Uffe Rasmussen: Hvad vil du foreslå landbruget skal gøre med den i mange sammenhænge udskældte gylle?

Uffe Rasmussen: Hvad vil du foreslå landbruget skal gøre med den i mange sammenhænge udskældte gylle?

Fejllæser jeg kronikken helt vildt hvis jeg indlæser et implicit ønske om at en større andel af gyllen faktisk gik til biogasanlæg?

Kan andre bekræfte at kronikkens bekymring er korrekt? Og hvis ja, hvor langt er vi fra at gøre gyllebaseret biogasproduktion økonomisk rationelt?

Og mht al den transport: Er svinefarme i dag ikke store nok til at biogasanlæg kunne lægges i forbindelse med dem? Eller er der et rationale i at tillade endnu større/færre enheder, så det gav mening?

Og hvis ja, hvor langt er vi fra at gøre gyllebaseret biogasproduktion økonomisk rationelt?

Meget langt, hvis ikke de kan leve på samme afregning som Anholdt til 108 øre/kWh.

Måske skulle man i stedet for tilskud, have krævet at xx % af gyllen skulle biogasses.

Kronikøren glemmer at den landbrugsjord som der så skal dyrkes energimajs på ikke kan bruges til hverken natur eller mad.

Vh Troels

Uffe Rasmussen - du er ikke hos frisøren - og dette er ikke et kulørt ugeblad, men når du kommer hjem så google gylleseperation, tag et kig på de forskellige teknologier, ret blikket mod tyskland og små anlæg.

1 tons majs kan erestattes af 1½ - 3 tons sepereret gylle.

Jord er og forbliver den begrænsende faktor i dansk landbrug til gengæld synes der at være rigeligt med gylle.

med venlig hilsen

michael nørgaard

Hvis man betaler for musikken osv.
Når samfundet nu har tænkt sig at støtte biogas, så giver det absolut god mening at stille håndfaste krav.
Der er vel ikke meget mening i at producere energiafgrøder for derefter at afgasse dem. Hvis vi skal begynde at prodcere energiafgrøder bør det vel være til biodiesel, ethanol e.lign.
Til gengæld er det vældig fornuftigt at afgasse gylle og hvad vi ellers har af afgasbart affald.
Ikke engang landbruget er glade for tilskud; hvis man spørger landbrugets organisationer, så betragter de sig som et frit liberalt erhverv som ikke har brug for tilskud.

Udgangspunktet må selvfølgelig være, at landbruget – som andre erhverv – selv har ansvar for en miljømæssig forsvarlig bortskaffelse af deres affald. Og det er ikke miljømæssigt forsvarligt blot at sprede ubehandlet gylle ud på markerne, hvor den afgasser drivhusgasser.

Den sammenblanding af dyrenes møg, urin og vand kan i princippet sammenlignes med spil-devandet fra menneskers toiletbesøg. Men forskellen er, at husholdningerne selv betaler spil-devandsrensningen.

Hvis landbruget selv havde det økonomiske ansvar for en miljømæssig forsvarlig bortskaffelse af gyllen, kunne det jo tænkes at landbruget blev bedre til at holde møg, urin og vand adskilte, hvorved affaldsproblemet blev lettere at håndtere.

Så længe landbruget blander det hele, burde biogas støtteordningen være ledsaget af et krav om, at landbruget havde pligt til at afgasse alt gylle i biogasanlæg. Men det kom ikke med i forliget.

Men når nu samfundet støtter biogasanlæg meget, så kunne man i det mindste kræve, at det var støtte til gylleafgasning, og ikke til almindelig gasproduktion på biomasse. Man får jo ikke mere energi ud af at forgasse almindelig biomasse i forhold til at forbrænde samme biomasse.

