T-28 - Stemningsbilleder fra HAB

Lidt stemningsbilleder fra HAB, efter en aktiv søndag....

Ad Astra Kristian von Bengtson

Peter Madsens billede
Peter Madsen
er kunstingeniør og fortæller i denne blog om sine projekter inden for raketvidenskab, astronautik, luftskibe, undervandsbåde og talrige andre emner, han beskæftiger sig med.

Kommentarer (53)

Fint at se lidt ledning og blikæsker :)

Synes godt nok at HEAT'en ligner en SCUD som den ligger der med sine finner...

Kan desværre ikke komme den 21. august, men pøj pøj med afskibningen og afsendelsen.

Martin.

  • 0
  • 0

Sidder de finner helt parallelt med raketten? Skal de ikke sidde en anelse på skrå, så de giver raketten en rotation?
Og så kan jeg ikke lide vinkelstik på en SMA konnektor ved 2340 MHz, giver unødig dårlig SWR.

  • 0
  • 0

Hej Ole,
Blybatterierne er en midlertidig løsning her til vores første launch. På længere sigt er de ubrugelige, bl.a. fordi de afgiver gas ved opladning, eller hvis kabinetrykket falder.
Her til første launch er vægt ikke et problem, da der alligevel mangler andre systemer f.eks. RCS.

Venligst
Flemming

  • 0
  • 0

Har I fire for at faa spaendingen op? Jeg kan ikke lige se, hvordan de er forbundet laengere oppe.

Hvad er jeres videre planer for stroemforsyning?

LiPo kan levere ganske stor stroem og vejer ikke alverden, men maaske giver det problemer, naar trykket falder.

  • 0
  • 0

Ser ud til ribberne i finnerne sidder vinkelret på flyveretningen. Burde de ikke sidde parallel med luftstrømningen, som de gør i flyvinger?

  • 0
  • 0

Der er foredele og ulemper ved alle typer batterier,
tåle over og undertryk, tæthed, vægt, mekanisk udførsel, let at montere, brandfare, temperatur område, balancering, hvor kritisk eller simpelt oplade og aflading er, pris.

vi bruger en del effekt på diverse sendere,
og ønsker at have rigeligt med tid,
samt der er brug for flere spændinger 12 og 24V, pga sikkerhed og simpelt design,
er det smartere at lave flere sæt forsyninger,
ud af en stak batterier, end at bruge kun 1 stort og en stak switchmode forsyninger.
De vigtige ting køre på 2 batterier som er gated
sammen elektronisk, Derfor sidder der 4 stk 12V 7Ah i rumskibet, til at lave 2 x 12V og 1 x 24V
vi har helt undgået mekaniske kontakter på de vigtige ting.

i motor sektionen er der kun 2 stk 12V 7Ah
vægten er ikke noget problem.
vores design gør at få kg til eller fra let kan spares andre steder, når dette bliver aktuelt.

  • 0
  • 0

Hej Michael,

Har I fire for at faa spaendingen op? Jeg kan ikke lige se, hvordan de er forbundet laengere oppe.

Ja, 2 af dem sidder i serie for at forsyne Weibels radar-transponder med 24V. Alt andet i rumskibet forsynes af en redundant 12V bus, som forsynes af de to andre batterier, så vi kan køre videre hvis det ene fejler.

Hvad er jeres videre planer for stroemforsyning?

Kort sagt: At tænke grundigt over den :-) Det er muligt vi ender med Lithium-Polymer, men på lang sigt vi sikkerhedsbetragtninger veje tungere end energi- og effektdensitet.

Vh Flemming

  • 0
  • 0

Blybatterierne er en midlertidig løsning her til vores første launch. På længere sigt er de ubrugelige, bl.a. fordi ...

Er I ikke nervøse for at blybatteriernes celler rasler fra hinanden?

  • 0
  • 0

Er I ikke nervøse for at blybatteriernes celler rasler fra hinanden?

Blybatterier har historisk gjort god tjeneste i satellitter, der er ikke mange ting der er så robuste når det kommer til stykket.

