Regeringen udsendte for et par dage siden den årlige "Redegørelse for vækst og konkurrenceevne" - i år med titlen "Danmark i arbejde".
Såvel rapporten som lanceringen af den er eksempler på, hvordan politisk spin kan være med til at skygge for løsningen af samfundets reelle problemer.
Redegørelsen blev lækket til Berlingske et døgn før den officielle offentliggørelse, og avisen gav da også en ganske mild bedømmelse af indholdet. Berlingske omtaler ganske vist en række store problemer, men nævner i samme åndedrag løsninger, der er som taget ud af regeringsprogrammet.
Dagbladet Børsen (som altså pænt måtte vente til den officielle publicering med at skrive om emnet) var væsentligt mere kritisk i vinklingen og betegnede ligefrem redegørelsen som "en slap tipskupon" med store huller.
Man kan selvfølgelig vælge at se denne forskel i mediernes behandling af stoffet som udtryk for ægte pluralisme og mangfoldighed, men det er tankevækkende, at to aviser kan bedømme samme tema så forskelligt.
Det politiske spin bag lanceringen af redegørelsen har sikkert haft den ønskede effekt for regeringen, men det er også med til at forplumre debatten om, hvordan det går med Danmarks konkurrenceevne.
Konkurrenceevnen er den måske vigtigste parameter overhovedet - for hvis vores virksomheder ikke kan konkurrere internationalt, vil vi tabe arbejdspladser, Danmark bliver fattigere, og staten får ikke tilstrækkelige skatteindtægter til at finansiere velfærden.
Men hvordan står det så til? Læser man redegørelsen - og tager indholdet bogstaveligt - er situationen sådan lidt "både-og". Der er stort potentiale for forbedringer på nogle områder, mens det går OK eller ligefrem godt på andre.
Samtidig bliver der brugt en del spalteplads på "ressourceeffektivitet og grøn omstilling", hvor det er svært at være uenig i redegørelsens syn på tingene - men hvor det også er svært at se dette tema som afgørende for konkurrenceevnen.
Jeg må derfor give kritikerne ret i, at redegørelsen ikke for alvor tager fat om problemerne.
En del problemstillinger er behændigt udeladt, og især er det skuffende, at teknologisk udvikling ikke fremhæves som et af omdrejningspunkterne i at få gjort danske virksomheder mere konkurrencedygtige. Kapitlet om virksomhedernes forskning og innovation er ukonkret, når det gælder teknologivinklen.
Teknologiudvikling, automatisering og forskning i produktion burde have topprioritet og være et væsentligt målepunkt.
Lad os sparke denne debat i gang.
Helt enig i at teknologiudvikling, automatisering og forskning i produktion bør have topprioritet.
Det er imidlertid kun de firmaaktiviteter som findes i Danmark som gavner det danske samfund.
http://videnskabeligindsigt.blogspot.com/2...
Man skal derfor have styringsmekanismer på plads, som sikrer at de pågældende udviklinger bliver udnyttet i Danmark til gavn for danskerne, og ikke blot bidrager til den fortsatte udflagning af arbejdspladser.
Man skal derfor have styringsmekanismer på plads, som sikrer at de pågældende udviklinger bliver udnyttet i Danmark til gavn for danskerne, og ikke blot bidrager til den fortsatte udflagning af arbejdspladser.
En af disse styringsmekanismer kunne jo være at reducere virksomhedernes omkostninger så meget at en del af det vi har besvær med at få lavet i udlandet kunne laves herhjemme igen?
Men det forbigås totalt i oplægget - er det strengt forbudt at nævne at det rekordhøje danske omkostningsniveau i form af skatter, afgifter administrative byrder m.m. er den væsentligste belastning for vor konkurrenceevne?
Nytter denne debat overhovedet noget hvis det er et tabu vi ikke tør tage hul på?
Som der jo også har været nævnt og debatteret her på siden er afskaffelsen af LL 33A heller ikke med til at styrke danske arbejdspladser.
Samtlige politiske partier (og bagland) slår på tromme for at vi skal være et højteknologisk videnssamfund - det er nok ikke en helt forkert retning at bevæge os i. Min erfaring siger at en faglært smed, elektriker eller andre fag er LYSÅR foran "tilsvarrende" i fx Kina eller USA (og mange andre lande).
Derfor giver det god mening at vi rejser ud og "leder slagets gang" - det er vi gode til!
Desværre er der INTET økonomisk incitament for at rejse ud og være væk fra familien - hvis arbejdsgiveren betaler overtid står SKAT bagefter og siger haps - 60 % i marginalskat.
PS der findes et exeportmedarbejderfradrag som for mit eget vedkommende giver ca kr 6500 i hånden efter 120 rejsedage udenfor EU og 20 indenfor EU....
Kommentarer (3)