Landbruget spreder mere end 500 tons kobber ud på agerjorden hvert år

Jakob Magid du skriver:
”Hvad angår husdyrgødning, er der ikke foretaget en risikovurdering på nær samme grundige måde som for slam, hvad angår medicinrester og andre stoffer, som er uønskede i miljøet, men oprindeligt tilsat foderet for at fremme væksten af produktionsdyr.”

Hvornår kommer den undersøgelse? I et svar til Folketinget den 16.05.2012 blev det oplyst, at fem importører og engroshandlere af foderstoffer importerede 2.060 tons kobbersulfat i 2010! Kobbersulfaten tilsættes svinefoderet. Men langt det meste ryger ud på markerne sammen med svinegyllen!

Den anvendes mængde kobbersulfat svarer til 515 tons ren kobber. Så det er et reelt problem, som svineindustrien her har at gøre med, for det er ikke bæredygtigt, at sprede så store mængder af et tungmetal ud på relativt små arealer år efter år.

Angående Svineproduktionens enorme forurening med kobber.

Kobberophobning hos mennesker er en kendt årsag til Parkinsonisme og er under mistanke for at være en årsag til Alzheimers Demens.
Desuden ses kobberophobning ved depression og psykoser.
Patienter med ovennævnte diagnoser undersøges ikke for ophobet kobber, så derfor overses denne mulige årsag.
Danske myndigheder og læger er eksperter i at stikke hovedet i busken, som strudsen, og påstå, at når de ikke kender til et problem, så eksisterer det ikke. En strategi, som er yderst bekvem for den forurenende industri.

Kobber er desuden kendt for dens evne til også at medvirke til dannelse af antibiotika-resistente bakterier.

Kobber er en vækstfremmer ...

Der dyrkes 2,6 mio Ha, så de 500 ton kobber svarer til en tilførsel på ca. 192 gram kobber pr. Ha.
Afgrøder bortfører op til 120 g Cu pr. Ha. Mere bortføres hvis halmen også fjernes. Derfor måles der Cut(Kobbertal) i Jord.
En enhed Kobbertal svarer til 1 ppm eller 2,5 kg Cu pr. Ha, lave Cut er under 0,8 mens meget høje er over 8. Bælgplanter, spinat og byg er sårbare for lave Cut.

Det største indhold findes i øernes og Østjyllands lerholdige jorde. På grund af den stærke kompleksbinding er der ved pH lavere end 5 normalt mindre end 1 pct. ombytteligt kobber. Koncentration i jordvæsken er i størrelsesordnen 0,0050-0,080 mg pr. l (Scheffer & Schachtschabel, 1989)

kilde: http://www.landbrugsinfo.dk/Planteavl/Afgr...
Det er dog ikke fra planter og dyr, kilden til human konsumption kommer fra, men derimod fra kobberrør i vandinstalationerne.

Koncentrationen bør ikke overstige 2 mg/l

kilde: http://www.denstoredanske.dk/It,teknik_og_naturvidenskab/Kemi/Grundstoffer/kobber/kobber%28Forgiftning%29
Så det er nok ikke fra landbruget der er et problem, heller ikke kobber i spildevandsslam. Det er mere andre stoffer, kunderne til landbrugsprodukter fokuserer på.

Kære Jan

Nu taler vi om tabet fra svineproduktionen - hvorfor bruges der kobber ...?

Næst du henviser til en betalingsside ...

Nu taler vi om tabet fra svineproduktionen - hvorfor bruges der kobber ...?

Der bruges Cu i planternes vækst, især omkring pollen.
Til foder bruges mineraltilskud, hvor kobber, zink selen og jern indgår.

Næst du henviser til en betalingsside ...

Beklager, men jeg fik citeret det, prøv Scheffer & Scachtschabel, 1989
f.eks. Lehrbuch der Bodenkunde:
http://www.springer.com/springer+spektrum/...

Per Stig Andersen spørger: "Hvorfor bruges der kobber?"