Jeg undrer mig mere over at elektronikken er skruet direkte på raketten uden nogen form for mekanisk absorption eller gummipakning.

Poul-Henning

PS: overvej lige det elektrostatiske potientiale på jeres antenner, der kan komme ret meget statisk elektricitet, måske bør i ofre et koaxialt overspændingsled.

  • 0
  • 0

godt set. men alle elektronik boxe er fuld støbt,
så rystelser og salt vand kom bare an !
vi har ved anden lejlighed vold testet en lign elektronik box uden indstøbning, og kunne ikke få den til at fejle, selv om G kræfterne endda fik kassen til at deformere :-)

Jep, blysyre batterier er store og tunge
og billige og pålidelige, syren er ikke i fri flydene form. jeg vil tro at du kan skyde sådan et batteri 3-4 gange med en 9mm før at spændingen forsvinder helt. Vores grej virker over et meget bredt spændings område.
hvis du bare ridser lidt i en lipo batteri pakke,
kan den gå i spontan brænd og endda explodere.

  • 0
  • 0

jeg vil tro at du kan skyde sådan et batteri 3-4 gange med en 9mm før at spændingen forsvinder helt.

En sæson på en af mine gamle englændercykler ku nu sagtens ryste batterier (med fri syre) til plukfisk. Men det er selvfølgelig en helt anden slags mishandling.

Gel-batterierne overlever lidt længere i det miljø, men har nu heller ikke været overvældende stabile.

  • 0
  • 0

Gel-batterierne overlever lidt længere i det miljø, men har nu heller ikke været overvældende stabile.

Gel batterier er ikke det rigtige valg hvis der er for mange rystelser, gel'en er ikke elastisk på samme måde som glasulden i AGM batterier.

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Hvis I vil forsætte med blyet, så kender jeg et firma, der bruger rigtig mange både 12V/7Ah og 12V/9 Ah (samme formfaktor) - de kan sikkert overtales til at skænke jer nogle stykker :)

Martin.

  • 0
  • 0

Et par svar til indlæg om finnerne der ses på foto no. 9

Finnerne har et meget lille vrid som vi inducere et spin på 3 - 6 Hz ved burnout hastighed. Vi bruger dette spin til at udglatte virkninger af misalignment fejl. Dysen sidder pr definition skævnt, brændstoffet det samme og astronauten er heller ikke nøjagtigt i midten. Fjernede vi alt spin ville vi flyve i en stor bue med en radius på måske nogle hundrede meter. Så vi har spin med vilje. Det tværer så at sige fejl ud over et stort vinkelområde så en given fejl går ud med sig selv.

Dysen sidder skævt. Vi kan ikke måle det her i HAB med vores måleværktøj, men intet i verden er perfekt. Med det rigtige måleudtyr vil en fejl altid kunne påvises.

Finneres afstiving kan opfattes som tre hovedbjælker.
Korden er mere end dobbelt så stor som spændvidden. Vi har ingen langsgående afstivning ud over finnetippen og raketkroppen. Jeg tror ikke vi har brug for yderligere. Der er 400 mm mellem disse og ingen steder mere end 200 mm frit spand mellem afstivninger.

Jeg ser det ikke som et problem at HEAT ligner en SCUD. Det betyder sådan set bare at vi flyver en aerodynamisk konfiguration som er kendt og afprøvet.
HEAT er dog kun 85 % af diameteren for disse berømte missiler.

Den store aerodynamiske joker er von B´s aerospike - og det rigeligt med en ubekendt synes jeg...

Formen er ikke baseret besvidst på SCUD, men på Black Brant og andre supersoniske sonderaketter - herunder MUREN som er en dansk en af slagsen.

Peter Madsen

  • 0
  • 0

Mens vi har bygget MLP og andre ting er der opstået at hav af forslag både internt i CS og fra gæster til HAB. Det forbavser mig at ingen af forslagene jeg har hørt er forenklinger eller tiltag som vil gøre det nemmere:

Skal den ikke have nogle vanter op til rampen ?

Burde der ikke specialstøbes en fenderliste af brændstofgummi ?

