"Hist og her vakler et par oldinge ned til vandet, som var det til livets kilde!"

Hmm...det er da en tåbelig og nedladende sætning.

Jeg tror du har ret.

Sommerhuset var så tæt på parcelhus/have drømmen som mange lejlighedsboere nogensinde kom og sommerhusgrunde var billige nok til at næsten alle kunne være med.

Med et "Populær Mekanik" i den ene hånd fik mange bygget deres eget sommerhus billigt ofte med genbrugsmaterialer.

Idag er lejligheder kun noget man bor i indtil man får børn, derefter er det ud i et parcelhus eller en villa hvor der er en have til ungerne og hvem ønsker sig endnu en græsplæne ?

Jeg er dog ikke sikker på du har ret mht. nydanskere, ude ved Storebælt er nogen af dem er begyndt at få smag for strandlivet og det frelser nogle af de gamle gør-det-selv sommerhuse fra at blive erstattet af kønsløse serieproducerede ikea-sommerhuse.

Deres sommerhuse er meget nemme at kende: Stor køkkenhave, lille græsplæne.

Når prisen falder vil sommerhusene lokke mange flere nydanskere ud af ghettoen i sommermånederne.

Poul-Henning

Stiger renten - falder de yderligere,

Netop. Den ekstremt lave rente signalerer præcis at der ikke findes nogen fornuftige investeringsmuligheder; man nøjes med de 1-årige obligationer fordi der er en rimelig sandsynlighed for at få pengene igen!

Samtidigt er Danskernes rådighedsbeløb under et massivt pres både fra den siddende regering (og den kommende) samt diverse særinteresser samtidigt med at prisen på alle daglige fornødenheder er steget agressivt.

"Klimaet" er simpelthen ikke til at man som famillie forpligter sig til større månedlige udgifter mange år frem - ihvertfald da ikke før renten er steget til langt over det historiske gennemsnit på 7% og vi begynder at få destrueret noget af den helt uhyrlige gæld vi har akkumuleret gennem afskrivning, konvertering og konkurs.

Personligt så jeg da gerne at det skete snart, mens jeg stadigvæk er relativt ung og arbejdsom nok til at udnytte de mange nye muligheder.

Bankerne kan naturligvis ikke lide det, men det er bare et spørgsmål om tid og omstændigheder hvornår vi "nulstiller" og starter igen.

I øvrigt ville jeg personligt sælge villaen før sommerhuset - den har meget højere driftsomkostninger, så det batter mest på budgettet og man skal jo bo et eller andet sted.

Når den kritiske masse af køkkenhave- og "bilvrag på grunden" segmenterne er nået styrtdykker priserne yderligere.

Falder den danske særregel om udlændinges adgang til at købe sommerhuse står der tusinder af polakker der arbejder her på spring til at købe.

Det ironiske er at muligheden for at bo ulovligt helårs i et sommerhus har været udvejen for de mennesker der ikke er født ind i det almennyttige byggeri, og nu får de alligevel de naboer som de ville have haft der.

Ellers at sælge en stråtækt knaldhytte (renoveret i 90-erne) under titlen "Ideelt fritidshus" og "Huset, der kan tåle at fryse" (der er kun brændeovn- og velkommen skimmelsvamp) med billeder, så det ligner løgn (det er ikke løgn) 1,3 mio.

Hans anden stråtækte "idyl" (uden wc og med småting som nyt tag, isolering, nye vinduer, nedsivning- kort sagt nedrivningsklart) koster kun 600.000. Det kan jeg ikke sælge mit for, og det er rødsten- med varme og toilet og den slags.

Men han vil vist ikke sælge. Han har da ikke selv lavet noget ved dem, og de er i flg OIS slet ikke solgt til den slags priser.
Jeg er lidt forarget, især da jeg har kig på en "idyl" med wc og varme- og 15 tdl til- 450.000 kr. (Til når jeg vinder i LOTTO ikke!)

Jeg har forresten brugt megen tid og penge på at rydde op på min grund. Og jeg ved, der er en losseplads i skellet, der venter på at blive gravet op og kørt væk.
Det generer mig meget! Nu har vi trodsalt brugt en 50.000 på at få ryddet op- dvs kørt væk.

Mvh
Tine

@Christian:
Din overskrift er noget vrøvl, for de kan godt sælges hvis du bare sænker prisen.