Nu skal vi lige passe på at tørrehjælmen ikke falder ned foran øjnene - når der over de kommende år bliver opført et større antal biogasanlæg vil der naturligt blive en ny prisdannelse på biomasse, herunder gylle i forskellige fraktioner. Fra det helt våde med 95% vand til 50% vand som i majs.
Når denne prisdannelse er på plads skal politikerne nok komme på banen med nye krav til landbruget.

så klap hesten....... eller grisen

mvh.

michael nørgaard

Nu er energiforliget ikke et nyt krav til landbruget, men blandt andet en støtteordning til biogas.
Så hvorfor vente på at håret tørrer og at en prisdannelse måske eller måske ikke, hvor en del tyder på ikke, skal bringe biogas på rette spor. Hvorfor ikke bare sige, at støttekronerne går til afgasning af gylle og andre affaldprodukter, som allerede er tilstede?

Hvorfor ikke bare sige, at støttekronerne går til afgasning af gylle og andre affaldprodukter, som allerede er tilstede?

Det skal nok gå ligesom med halmen, det er kun de få der har økonomi i det, for de fleste er det en underskudsforretning. Især hvis næringsstofregnskabet gøres op.

Hurtige facts.
Smågrise bliver afregnet til en meget meget høj pris i disse år, fordi det er meget billigere at producere 1 kg færdig gris end hvis den blev produceret i Danmark. Foderpriser, løn, miljø banklån ect. Smågrisene bliver sendt til andre lande der vil betale prisen for dem.

Men skærpede krav omkring dyrevelfærd, miljø og energi samt skarp konkurrence fra Tyskland og Polen bliver det ikke nemmere at drive Landbrug i DK.

Der kommer flere bankkrak i Vestjylland pga. store landmænd som har store lån, og som ikke kan betale gælden. Insolvens er et ord der ofte bliver nævnt i banken når landmanden skal have udbygget sin stald pga f.eks søer skal være løsdrift fra år 2013. Det vil kræve milliard investeringer, noget som bankerne ikke har lyst/råd til. Heller ikke med bankpakke ?5?

Jeg har et pessimistisk syn på vores dyreproduktion her i landet. Tegner jeg en cirkel med en radius på 30 km omkring mit hjem, så vil det give selv de bedste banker kuldegysninger hvis de krakkede bønder var i deres bank. Det må gøre ondt på en bank hvis man skal afskrive et tab på en landbrugsproduktion på 20 mio.
Med et evt. tab på 100.000 kr/Ha gør konkurser i landbrugssektoren ondt - langt ind i rygraden af bankverdenen.

Undskyld-Det var offtopic, det skulle lige luftes.
ontopic, så syntes jeg ikke at det er landbrugsstøtte? Hvis vi skal forske i udviklingen og produktion af biomasse, så koster det investeringer. Novozymes kan levere produkter til denne industri, Kan Novo nu levere det bedste produkt som bliver brugt i denne process vil det betyde ret så mange $$$ i statskassen. Vi ska være innovative, det nytter ikke noget at sidde på hænderne, for det får man ikke et produktionseventyr ud af som Vestas f.eks har været?

Der er bliver rift om gyllen. Landbruget har ikke brug for støtte. De kan anvende den selv.

Et landmandspar havde fået ny bil. Sidste skrig der kørte på både afgasset gylle og alt muligt andet affald fra gården. Den skulle prøves, og konen fik lov at køre.

På turen mødte de nabokonen, og hun skulle naturligvis høre om det fantastiske køretøj.

“Det er helt fantastisk. Den kører på alt affald fra gården. Faktisk kører vi lige nu på en gammel gris”.

“Jaså” svarede nabokonen, mens hun skævede til manden på bagsædet “Og du har taget reservedunken med”.

Bare fordi den enkelte landbrug går fallit betyder ikke alverden for landbrugsproduktionen. Banken må afskrive tabet, men jorden og resten af produktionsapparatet vil bestå. det er basalt set Københavnsk ejendomspekulation om igen.
Men det ændrer sådan set ikke ved det grundlæggende spørgsmål; skal vi afgasse gylle, som vi har i forvejen, eller skal vi afgasse majs, dyrket til formålet.
Hvis vi skal støtte dyrkning af energiafgrøder, så mener jeg at stort set det dummeste vi kan bruge energiafgrøder til er netop biogas.