Hvor har den ikke en skibsklokke ?

Hvad med et trafiklys ?

Ingen ting ala:

Kunne man ikke undvære søgelænderet og bruge en livline ?

Kunne man ikke bare have nøjedes med en helt stump for og bagende på skrogene istedet for de afrundede former for og rampen agter ? Alt andet lige er fremdrivningsmodstand på de smalle skrog vel ikke et stort problem ?

Se den slags savner jeg !

Ingen af de forslag jeg hører forenkler opgaven - det er altid noget med om man ikke kunne udføre noget mere arbejde på den samme tid til de samme penge. Det er - kan jeg hilse at sige ikke nemt.

Ham der vil ha vanter på masten kommer jo ikke med dem - monterer dem og får dem til at fungere sammen med alle de andre elementer.

Fortæl mig hvordan vi forenkler, hvor vi kan sjuske mere uden at det har skadelige virkninger - ikke hvordan vi kan opfinde problemer vi ikke med sikkerhed har - eller skabe nye opgaver der skal løses uden at der tilføres flere resourcer.

Vi har såden set kun fundet 2 / 3 af vores budget for HEAT 1X og det betyder at der skal tænkes godt og klogt for at tage den hjem uden at løbe tør for knaster.

Alternativt tilfør flere resourcer, så lover jeg vi finder på nogle sjove problemer at løse...!

( OG tak til alle dem der HAR gjort det ! I er med til at skabe noget helt dejligt og uhørt venner )

:o)

Peter Madsen

  • 0
  • 0

Jeg ser det ikke som et problem at HEAT ligner en SCUD. Det betyder sådan set bare at vi flyver en aerodynamisk konfiguration som er kendt og afprøvet.

Kun hvis CIA eller NSA tager et billed af den og mener den bestemt må indeholde et masseødelæggelsesvåber - så ved vi alle hvordan det vil gå ;-)
Ser der som et stort plus i at uafhængige udviklingsarbejder finder tilnærmelsesvis det samme resultat - det understreger ofte at det bare er måden at lave det på.
Vil fluks se om der kan findes flere midler på bunden af kisten... :-)

Martin.

  • 0
  • 0

Alternativt tilfør flere resourcer, så lover jeg vi finder på nogle sjove problemer at løse...!

Find hermed for yderligere 500,- problemer at løse - denne måneds bidrag hermed fordoblet :)
Alternativt brug pengene til at dække for for allerede fundne, men ikke løste, problemer.

Nu sparer jeg jo desværre broafgift og benzin til den 21. august.

Martin.

  • 0
  • 0

Synes at jeres fastgørelse af batterierne ikke ser særlig god ud, vil næppe kunne tåle mange G, tør i droppe denne konstruktion bare 1 meter? Jeg tvivler på at et eneste batteri bliver siddende. Med hensyn til antennerne, og den statiske elektrisitet, har jeg før tilbudt at teste om de kan tåle det.

  • 0
  • 0

Kunne i ikke skære gamle bildæk i stykker og montere dem imellem raket og elektronik. Det kunne måske hjælpe imod resonans og lidt imod vibrationer?

  • 0
  • 0

Jeg synes sgu, at I skal have ros! Det er så let at side og finde fejl / kritisere andre end selv at gøre noget ved det. Ja ja ja.. Jeg ville nok også have bygget en PDU, som kan tage højde for sammenklappede celler, fejl, nedbrud, udsving etc. og stadig levere 12 / 24 v, hvis tiden og resourcerne havde været der ( tager jo også plads og vægt ). Og derved introducere endnu et lag kompleksitet. Hvis tid og resourcer er knappe, så er KISS en rigtig god løsning efter min mening.

Har oplevet andre rum-projekter endog af et større land mod øst, hvor kvaliteten af udstyret langt fra levede op til de billeder, vi ser her.

