Sputnik sejler til København. Plus turbine blog. OPDATERES

19. okt 2012 kl. 15.34

Først nyt om Sputnik:

Kristain E. Sørensen og hans besætning Claus Mejling, Rune Henssel og Eva Maria Hartvig afsejler lørdag morgen fra Nexø med kurs mod København.

Det er Sputniks sjette forlægning mellem Bornholm og Sjælland. Faren er, at det bliver rutine; men som altid har Kristian sørget for, at alt sikkerhedsgrej er i topform ombord. Derfor kan det dog altid blive spændende - også for spændende.

Turen kan følges vha. fartøjets to transpondere:

AIS: http://marinetraffic.com/ais/dk/default.aspx?oldmmsi=219015813&zoom=10&olddate=lastknown

APRS: http://aprs.fi/#!call=a%2F2SPACE-7&timerange=3600

De sejler lørdag ved middagstid.

11:26 lørdag,

Sputnik kaster los. AISen giver noget knas, men det andet sporingsystem virker. Der arbejdes på AISen.

Eva melder, at hun er spændt på turen !

Så til den normale blog:

Det er slet ikke så tosset endda! CS motorafdeling kører på pumperne, ja; men det er helt naturligt, at vi kører TM65 pressure feed ved den kommende test.

Det gør nemlig, at vi kan følge den meget sunde udviklingsmodel at tage én ting af gangen.

Vores væskemotor skal spille og gøre det rent, så vi kan flyve trykfødt i 2013. Når dette er opnået, kan vi koble pumpe på og se, om vi kan bygge den definitive raketmotor.

Pumpen er et parallelt forløb, som nu er ved at gå fra tegnebordet til værkstedet.

Hos Herfølge Kleinsmedie skæres lige nu alle dele til Sapphire's payload og, som bonus, alt til vores første dampturbine.

TM65 Tordenskjolds oxydizer turbinepumpe.

Jeg har valgt at have to helt separate pumper, fordi det giver en større fleksibilitet. Det betyder nemlig, at de to pumper ikke er mekanisk låst til at løbe synkront - men at f.eks. ethanolpumpen kan køre lidt hurtigere for at kompensere for den lidt lavere densitet.

HVis nogen siger, man da ikke kan bygge sin egen turbinepumpe, er jeg ikke utilbøjelig til at sige njaa, - det er nok svært. Men kikker man på tegningen, kan man se, at rigtigt meget af det virkeligt indviklede ligger i pumpedelen, som kommer næsten færdig. Det vil på sigt sige, at vi kan lade sådan nogen som Grundfos tage slæbet med at regne, simulere, støbe og spåntage - og så blot konvertere det nødvendige. Det vil give nogle ret voluminøse design; men der er god plads i en 160 cm raket. Turbinedelen er omdrejningssymetrisk, og den behøver ikke være optimeret hårdt for at spare på dampen som på et elværk. Det har faktisk ikke noget at gøre med turbiner på elværker eller i skibe, men er snarere en stor luftmotor, som kører på damp.

Ved vores første tests af dem, vil de da også være drevet af trykluft. Vi har meget stor tankkapacitet for dette i forbindelse med ubåden.

Brændkammer, pumpe, turbine, gasgenerator etc. kan altså udvikles som små fornuftige delprojekter, så man kan overskue de mange parametre. Man spiser en elefant fra den ene ende.

Lykkes dette, kan vi bygge 160 cm rate i 2 mm alu; lykkes det ikke, kan vi stadig bygge den i 15 mm gods. Men lad os da forsøge!

Pumpen er et ordentligt skrummel, som med moderne metoder kunne blive meget lettere og mere kompakt - til en høj pris i optimering og avanceret fremstilling. Rejsen fra brandpumpe til raketpumpe medfører at der skiftes pakdåser, og at kuglelejer bliver til glidelejer i teflon. Men ellers er det ikke så omfattende.

Pga. den separate konstruktion kan pumperne være fysisk ens og dele komponenter.

Brændkammeret, som nu er ved at være klar til at vende tilbage til VTC, er i fin form. Det bliver fuldkommen skønt at køre den op på 12 - 15 bar, og det kommer til at gå voldsomt hurtigt. Trykgassen er allerede i tankene ved start, så drivmidlerne kommer i nøjagtigt det tempo, vi beder om.