Hente hår kan ikke dække over manglende viden - Når Arne Jager stiller spørgsmål ved om der i det hele taget vil blive en pris på et marked for biomasse er det helt ud i hampen ....eller halmen om man vil som afregnes til noget der ligner 330-400,- pr ton.
Jan Damgaard, jeg er ikke landmand og skal ikke forholde mig til om det er en rimelig pris - men det er jo det fine ved biogasanlæg at halm kan bruges som supplerende råvare.
AU Faulum forsker netop i halms anvendelse til biogas.

At støtte biogasanlæg er det helt rigtige alene af den grund at man ikke kender det endelige mix af biomasse og at de tilstødende teknologier, som er under udvikling, umuligøre lovgivning på en konkret fraktion.

Man skal se støtten til biogasanlæg som starten på en proces der understøtter de tilstødende teknologier og som på den lange bane bringer os i mål på en fornuftig måde.

Det fremmer ikke seriøsiteten af debatten, at man som overskrift bruger fx "Frisør snak - hente hår".

Det centrale spørgsmål er, hvorfor energiproduktion på biomasse skal støttes så kraftigt, når det sker i biogasanlæg, når afbrænding af biomasse i forbrændingsanlæg støttes langt mindre, skønt energiproduktionen og fortrængningen af fossil brændsel er omtrent uafhængig af, hvilken konverteringsteknologi man anvender?

Uanset om Au Foulum forsker i at anvende halm i biogasanlæg, ændrer det jo ikke ved, at man ikke får større energiudbytte ved at putte halm i biogasanlæg fremfor at atvende det i halmkraftvarmeværker.

Så lad os da klippe den ged engang for alle - der kommer ofte en lind strøm af ikke gennemtænkte indlæg her på ing.
Jeg så helst at man kunne sætte sig ned og læse nogle begavede indlæg, men det er desværre ikke altid tilfældet.

Uffe, du er et begavet menneske, kan vi blive enige om at der er stor forskel på restproduktet ?
Og at det derfor måske ikke er helt ligegyldigt om man sætter en tændstik til biomassen eller smider en død høne ned i suppen.

En af vanskelighederne i biogasdebatten, er at der er så mange aspekter i den (økonomi, energi, næringsstoffer, sammenhæng med landbrugets dyreavl m.v). Det kan – for nogle –bruges til at springe over i en anden tråd, hvis deres argumenter tilbagevises. Andre opgiver at forholde sig nøgternt til biogasanlæg, når det er så tilsyneladende kompliceret. Men tages de forskellige aspekter hver for sig, er der intet, der antyder, at biogasanlæg skulle være en mere bæredygtig konverteringsteknologi end forbrændingsteknologien. Hver især har teknologierne visse fortrin.

Der er ikke vægtige argumenter, der kan begrunde, at det skulle være bedre energimæssigt at udnytte biomasse i biogasanlæg frem for i kraftvarme forbrændingsanlæg.

Ser man på affaldet, så er det jo dejligt at resterne fra biogasanlæg kan bringes tilbage til markerne, modsat restaffaldet fra forbrændingsanlæg, der anses som noget meget beskidt affald. Men sammenligningen er ikke fair. Affald fra forbrændingsanlæg, der kun afbrænder ren biomasse, kan på tilsvarende vis bringes tilbage på markerne.

Så er det spørgsmålet om næringsstoffer. Fosfor er den begrænsede ressource, og fosfor i affaldsstrømmene er helt domineret af mængden i gylle, hvor det samlede fosforindhold skønnes til 50.000 tons. I forhold til energiindholdet (pr GJ) er der omkring 100 gange så meget fosfor i gylle, som der er i halm. At anvende majs, fedt, halm eller tilsvarende i biogasanlæg for at genbruge næringsstofferne er altså helt perifert i forhold til at udnytte fosforindholdet i gyllen. I øvrigt kan man udmærket udnytte halmaske fra forbrænding.