...når privat ejendom skal sælges!

http://www.boliga.dk/indeks#ChartSpline

...og man tænker - "Nå, jeg kan åbenbart ikke få de 3 millioner for min gamle 120 kvadratmeter 70'er byggesjusk-ruin lige nu - nu spiller jeg da bare fornærmet, og trækker den fra markedet, og venter til priserne igen eksploderer opad..."

Antallet af udbudte boliger, (sommerhuse, som villaer), fortæller i kapitalismens hårde klare sprog: Boligsælgerne har helt vanvittigt urealistiske forventninger til salgsprisen...

Mvh Rune

Kald bare mig en olding - jeg er en af dem, der næsten dagligt smutter en tur i Kattegat (om vinteren nøjes jeg med Øresund), og jeg synes nu stadig at der er den sædvanlige blanding af forældre med børn, unge der skal imponere hinanden, min generation med børnebørn. Naboen til den ene side, som overtog deres hus for omkring et år siden tilhører føste kategori; naboen til den anden side sidste kategori. OK, her er måske ikke så mange legende børn på vejene som tidligere.

Min egenlige pointe er, at mit sommerhus i virkeligheden er et andet hjem, som har alle de samme faciliteter som det første hjem. Vi bor her typisk fast omkring 4-5 måneder af året, og kan iøvrigt passe vores job og øvrige gøremål præcis som ellers. Mange af mine kolleger - især nok udenfor Danmark - udtrykker faktisk lidt misundelse over, at dette kan lade sig gøre.

Her er såmænd ikke specielt mange huse til salg i øjeblikket, og jeg må da også indrømme at værdien kun er steget omking 5% årligt i de knap 10 år jeg har haft det. Men det er da bedre end at have haft pengene på en bankbog!

/Bjørn.

Jeg tror vist ikke du har bevæget dig rundt her i kongernes Nordsjælland.....
Hvis du havde det ville du se at her er liv og glade dage ! :o]

Det er rigtigt at den gennemsnitlige handelspris er dalet.... Ca. 20 % men at sige at de er usælgelige er vist et falsum.
http://www.boliga.dk/liggetider.aspx
Men at tro at man kan få mere end 1 mill. for et gasbetonhus på 40 m2 er ikke realistisk.
Ps. størstedelen af danske sommerhuse ligger her i gribskov kommune, hvor jeg har boet hele mit liv og der har aldrig været så megen aktivitet som der er denne sommer.............

...er da en overdrivelse så man kan forstå det....Gad vist om Danmark kun omfatter nordsjælland :o)

Det er nu nok nærmere bankernes modvilje til at give låne penge der er problemet. Et ungt par jeg kender, hvor jeg abrjeder med manden, ville gerne sælge deres ejerljlighed og købe et rækkehus eller lille parcelhus. Han er konstruktør, hun er pædagog, begge i fast arbejde. Banken ville låne dem 500.000.

Diverse økonomers dommedagsprofetier hjælper selvfølgeig heller ikke.

Hvor meget har de sparet op ?

Svaret er ganske enkelt, hvis bunden virkelig går ud af sommerhusmarkedet (hvad jeg ikke tror på som generel tendens) vil vi givetvis hurtigt ophæve vores dobbeltmoralske særregel om, at kun folk med helårsbolig i Dk må eje et sommerhus i Dk.

En øget efterspørgsel=højere priser, som man tydeligt kan se på gode, velbeliggende lejligheder uden bopælspligt!

Men det redder nok ikke dårligt beliggende og dårlige sommerhuse.

ifølge danmarksstattestik er der i dk. ca. 217.000 sommerhuse ud af dem ligger mere en 40.000 af disse i gribskov kommune ......

Desværre har de mange (teknisk) insolvente boligejere, i praksis negativ formue - bla. takket være de komplet uforsvarlige lånetyper, som den siddende regering har indført, for at slikke (kortsigtet) mås på sine kernevælgere...

/Rune

Christian,
jeg er kommet på Nordkysten hele mit liv centreret omkring Rågeleje.
Jeg tror der er 2 slags sommerhusejere:
De, hvor det er en del af livsstilen, hvor man flytter ud i sommerhalvåret og livsstilen går igen i generationer, og så de der har sommerhus i nogle år - mens de bor i udlandet, har børn i den rette alder (<teenageårene) mm.
Jeg er sikker på at de sidste er de fleste og det kan meget vel være de mange parcelhusejere, der ikke behøver 2 græsplæner - og det kan godt være at den typiske lejlighedsbeboer er enlig forsørger der ikke har råd til et sommerhus, men der er altså nogle af mine gamle legekamerater der nu har overtaget forældrenes hus eller købt eget og stadig kommer i Rågeleje. For andre end mig var det bedsteforældrene der fandt denne plet på Jorden.
Sommerhuse er enormt konjunkturfølsomt og har altid været det.

vores dobbeltmoralske særregel

Pjat - Stater har Interesser, ikke Moral!