Budgettet er jo hverken ubegrænset eller så stort som fx. NASA, ESA etc., men der er lagt en masse hårdt arbejde i projektet, og jeg håber virkelig, at launch bliver en succes - gad sgu godt at se et "garage-projekt" tage kampen op mod de større aktører :-)

Sammenligningen med et SS-1 er fløjtende ligegyldig. SS-1 er arvtageren efter A4 ( V2 ) og en af de simpleste raketter designet. Så hvorfor ikke bruge den form? Polaris er også simpel i konstruktionen, men den virker også. Jeg regner ikke med, at I har tænkt jer at smide røde vingummibamser ud og Sverige, og alle dokumenter er på plads ( tilladelser etc. ), så det burde vel ikke kunne komme bag på selv den mest indtørrede skrankepave, at der er nogle fyre et sted i landet, som bygger noget, som under andre omstændigheder nok ville kræve lidt mere end en våbentilladelse ( i tilfælde af vingummibamse-sprænghovedet ).

Hvis I kan bruge et par hænder og et hoved, så hold jer ikke tilbage med at sende en brevdue.

  • 0
  • 0

Hej Ruben,

Du er inde på et emne der omhandler impact mechanics, som ikke skal sammenholdes med de accelerationer vi har, der sker over en (forholdsvis) længere tidsperiode som ved fx rakettens acceleration, eller ved faldskærmsudfoldning. Er vi ude i denne slags nedslag (som du henviser til), så har vi generelt et større problem, hvor alt og ikke bare batterierne vil gå itu.. Den aktuelle ramme der holder batterierne, er fast-støttet på mange punkter og får derfor graduerende accelerationer, som resten af rumskibet. Desuden så er alle tunge dele (batterier og Weibel-transponder) fastsat op af ramme, der trykker mod dem i rakettens accelerations-retning. Derfor.. Tror jeg på at de nok skal blive på deres plads, hvis tingene kører efter bogen.. Mangler vi fx faldskærme og får et impact, så er det klart at de skal ud på en flyvetur i flere dele...

Mvh
Kristian von Bengtson

  • 0
  • 0

Ja tak Martin, fedt med spons fra dig, vi kan bruge hver en kr,
Er du flink at kontakte mig direkte ?
Jeg ville meget gerne høre om dine venner,
hvilke type batterier det er og deres specifikationer,
min email er: oz2cpu at gmail dot com
De typer vi bruger står der nemlig med småt i databladet at de ikke er 100% gas tætte, og det er faktisk det eneste punkt vi har kunne finde hvor vi ikke er helt glade. forventet forbrug 10-20 stk pr år, vi bruger nemlig samme batterier overalt på MLP og jord stationen for at gøre det hele let for os.

  • 0
  • 0

Hej Martin..

Ja, 1000 tak for bidraget.. Du er jo stor-støtte af projektet.. Jeg tænkte også på dig mht batterier.. Du må beside nogle gode kontakter... Bare vent til vi laver et orbit-rumskib, så kører vi over til dig igen, og henter nogle af dine brændselsceller :), så er der også vand til kaffen i rummet..

mvh
Kristian von Bengtson

  • 0
  • 0

ledningerne imellem de forskellige elektronik moduler intereserrer mig lidt. Jeg kan ikke se på billedet om kabel binderne har fat i noget og jeg ved ikke om billedet er udtryk for den endelige kabel føring, men hvor tæt regner i med at kablerne skal fixeres for at kunne klare viberationerne uden at risikere løse forbindelser? Eller kommer der desiderede kabel bakker senere?

Steven

  • 0
  • 0

Alle ledninger er i hvert modul fastgjort til fast-svejset øjer for hver 5- 10 cm.. I rumskibet er alle ledninger fra kontrolpanel, netop blevet monteret for hver 10. cm ned langs en centerkonstruktion. Forbindelserne i hvert modul sker ved at der er lidt ekstra længde af ledninger, så man netop kan samle det, med dog fastgøre dem, når de klappes sammen... Jeg må nok sige at ledningerne er det mindste af mine bekymringer :)

Udover det, tak for alle inputs og tanker

Mvh
Kristian von Bengtson

  • 0
  • 0

Hej Ruben,

... tør i droppe denne konstruktion bare 1 meter? Jeg tvivler på at et eneste batteri bliver siddende.