Kobberet i svinegyllen stammer fra det foder, som grisene får. Grises fysiologiske behov for kobber ligger på 6 mg kobber pr. kilo foder. For at modvirke en diarre i de første uger efter, at små­grisene er taget fra soen, får smågrisene tilført 28 gange mere end deres behov nemlig 170 mg kobber pr kilo foder.
Foder til grise ældre end smågrise tilsættes også kobber i en sådan mængde, at det samlede kob­berindhold ligger på 25 mg kobber pr kilo foder.
Overskuddet af kobber ryger igen­nem grisen og ud på land­brugsarealerne med gyllen. I gyllen er der målt et indhold på 981 mg kobber pr kilo tør­stof, når smågri­senes foder har et kobberindhold på 165 mg kobber pr. kilo. Svinegyllen udkøres hovedsageligt af økonomiske grunde tæt på produktions­stedet år efter år, og der er i dag ingen krav om, at jordens indhold af kobber kontrolleres. Det eneste, der i dag begrænser udbringningen af svinegyllen og dermed forureningen med kobber, er de kvælstofkvoter, som findes for de enkelte markblokke. Så gennemsnitsbetragtninger om de udbragte mængder, som overfor anført er misvisende.

Kobber skal udfases og substitueres.
Listen Over Uønskede Stoffer, LOUS 2009 listen, er udarbejdet af Miljøstyrelsen. Listen er en sig­nalliste til industrien over stoffer, som Miljøstyrelsen ønsker udfaset og substitueret. LOUS 2009 li­sten omfatter 40 kemiske stoffer og stofgrupper, der er dokumenteret som farlige, eller som via com­putermodeller er identificeret som problematiske. Stofferne kan føre til meget alvorlige og længereva­rende skader på sundheden eller i miljøet. Kobbersulfat er på LOUS 2009 listen.

Tak Søren

Men det er jo netop denne debat landbruget ikke ønsker?

Kigger man på f.eks. DLG's hjemmeside gælder dette jo nærmest for alle husdyr ... meget beklageligt, idet de kortsigtede privatøkonomiske interesser vinder!

Kobber skal udfases og substitueres.

Se her:
https://pure.au.dk/ws/files/456172/gvhu35.pdf

Men nu var det jo spildevandsslam?
Men ØR har joi sendt hørringssvar til LOUS 2009:
http://www.ecocouncil.dk/index.php?option=...

Kære Jan

Hvorfor skal smågrisene tages fra moderen før det er nødvendigt set ud fra et dyrevelfærdssynspunkt?

Til Stig Per Andersen
Hvorfor grisene tages fra soen så tidligt, at de profylaktisk skal behandles mod diarre, det må landbruget svare på.

De brug, der har mange smågrise, bruger meget kobber, da svineavlerne må anvende 170 mg kobber pr. kilo foder i mange uger. For en gris regnes som en smågris indtil den vejer 32 kilo.

De svineindustrier, der har specialiseret sig i produktion af smågrise, kan derfor lokalt give jorden en kobberbelastningen fra gyllen, som ikke skal måles i mg/hektar, men i kilo per hektar.

Det er tankevækkende. For i Sverige må der kun tilføres jorden op til 300 g kobber pr ha(gennemsnit over 7 år) med slam. Så også på dette punkt har danske landmænd bedre betingelser end i andre EU lande.

Fåreavler ved for øvrigt godt, at de skal passe på gylle med meget kobber. Visse racer af får er meget følsomme overfor kobber. Det er kaniner for øvrigt også!

De svineindustrier, der har specialiseret sig i produktion af smågrise, kan derfor lokalt give jorden en kobberbelastningen fra gyllen, som ikke skal måles i mg/hektar, men i kilo per hektar.

Efter data fra:
http://www.google.com/url?sa=t&rct=j&q=kob...

Får jeg ved 20 ton gylle per hektar(højt sat), omkring 260 gram pr. hektar, på niveau med sverige.
Måske du tænker på kabelskrot?