Testen den 11. november vil starte ud på to pilotventiler i det, vi kalder "vorstüfe", og når vi ser, at alt er godt, åbner vi op for to 2"-kugle- hovedventilerne. Det, vi så oplever, er "hauptstüfe", som vi aldrig har set det før. Med lidt held kan vi komme op på 7 - 8 ton trykkraft.

Min ubetingede opfordring til at komme ud og dele det med os.

http://billetto.dk/raketmotortest

Bonusvirkningen af det er, at vi kan fortsætte dette skønne arbejde med motorudvikling, og kan gøre det intensivt.

Næste omgang er turbotesten, altså TM65 plus pumpe, som skal foregå i en ny prøvestand ved den meget store dok på Refshaleøen.

Jeg har haft en god samtale med Daniel Jubb, som er raketmekaniker for Bloodhund raketbilen i UK. De bruger omkring 20 ton T-stoff årligt på dette open source projekt og andre, mindre open source projekter.

De køber det fra US, men vil starte en produktion i UK for at slippe for logistikken. Daniel Jubb var meget positiv og vil undersøge, om vi kan få vores T-stoff den vej. Han kender vores projekt og havde ingen reservationer overfor et sådant samarbejde. Han tilbød at komme over og dele sine erfaringer i håndteringen af det. Selvom vi kun skal bruge ganske små mængder, er det rigtigt skønt at stå med en person, som har den praktiske hands-on erfaring med bulk håndtering af T-stoff.

Mit gæt er at dette nok skal lande på benene.

Det er umådeligt trygt at arbejde inden for de af de gamle tyskere indstiftede, stolte traditioner. Så længe vi snakker det rent tekniske...

Peter Madsen

Peter Madsens billede
Peter Madsen
er kunstingeniør og i færd med at bygge en rumraket sammen med en gruppe frivillige i organisationen Copenhagen Suborbitals. Bloggen her beskriver hvordan man bygger en bemandet rumraket.

Kommentarer (21)

Skal det forstås sådan, at der kan kommer en test med TM65 + pumpe, men pumpen som sådan er for stor til at være i en 64 cm HEAT?

Ud over der er nogle vægtmæssige overvejelser/fordele med hensyn til brug af en pumpe, har helium problematikken også været inde i overvejelserne?

Jeg tænker på der er snak om leverance problemer og der skulle være lagt restriktioner på hvem der kan få det og til hvad i USA i øjeblikket.

Mvh
Morten

  • 0
  • 0

hvor mange vanes er der på stator kontra rotor?
planlæggers der med et HP inlet eller flere?
med brug af faststof gasgenerator hvor forventer du at dit varme problem opstår?stator eller rotor?
Hvilken omdrejnings tal forventer du at køre med?
Hvad er målene på turbinehjulet?

  • 0
  • 0

Ja - så gør de det igen. Hatten af for Kristian og hans besætning. Det er for rigtige søfolk - turen over Østersøen, men vi ved i er velforberedte og intet bliver rutine under Kristians ledelse og sådan skal det også være. Skulle uheldet være ude, er hjælpen hurtigt fremme. HJORTØ ligger klar i Rønne og kan sejle i løbet af en halv times tid.
Når SPUTNIK forlader Bornholm er det tegn på vinterens komme, men efter vinter kommer forår og en ny "sæson" for nye spændende forsøg. Vi i Marinehjemmeværnet glæder os til at se, hvad CS finder på i 2013. God vind.
Morten Brandborg
Flotillechef
Marinehjemmeværnet Bornholm

  • 0
  • 0

er allerede så alt i bygningen at det ville være helt godnat at skifte til pumpe. Fordelene i den størrelse er også ringe. Anderledes med 160 cm, som ville kræve utroligt meget sværvægget aluminiumssvejsning.

Det er af hensyn til fremstillingen jeg laver turbineforsøget nu.

TM65 er en testmotor, som ikke skal flyve, men lære os noget om store væskemotorer. Det er kun naturligt at vi tager den videre når den forhåbentligt har kørt godt som trykfødt.

N.B.

Skøn hilsen fra MHV ovenover.

