Med forenklede carbon footprint-opgørelser er det allerede i dag muligt, at give forbrugere, professionelle indkøbere og politiske beslutningstagere informationer om stort set alle varegruppers og serviceydelsers klimabelastning. Redskabet vil effektivt kunne bidrage til mere bæredygtige forbrugsmønstre gennem forbrugeroplysning og beskatning af de mest klimaskadelige produkter. Det viser en ny rapport fra Danmarks grønne tænketank Concito.

Sammenhængen mellem forbrug og udslip af drivhusgasser skal mindskes dramatisk i løbet af de kommende årtier, og det vil være stort set umuligt, hvis ikke forbrugerne bliver oplyst om varernes og serviceydelsernes klimabelastning.

I den nye rapport 'Carbon footprint - den ideelle opgørelse og anvendelse' analyserer Concito begrænsningerne og potentialerne ved forskellige eksisterende metoder til opgørelse af produkters og serviceydelsers klimabelastning udtrykt som carbon footprint (CF). Rapporten indeholder også en række anbefalinger til, hvordan carbon footprint-opgørelser på en administrativt og teknisk overkommelig måde kan udnyttes som et kommunikationsredskab og som beskatningsgrundlag i en grøn omlægning af skattesystemet.

Hvis vi skal forbruge bæredygtigt og sikre de nødvendige reduktioner i udledningen af drivhusgasser er det afgørende, at varernes klimabelastning beregnes og præsenteres for forbrugerne og de politiske beslutningstagere. På den måde kan forbrugeren på et mere oplyst grundlag vælge en vare fra eller til og politikerne kan f.eks. vælge at afgiftsbelægge varerne efter deres klimabelastning.

Information om varernes klimabelastning vil bidrage til, at markedskræfterne trækker klimamæssigt i den rigtige retning, og dermed fremme den nødvendige innovation og teknologiske udvikling, præcis som vi kender det fra udviklingen af mere effektive biler, elsparepærer og A-mærkede hvidevarer, hvor vi længe er blevet oplyst om energiforbruget. Når sådanne centrale miljøoplysninger mangler, betyder det i mange tilfælde, at markedskræfterne i den forkerte retning ved at favorisere billige og klimabelastende varer, som udkonkurrerer mere holdbare og klimavenlige varer.

De hidtidige erfaringer med opgørelse af produkters carbon footprint viser, at en præcis opgørelse af CF på et givent produkt generelt er en meget omfattende øvelse med vejledninger og standarder på op mod 1.000 sider. Dette gør en korrekt opgørelse til en meget specialiseret øvelse, og med mange millioner varenumre på markedet og daglig udskiftning er det klart, at sådanne opgørelser kun vil kunne være meget nicheprægede og kun for større virksomheder med et solidt ressourcegrundlag.

Kompleksiteten må vurderes at være den direkte årsag til, at en masse initiativer igangsættes, men at de løber ind i praktiske og økonomiske problemer, der gør, at de enten ikke får den udbredelse og betydning, man havde håbet på, eller at de stille og roligt løber ud i sandet. Der er derfor brug for nytækning og en anden måde at beregne og kommunikere bæredygtigheden af et givent produkt eller produktgruppe på.

Ud fra en gennemgang af de forskellige metoder samt deres fordele og ulemper, viser vi, at det på baggrund af allerede tilgængelige data er både muligt samt teknisk og administrativt overkommeligt at definere forskellige varegruppers carbon footprint baseret på input-output-analyser.

I tabellen herover er vist eksempler på opdeling af produkter og serviceydelser efter deres klimabelastning baseret på nationale og internationale input-output modeller, der dog skal forstærkes med bl.a. data for 'land use change', data for 'radiative forcing' fra flyvning og korrekte udledninger for importerede varer.

Disse IO-tabeller kan opdeles enten i relativt mange produktgrupper eller aggregeres til færre grupper. Jo færre grupper, jo mere simpelt er det at håndtere administrativt, og jo flere grupper, jo mere præcise er opgørelserne. Dette vil kunne bruges til at favorisere visse produktgrupper frem for andre, f.eks. vegetabilske fødevarer frem for animalske eller serviceydelser frem for nye materielle forbrugsgoder.

Allerede i dag kan vi dermed give relevant information til forbrugerne om alle varers klimabelastning, og der vil også være grundlag for en differentieret beskatning afhængig af varernes klimabelastning. På den måde kan Danmark gennem en systematisk brug af forenklede carbon footprint-opgørelser gå foran og blive en global frontløber i forhold til at kvantificere og fremme bæredygtigt forbrug og produktion.

Læs Concitos rapport om carbon footprint