Sputnik returnerer til Refshaleøen, turen kan følges på AIS.

Peter Madsen
26. jul 2011 kl. 20.08

Kaptajn Kristian E. Sørensen og hans besætning rejser i nat til Bornholm - og Onsdag formiddag skulle de gerne være på vej ombord på MLP Sputnik.

Sputnik skal modificeres til LES kapsel forsøget - og startrampen skal forlænges så den kan passe til HEAT 2X.

Uffe Ravn, Claus Meiling og Jakob Hansen gør Kristian følge til Nexø.

De vil denne gang forsøge at forlægge uden følgebåd.

Sidst var det meget tæt på at Ocean Bandit måtte tages under slæb af Sputnik - og det har ikke været muligt at finde et støtteskib, som havde tid, og som var i en stand, der gjorde den til en fordel for turen. Sidst var det også Sputnik der stod for navigationen, så denne gang prøver Kristian altså at køre igennem solo.

Hm - det gør de fleste fiskere - og alle mulige andre sejlende jo også.

Ved et motorstop kan Sputnik godt sejle på en maskine - men hun kan ikke holde kursen - det vil sige man kan bjerge sig ud af en kritisk situation - og vente på hjælp.

Passagen af Bornholms Gat er faktisk den eneste kritiske del af turen på den led. Skulle noget gå galt skal vi nok have et skib på siden af hende hurtigt.

Sputnik har været på vandet siden 3. juni efter et motoreftersyn og alt er fint og i orden.

I dag har vores mand på Bornholm, erhversdykker Per Siebeneicher bunkret diesel - og denne gang er der nok.

Kristian forventer af afgå Nexø i morgen Onsdag kl. 11, og vi skal regne med en forlægning på 24 - 36 timers varighed.

Sputnik er opgraderet med en splinterny 6 personers redningsflåde til offshore brug, og har jo stadig alle sine langtrækkende og kraftige radioer, AIS A transponder, og div. andre gadgets. Besætningen er hele tiden iført selvoppustelige veste, med et vandaktiveret strobelys. Mand over bord manøvrer har været trænet og Sputnik er meget fin at få tilbage på sin egen kurs - og her kan hun omslutte den overbordfaldne med sine skrog. Der er rige muligheder for at komme ombord på det lave fartøj.

Sejlegenskaberne er også væsentligt bedre nu hvor hun er 5 tons last lettere - men internt diskuterer vi meget hvorfor det er sådan, og hvorledes skrogene på en fremtidig MLP skal se ud.

Når vandplan areal, og længde er låst - så kan man fifle en del med om man skal lave skrog der som Sputnik´s ikke er ret brede, men har en ret grov rundet bov. Eller, om man skulle lave en skarpere stævn til en pris i et bredere skrog.

Selv har jeg den opfattelse - at ved de hastigheder vi sejler - under seks knob - er det vigtigt at være spids bagud, hvis noget. I alle fald frem for spids fremad og bred...

Jeg har kikket en del på bulkcarrier former her fra B & W, og lad os bare sige - de skøjter var ikke kønne som en oceanliner - de have en blidt rundet bov og en fyldig bagende. Ret meget som Sputnik.

Men det kan diskuteres længe.

I alle fald så er planen at vi kan modtage MLP Sputnik her på Refshaleøen på torsdag - fredag.

Peter Madsen

Peter Madsens billede
Peter Madsen
er kunstingeniør og i færd med at bygge en rumraket sammen med en gruppe frivillige i organisationen Copenhagen Suborbitals. Bloggen her beskriver hvordan man bygger en bemandet rumraket.

Forsiden lige nu

Fjernkøling er en stor ingeniørudfordring

Tysk opfinder vil lagre el på havets bund

Søborg-ingeniører surfer på Asiens mælke-tsunami

Excel: Se din virksomheds image over for konkurrenterne

Ny dansk verdensrekord ved Øko-ræs

Nu flyver de gensplejsede dræbermyg ud

Sådan finder toldernes nye kropsscanner narko på 10 sekunder

Fødevareteknologi er Danmarks ukendte vækstsucces
Flere nyheder

Kommentarer (28)

Ruben Hansen

Jo, det havde de, men også en bulb under vandlinien, der gjorde dem meget "strømliniede", altså med lav vandmodstand.