Peter Madsen

  • 0
  • 0

Nogen der ved hvorfor de sejlede 6-8 mil sydpå i stedet for at gå stik vest efter de havde rundet den nordlige del af Bornholm?

  • 0
  • 0

Nogen der ved hvorfor de sejlede 6-8 mil sydpå i stedet for at gå stik vest efter de havde rundet den nordlige del af Bornholm?

Formodentligt for at krydse den stærkt traffikerede sejlrende vinkelret og derfor hurtigst muligt og ikke genere den øvrige trafik.

  • 0
  • 0

Jeg troede også at de ville krydse vinkelret ved Hammeren, men der må have været en god grund til at de gik så langt mod vest, før de krydsede. Ved Hammeren kunne de have gjort det i næsten dagslys. Nå, det hører vi sikkert om senere.

  • 0
  • 0

men der må have været en god grund til at de gik så langt mod vest, før de krydsede.

De fulgte samme rute østover i sin tid.

  • 0
  • 0

Heldigvis er Sputnik udstyret med AIS, hvilket er fantastisk værktøj når man står ved roret af Sputnik.
AISen giver information om de skibe man skal krydse i trafiksepareringen, deres afstand og hastighed, således at man kan se hvornår man vil krydse deres sejlrute.
Trafiksepareringen kan være svær at overskue rent optisk, derfor er AISen nærmest uvurderlig, så tak til Furuno for deres hjælp.

I øvrigt sejler Sputnik normalt ikke for fuld kraft, motorene har ikke godt i længden, af at at køre 100% hele tiden, i det døgns tid det tager for en forlægning. Derfor følges Kubotas anbefalinger om ikke at køre full throttle hele tiden.

Når man betragter Marinetrafic, kan den lagte kurs, se ulogisk ud, men kigger man samtidigt på et søkort, er der mange ting der giver mening alligevel.

  • 0
  • 0

Man kan næsten glemme CS maritime afdeling, i disse TM65 og turbo pumpe tider :-)

Men hvor det egentligt passende at når en søfartsnation vil til stjerne, så er det sådan her det gøres.

Er der planer for Sputnik denne vinter? Der var tidligere snak om at der skulle laves en ny køl. Begynder dette arbejde denne vinter?

Mvh
Morten

  • 0
  • 0

ventes ved kaj på Refshaleøen, hvor hun blev søsat, kl. 1530 i dag.

Man kan jo cykle forbi ? Jeg skal i allefald !

Peter Madsen

  • 0
  • 0

Nja - de ville ikke rigtigt fra borde. Faktisk ville de først bunkre diesel, så den er klar igen, og rydde alt op og lukke pænt ned før vi fik besætningen i land.

De var pakket ind som polarforskere - og at møde dem på kaj 10 var opløftende - det var faktisk søfolk, ikke forkomne landkrapper jeg mødte.

Det rigtige grej, den rigtige timing i forhold til vejret, og de rigtige folk er opskriften. CS marine kan et eller andet - og selv har jeg faktisk aldrig sejlet med. Jeg er ikke rigtigt tryg ved overfaldeskibe :o)

En af udfordingerne, netop fordi det er vejret der bestemmer, er at vi skal have en Sputnik gruppe som kan rykke med allerhøjt et døgns varsel. Den blev så udvidet med Eva på denne tur og med Lili sidst. Men aligevel er det en udfordring.

Vi skal simplethen have ti mand m/k som er på en salgs beredskabsliste der kan ringes til.

Jeg er bare glad for at de gør det så sikkert og fornuftigt som tilfældet er.

Peter Madsen

  • 0
  • 0

Er det muligt at få en teknik-basker på turbinen?

Tommy Johansson bød ind med en håndfuld nærgående
spørgsmål, som vel nok kunne bruges som udgangspunkt
for en teknik-basker.

Hvad mon centrifugalkraften bliver?

Hvad er hastigheden på den gas, som rammer skovlene?

Hvad bliver drejningsmomentet og effekten?

Der må være stof til et minikursus i turbinedesign
for begyndere. Der er stadig noget jeg ikke forstår,
selvom jeg har kigget i min gamle NILFISK støvsuger.

  • 0
  • 0