T-3 dage - TORDENSKJOLD: All systems are GO!

Kære læsere

Netop hjemme hos hankatten Fessor fra en lang dag på VTC kan jeg melde: All systems are GO. Vi har gennemført alle de vigtige trykprøver, tæthedsprøver og den afgørende kalibrering med vand.

Resultatet er - noget overraskende - at der ikke er noget at justere på den motor. Flowberegningerne har åbenbart ramt plet, og tolerancerne i injektor og kølesystem er gode, for motoren kører med meget tæt på de beregnede trykfald.

TM65s kølesystem er et langt træk fra tank til injektor med mange komplicerede tværsnit. Jeg har benyttet gængs flowberegning til det og altså ramt ganske fornuftigt. Flowtesten blev udført ved at lade den store regulator holde et konstant tryk på tanken. Først alkoholtanken og så LOX-tanken. Dette var lige under fire bar under forsøget. Ved et trykfald på fire bar havde vi så 100 % åbent i 10 sekunder, først for den ene ventil og så for den anden ventil.

Omregner man fra vands densitet til hhv. alkohol- og LOX-densiteter fås et flow på 11,27 ltr alkohol og 12,45 kg LOX pr. sekund. Ved fire bars trykfald altså. Nu er planen at køre ved 6 - 8 bar trykfald. Vi kan jo køre med op til 20 bar på tankene, og vil gerne køre TORDENSKJOLD ved 12 bar. Ved 8 bar løber tingene kvadratrod 2 hurtigere - og 1,41 gange 12,45 er 17,55 ltr LOX pr. sekund og tilsvarende for alkoholen. Ved ISP = 200 kræver det 32 kg drivmiddel pr. sekund at holde motoren på 12 bar, så trykfaldet bliver et sted mellem 6 og 8 bar, hvilket vil sige, kammertrykket bliver en 12 - 14 bar. Det er sent nu; men jeg skal gerne på count-down night forklare matematikken bag. Det er ret simpelt, dog.

Vi forventer jo at ligge på ca 16 ltr LOX og 16 ltr 75 % alkohol. Vi ved faktisk ikke om V2 kørte på 75 % vol alkohol, eller 75 % masse alkohol. Så vi vælger 75 % vol, fordi den vil give den laveste temperatur og bedste køling til en beskeden pris i ISP. Ender vi derfor på 10 - 11 bar, så er der ikke andet at sige, end at vi er forsigtige, når vi ikke ved nok. Så hellere justere senere. Vi kan til hver en tid bore flere injektorhuller, hvis vi vil have trykfaldet ned og kammertrykket op. Det, vi tester på søndag, er lidt konservativt og forsigtigt - uanset hvad folk tror om os.

Men kort og godt: alle tests bestået i dag. Trykprøvning til 30 bar på begge tanke, og vi er ovenikøbet tætte. Vandflowtesten er som sagt fint bestået. Regulatoren arbejder godt, og vi kan i morgen tage motoren ind i HAB til maling og montage af sensorer og andet dingeldangel - pneumatik m.m.

Fredag eller lørdag kommer den ud igen og bliver koblet på de nu rensede og tørrede ( føntørrer ! ) tanke.  Lørdag tanker vi N2 og alkohol. Søndag er den store dag.

Tilløbet til denne test er, som det plejer, bortset fra, at nedtællingen strækker sig over mange dage. Det er sjovt at prøve en rigtig alvorlig motor. Jeg har tænkt, med denne her får vi godt nok kam til vores hår. Det gør vi, og det havde gjort ondt, hvis vi ikke havde trænet rigtig grundigt med enklere raketter hele efteråret og senest med den sidste test af sommerens flight-raketter.

Øvelse gør nu engang mester!

Peter Madsen

Peter Madsens billede
Peter Madsen
er kunstingeniør og i færd med at bygge en rumraket sammen med en gruppe frivillige i organisationen Copenhagen Suborbitals. Bloggen her beskriver hvordan man bygger en bemandet rumraket.

Kommentarer (7)

the 'f' word. We're doooomed.... ;-)
Flot at beregningerne ramte så godt. Interessant med skiftet fra Helium til N2, tror ikke jeg helt har fanget det endnu. Glæder mig til søndag!

  • 0
  • 0

Peter, fordi du gider at blogge tekniske spidsfindigheder til os blog-update-hungrende tilskuere og raketglade heppekor (kl. 00.56)!
Glæder mig til at se bæstet brøle på søndag... håber at alt går som det skal

/NAH

  • 0
  • 0

Jep, har investeret i ny stereo mikrofon, nyt objektiv 16-35mm og high speed memory cards, så håber på at det hele bare holder og kan dokumentere denne fantastiske test, til glæde for alle fans. Vi ses derude. Glæder mig til pølserne ;)

  • 0
  • 0

Jeg skal til eksamen i morgen formiddag, og burde læse (andet end ing., altså :-) Men det her er vigtigere, så jeg tager ungerne med, og vejret er med os!

  • 0
  • 0