  • 0
  • 0
Peter Madsen Blogger

havde rigtig bulb. Men B & W brystede sig også af designs hvor bygge prisen kunne presses ned ved at skære en en hæl og hugge en tå. Jeg har en del billeder af B & W skibe som er så lidt fikse i skrogformen at det virkelig må overraske.

Rederen kan godt måle effektforbruget - via fuel forbruget - og han kan også måle om skøjten går de lovede 12 - 15 knob. Derfor er det svært at snyde ret meget på vægten.

Det man kan se ud af det er at gevindsten ved avancerede skrogformer stiger eksponentielt med farten. På hurtige skibe f.eks. Emma Maersk klassen af containerskibe kan man se at skroget er meget finere end på en tankbåd eller et malmskib. Forklaringen er Emmas 26 knob.

Var det en 32 knobs destroyer ville den få et hak til op i avancerede former...

Vi skal bygge et skib til nogle maks mål, det skal være under 24 meter - og inden for dette maksmål skal vi kunne laste mest muligt - men aligevel have en beskeden fremdrivningsmodstand ved de seks knob vi gerne vil sejle.

Under 24 meter LOA, kan vi bygge hvad som helst i selvbyg - til eget brug. Incl. undervandsbåde, og fritids - gastank skibe som Sputnik.

I udgangspunktet snakker vi to stk 2 meter brede, 24 meter lange og tre meter dybe skrog. Spidser vi dem, mister vi opdrift og må kompensere
med mere brede eller dybgang, plus de bliver dyrere i mandetimer at bygge.

Min holdning er at vi kan lave dem ret firkantede - og bare lidt runde i forstavnen - og med en rampe i agterstaven ala Sputnik.

Det vi ser med Sputnik er at når hun går fra en dybgang på 40 cm ulastet, til en dubgang på 50 cm fuldt lastet foringes manøvre egenskaberne mærkbart. Hun slingrer og bliver vanskelig at holde på kursen. Når hun er let sejler hun overraskende godt, også i lidt bølger.

Hvorfor ?

Selv tror jeg det er vores afstivninger under tværbroen der smadrer hydrodynamikken - for de når ned i vandet ved 50 cm dybgang. Jeg tror de er skyldige fordi det er det eneste der signifikant ændrer sig.

Flemming Rasmussen derimod - som er CSér og fører af "recovery bravo" - en af ribbådene - mener jeg har spist søm og hævder at tværstiverne kun har minimal betydning. Det forbistrede ved Flemming er at han ved så meget om skibe at jeg nok må lytte...

Hm...

Hvor blev de ingeniører af der formede Emma klassen - hvor blev de der gav form til "Vitessa" - en af de sidste B & W både af ?

Nogen må da vide noget i dybden om dette ?

Peter Madsen

  • 0
  • 0
Michael Eriksen

Dette er muligvis en naiv betragtning - jeg ved ikke meget om skibe.

Men når dybgangen går fra 40 til 50 cm, er det en forøgelse på 25%. Det betyder ikke så meget når man sejler lige ud (I kan holde jeres seks knob) fordi frontarealet er ret lille. Men hvis I vil manøvrere sætter I siden af Sputnik mod vandet, og den er lang. Og I har to skrog, så det er dobbelt op. Og I er undermotoriseret. Jeg synes ikke det er så underligt at Sputnik bliver træg.

Så jeg tror på Flemming :-)

  • 0
  • 0
Bjørn Larsen

Eller maaske som altid er det en kombination af flere ting, - de 25% ekstra dybde, tvaer stiveren i vandet og snuderne som ikke er de mest aerodynamiske...

Jeg forstaar at 6 knob er maalet, men naar jeg taenker paa hvor "spaendene" den sidste overfart var, saa ville 8-10 knob vaere rare at have. Det ville goere turen adskillige timer kortere, hvilket jeg ville tro skulle foroege sikkerheden ved at besaetningen er mindre udmattere naar de ankommer.