Et lille insider spørgsmål, da jeg kan se du er fagmand: Kan en space rated Alcatel strømforsyning mon tåle at blive tabt på gulvet?

Vh
Flemming

  • 0
  • 0

Denne slags nedslag er ikke nødvendigvis brugbar viden. Smider du noget fra 1 meters højde, som stopper bragt i asfalten, får du måske 100 g impact acceleration. Hvis modulet vejer 20 kg, så er du oppe på 2 tons. Lander modulet på siden og optager kraften over et stort areal, kan det måske klare det, men rammer du med et lille hjørne, med et samlet areal på 1 mm2, så får man naturligvis en voldsom destruktion...

Mvh
Kristian von Bengtson

  • 0
  • 0

Flemming: Ja, 1 meter bør den kunne uden problem. Den bliver vibrationstestet før den kan godkendes. Det jeg frygter her, er de oscillationer vi har set ved afprøvningen af motoren. Batteriernes masse er stor, og de er placeret i en stak vertikalt, så det jeg frygter, er en domino effekt, hvor de alle river sig løse. Det ville være bedre at placere dem på "gulvet" i en cirkel, så de også fordeler sig vægtmæssigt, men det med balancen, tror jeg CS har styr på.

  • 0
  • 0

Ruben Hansen:

Det ville være bedre at placere dem på "gulvet" i en cirkel, så de også fordeler sig vægtmæssigt, men det med balancen, tror jeg CS har styr på.

Der er et trade-off her, da vi også ønsker at placere dem nær rakettens rotationsakse, da vi kan risikere at have store centripetale G-kræfter, som jo tiltager i perifer retning.

  • 0
  • 0

.

Vi bruger dette spin til at udglatte virkninger af misalignment fejl.

Peter får ikke her nævnt, at vi har et dilemma på dét punkt: Spinstabilitet er godt. Men for hurtig rotation vil give betydelige, centripetale G-kræfter; værre jo længere man er fra rakettens akse.

F.eks. vil den flydende ilt (LOX) kunne lægge sig op ad væggen. Dermed kommer fødesituationen til at minde om forholdende under de statiske tests, hvor der tidligt kommer gasformig ilt (GOX) i brændkammeret.

Hvis finnerne f.eks. har en gennemsnitlig, effektiv mis-alignment på 1 grad, vil man ved en hastighed på 690 m/s (ca 2 Mach) forvente en rotation på 6 Hz og et centripetalt G-load ude ved raketvæggen på 46 G.

Derfor er det besluttet at søge rotationen reduceret til noget mere "menneskeligt".

  • 0
  • 0

HEAT 1X for rollerons lige som AIM 9 Sidewinder, og det får os ned på rool rater på under 1 Hz.

Stay calm - everything is under control. Copenhagen Suborbitals is totally incapable of error...

Sagt af samme person som citeres for at have sagt:

"ingen kraft kan gennembrænde en 19 mm spånplade når blot den er malet rød"

Peter Madsen

  • 0
  • 0

Peter:

det får os ned på rool rater på under 1 Hz.

Og 2,5 G centripetalt.

ingen kraft kan gennembrænde en 19 mm spånplade når blot den er malet rød

?? Kan vi lige nå at ændre noget. Jeg synes, du sagde "grå" :-/

  • 0
  • 0

Formen er ikke baseret besvidst på SCUD, men på Black Brant og andre supersoniske sonderaketter - herunder MUREN som er en dansk en af slagsen.

Hvorledes er vægtfordelingen i disse raketter, og hvor mange G accelererer de med, i forhold til jeres ?

For at spørge på en anden måde; hvordan har i sikret jer at disse finner er nok til at sikre stabilitet, på de første 50-60 m, så raketten ikke skifter kurs, før den er kommet ordentligt op i fart ?

Der skal jo en vis hastighed til, før så små finner har en virkning.

Indtil da, har en "flyvende pind" jo en tendens til at vende den tunge ende forrest.

  • 0
  • 0

Søren Lund:

For at spørge på en anden måde; hvordan har i sikret jer at disse finner er nok til at sikre stabilitet, på de første 50-60 m, så raketten ikke skifter kurs, før den er kommet ordentligt op i fart ?