Det er korrekt, som Jan Damgaard nævner, at kobberrør afgiver kobber til drikkevand, hvilket kan være en kilde til kobberbelastning.
Men de fleste mennesker er informerede om at lade vandet løbe lidt, inden de tapper drikkevand, hvilket eliminere problemet, da der kun anvendes kobberrør i den sidste del af vand-installation, og ikke i de rør som tilfører husstanden vand.
Jan Damgaard angiver, at koncentrationen af kobber i drikkevand ikke bør overstige 2 mg /l.
En voksen mand vil normal indtage max 2½ liter vand pr. døgn, hvilket svarer til max 5 mg. kobber.

Da bakterier fra svinegylle er påvist i grundvandet må det forventes, at også kobber fra gylle kan forurene grundvandet og altså forekomme i drikkevand.
GEUS optegnelser over kobber i grundvandet tyder også på en successiv øgning af kobberindholdet i grundvandet i visse egne af landet.

Jeg har igennem 11 år samlet på testresultater for kronisk tungmetalforgiftning fra patienter med neurologiske symptomer og har 75 resultater fra én type patienter og lige knap så mange fra patienter med andre lidelser.
Resultaterne stammer fra danske, norske og tyske lægeklinikker og er foretaget af speciallæger med amerikansk efteruddannelse.
De anvendte laboratorier, som har foretaget pågældende tests, er alle akkrediterede.
Det er selvfølgelig ikke noget videnskabeligt resultat, men ind til videre tyder de indsamlede data på, at kobberbelastning / kronisk kumulativ (ophobet) kobberforgiftning er et specielt dansk problem, idet svenske og norske patienter ikke synes at have så højt kobberniveau som danske.

Da der også anvendes kobberrør i vand-installationer i Sverige og Norge, vil jeg afvise Jan Damgaard´s teori om, at human konsumption af kobber kommer fra kobberrør i vandinstallationerne og ikke fra landbruget.

Idet grise fodres med foder med en betragtelig mængde kobber, så er kobberindholdet i svinekød højere end det ville være naturligt.
Da der tilmed udspredes over 500 tons kobber årligt med svinegylle, så må det forventes, at markafgrøder og græssende dyr (som indgår i human konsumption) får et indhold af kobber, der er højere end normalt, og dette kobber må forventes at være en kilde til danskernes forøgede belastning med kobber.

I en dansk undersøgelse af rådyr er der påvist koncentrationer i leveren på optil 200 mg. kobber pr. kg lever (vådvægt).
Jeg vil formode, at hovedparten af dette kobber stammer fra landbrugets spredning af gylle til områder, som afgræsses af rådyr.
Så også indtagelse af vildt (især indmad) kan være en kilde til human belastning med kobber.

Andre kilder til belastning med kobber er indtagelse af multivitamin-mineral-produkter og for kvinder, brug af kobberspiral.

Summa summarum. Skønt der er andre kilder til human belastning med kobber, så tyder meget på, at forureningen gennem udbringning af svinegylle med højt kobberindhold er en væsentlig kilde.

Summa summarum. Skønt der er andre kilder til human belastning med kobber, så tyder meget på, at forureningen gennem udbringning af svinegylle med højt kobberindhold er en væsentlig kilde.