Luftforureningsmæssigt er det i dag muligt at bygge forbrændingsanlæg med effektiv røgrensning. Omvendt kommer fortsat op til 3% af methanen uforbrændt gennem de gasmotorer, mange biogasanlæg benytter.

Der kan være fornuft i at samfundet (i praksis forbrugerne) støtter nye –eller forbedrede energiteknologier, der bidrager til at løse samfundets udfordringer. Men når gylle så direkte er en konsekvens af landbrugets produktionsformer, og en utilstrækkelig behandling af gyllen medfører ekstra klimagasser, så burde det være branchen selv, der fik det økonomiske ansvar for at afhjælpe problemet. Det er jo forureneren, der skal betale, ik’?

Uffe skriver:
"Der er ikke vægtige argumenter, der kan begrunde, at det skulle være bedre energimæssigt at udnytte biomasse i biogasanlæg frem for i kraftvarme forbrændingsanlæg."
Det er der to problemer i:
1) Der er stor forskel på de forskellige biomasser. Har biomassen et højt tørstofindhold er forbrænding en god idé. Er der til gengæld et højt vandindhold er bioforgasning mere oplagt.
2) Man skal ikke kun se på energiindhold når man ser på hvad de forskellige biomasser skal anvendes til, men også værdien af slutproduktet. Varmt vand er ikke lige så værdifuldt som methan, som kan lagres og anvendes i de markeder hvor den har den højeste pris, og i de timer, hvor den er mest værd.

Jeg er helt enig med Preben Birr. Ufffe, du har ihvertfald én god pointe: der er ikke nogen fidus i at dyrke en masse majs direkte til biogas - som de gør i Tyskland. Det er en fejl i energiforliget 2012, at der åbnes for støtte hertil. Oprindelig foreslog både den tidligere og den nuværende regering, at støtten skulle reserveres til biogas på basis af mindst 75% gylle. Så protesterede økologerne, som gerne vil komme grøngødning, kløver og lucerne i biogasanlæg - hvad der er rimeligt nok. Men så har man bare givet los, så alle kan få støtte. I Det Økologiske Råd har vi derfor i vores høringssvar foreslået, at der ikke kan gives støtte til majs, som med forsæt dyrkes til biogasformål - derimod må man gerne indimellem komme majs i, hvis der er sket en fejl-ensilering.
Herudover er det ikke korrekt, at man ligeså godt kan brænde biomassen. For det første har vi rent faktisk store mængder gylle, som giver stor fordampning af metan og lattergas hvis de ikke sendes gennem biogasanlæg. For det andet er der brug for tilsætning af fast organisk affald for at hæve energiudbyttet. Endelig åbner det op for at recirkulere den sparsomme ressource fosfor til landbrugsjorden. Og det du nævner med at brænde rent organisk affald i forbrændingsanlæg, så man kan recirkulere resterne - det har ingen gang på jorden, da rent organisk affald jo er for vådt til at brænde.
Christian Ege

Meget fint indlæg og meget rigtigt i forhold til hvad Ringkøbing-Skjern Kommune har gang i lige nu.

Her er der lidt info om biogas i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Google evt. "biogas spjald" = En rapport på 274 sider (8mb)

Se link fra avis i dag:
http://dagbladetringskjern.dk/videbaek/bio...

Ringkøbing-Skjern Kommune ”Den store majslabyrint”

Indledning:
I anledningen af at der evt. skal opføres et biogasanlæg i omegnene af Spjald der skal tilsluttes fjernvarmeværket, er der opstået mange spørgsmål og forskellige holdninger om biogasanlæg i Ringkøbing-Skjern kommune. Derfor vil vi gerne igangsætte en offentlig debat på et højere niveau, da vi ser mange ikke gennemtænkte ting/emner i forbindelse med energiplanen omkring biogasanlæg i kommunen.