Det er railens opgave at sikre retningen indtil raketten når styrefart.

Hastigheden for enden af railen er givet ved
sqrt(a x g x 2 x h)
hvor a er accelerationen i g, g er tyngdeaccelerationen og h er railens højde.

For en acceleration på f.eks. 4g (G-load på 5 G) og en rampe på 11 m, giver det en hastighed på 29 m/s eller 105 km/t. Det er tilstrækkelig styrefart.

  • 0
  • 0

Angående at reducere, så har jeg undret mig over at i bygger en raket i 2 trin.

Det er jo ikke fordi at andet trin skal flyve længere end første trin efter adskillelsen, så ville det ikke være lettere at bygge den i 1 trin, og få det hele ned i en faldskærm?

Kan selv forestille mig massere af mere eller mindre fantasifulde grunde til at i har valgt to, men det ville være fint at høre den virkelige grund fra jer.

Og så til forsimpling nr. 2
I har planer om at opgradere til en aktivt styret raket, ville det ikke være nemmere/sikre at holde sig til den passivt styrede raket, og så satse på at gøre faldskærmene styrbare og deploye dem tidligere?

Hvis raketten så skulle tage en lidt for flad bane kunne man styre den ind på skydeområdet inden den lander, plus turen ned ville være alt besværet værd! - er det ikke turen det hele drejer sig om?

  • 0
  • 0

Anton Sølvsten:

Angående at reducere, så har jeg undret mig over at i bygger en raket i 2 trin.

Det er jo ikke fordi at andet trin skal flyve længere end første trin efter adskillelsen, så ville det ikke være lettere at bygge den i 1 trin, og få det hele ned i en faldskærm?

  1. Det giver meget mere fleksibilitet at have booster og nyttelast for sig. Nyttelasten kan senere skiftes ud til en anden; f.eks. et 2.-trin. Ligeså kan boosteren udvikles, uden det har betydning for kapslen.

  2. Booster og nyttelast er to forskellige ansvarsområder.

  3. Under bygning er såvel booster som kapsel alligevel adskilte i flere sektioner aht. håndteringen og tilgangen.

  4. Det, du egentlig siger, er at vi skulle undlade at separere in-flight. Så var der kun én enhed. Men i separationen ligger også en udvikling af teknologi mhp. fremtiden.

  5. Når vi senere ønsker at manøvrere kapslen (aht. bemanding eller attitude for re-entry), er det jo ikke effektivt, hvis boosteren skal deltage i disse manøvrer. Det er en større masse og RCS vil være placeret uhensigtsmæssigt.

  6. At delene kommer ned separat giver mindre moduler at håndtere for faldskærme og recovery.

I har planer om at opgradere til en aktivt styret raket, ville det ikke være nemmere/sikre at holde sig til den passivt styrede raket, og så satse på at gøre faldskærmene styrbare og deploye dem tidligere?

Hvis raketten så skulle tage en lidt for flad bane kunne man styre den ind på skydeområdet inden den lander, plus turen ned ville være alt besværet værd! - er det ikke turen det hele drejer sig om?

  1. Det ville være forkert at satse entydigt på, at faldskærmene skal bringe raketten tilbage til området.

  2. Aktiv styring har fremtidige anvendelsesmuligheder. Især ved raketdrift i stor højde, hvor finnerne ikke længere har effekt. Det vil være nødvendigt ved lang brændtid og når et 2.-trin kommer på tale.

  3. Deployment af de forskellige typer faldskærme tilstræbes at ske i højder, der maksimerer sikkerheden. Det er dikteret af atmosfærens struktur og delenes hastigheder i de forskellige højder. Vi håber at høste de første erfaringer på dette punkt ved den tilstundende flyvning.

  4. Aktiv styring af raketten udelukker ikke styring af faldskærme, hvis det skulle komme på tale. Det ligger dog ikke lige for, da det lægger kompleksitet til et livsvigtigt system.