Kilder? Hvilke CuT (kobbertal) i jord er der målt ved for høje kobbertal?
Er kilden hertil entydigt landbrugets gylle? Husk lige at der ikke spredes 20 ton TS ud pr. hektar men 20 ton gylle. Derudover indeholder lermineraler i den danske jord bl.a. kobber. Da der ikke med postulatet medfølger data der understøtter postulat, er det kun et postulat.
Skulle der ophobes kobber i afgrøder? Det er der ud fra kendskab til plantebiologi, ikke belæg for.
Kobber i jordvædsken? Jeg må endnu engang henvise til lærebog i jordbundsvidenskab (Scheffer & Schachtschabel). Sammenhold venligst det med indhentede præcise målinger i dansk jord.
Desuden i normale vitaminpiller indeholder 1 styk: 0,9 mg svarende til 100% Anbefalet Daglig Tilførsel, Zink 15 mg 100% ADT.
Hvad så, er Jern, Magnesium, Jod, Selen, Mangan Chrom også noget vi skal undgå?
Jeg kommer ikke med teorier, men ser på data, hvis der ikke er nok data, er det postulat. Er der nok data i modstrid med postulat, er det et falsum.
Der mangler målinger, men dem du og andre foretager i hemmelighed, indeholder ikke målemetodik eller sandsynlighed for herkomst.
Disse målinger skal desuden kunne reproduceres, ellers har det ingen statistisk signifikans.
Tildelingen af akkreditering, er ikke andet end betaling til DAK, mere er der ikke ved det. Studerende der laver laboratorieøvelser, er mindst ligeså omhyggelige. Monopolisering af data er vejen til uoplyst embedsvælde!
Så kom med data, hypoteser, teorier uden omsvøb. Andet er ikke seriøst.

I en dansk undersøgelse af rådyr er der påvist koncentrationer i leveren på optil 200 mg. kobber pr. kg lever (vådvægt). Jeg vil formode, at hovedparten af dette kobber stammer fra landbrugets spredning af gylle til områder, som afgræsses af rådyr.

Kilde?:
http://www.vildtsundhed.dk/Center_for_Vild...{C769F0CA-8F29-428F-8D9A-D04203BBC595}
Læs lige konklusion og forudsætninger.
Føde til rådyr? Læs lige hvad et rådyr spiser:
http://da.wikipedia.org/wiki/R%C3%A5dyr
Desuden se på liste over kobber i fødevarer:
http://www.rapsol.dk/Da/ct064.php
Om plantephysiologi:
http://www.denstoredanske.dk/It,teknik_og_naturvidenskab/Kemi/Grundstoffer/kobber/kobber%28Plantefysiologi%29
Altså, uden kobber intet liv.

Interessant artikel med basis i det kontante forhold, at vi nødvendigvis skal understøtte den intensive planteproduktion med humusværdi, næringssalte og mikronæringssalte. På den veterinære og energimæssige side er det oplagt at kombinere udnyttelsen af spildevandsslam med effektiv udrådning og kontrolleret hygiejnisering. På Esbjerg Renseanlæg Vest er der opført et anlæg til forøgelse af biogasproduktionen fra anlæggets rådnetanke ved en varmebehandling ved 75 - 80°C. Samtidig har Esbjerg Forsyning etableret fjernvarmeopkobling, således at overskudsvarme fra biogasbaseret kraft-varme produktion kan afsættes. Med systemet opnås en effektiv hygiejnisering for smitstoffer samt en række andre fordele. Der er gode indikationer for, at der ved sådan en proces kan opnås en anaerob nedbrydning af nogle miljøfremmede organiske stoffer - i det mindste ved vi med sikkerhed, at cykliske forbindelser som benzoesyre m. fl. uproblematisk kan nedbrydes anaerobt, når belastningen med let omsætteligt organisk stof på et anaerobt biogasproducerende anlæg er lav. Vi ved også, at de generelle belastningsforhold har betydelig indvirkning på, hvor effektive de anaerobe bakterier er i nedbrydning af især den vanskeligt omsættelige del af det organiske stof, der tilføres. Ved fornuftig driftsstrategi er spildevandsslam et nyttigt produkt til energiproduktion til supplering af, hvad vi ellers med energi- og gødningsmæssig fordel tilfører biogasanlæg for efterfølgende at udnytte sagerne i jordbruget. - og når vi nu har så meget godt fosfor fra husholdningerne heri, må vi som forbrugerne også være indstillet på, at vores affaldsprodukt skal udnyttes fornuftigt efterfølgende, også selvom vi samtidig, mere eller mindre direkte hælder alle mulige stoffer fra plastdunkenes kemikaliebutik samme vej. Måske det ikke er sundt, at debatten går på om vi skal eller vi ikke skal ? Måske det er sundt, at debatten går på, hvorledes vi gør det endnu bedre - ikke mindst idet vi har brug for det fosfor med videre på den lange bane.