Info om Majs:
Trafiksikkerheden vil generel blive dårligere i hele kommunen, især hvis der sås majs langs vejene og indkørselsvejene til beboelsesejendomme. Der skal minimum 200-300 ha´ majs til et decentralt biogasanlæg. Dertil skal der lægges den normal eksisterende majs beplantning til kvæglandbrug 300-400 ha´ (anslået ha´) for et område hvor et stk. decentralt biogasanlæg placeres. Hvis man sår majs langs div. vejearealer vil det give fornemmelsen af, at man kører i en majs tunnel/labyrint!! Dvs. at hvis man antager at kommunen vil godkende 40-60 biogasanlæg iht. deres ambitiøse plan, vil det give en ekstra majs beplantning på ca. 12.500 ha´ eller det samme som 18.750 fodboldbaner med majs. Dertil skal der som sagt lægges den normale beplantning af majs. Så velkommen til den store majslabyrint i hele Ringkøbing Skjern kommune.

Info om vejforhold:
Udover den ekstra majs kørsel til div. biogasanlæg en gang om året, kommer der også den daglige kørsel med flydende gylle, fast gylle, græs, halm osv. til og fra div. biogasanlæg. Et stk. decentralt biogasanlæg vil antageligvis belaste et lokalt område med ca. 8000-10.000 ekstra km om året total. Det vil give en ekstra og hård vejbelastning i små lokale områder, hvor bredden af div. veje er for dårlig til trafikforhold fra og til et biogasanlæg/fabrik. Kørslen skal foregå alle uger året rundt, også jul, påske, pinse, sommerferie, efterårsferie, vinterferie osv. Vejene i små lokale områder er allerede misligholdt af kommunen, det er derfor meget vigtigt at politikerne tager ansvar for deres biogasplan og finder penge til nye og bredere veje, der kan klare tung trafik til og fra div. biogasanlæg. En ide kunne være, at pålægge div. biogas ejere, der endda får tilskud(30%) til opførelse af biogasanlæg, at de skal betale et bidrag pr. år til nye veje, da det er dem der tilfører den ekstra hårde vejbelastning her i vores kommune. Eller har man afsat et stort antal penge til en ny vejplan i kommenen? Hvis ikke og der ikke er penge til nye og bredere veje evt. også cykelstier, skal man nok ind og vurdere de enkelte vejforhold i de små lokale områder. Cykellister og især børn der cykler, vil komme i en større farezone på de små veje, hvor gyllelastbiler knap nok kan finde plads til sig selv. Det er derfor vigtigt, at kommunen viser ansvar for placering af div. biogasanlæg ved gode vejforhold, ellers må kommunen eller kommende biogas ejer være klar til at betale for nye veje.

Regler:
Hvor er regler og lovkrav henne iht. placering af biogasanlæg? Kommunen bør opsætte en række krav iht. deres store biogasplan om vejforhold, beplantning af majs, transport - dertil renholdelse af veje, lugtgener osv. Derfor er det meget vigtigt med den rigtige placering af et biogasanlæg, så det ikke bliver en hovsa løsning.

Optimering af placering og anlæg:
Man skulle måske også kigge på jeres plan en gang til og så vurdere om det ikke ville være bedre med færre anlæg evt. 4-6 store anlæg i hele kommunen placeret rigtigt iht. vejforhold, de kan dermed drives mere professionel og på et højre plan end 40-60 biogasanlæg. 40-60 biogasanlæg vil give en ekstra intensiv og koncentreret vejbelastning i de små lokale områder, hvor 4-6 strategisk rigtigt placeret vil sprede vejlastning.

Spørgsmål til Venstre politikere:
Har man tænkt på, at de mange biogasanlæg (decentralt anlæg) højest sandsynlig kommer til at have alvorlig betydning for rigtig mange landmænd. De kommer til at sidde med en gård der bliver usælgelig, da udvidelsesmulighederne er lukket pga. den kumulative effekt et biogasanlæg giver til et område. Dermed kan landmand med naboskab til et biogasanlæg være tvunget til at sælge sin ejendom til en biogas ejer. Dvs. at venstre er indforstået med at mange landmænd skal have begrænsede effekt og udvidelse muligheder på deres ejendomme pga. 40-60 biogasanlæg som vil ligge hår beslag på div. områder her i kommunen. Her snakker vi især om veje, jord og afgrøder.