Mvh Bjorn

  • 0
  • 0
Bjørn Larsen

Mth. sikkerhed, saa kom jeg ogsaa lige til at taenke paa at vist turen kunne klares paa omkring 18 timer, saa kunne den goeres non-stop i dagslys (om sommeren), - hvilket jeg ville tro er en klar fordel for sikkerheden.

  • 0
  • 0
Thomas Scherrer

har liget hørt, at alt er vel, de har det godt og nyder udsigten til hammershus..
Det er jo dejligt.

  • 0
  • 0
Carsten Kanstrup

Hej Peter,

Hvor blev de ingeniører af der formede Emma klassen - hvor blev de der gav form til "Vitessa" - en af de sidste B & W både af ? Nogen må da vide noget i dybden om dette ?

Har I brug for skibsteknisk assistance? Jeg har lige den rette mand til jobbet (skibsingeniør) og kan da godt spørge, om han har tid.

  • 0
  • 0
Michael Deichmann

Sputnik er netop kommet igennem seperationszone i Bornholms Gat og jeg skal hilse at sige at der er rimeligt trafikkeret lige nu ifølge Marinetraffic24 :-)

  • 0
  • 0
Tommy Johansson

en af parametrene for den nye MLP er vel også hvor er affyrings stedet.
Hvis i vælger østersøen er der jo ikke de store ændringer men skal i i internationalt farvand er det jo nogle andre afstande der er tale om.
Vest for skotland er vel ca 3 døgn sejlads med 6 knob men kun et døgn ved 18 knob.
Skibet skal også udrustes på en helt anden måde hvis i skal 200-300km fra land.
Der skal indtænkes kabys og buffer og måske 2-3 meter bølger.

  • 0
  • 0
Peter Madsen Blogger

Det er sådan nogen langsigtede overvejelser vi har.

Hvordan ville man gribe det an hvis nu...

Modellen jeg arbejder med har koblinger for 2 stk 20 fod skibscontainere - og de kan som bekendt stables til 12 lag. Med 2 lag har vi fire skibscontainere - og det kan rumme mange funktioner.

LOX tanke kan fås containeriseret. Det er det mindste problem. Kan man så ikke få en mandskabscontainer - og bygge en med styrehus ?

I teorien skal man altså kun 12 sm fra land - men man skal finde et sted hvor man kan have en stor down range uden at komme ind over beboede områder.

Når jeg skriver "I teorien" er det fordi der også er en 200 sm grænse. Den beskytter landenes ret til at indvinde råstoffer og har ikke noget at gøre med hverken sejlassikkerhed eller luftrummet. Alligevel gælder at er vi uden for denne grænse - så er der bogstaveligt talt fuldkommen frit skud, blot man varsler.

Der er noget af et "gab" fra hyggelige Nexø og ES D 139 til et sted ud for vestnorge - eller ud for Spanien - men det er realiteterne hvis vi ikke synes vi kan skyde højt over østersøen. Om vi synes det er sjovt nok op til os selv - men vi skal altså kunne stå 1000 ( tusind ) pct. inde for at vi ikke lander uden for det område vi har der.

I åbent internationalt farvand er der færre skibe - og man er helt frit stillet.

Tilbage er kun om man kan leve med at tage ansvaret for et nedslag hvor der er måske 1 mod tre millioner risiko for at der ligger et skib.

Alle andre ( ESA / NASA osv. ) lever med de statistikker.

Begrundelsen for super MLP er således primært sikkerhed for andre - sekundært muligheden for at udvikle CS langsigtet.

Bemærk i øvrigt at denne returforlægning indtil nu ligner rutine. "Dramaet" sidst var kun pga. fort kort tidsvindue og jomfru sejlas.

Sputnik er slet ikke så tosset til den opgave den er bygget til at løse.

Peter Madsen

  • 0
  • 0
Michael Eriksen

Hvis I vokser fra Nexø/Østersøen - hvilket næppe sker de næste mange år - så er næste trin en landfast base på Færøerne eller især Island. Der er plads og jura er til at håndtere, tror jeg.

Der er for meget bøvl med en MLP sammenlignet med fast grund under fødderne når man er langt hjemmefra. Men ærligt talt har I mere nære organisatoriske problemer at tage jer af. Så som I sejler een eneste raket på Sputnik til Nexø een gang om året. Det kommer man ikke langsigtet frem med.