Det meste fosfat i spildevandet, det kommer da fra urin, ikke? Det meste kvælstof og fosfat, mennesker indtager, kommer ud igen. Hovedsageligt i urin. Så det mest hensigtsmæssige ville da være at sortere det fra i toileterne. Det må være meget nemmere at behandle end slam.
Urin er dog ikke risikofrit at bruge på markerne, da det er en myte, det altid er sterilt. Men ellers har det stort set de samme egenskaber som nitrogengødning med noget fosfat og kalium.

Et lille supplement til flere glimrende besvarelser.
Kobber er et essentielt mikronæringsstof for planter, forbruget måles i gram pr. ha - svafrende til indholdet i en gammel kobberfemøre. .
I jordbruget er det især jorder med et højt organisk indhold, der skal bruge kobber for at få normal plantevækst. Det skyldes at kobber bindes meget stærkt til humus. På le3rjorde er det unødvendigt ast bruge kobberholdige gødninger.
Der anvendes en del kobber i visse svampemidler - f.eks. mod kartoffelskimmel.
For nogle år siden var det normalt at lade kvæg passere et bad med blåsten (kobbersulfat) for at forhindre klovbrandbylder, det gav anledning til kobberoverskud og andre gener, det er forladt.
Visse steder gav det anledning til kobberoverskud i specielt lerjordene.

Man tilfører afgrøder med kobberunderskud gennem NPK-gødning, det drejer sig om ganske lidt. Det er udmærket til havebrug, da der ikke må være klor (i form af KCl) sammen med kobber, mange haveplanter tåler ikke klor.

Det største problem ved for meget kobber stammer fra andre steder end fra landbrugets gødskning. Kobbersalte er udmærkede til at bekæmpe svampe og bruges i den forbindelse mange steder. Dyppes hegnspæle i kobberopløsning holder det lige så godt som ethvert imprægneringsmiddel - og det er langt billigere end Gori o.lign.
Som Jan nævner, så tilføres kobber til afgrødernekun, hvis kobbertallet er under en vis størrelse - altså efter planternes behov.

@Martin,
der er stort set ingen fosfor i urin fra husdyr, jeg går ud fra det samme gælder for menneskelig urin. Men for effektens skyld er det nok ligegyldigt om fosfor kommer fra den faste eller flydende del af gødningen, det balndes jo sammen til gylle.

Urin er dog ikke risikofrit at bruge på markerne, da det er en myte, det altid er sterilt. Men ellers har det stort set de samme egenskaber som nitrogengødning med noget fosfat og kalium.

Det kaldes i landbruget også for ajle, indeholder udover kvælstof på ammoniumform en del salte som kalium, natrium mm., men meget lidt hvis nogen fosfor. Det er muligvis mere sterilt end den jord det spredes ud på.
Se ellers: http://www.kildestald.dk/housing.asp

Per, ifølge en pdf, jeg har, med titlen Guidelines on use of urine and faeces in crop production skrevet af en Håkan Jönsson, Swedish University of Agricultural Sciences, så har human urin et NPK-forhold på 11-0,9-2,4. Så der er åbenbart noget i.

Jan, problemet er, at det kan overføre sygdomme som dysenteri. Derfor er det dumt at blande urin fra mange mennesker over afgrøder, som skal indtages af mange mennesker -- hvis man da ikke behandler det.

1. jun 2012 kl 09:50 skriver Jan Damgaard bl.a: Altså, uden kobber intet liv.

Helt enig.

