynet ud over den tid, hvor uartige film vises, så vil man hurtig kunne producere overvejende C typer og dermed undgår man rodet med B-typerne i et firma. Den store kreativitet, som vidensamfundet venter på, vil så komme over C-horden ved kaffetiden i tutten.

Hvis det kretive så begrænser sig til at finde ud af, hvordan man hurtigst kan komme hjem igen, så vil mange arbejdsgivere sikkert være meget skuffet og trænge til et ekstrakursus hos Camilla Kring.

Det er godt gjort, hvad man sâdan kan tjene penge med.

  • 0
  • 0

Problemet er i bund og grund at de fleste af os - rent underbevidst - har sådan en tegneserie-agtig opfattelse af sager vi ikke forstår.

Vi sætter automatisk lighedstegn mellem "at have det rart" og det at spise, drikke bajere, sove, etc.

Derfor er det vanskeligt at vække folks forståelse for problemer med overvægt, alkoholisme og ønsket om at sove længe.

"At sove længe" er sådan en ferie-ting, som automatisk er klassificeret som noget dejligt. For et udpræget A-menneske som mig, er det komplet uforståligt. Jeg springer ud af sengen kl. 5 om morgenen og siger "Endelig!". Hvis jeg vågner af mig selv kl. 3:30, ser jeg på uret og tænker: "Fordømt! Jeg er nødt til at sove lidt mere inden jeg kan stå op."

Og så vil man vinde genklang hos befolkningen for at ændre systemet så alle de "nydelssyge syvsovere" kan sove længere? HA!

Nej , det kommer man ikke langt med.

Mig bekendt er sagen også en helt anden: Umiddelbart skulle man tro at dem der vil sove længe bare kan gå tidligere i seng. Om man sover til kl. 5:00 eller kl. 10:00 burde jo være underordnet, det er vel mængden af søvn det drejer sig om?
Men der er noget med vores biologiske ur som siger noget andet. B-mennesker kører efter et "mere end 24-timer på et døgn"-ur og A-mennesker kører efter et "mindre end 24-timer på et døgn"-ur.

På den måde får B-mennesker ikke noget ud af at alting først starter kl. 10:00, for det medfører bare at de går endnu senere i seng, og - i sagens natur - står endnu senere op. Inden længe vil de samme mennesker have ønske om at alting starter kl. 11:00, og så fremdeles.

Næh, det er bedre at gå den anden vej. Jordens rotation, og dermed døgnets længde kan vi ikke gøre noget ved. Altså må døgnrytmen justeres.
Så vidt jeg ved har man fiflet med at lave et præparat som kan nulstille det biologiske ur. Det skulle kunne hjælpe folk med jetlag, der rejser til en anden del af verdenen og får et "nyt døgn" så at sige.
Da det af energimæssige og trafiksikkerhedsmæssige (og sikkert også andre) årsager er mest smart at folk sover når det er mørkt, og er vågne og tuller rundt når det alligevel er lyst, burde vi måske alle tage sådan en "i-seng"-pille ved 10-tiden om aftenen. Sådan en som kunne gøre at vores krops indre ur bliver nulstillet når det er sengetid. Så ville vi alle (A- såvel som B-mennesker (og C- og D- osv.) vågne friske og udhvilede når solen står op!

Og det er vel egentlig den bedste løsning?

Så kunne vi i samme omgang skrotte det der fis med sommertid!

Jeg er godt klar over at der er nogle som har en lidt fobisk tilgang til at medicinere ellers raske mennesker, og det har jeg så ikke. Har jeg hovedpine betragter jeg det som et symptom på acetylsalisylsyre-mangel, der skal behandles med et kosttiskud der indeholder acetylsalisylsyre - f.eks. kodimagnyl.
Hvis mit armbåndsur tabte eller vandt en time i døgnet ser jeg ikke noget problem i at stille det hver aften inden jeg går i seng.
Min krop er en maskine, og hvis den ikke virker som den skal, så bliver den justeret. Og kan jeg vågne frisk og udhvilet hver morgen kl. 5:00 ved at tage en tablet hver aften, ja så gør jeg dét.

  • 0
  • 0

Og det er vel egentlig den bedste løsning?

Den bedste løsning er egentligt bare at justere sin døgnrytme efter, hvornår man skal stå op. Så må man finde sig i at være træt i et par dage, indtil du bliver naturligt træt om aftenen, og så har du nemmere ved at gå i seng det tidligere.

Trætheden om morgenen kan også afhjælpes ved at bruge et vækkeur, der vækker dig, når du ikke længere er i dyb søvn, istedet for den hårde larm, som kroppen belemres med, lige når søvnprocessen er mest effektiv.

For nogen kan det også hjælpe at falde i søvn ved at lytte til hvid støj.

Vi gør for meget vrøvl ud af døgnets rytme ved at overlæsse dagen med aftaler, opgaver og propper underholdning ind i hovedet på tidspunkter, hvor kroppen og hjernen ikke bør arbejde. Der er stadig mindre accept for at udsætte en ting til dagen efter, hvor man er frisk og udhvilet til at udføre opgaven.

Vi har også undertrykt en gammel biologisk vane, fra før elektrisk lys blev normen, hvor mennesker sov i to omgange pr. døgn: Første gang, når solen gik ned og i 4-5 timer frem, afbrudt af 1-2 timers lav aktivitet, indtil man bliver søvnig igen, hvorefter man sover færdig, indtil solen står op.

Men i moderne tider bliver det klemt ind i et 7-8 timers soveskema, og hvis man så i en længere periode ikke kan forstå, at man kun sover 4 timer, og pga. skemaet ikke kan gøre sin søvn færdig, så tager man jo nogle sovepiller, eller bare sidder og er træt hele dagen, og det er jo helt forkert. Søvn betragtes som en sygdom, når den ikke fungerer efter et moderne soveskema.

Jeg gad derfor nok vide, om det moderne A og B menneske er opstået som sideeffekt af et moderne soveskema, hvor nogle kan følge det, og andre simpelthen ikke kan.

Har jeg hovedpine betragter jeg det som et symptom på acetylsalisylsyre-mangel, der skal behandles med et kosttiskud der indeholder acetylsalisylsyre - f.eks. kodimagnyl.

Ja, det er næsten samme metode som at justere døgnrytmen med medicin:

Ved ikke at se på den grundlæggende årsag, kommer man aldrig af med hovedpinerne. Det kunne jo ske, at du havde livsfarligt forhøjet blodtryk, har et muskelproblem i nakken, ikke har fået dagens dosis kaffe, eller har problemer med at styre blodsukkeret via din kost.

Men det er selvfølgelig en kompleks problemstilling lige at grave ned i. Kodimagnyl har gavnlige effekter på infektioner, men det er lige med, hvornår man bør bruge det, for det [i]løser[/i] ikke problemet, men [i]skjuler[/i] det ved at hæmme kroppens smertefunktioner.

  • 0
  • 0