Borger i kommunen og især borger i div. byer der er tilsluttet fjernvarme eller gas. Hvem skal betale for de nye store inventeringer til kommunens nye biogasnet i kommunen og hvem skal betale for optimering af de enkelte varmeværker der skal opdannes til modtagelse af biogas? Mener Venstre det er en rentabel energiløsning med al den biogas eller sender man bare regning videre til borgerne.? Og hvad vil Venstre gøre om 10-20 år når biogas sandsynligvis er forældet og vil blive overhalet af noget nyt som f.eks. brint teknologien.

Facebook og info til borgere.
Velkommen til den offentlige debat om Biogas i Ringkøbing Skjern.
Se mere info og data på vores Facebook gruppedebat: biogasdebat
Eller skriv en mail på biogasdebat@gmail.com

Samfundet får kun et ekstra tilskud af energi produceret på biomasse. Landbruget høster ikke alene (energi)afgrøderne men også den massive støtte fra samfundet uden at sikre, at den klimaskadelige gylle bliver forgasset. Ingen kan tage patent på, hvad støtteordninger skal kaldes. Men landbrugsstøtte er i min optik en præcis betegnelse for den støtteordning, der nu er ved at blive implementer

• først en ros for en glimrende artikel.
  Men ingeniører (og andres) har en lidt mærkelig form for indstilling til landbrugsstøtte. En overingeniør mente at det var hans skattekroner, der var med til at betale for "landbrugsstøtten" - han anede ikke at det var EU-midler!
  Mange landmænd har leveret gylle til biogasanlæg - uden at få penge for gyllen eller betaling for transporten. Er det mon det, som Uffe forstår ved massiv landbrugsstøtte?
  At EUs landbrugsordninger hovedsagelig består af kompensationer for politiske tiltag, der koster erhvervet penge må man nok erkende er svært at forstå, men for den enkelte landmand oplever han en masse særbyder, der væltes ned over erhvervet - det er statens og kommunernes metode for at hente de fleste af de penge som EU betaler for at sikre borgerne billige og rigelige fødevarer.
  Mon den massive støtte atter en gang består i at landmanden får lov at køre sin gylle op til anlægget uden at få betaling for varen?
• Det ville ellers lune lidt med en betaling for leverede varer - artiklen løfter ikke sløret for, hvor store støttekroner det drejer sig om - så har landmanden da lidt penge at betale for de særbyrder som kommune og stat bliver ved at pålægge erhvervet.
• I 1976 mente en del mennesker, at biogas kunne levere lige så megen energi som 5 atomkraftværker. Siden den tid har man brugt store beløb på at opførfe biogas - mange anlæg er rustet op, andre gik konkurs. Skal anlægget producere gas nok skal der mere end gylle i tanken. Slagteriaffald er fint - penicillinbehandling af køerne er derimod ikke godt.
  Der er god sandsynlighed for, at biogasanlæg bliver den næste "barmarks-fjernvarme" fiasko?

Fra Epn.dk

"Raps bliver i dag kun brugt til at lave olie af. Men nu skal et nyt projekt udnytte hele rapsen, så den både kan være kilde til olie, protein, fibre og vitaminer. På langt sigt betyder det, at det ikke bliver nødvendigt at importere den store mængde soja fra Sydamerika, fordi proteinkilderne i stedet kan dyrkes herhjemme. Det skriver Højteknologifonden i en pressemeddelelse"