Men det forhindrer ikke, at større mængder af kobber er giftigt for visse arter/racer af dyr.
Får er kendt for at være følsomme overfor kobber. Visse racer af får er så følsomme overfor kobber, at de dør, når de får foder med et højt indhold af kobber, og visse fåreracer dør, når de græsser på marker, der er gødet med svinegylle.
Se fx: http://www.sheepandgoat.com/articles/coppe... og http://www.tvsp.org/copper.html

Råvildt er som får udelukkende planteædere. Råvildtet har den sidste halve snes år været ramt af råvildtsygen.
En af teorierne om råvildtsygen er, at råvildtet er kobberforgiftet.

Kaniner er ligesom får også følsomme overfor kobber, se: http://vdi.sagepub.com/content/8/3/394, http://wildpro.twycrosszoo.org/s/00dis/tox...

Fordøjelsessystem som kaninen minder meget om det, der findes hos haren.

Kan tilbagegangen i harebestanden skyldes kobberforgiftning?

Kobber er, af Jan Damgaard, korrekt beskrevet som et essentielt tungmetal, så jo ! Vi kan ikke leve uden. Men det betyder ikke, at jo mere kobber, jo bedre… eller at belastning med kobber ikke kan blive et problem for både dyr, menneskers og planters sundhed.

Definitionen af et grundstof som kobber, der er et tungmetal, er, at dette aldrig nedbrydes, men cirkulerer i en uendelighed.
Så når Jan Damgaard beskriver, at der med afgrøder bortføres op til 120 g kobber pr. Ha, så bør Jan Damgaard også beskrive, hvor dette kobber ender ?
Kobber forsvinder f.eks. ikke op i den blå luft ved afbrænding af halm eller ved anvendelse af halm til dyrefoder, hvor kobber vil cirkulere tilbage til markerne igennem spredning af gylle eller fast gødning.

At udføre en beregning med den forudsætning, at den, af landbruget, anvendte mængde kobber på 500 tons anvendes ligeligt fordelt over Danmarks dyrkede areal, er helt urealistisk.
I gylle fra smågriseproducenter findes det højeste kobberindhold (nær 1 gram kobber pr. kg. gylle tørstof) og der er tradition for at udbringe gyllen lokalt på egne marker, hvorfor det må forventes at nogle dyrkede arealer indeholder en høj mængde kobber.

Angående vitamin-mineral-pillers indhold af kobber, så varierer indholdet typisk mellem 1 og 2 mg.
Måske med tendens til flest piller med det høje indhold på 2 mg. kobber.
Herved har vitamin-mineral-pille-spisere allerede fået dækker deres kobberbehov med over 100 %.

Jan Damgaard bringer en liste over fødevares indhold af kobber og dette er omregnet til mg. kobber pr. kg rå lever henholdsvis 75,2 – 64 – 59,6 – 10,1 – 6,6 for gås, okse, and, svin og torsk.
Udfra disse tal må det da undre, at der er målt et kobberindhold på optil 200 mg. kobber pr. kg. hos rådyr, som tilmed er bedømt som raskt, i en undersøgelse foretaget af Center for Vildtsundhed ?
Er det med denne viden om ekstremt høje værdier i rådyrlever tilrådeligt at anvende indmad fra rådyr til konsum ?
Man kan jo ikke vide, om man spiser leveren fra et dyr med kobbermangel, normal kobberstatus eller med store mængder deponeret kobber.

I undersøgelsen foretaget af Center for Vildtsundhed findes indhold af kobber i leveren hos rådyr med en spredning fra et knap måleligt indhold af kobber og optil de nævnte over 200 mg.
En sådan spredning må da have undret Center for Vildtsundhed ?
Det meget lave kobberindhold tyder på dyr med kobbermangel, og de høje værdier giver mistanke om kronisk kumulativ kobberforgiftning.
Center for Vildtsundhed har taget gennemsnittet af kobberindholdet i leveren fra dyr fra Fyn og sammenlignet dem med gennemsnittet fra dyr fra Bornholm og har heraf konkluderet at: ”Undersøgelserne kan således ikke bekræfte, at forgiftning med kobber er årsag til sygdomsudbruddet på Fyn.”

Center for Vildtsundhed beskriver, at de har sammenlignet niveauet af kobber i de danske dyr med tilsvarende tyske, norske og polske studier.
I mange udenlandske studier er kobberniveauet opgivet i mg. kobber pr. kg. lever tørstof, hvilket kan give en mistanke om, at Center for Vildtsundhed har ”overset” en væsentlig omregningsfaktor, idet deres undersøgelse er opgivet i mg. kobber pr. kg. lever (vådvægt).
Vandindholdet i rådyrlever udgør ca. 68 -.80 %.
En polsk undersøgelse opgiver f.eks. kobberindholdet i rådyrlever (tørvægt) til 12 mg.

Der er to former for kobberforgiftning,….den akutte og den kronisk kumulativ (samt den akutte kobberforgiftning af dyr, som i forvejen har kronisk kumulativ kobberforgiftning) .
Den undersøgelse, som Center for Vildtsundhed er fremkommet med, tager højde for den kronisk kumulative kobberforgiftning (kobberophobning i indre organer som f.eks. leveren).
Da der er stor svineproduktion på både Fyn og Bornholm, så har man sammenlignet Fynske rådyr, som kan være belastet unaturligt med kobber fra landbrugsproduktionen med Bornholmske dyr, som ligeledes kan være belastet med kobber fra landbrugsproduktionen.
Rådyr er dyr, som i deres fouragering er ret så stationære, og deres kobberniveau i leveren må forventes at afspejle kobberniveauet i planter i lokalområdet.
Desuden er der forskel på fourageringsmønstret hos ”mark-råvildt” (som særligt var at finde på Fyn) og hos ”skov-råvildt”.

Jeg finder den konklusion, som Center for Vildtsundhed er fremkommet med, som lidet fagligt underbygget, hvilket også adspurgte er enige i. De adspurgte omfatter en toksikolog, en arbejdsmediciner og flere interne medicinere.
Jeg vil opfordre Jan Damgaard og andre læsere til at gå i detaljer med undersøgelsen fra Center for Vildtsundhed.

Jan Damgaard efterlyser data.
Der er data for GEUS undersøgelse af kobber i drikkevand.
Der er utallige artikler på Internettet om kobberforgiftning af f.eks. får.
Der er data for landbrugets forbrug af kobber.

Når der ikke finder offentlige data om danskernes mulige belastning / kronisk forgiftning med kobber, så er det ikke et udtryk for, at dette ikke kan være et problem, men et udtryk for, at der på nuværende tidspunkt ikke undersøges for kronisk kobber belastning / forgiftning.

Der er selvfølgelig korrekt, at man ved måling af høje kobberindhold ikke kan finde frem til den egentlige kilde, da der ikke er ”afsender-adresse” på fundet kobber, men ingen anden industri end Svineproduktionen forurener med så kolossale mængder af kobber.

Det fremgår da også, at Landbruget selv er klar over, at denne forurening med kobber ikke er hensigtsmæssig jævnfør disse ældre citater:
”……Derimod er det klart, at store Cu-mængder lige til slagtning øger Cu-indholdet i såvel grise som staldgødning. Dette forhold har givet anledning til stigende bekymring….”
Og allerede i 1996 skrev DMU følgende konklusion i rapporten Tungmetaller i danske jorder:
”Det er nødvendigt at vise forsigtighed med anvendelsen af kobber som vækstfremmer for grise pga muligheden for ophobning i jorden på længere sigt.....”
Se: http://www2.dmu.dk/1_Viden/2_Miljoe-tilsta...
DMU's konklusion er ikke blevet afvist.

Ang. DMU's konklussion nr. 3:

Der er stor geografisk variation i tungmetalindholdet. De højeste værdier findes således typisk på Øernes og Østjyllands lerholdige jorder.