I en ideel verden sejlede I Sputnik over til Nexø efter at have banket rust vinteren over en gang i foråret. Så kørte I to-tre-fire raketter på lastbil til Nexø og skød en af hver anden-tredie dag som logistikken nu kan tåle. Og om efteråret daffer Sputnik hjem.

Det er selvfølgelig helt udenfor CS' økonomiske formåen, men der er ikke brug for en mega-MLP før det er rutine at affyre HEAT raketter succesfuldt. Og der mangler stadig en del i at opfylde det mål.

  • 0
  • 0
Peter Madsen Blogger

Ja, foreløbig ser Sputniks forlægning denne gang jo ud til at lykkes pænt. Det gjorde den sådan set også sidste gang - selvom det aldrig rigtigt bliver en nem sag.

De to forlægninger under bugsering har også været vellykkede - men de har brugt meget større ( enormt meget ) større ressourcer end dette.

Sørensens retursejles i 2011 er langt den billigste af de fire forlægninger. Han kommer hjem til 10 % af brændstof og ressource forbruget.

Når vores byggetakt er ca en HEAT om året er det jo i høj grad fordi det er udvikling - ved siden af HEAT´s flight modeller bygger vi jo også testmotorer -

I min egen afdeling f.eks.

2009:

Testmotorer XLR-2 og HATV,

bygning af dele af HEAT 1X

I 2010

2 x statisk test af HEAT

1 stk bygning af umotoriseret Sputnik

1 stk opsendelsesforsøg

lang serie af statiske test af både 4 x hybrid og 12 gange væske.

I 2011

Bygning af stor lodret prøvestand ( for TM65 ) bruges nu også til HEAT TM2

Motorisering af Sputnik.

HEAT 1X opsendelse

Bygning af MVAB high bay samlehal.

Upcoming:

4 x statisk af HEAT ( stråleror )

Statisk test af BABY LES.

Jeg har ikke inkluderet det tilsvarende arbejde i rumskibsafdelingen - men det er ret omfattende.

Som du ser er det slet ikke produktion af HEAT 1X, 2X, 3X på samlebånd
der fylder i min afdeling. Var det det kunne vi levere en raket hver anden - tredie måned.

Jeg er absolut ikke enig i vurderingen af mængden af bøvl ved onshore launch vs offshore launch. Space X måtte bøvle i årevis for at få et launch site, og endte med at opbygge deres eget på en ø i Stillehavet. Det viser hvor tungt det er for et top professionelt firma.

Sikkerhedsmæssigt kan intet konkurrere med off shore launch. Derfor også mindre bøvl.

Den dag vi bare skal producere raketter kan vi sagtens holde den byggetakt du snakker om. Og vi gør som du siger - sejler Sputnik en gang frem og tilbage hver sommer.

Pt. får vi altså bare kun bygget en raket om året pga. udviklingsarbejde og opbygning af infrastruktur.

SuperMLPen er en ide, ikke et aktivt projekt Pt. - men den ville nok gøre overfarterne mindre dramatiske.

Denne overfart indgår naturligt i vurderingen af hvornår vi skal bruge ressourcer på et SuperMLP projekt. Men det vil tage et til halvandet år at lave en basic udgave - så man skal se lidt langsigtet på det. I de et til halvandet år skal der stadig ske flyvninger, statiske tests og bygges en masse i von B´s afdeling.

Budgettet for alt dette er langt under en mill pr. år.

Hvor meget kan man lave af udviklingsarbejde ellers for de ressourcer ?

Jeg synes vi får rimelig meget ud af midlerne. Kun muligt - naturligvis - fordi det er spændende nok til at folk vil arbejde gratis. Men er bølgeenergi og Stirling motorer da ikke spændende ? Åbenbart ikke nok...

Peter Madsen

  • 0
  • 0
Peter Madsen Blogger

Bøvl - lad mig tilføje...