  • 0
  • 0

Jeppe Nielsen:

Hvorfor egentlig have fire finner? Kunne man ikke nøjes med 3 finner?

Tjooo. Men det er der ikke nogen besparelse i; om man laver 4 eller 3. Så svært er det ikke at lave finner.

Desuden skal de 3 finner i stedet gøres større, der skal laves anti-roll mekanisme på 3 finner i stedet for på 2 modstående. De 3 større finner skal stadig kunne passere strukturerne på tårnet.

  • 0
  • 0

105 km/t. Det er tilstrækkelig styrefart.

Hej Niels,

Jeg er ikke i tvivl om, at raketten nok skal nå op på ~100 km/t, inden den forlader styrerampen, hvilket din matematik også gør rede for.

Jeg er mindre overbevist, om 100 km/t er nok, til at give styrefart for et fartøj, så "bagtung", og med så høj massefylde, og så lille styreplan.

Har du også en formel der gør rede for det, eller evt et eksempel på et fartøj, med samme massefylde og vægtfordeling, som accelererer ligeså "langsomt" ?

De raketter du sammenligner med, er jo ikke designet til menneskelig nyttelast, og kan således tillades langt større accelleration (tidligere styrefart).

  • 0
  • 0

Takker, for den fine forklaring.

Flexibilitet, muligheden for at tilføje flere trin, genbrug, at opbygge erfaring med henblik på fremtidige teknologi. Det var noget af det jeg forestillede mig. Havde dog ikke tænkt på det praktiske i at de enkelte dele bliver meget nemmere at håndtere!

Gætter mig til at det også lugter meget mere af rumfart med kapsel og booster! i stedet for en simpel raket!

Tænker at det også er meget rart at slippe for styrefinnerne, når i har planer om at bruge rumskibets krop til at tage noget af farten!

Hvordan får i egentlig boosteren ned?

  • 0
  • 0

Niels Foldager nævner i et svar herover, ligesom det tidligere er antydet et 2. trin.
Er der planer, visioner eller drømme om en to trins raktet så CS kan sende et objekt i orbit, eller blot højere op/tungere last. I givet fald en fantastisk tanke.
Men først og fremmest alt muligt helt og lykke med det suborbitale projekt, ser med spænding frem til 1. opsendelse.

  • 0
  • 0

Søren Lund:

Jeg er mindre overbevist, om 100 km/t er nok, til at give styrefart for et fartøj, så "bagtung", og med så høj massefylde, og så lille styreplan. Har du også en formel der gør rede for det, eller evt et eksempel på et fartøj, med samme massefylde og vægtfordeling, som accelererer ligeså "langsomt" ?

Den er ikke "bagtung", og vi har designet finnerne efter det bedste, vi ved.

Der er absolut usikkerhed på dette punkt. Vi skal vælge mellem høj finnestabilitet (store finner) og ringe sidevindsfølsomhed (små finner).

Ringe stabilitet kan få den til at tumle, men så kommer den ikke ret langt.

Sidevind kan afbøje banen for en fuldt funktionel raket. Det har vi mindst lyst til (selvom vi kan slukke den og/eller separere for at få den til at tumle.) Så vi vil hellere lave for små finner end for store. Allerhelst perfekt stabile.

Du kan evt. have glæde af:

http://ntrs.nasa.gov/archive/nasa/casi.ntr...

  • 0
  • 0

Anton Sølvsten:

Tænker at det også er meget rart at slippe for styrefinnerne, når i har planer om at bruge rumskibets krop til at tage noget af farten!

Ja. Det ligger lidt i mit svar pkt. 5 angående attituden ved re-entry.

Hvordan får i egentlig boosteren ned?

Vi stoler på, at den kommer af sig selv =:-o

Du mener om det er i faldskærme? Ja.

  • 0
  • 0

Niels B. Henriksen:

Er der planer, visioner eller drømme om en to trins raktet så CS kan sende et objekt i orbit,

Vores drømme er ikke egnede til offentliggørelse. (Så mellem os to: ja.)

Men først skal vi se, om vi kan få denne her til Bornholm.