Det er nationalstatens forbandede pligt og i øvrigt den eneste begrundelse for at afholde omkostningernes ved dens opretholdelse, at den for det første sikrer egne borgere flere rettigheder og bedre leveforhold end andre staters borgere, for det andet beskytter sine egne borgere mod overgreb (herunder beskatning) fra andre stater!

Når man begynder at erodere borgernes sikkerhed med misfostre som den europæiske arrestordre, bankpakke N+1 (hvor N er den nuværende), krige for at tildele rettigheder til fremmede mennesker i andre lande som i øvrigt hader os, o.s.v. så må man overveje seriøst om ikke man helt burde afvikle Staten og spare det halve i skat!

PS: Sommerhusene kan naturligvis sælges til udlændinge under endnu en bankpakke - landbruget kan sælges allerede fra bankpakke I. Regeringen sælger m.a.o vores jord og tilhørende garanterede fødevareforsyning for at nogle bankdirektører kan få deres bonus! Arrrrrrgh!!

Nu hedder adelen stat og borgerne er stadigt de udplyndrede og fattige.

Jeg er aldeles enig med Frithiof !

Nu hedder adelen stat og borgerne er stadigt de udplyndrede og fattige. Jeg er aldeles enig med Frithiof !

Det overrasker os ikke, slet ikke.

ifølge danmarksstattestik er der i dk. ca. 217.000 sommerhuse ud af dem ligger mere en 40.000 af disse i gribskov kommune ......

"Størstedelen" indikerer "over halvdelen" - det er muligt at Gribskov er den kommune i Danmark med flest sommerhuse, men det er ikke størstedelen af sommerhusene.

Bjørn

og forholdsmæssigt, altså set i relation til antallet af indbyggere og helårshuse, så er det nok Fanø og Varde (med Blåvand og Vejers strand) der har flest sommerhuse.. der p.t. går som varme rundstykker på udlejningsmarkedet, til vore venner tyskerne, grænsebomme eller ej.

se for øvrigt denne fine undersøgelse fra Centeret for Bolig og Velfærd:
http://boligforskning.dk/sommerhuse-ressou...
(en god sammenfatning og mulighed for download af hele rapporten).

40000 sommerhuse i Gribskov. Sikken noget sludder. Konsulter hjemmesiderne,

Ifølge Gribskov kommunes hjemmesider er der 14121 sommerhuse i kommunen. I nabo kommunen Halsnæs er der ifølge deres hjemmesider 6500 sommerhuse.

I Odsherred kommuner er der 25000 sommerhuse

er altid et besøg værd. Her er det også muligt at se fordelingen af sommerhuse på regioner, landsdele og kommuner, og inddelt efter etageareal. Man kan såldes fundere over hvad det ene sommerhus i Syddjurs kommune på ml. 2000 og 4999 kvm mon er for et palads?

http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/S...

I fremtiden er der mindre rift om sommerhuse, fordi vore boligvilkår har ændret sig.
Og mindre brug for forlystelsesparker, fordi vi forlyster os hjemme foran spillekonsollen.
Og mindre brug for golfbaner, fordi folk tror, at en Wii er lige så god.
Og mindre brug for indkøbscentre, fordi folk bestiller via Internettet uden at flytte sig fra lænestolen.
Og mindre brug for landbrugsjord, fordi (kunstig og usund) mad produceres på fabrikker i Langtbortistan.
Men der bliver mere brug for fedme- og diabetesklinikker (hver tiende jordbeboer har i dag diabetes). Så kan vi sommerhusejere jo sælge til dem, der ser den store business i vore selvforskyldte livstilssygdomme.
Hvem har grund til at klage ?

Det havde ingen opsparing af betydning (<50K)

Lige en hilsen fra vores sommerbolig: 66 m2, 2500 m2 grund, 5 min til vandet (østersøen). Købt for DKK 540.000 i efteråret 2010.

Tak til finanskrisen

Det er altså ok til den pris.

Vi bliver flere og flere på denne jord, og der er flere og flere som skal have et sted at bo samt sommerhus som de kan købe og evt udleje til andre som mangler et fristed.

Derfor kan det betale sig at købe et sommerhus på sigt!

hilsen
http://www.sommerbyen.dk

Desværre har de mange (teknisk) insolvente boligejere, i praksis negativ formue - bla. takket være de komplet uforsvarlige lånetyper, som den siddende regering har indført, for at slikke (kortsigtet) mås på sine kernevælgere...

Du er lidt glemsom...
Det var den forrige, "blå", regering, der inførde diverse lempelige låntyper, der fik boligboblen til at køre op i gear.
Den nuværende regering kæmper med arvegodset.

Mvh.
Jan

@Jan Nyboe

Desværre har de mange (teknisk) insolvente boligejere, i praksis negativ formue - bla. takket være de komplet uforsvarlige lånetyper, som den siddende regering har indført, for at slikke (kortsigtet) mås på sine kernevælgere...

Nu skrev Rune Kristensen dette 29. jun 2011 kl 23:09, hvor den siddende regering var - ja blå.

Sorry Bjarke!!
Det så jeg ikke. Undskyld Rune.

Mvh.
Jan

Desværre har de mange (teknisk) insolvente boligejere, i praksis negativ formue - bla. takket være de komplet uforsvarlige lånetyper, som den siddende regering har indført, for at slikke (kortsigtet) mås på sine kernevælgere... Du er lidt glemsom... Det var den forrige, "blå", regering, der inførde diverse lempelige låntyper, der fik boligboblen til at køre op i gear. Den nuværende regering kæmper med arvegodset. Mvh. Jan

Nu må i dæleme stoppe.
Er det nu regeringen (uanset hvilken det så er) som skal have skylden for at folk tager lån til op over skorsten og så helst afdragsfrie samtidig med.
Det varer heller ikke mange år før vi vel skal høre at det er "samfundets skyld" at de valgte disse lån ?
Folk har selv valgt hvilke lån de ville have, og hvilken risiko de ville løbe.

Er det nu regeringen (uanset hvilken det så er) som skal have skylden for at folk tager lån til op over skorsten og så helst afdragsfrie samtidig med. Det varer heller ikke mange år før vi vel skal høre at det er "samfundets skyld" at de valgte disse lån ? Folk har selv valgt hvilke lån de ville have, og hvilken risiko de ville løbe.

Nu antager du vidst at folk kan forstå hvad de gør (og vil).

Desuden så er det regeringens ansvar at sikre samfundet imod en systematisk risiko. Isen kan måske godt bære hvis en enkelt person skøjter der ud, men så får flere lyst, og pludselig går mange igennem isen, fordi det er for dyrt for samfundet at tabe alle disse mennesker. Det samme gælder når vi taler om boligmarkedet. Så længe at det kun er nogle få mennesker som sætter sig for hårdt og låner afdragsfrit langt op over skorstenen, så skader det ikke samfundet, men når alle gør det, så skal regeringen handle og styre samfundet, også selvom at det måtte gå ud over enkelt personer.

Jeg kan forestille mig flere metoder til at reducere samfundets systematiske risiko ved bolig lån. Nogle er nok mere drastiske end andre.
* du må simpelthen bare ikke låne mere end x* din årsindkomst, så må du selv fordele det imellem hus, bil, båd, ...
* du må ikke låne til en bil (du kan godt finde en brugt bil du kan spare op til kontant)
* du må ikke låne mere end 50% i fast ejendom
* intet rente fradrag
* jo mere samfundet allerede har lånt ud, jo mindre bliver dit rentefradrag
* jo mere samfundet allerede har lånt ud, jo mere skal du lægge kontant i udbetaling
* jo mere samfundet allerede har lånt ud, jo mere skal du betale i stempelafgift? for at oprette et nyt lån.

Jeg kan forestille mig flere metoder

Jeg får sgu gåsehud her i sommervarmen, når jeg læser sådanne linjer.

Måske var løsningen at regeringen blandede sig mindre og lod markedet styre det mere.

Mere forenkling vil utvivlsomt være et af de første og effektive skridt.

Iøvrigt skulle hele sommerhusområdet løsnes op ved at kunne sælge til udlændinge og så afskaffe opholdskriterierne i sommerhusområderne,som helt grotesk er ved at udvikle sig til ældreområder.

Tiden er ganske enkelt løbet af sommerhusreglerne.

[quote]Er det nu regeringen (uanset hvilken det så er) som skal have skylden for at folk tager lån til op over skorsten og så helst afdragsfrie samtidig med. Det varer heller ikke mange år før vi vel skal høre at det er "samfundets skyld" at de valgte disse lån ? Folk har selv valgt hvilke lån de ville have, og hvilken risiko de ville løbe.

Nu antager du vidst at folk kan forstå hvad de gør (og vil).

Desuden så er det regeringens ansvar at sikre samfundet imod en systematisk risiko. Isen kan måske godt bære hvis en enkelt person skøjter der ud, men så får flere lyst, og pludselig går mange igennem isen, fordi det er for dyrt for samfundet at tabe alle disse mennesker. Det samme gælder når vi taler om boligmarkedet. Så længe at det kun er nogle få mennesker som sætter sig for hårdt og låner afdragsfrit langt op over skorstenen, så skader det ikke samfundet, men når alle gør det, så skal regeringen handle og styre samfundet, også selvom at det måtte gå ud over enkelt personer.

Jeg kan forestille mig flere metoder til at reducere samfundets systematiske risiko ved bolig lån. Nogle er nok mere drastiske end andre.
* du må simpelthen bare ikke låne mere end x* din årsindkomst, så må du selv fordele det imellem hus, bil, båd, ...
* du må ikke låne til en bil (du kan godt finde en brugt bil du kan spare op til kontant)
* du må ikke låne mere end 50% i fast ejendom
* intet rente fradrag
* jo mere samfundet allerede har lånt ud, jo mindre bliver dit rentefradrag
* jo mere samfundet allerede har lånt ud, jo mere skal du lægge kontant i udbetaling
* jo mere samfundet allerede har lånt ud, jo mere skal du betale i stempelafgift? for at oprette et nyt lån.
[/quote]

Egentlig en række fornuftige forslag, som for fleres vedkommende jo går udmærket i spænd med mit indlæg.
Mht. rentefradragsretten så er jeg overbevist om at den inden for få år vil enten være helt afskaffet eller harmoniseret med det øvrige EU.

Nu antager du vidst at folk kan forstå hvad de gør (og vil). ... Jeg kan forestille mig flere metoder til at reducere samfundets systematiske risiko ved bolig lån. Nogle er nok mere drastiske end andre. * du må simpelthen bare ikke låne mere end x* din årsindkomst, så må du selv fordele det imellem hus, bil, båd, ... * du må ikke låne til en bil (du kan godt finde en brugt bil du kan spare op til kontant) * du må ikke låne mere end 50% i fast ejendom * intet rente fradrag * jo mere samfundet allerede har lånt ud, jo mindre bliver dit rentefradrag * jo mere samfundet allerede har lånt ud, jo mere skal du lægge kontant i udbetaling * jo mere samfundet allerede har lånt ud, jo mere skal du betale i stempelafgift? for at oprette et nyt lån.

Men det har Jon heller ikke!
Det er jo ikke [b]samfundet[/b], der låner ud!

[quote]Nu antager du vidst at folk kan forstå hvad de gør (og vil). ... Jeg kan forestille mig flere metoder til at reducere samfundets systematiske risiko ved bolig lån. Nogle er nok mere drastiske end andre. * du må simpelthen bare ikke låne mere end x* din årsindkomst, så må du selv fordele det imellem hus, bil, båd, ... * du må ikke låne til en bil (du kan godt finde en brugt bil du kan spare op til kontant) * du må ikke låne mere end 50% i fast ejendom * intet rente fradrag * jo mere samfundet allerede har lånt ud, jo mindre bliver dit rentefradrag * jo mere samfundet allerede har lånt ud, jo mere skal du lægge kontant i udbetaling * jo mere samfundet allerede har lånt ud, jo mere skal du betale i stempelafgift? for at oprette et nyt lån.

Men det har Jon heller ikke!
Det er jo ikke [b]samfundet[/b], der låner ud![/quote]
Du har fortolket min brug af ordet [b]samfundet[/b] for pedantisk.

Når bankerne låner penge ud, så ved de godt hvor meget, til hvem, med hvilket formål osv. Det samme gør sig gældende for de obligationer som er bygget på bolig lån.

Det må være muligt for en central betroet enhed, fx. nationalbanken eller finanstilsynet at tælle alle de beløb sammen og reagere på baggrund af det. Jeg forventer egentlig at de allerede har data, og at de således bare skal reagere.

De har sikkert også data over hvor mange penge og andre værdier befolkningen har, samt hvor mange der er i arbejde osv.

De kender også de historiske data for huspriserne, og det burde derfor være muligt at foretage dæmpende justeringer når huspriserne svinger for meget ud i forhold til den gennemsnitlige pris, fx. pr. m2 i forhold til folks indkomst. Det svære er sikkert at give præcis den rette påvirkning så udsvinget ikke bliver forstærket.

Nogle af de værktøjer man kunne arbejde med var at sænke rentefradraget når boblen voksede, og hæve det når boblen er sprunget. Man kunne også ændre på ejendomsskatten. Eller som beskrevet oven for, ændre på kravet til kontant udbetaling.

For at vende tilbage til indlægget.

Min familie har hele mit liv haft sommerhus oppe i Nordsjælland. Jeg har mange søskende og alle har de råd, eller vil få råd givet de holder deres job (det gælder også mig selv) til et sommerhus. Men vi er alle enige om, at det aldrig bliver tilfældet. Ingen vil med andre ord overtage, når de gamle ikke kan have det mere.

Der er simpelthen ikke andet end udgifter og besvær ved at have et sommerhus. Ideen er simpelthen gammeldags. Når man kan komme til Sydeuropa for en lille sjat penge, så giver det ingen mening at binde 1-1½ mio. i et skur i Nordsjælland + de årlige udgifter. Vil da klart hellere se og opleve noget nyt hvert år, fremfor at sidde i den samme knaldhytte, og så samtidig have alle udgifterne til sprængte vandrør, indbrud, skorstensfejer, rottefænger osv osv osv.

Vil man endelig sidde i den danske natur, kan man igen blot leje et hus for en uge, og så er rengøring endda inklusiv - samt en pool i baghaven.

Jeg tror oprigtigt at sommerhuset vil være et fortidslevn som man kan fortælle sine børn om. Børn som endvidere ikke vil tro på, at man holdt ferie i DK - hver sommer i ens ungdom.

Der er simpelthen ikke andet end udgifter og besvær ved at have et sommerhus.

Det er helt sikkert mange der gerne vil have traditionen og trygheden ved at komme tilbage til det samme sted år efter år, gamle arvestykker er ikke havnet i kælderen eller containeren men cirkulerer gennem sommerhuset, det giver sjæl og minder, der vil altid være nogen der er til sommerhuse, lige som der altid vil være nogen der er til hytte camping i Danmark, eller til med campingvognen på slæb på samme dag i det samme ugenummer at holde i den samme kø, år efter år, det er kun spørgsmålet hvad vi er til.

Det med udgifter er et vidt begreb, vand, strøm, og renovation undgår vi ikke, men prisen og dermed huslejen er helt hen i vejret, flere skriver at prisen er faldet, men tjek lige hvad i selv gav i 1994 eller 2004, statistikken siger at prisen er steget eksplosivt.

Ved at starte kurven på toppen af boblen i 2007, kan man skabe illusionen om en faldende pris, men det er manipulation og historie forfalskning, stol aldrig på en statistik du ikke selv har manipuleret med.

Du har fortolket min brug af ordet samfundet for pedantisk. Når bankerne låner penge ud, så ved de godt hvor meget, til hvem, med hvilket formål osv. Det samme gør sig gældende for de obligationer som er bygget på boliglån.

Som sagt, det vidner om manglende forståelse for, hvordan det egentligt hænger sammen.

Det må være muligt for en central betroet enhed, fx. nationalbanken eller finanstilsynet at tælle alle de beløb sammen og reagere på baggrund af det. Jeg forventer egentlig at de allerede har data, og at de således bare skal reagere.

Men det er ikke deres opgave, at prissætte lån, det gør långiver.

De kender også de historiske data for huspriserne, og det burde derfor være muligt at foretage dæmpende justeringer når huspriserne svinger for meget ud i forhold til den gennemsnitlige pris, fx. pr. m2 i forhold til folks indkomst. Det svære er sikkert at give præcis den rette påvirkning så udsvinget ikke bliver forstærket.

Nu er pris pr m² jo meget afhængig af, hvor i landet det er. Nogle steder har den næsten ikke ændret sig fra før/under krisen til nu, andre steder har den ændret sig voldsomt. Men folks indkomst har været jævnt stigende.
Hvilke typer 'dæmpende justeringer' kunne det være? Skal vi have indført priskontrol?

Det er stadig långiver, der godkender og sætter prisen på lån alt efter en risikovurdering.

Jeg købte sommerhus sidste gang priserne var nede at røre bunden i 90'erne, og dengang skrev aviserne at priserne ikke mere ville stige på sommerhuse, da tiden var løbet fra dem. Bankerne var uvillige til at låne penge til sommehuskøb grundet frygten for værditab. Mit sommerhus kostede dengang 150.000, og nåede at komme op på en vurdering omkring en million da priserne toppede. Vurderingen ligger p.t. på 300.000. Vi har altså været væsentligt længere nede tidligere end vi er i dag.