Myndigheder opleves som medspillere - deres interesser er ikke at genere os overhovedet, men at hjælpe os med at lave vores julelege på en måde som ikke er til fare for nogen. Derfor er offshore launch langt nemmere at håndtere end on - shore launch. Fordi det er sikkrere.

4.5 km fra startrampen på Andoya rocket range i Nordnorge ligger et fiskerleje. 6 km fra LC 39 på Kennedy står nogle ret dyre bygninger - ect.

Så uanset hvilket land launch senarie du tænker - fra KSC og nedefter - så er sikkerheden kritisk.

Derfor genererer embedsmændene bøvl for Space X, og hvis vi spurte for os. Vi som er ca. 1500 gange mindre end selv Space X, kan ikke løfte bøvle opgaven, men vi kan bygge skibe.

Peter Madsen

  • 0
  • 0
Tommy Johansson

20 fods containere findes som standart indretning med : køkken,vaske/toilet, ophold. kontor,sove containere. kontakt evt.:

JJ maskinudlejning i Karlslunde Tlf. 46 16 19 20

Stampe maskinudlejning i Vissenbjerg Tel. 70 88 28 94

Disse 2 firmaer kender jeg og de er top professionelle og til at tale med.
En brugt 20 fods fås afhængig af stand fra ca 5000 og opefter som ejendom.
Indretning af en styrhus container er vel ikke noget problem,elektrisk styring af ror og maskiner og den kan placeres hvorsomhelst.

  • 0
  • 0
Michael Eriksen

Jeg synes vi får rimelig meget ud af midlerne. Kun muligt - naturligvis - fordi det er spændende nok til at folk vil arbejde gratis

Det er jeg slet ikke uenig i, men præmissen var at hvis/når I voksede fra Nexø/Østersøen er jeg skeptisk overfor opsendelse fra havet. Firmaet Sea Launche har jo vist at det er meget dyrt i praksis og landjord på øde steder koster meget lidt. Hvad koster en hektar jord i det øde Østisland? Langt mindre end en mega-MLP. Og Østisland er ikke håbløst til satellitter i polarbane. Så er der også god plads til hundredvis af mennesker, værksteder, beboelse osv.

Mht. at være omkostningseffektive slår CS alle rekorder. Hatten af for det. Hvis I opererede kommercielt burde CS for nuværende have et budget på et tocifret antal mio kr/år!

  • 0
  • 0
Jan Haugsted

Farten er ikke helt de ønskede 6 knob, men de sejler vel nok flot i lige linier...

  • 0
  • 0
Peter Madsen Blogger

Vi har fået CS flydende launch complex i havn, og nu vil hun få lavet de ændringer på rampen der skal muliggøre 2X og det rampeløse LES kapselforsøg.

Gutterne har haft en fornuftig forlægning - uden noget større drama - og de har sejlet Sputnik de 120 sm med det mindste resourceforbrug nogen side.

Første gang havde vi tre støtteskibe.

Anden gang var under bugsering med to støtteskibe.

Tredie gang, for egen kraft med et støtteskib,

  • Og denne fjerde gang forlægger Sputnik faktisk rutinemæssigt som solo fartøj.

Hun er lidt langsommere end forventet - særligt i modvind. Men ellers er Sputnik slet ikke så tosset enda.

I hab summer det nu af aktivitet - arbejdet på testmotorer til brug i efteråret er i fuld fart.

To nye medlemmer der kan sige "ja" til spørgsmålet "ka do svejs !" er i fuld beskæftigelse med alu svejsning og arbejde på den lodrette prøvestand.

Peter Madsen

  • 0
  • 0
Thomas Scherrer

>AIS væk - APRS stadig på

Ja og andre gange er det omvendt :-)
Det viser igen hvor fedt det er at have flere systemer parallelt
der gør det samme, men på hver sin måde og hver sin antenne og frekvens.

  • 0
  • 0
Sune Jensen

Et forslag:

For at opdatere MLP til en SuperMLP kan de som bruger (CS) bede andre om denne hjælp.

Deres ønsker om hvordan den skal se ud
Sæt denne ekspertise på dette område over på bl.a. en skibstekninker eller skibsingeniør som kan komme videre i den proces og videreudvikling af fartøjet og også fremover

  • 0
  • 0

Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten