Største begivenhed på E-12

6. sep 2012 kl. 20.50

Den største event på E-12 bliver en tredages co-creation innovations worksshop, på stand 4736, som ligger midt i udstillerområdet.

Under overskriften "Hvordan kan elektronik hjælpe ældre til en mere aktiv hverdag ?" bliver alle forbipasserende inviteret ind på en byggeplads, til at deltage i en serie på i alt seks kreative workshops, som kører tirsdag-torsdag kl. 10.10 og kl. 13.30.

Hver af de seks seancer er et afsluttet forløb, med opsummering og delresultater. I den efterfølgende workshop bygges der videre på de resultater der hidtil er opnået. Om formiddagen lægges der vægt på den åbne proces; om eftermiddagen på at vælge de bedste ideer ud, og beskrive dem nærmere i ord, billeder og ikke mindst "kreationer". Der vil være papir, saks, klister og legoklodser nok til alle.

De seks seancer udgør samtidigt et hele, og når ugen er gået, vil det samlede resultat indgå i udviklingen af et motionskoncept for ældre.

Der vil hen over ugen blive rapporteret fra workshoppen på denne blog, men det er selvfølgelig bedre at være der selv. Så kom til O'ense Bettefar, der er så lejfigt! Og så er der en lille gave til alle deltagere.

Formålet med workshoppen er at sætte fokus på innovation. Kreative workshops er kun en lille del af en innovationsproces, men Develco håber at få startet en dialog med de deltagende om hvordan innovation håndteres i praksis. Workshoppen er blevet til i et samarbejde mellem Develco, Headfitted og Ingeniøren.

Kresten Nørgaard Christensens billede
Kresten Nørgaard Christensen
er direktør i Develco Innovation og skriver om innovation, strategi og produktudvikling med humor og internationalt udsyn.

Kommentarer (0)