Der er, grundet lovgivning, et begrænset antal kystnære sommerhuse til rådighed i Danmark, og disse til sandsynligvis altid holde en fornuftig pris og være attraktive. Sommerhuse skal nok blive populære igen når krisen er overstået, men naturligvis er det noget af det første bankerne kræver sat til salg når økonomien i familierne kradser.

[quote]Du har fortolket min brug af ordet samfundet for pedantisk. Når bankerne låner penge ud, så ved de godt hvor meget, til hvem, med hvilket formål osv. Det samme gør sig gældende for de obligationer som er bygget på boliglån.

Som sagt, det vidner om manglende forståelse for, hvordan det egentligt hænger sammen.[/quote]
Sjovt som du aldrig forklarer hvordan det hænger sammen.

[quote] Det må være muligt for en central betroet enhed, fx. nationalbanken eller finanstilsynet at tælle alle de beløb sammen og reagere på baggrund af det. Jeg forventer egentlig at de allerede har data, og at de således bare skal reagere.

Men det er ikke deres opgave, at prissætte lån, det gør långiver.[/quote]
Det handler ikke om prisen på lånet, men om at sikre samfundet imod systematisk risiko.

Den enkelte långiver kender ikke gearingen af de andre aktører på låne markedet. Det gør finanstilsynet derimod.

Den enkelt långiver tænker kun på sig selv, og endda kun kortsigtet, for den som bevilger lånet er formodentlig provisionslønnet og risikerer ikke sine egne penge. Det er derfor det er nødvendigt med en regulerende myndighed hvis markedet giver for store udsving.

[quote] De kender også de historiske data for huspriserne, og det burde derfor være muligt at foretage dæmpende justeringer når huspriserne svinger for meget ud i forhold til den gennemsnitlige pris, fx. pr. m2 i forhold til folks indkomst. Det svære er sikkert at give præcis den rette påvirkning så udsvinget ikke bliver forstærket.

Nu er pris pr m² jo meget afhængig af, hvor i landet det er. Nogle steder har den næsten ikke ændret sig fra før/under krisen til nu, andre steder har den ændret sig voldsomt. Men folks indkomst har været jævnt stigende.
Hvilke typer 'dæmpende justeringer' kunne det være? Skal vi have indført priskontrol?[/quote]
Det må være muligt at tage højde for hvor i landet det handler om, det er bare endnu en parameter. Det er også muligt at reagere lokalt ved fx. at justere rentefradrag og/eller ejendomsskatten alt efter bopæl og/eller ejendommens adresse.

Jeg har ovenover, lige nedenunder den tekst du justeret give nogle eksempler på justeringer jeg mener kan være dæmpende.

Vi har allerede en form for priskontrol i form af at man ikke må tage ågerrenter, men jeg vil stadig ikke mene at det ville være en form for priskontrol at indføre nogle af ovenstående forslag som et forsøg på at sænke den systematiske risiko.

Jeg købte sommerhus sidste gang priserne var nede at røre bunden i 90'erne, og dengang skrev aviserne at priserne ikke mere ville stige på sommerhuse, da tiden var løbet fra dem. Bankerne var uvillige til at låne penge til sommehuskøb grundet frygten for værditab. Mit sommerhus kostede dengang 150.000, og nåede at komme op på en vurdering omkring en million da priserne toppede. Vurderingen ligger p.t. på 300.000. Vi har altså været væsentligt længere nede tidligere end vi er i dag. Der er, grundet lovgivning, et begrænset antal kystnære sommerhuse til rådighed i Danmark, og disse til sandsynligvis altid holde en fornuftig pris og være attraktive. Sommerhuse skal nok blive populære igen når krisen er overstået, men naturligvis er det noget af det første bankerne kræver sat til salg når økonomien i familierne kradser.

Prøv at regne om til nu tids kroner

Sjovt som du aldrig forklarer hvordan det hænger sammen.

Jeg går ud fra, at du ved at lån til bil og bolig kun gives mod pant i samme, og at der er en øvre grænse i forhold til værdien.

Den enkelt långiver tænker kun på sig selv, og endda kun kortsigtet, for den som bevilger lånet er formodentlig provisionslønnet og risikerer ikke sine egne penge. Det er derfor det er nødvendigt med en regulerende myndighed hvis markedet giver for store udsving

Hvis en ansat bevilger lån på for risikable vilkår, er det en sag mellem ham og arbejdsgiveren.