Når vi frem til T=0 på launch site, har vi operationelt og logistisk nået meget.

  • 0
  • 0

Den er ikke "bagtung", og vi har designet finnerne efter det bedste, vi ved.

Hej Niels,

Fantastisk link du lige rystede ud af ærmet der! ;-)

Der er rigtignok stof til en del hovedbrud, hvilket selvfølgelig ikke er nogen overraskelse, når det drejer sig om aerodynamik.

Som det fremgår, er det ikke kun finnernes størrelse og form, der afgør det, men også den turbolens der udvikles ned langs skroget, bl.a. forårsaget af noseconen.

Du har nok ret i at den nemmeste vej er afprøvning i "den store vindtunnel", øst for Bornholm, og så hive nødbremsen, hvis den ikke opfører sig som den skal. ;-)

Med "bagtung" mener jeg blot at rakettens balancepunkt, fuldt lastet med LOX og PUR, forekommer mig at ligge tættere på dysen end på noseconen. Er det forkert ?

  • 0
  • 0

Med "bagtung" mener jeg blot at rakettens balancepunkt, fuldt lastet med LOX og PUR, forekommer mig at ligge tættere på dysen end på noseconen. Er det forkert ?

Nej, det er rigtigt. 38% af rakettens højde.

  • 0
  • 0

Peter Madsen:

Mens vi har bygget MLP og andre ting er der opstået at hav af forslag både internt i CS og fra gæster til HAB. Det forbavser mig at ingen af forslagene jeg har hørt er forenklinger eller tiltag som vil gøre det nemmere:

Skal den ikke have nogle vanter op til rampen ?

Burde der ikke specialstøbes en fenderliste af brændstofgummi ?

Hvor har den ikke en skibsklokke ?

Hvad med et trafiklys ?

Ingen ting ala:

Kunne man ikke undvære søgelænderet og bruge en livline ?

Kunne man ikke bare have nøjedes med en helt stump for og bagende på skrogene istedet for de afrundede former for og rampen agter ? Alt andet lige er fremdrivningsmodstand på de smalle skrog vel ikke et stort problem ?

Se den slags savner jeg !

Ingen af de forslag jeg hører forenkler opgaven - det er altid noget med om man ikke kunne udføre noget mere arbejde på den samme tid til de samme penge. Det er - kan jeg hilse at sige ikke nemt.

Ham der vil ha vanter på masten kommer jo ikke med dem - monterer dem og får dem til at fungere sammen med alle de andre elementer.

Fortæl mig hvordan vi forenkler, hvor vi kan sjuske mere uden at det har skadelige virkninger - ikke hvordan vi kan opfinde problemer vi ikke med sikkerhed har - eller skabe nye opgaver der skal løses uden at der tilføres flere resourcer.

Vi har såden set kun fundet 2 / 3 af vores budget for HEAT 1X og det betyder at der skal tænkes godt og klogt for at tage den hjem uden at løbe tør for knaster.

Alternativt tilfør flere resourcer, så lover jeg vi finder på nogle sjove problemer at løse...!

( OG tak til alle dem der HAR gjort det ! I er med til at skabe noget helt dejligt og uhørt venner )

:o)

Peter Madsen

Hej Peter

Tilbage fra en dejlig PC-løs ferie, ser derfor først dit "opstød" nu. ;o)

Nu var det jo mig, der var på banen med vanter til masten under transport. Jeg har ikke regnet på konstruktionen (som du helt sikkert har) - mit input var udelukkende baseret på min erfaring og mavefornemmelse med flerskrogsbådes opførsel i sø.

OG: Jeg kommer da gerne forbi og monterer et midlertidigt vant fra tårnet til hver af de fire hjørner på MLP - HVIS du altså mener, det vil gøre nogen gavn.;o).

mvh Flemming

  • 0
  • 0

Hej....kan desværre ikke komme den 21.
Tænkte på jeres pæne hvide maling - hvorfor har i ofret det - ruster "dyret" for meget hvis det står i det rene stål?

Bliver raketten forsynet med sponsor-reklamer når den går op den 30.??

  • 0
  • 0