Så er det i tråd med det Per skriver.
I lermineralet er kobberet bundet i gitterstruktur, hvorfra det frigives. de salte der tilføres jorden bindes i jorden. Optagelse i planterne:
som jeg linkede til Gyldendals:

Kobber er et nødvendigt spormineral for alle planter. Det findes bundet i proteiner, der deltager i elektronoverførsler i planternes fotosyntese, respiration, cellevægsdannelse og nedbrydning af frie iltradikaler. Bevægeligheden af kobber i planter er meget lav.

Der er ikke belæg for opkoncentration i plantemateriale. Jeg linkede også til det naturlige indhold i fødevarer.

Og DMU's konklussion nr. 7:

Det er nødvendigt at vise forsigtighed med anvendelsen af kobber som vækstfremmer for grise pga muligheden for ophobning i jorden på længere sigt.

Og siden denne kortlægning er foretaget i 1992, er forbruget af kobber faldet. Mest grundet forsøgsarbejdet i landbrugsregi, men også grundet alternativer og optimering. Jeg henviste tilo Grøn Viden fra 2003.

Råvildtet spiser meget varieret, men ikke som får:

Omkring 54% består af urtelignende planter, mens omkring 25% udgør planteføde fra buske og træer. Den er meget selektiv og æder sjældent det meget fiberholdige græs..

Det er altså ikke den fiberholdige del af græs, jeg linkede før til wikipedia.
I artiklen om de fynske rådyr, er der tale om undersøgelse af syge individer, hvor det ikke kan antages at leveren har fungeret normalt.

Om harer: hvis teorien skulle holde, må bestanden være højere ved planteavlere og kvægbrug. Men nu troede vi alle at det skyldtes andet, som ændret dyrkningspraksis grundet regler.

Om alt det har noget at gøre med spildevandsslam? Nej!

Artiklens forfatter:

Industriel oparbejdning af slam vil kunne laves som en næsten ren handelsgødning og dermed muliggøre recirkulering af fosfor, men vil være bekostelig og forbundet med en række emissioner til miljøet.

Det kommer an på forudsætningerne. Hvilke forudsætninger anvendes?

Interessant artikel med basis i det kontante forhold, at vi nødvendigvis skal understøtte den intensive planteproduktion med humusværdi, næringssalte og mikronæringssalte. På den veterinære og energimæssige side er det oplagt at kombinere udnyttelsen af spildevandsslam med effektiv udrådning og kontrolleret hygiejnisering.

Debatten går hele tiden på udrådning eller måske kompostering. Der er andre veje i form af lavtemperatur termokemisk behandling og fra min stol ser de billigere og bedre ud. Fosfor bliver ikke dødbrændt og produktet vil være tørt og hygiejniseret og uden miljøfremmede stoffer.Vi forventer at kunne demonstrere dette på et af vores kommende anlæg, som integrerer tørring i processen, hvorfor vandindholdet kan nærme sig vandindholdet efter mekanisk afvanding.

Vores anlæg passer til de mindre rensningsanlæg, men kan sandsynligvis skaleres op, hvilket vi i første omgang ikke arbejder med.

- og når vi nu har så meget godt fosfor fra husholdningerne heri, må vi som forbrugerne også være indstillet på, at vores affaldsprodukt skal udnyttes fornuftigt efterfølgende, også selvom vi samtidig, mere eller mindre direkte hælder alle mulige stoffer fra plastdunkenes kemikaliebutik samme vej.

Når temperaturerne bringes op på lige over 500°C, så er der ingen problemer med "kemikaliebutikken". Der er principielt kun et problem og det vil være, hvis tungmetalindholdet er for højt i slammet/husdyrgødningen, idet det vil kræve en omkostningsfuld rensning for disse.

Med de bedre sporingmidler der er i dag, så findes tungmetalforureningerne hurtigt og der sker således hele tiden en forbedring af slamkvaliteten, hvad angår tungmetalindholdet.

Et andet problem er fældningskemikalier. Jern og aluminium binder fosforen, som derved ikke umiddelbart er vandopløselig i marken og dermed planteoptagelig. Der skal derfor arbejdes med alternative løsninger til kemisk fældning.