Jeg tror at vi er mange herinde, der må advare mod den udvikling, at male landet gult med rapsmarker så langt øjet rækker er en skandale.
Og hvad med vore sangskat - i bølgen blå - skal det nu være i bølgen gul.
Jeg er sikker på at de fleste læsere her på tråden er enig med mig i, at en sådan udvikling, hvor man skal transporterer disse rå mængder af raps rundt i landet til oliemøllerne er uforsvarlige, dels på grund af at vejene i de tyndt befolkede egne af landet ikke kan holde til det.
Og hvad med trafiksikkerheden, jeg spørger bare, kan man se lygterne på en bil når den befinder sig i en allé af raps marker ?
Vi er mange, der havde set frem til majs og junis og som igen må advare mod det vandvid.
Som der er påpeget i et tidligere indlæg på denne tråd, så har vi ikke set det sidste bankkrak endnu.

Jeg tror at vi alle kan blive enige om at rasp kun hørre hjemme i æblekage.

med venlig hilsen

michael nørgaard

En overingeniør mente at det var hans skattekroner, der var med til at betale for "landbrugsstøtten" - han anede ikke at det var EU-midler!

Nej da, EU-midlerne er da ikke taget op af EU-borgernes lommer. De vokser jo på gensplejsede pengetræer...

;-)

@michael nørgaard

Jeg tror at vi alle kan blive enige om at rasp kun hørre hjemme i æblekage.

Nope - der skal anvendes knuste makroner i æblekagen! ;-)

@Pierre,

Nej da, EU-midlerne er da ikke taget op af EU-borgernes lommer. De vokser jo på gensplejsede pengetræer...

• der er et par detaljer du ikke har fået helt fat i - er du ingeniør?
  Jeg har ikke så gode erfaringer med ingeniørers kundskaber vedrørende landbrug.
  Den med at penge vokser på pengetræer må jeg afvise som en and - den må du til Grækenland med.
  Jeg nævnte at EU-midlerne til landbrugsordningerne betales af EU - ikke af danske skatteydere. Midlerne beskattes i øvrigt og herved slipper andre lidt billigere.
  En anden måde at konfiskere en del af EU-midlerne er at påligne landbruget større jordskatter end kollegerne i andre lande. Når man så nedsætter jordskatterne den til kun at være dobbelt så store som i Tyskland kaldes det for "landbrugsstøtte". bare en enkelt ag mange særotdninger, erhvervet bliver pålagt.
  Man indfører miljøordninger, kontrollen betales af erhvervet.
  Det var så den støtte, hvoraf en del er erstatning for nedgang i udbytter pga. politiske tiltag.
  Jeg mangler fortsat en forklaring på, hvordan den omtalte gylleordning kan blive til "landbrugsstøtte"?
  Hidtil har Uffe Rasmussen ikke løftet sløret for, hvad han mener.
  Kan det skyldes, at landbruget som en nyhed nu skal have betaling for råvarerne - eller hvad består støtten i?

@Uffe,

Hvis landbruget selv havde det økonomiske ansvar for en miljømæssig forsvarlig bortskaffelse af gyllen, kunne det jo tænkes at landbruget blev bedre til at holde møg, urin og vand adskilte, hvorved affaldsproblemet blev lettere at håndtere.

• det har landbruget da altid haft!
  Det er dog ikke landbruget, der bestemmer reglerne, de følger dem blot.
  Det bedste tidspunkt at udbringe husdyrgødning er i efteråret og nedpløje eller nedfælde den. Det giver minimale lugtgener og minimal ammoniakfordampning.
  Men ikke-landbrugskyndige blander sig og har sørget for maksimale lugtgener og store skader på afgrøderne når gylle spredes over voksende afgrøder. Ammoniakfordamningen er maksimal, men så har de samme mennesker noget at brokke sig over - nemlig skader på naturtarealer,hvor man støtter sig til en fejlbehæftet EDB-model, som man anvender.
  Landbrugsforskningen har kortlagt alle asspekter ved anvendelse af husdyrgødskning - dem har en generation af ikke-landbrugskyndige tilsidesat.

Nu ser det så heldigvis ud til at der sker en ændring i støtten:

http://www.dff.dk/Faneblade/Nyheder/Nyhede...