Jeg har ovenover, lige nedenunder den tekst du justeret give nogle eksempler på justeringer jeg mener kan være dæmpende.

Ja - gys!

Vi har allerede en form for priskontrol i form af at man ikke må tage ågerrenter, men jeg vil stadig ikke mene at det ville være en form for priskontrol at indføre nogle af ovenstående forslag som et forsøg på at sænke den systematiske risiko.

Åbenbart ikke, men det kommer.
http://www.business.dk/oekonomi/ny-lov-ram...

Men for at citere Jakob Rasmussen "Folk har selv valgt hvilke lån de ville have, og hvilken risiko de ville løbe." Og jeg vil tilføje, at folk har glemt at sætte tæring efter næring.

Jeg vil nu stadig mene at sommerhuset har været en god investering... :O)

http://www.boliga.dk/boligpriser/Boligpris...

en gennemsnitlig stigning på 243 % siden 1992 tjaaaaaa.....

[quote] Sjovt som du aldrig forklarer hvordan det hænger sammen.

Jeg går ud fra, at du ved at lån til bil og bolig kun gives mod pant i samme, og at der er en øvre grænse i forhold til værdien.[/quote]
Det kan godt være at det så ud til at ville fungere i 2007 og 2008 for både udlåner og (ind)låner, og at panten i boligen stadig var mindre end det som boligen kunne sælges for. Men i 2009 så var prisen på boligen måske lige pludselig kun det halve, og så hjælper det jo ikke at dengang lånet blev oprettet så var værdien af boligen i pant højere end lånet, for nu er pantet langt mindre værd, men lånet eksisterer jo stadig til den høje pris og skal betales tilbage.

Det er jo ikke kun den enkelte (ind)låner eller udlåner som har et problem ved systematisk risiko. Problemet med systematisk risiko er når alt for mange mennesker i hele befolkningen har lånt for mange penge, og markedet så crasher. Så er mange af de mennesker pludselig teknisk insolvente. Det giver problemer for hele markedet. Boliger bliver svære at sælge, og mange må tage et tab hvis de skal sælge til den pris som markedet nu vil betale. Kort sagt, det som vi oplever nu.

[quote]Den enkelt långiver tænker kun på sig selv, og endda kun kortsigtet, for den som bevilger lånet er formodentlig provisionslønnet og risikerer ikke sine egne penge. Det er derfor det er nødvendigt med en regulerende myndighed hvis markedet giver for store udsving

Hvis en ansat bevilger lån på for risikable vilkår, er det en sag mellem ham og arbejdsgiveren. [/quote]
Så længe det kun er 1 ansat og en udlåner. Men når alle ansatte hos alle udlånere låner så mange penge ud så billigt at markedet oplever en boble, så skaber det en systematisk risiko i hele samfundet, og det er den risiko som jeg godt vil have dæmpet.

[quote]Jeg har ovenover, lige nedenunder den tekst du justeret give nogle eksempler på justeringer jeg mener kan være dæmpende.

Ja - gys![/quote]
Så kom med dine egne eksempler som kan bekæmpe den systematiske risiko.

[quote]Vi har allerede en form for priskontrol i form af at man ikke må tage ågerrenter, men jeg vil stadig ikke mene at det ville være en form for priskontrol at indføre nogle af ovenstående forslag som et forsøg på at sænke den systematiske risiko.

Åbenbart ikke, men det kommer.
http://www.business.dk/oekonomi/ny-lov-ram...

Men for at citere Jakob Rasmussen "Folk har selv valgt hvilke lån de ville have, og hvilken risiko de ville løbe." Og jeg vil tilføje, at folk har glemt at sætte tæring efter næring.[/quote]
Begynder du nu at argumentere med name dropping? Så må det være fordi dine egne argumenter er tynde. Desuden så taler du uden om, mine argumenter handler kun om systematisk risiko.

Når for mange enkelte "folk" vælger for høj en risiko så skaber det en systematisk risiko. Når det så går galt, så påvirker det hele samfundet i negativ retning. Derfor er det vigtigt for samfundet at dæmpe den systematiske risiko.

Nu må du holde Jon!
Er det nu et problem at citere andre?

Du vedbliver med skrive om den 'systematiske risiko'. Hvis risikoen følger et på forhånd fastlagt system, så er den til at håndtere. Men mange har ladet sig lokke til unødig stor risiko bl. a. af stigende huspriser og billige lån med håbet om en hurtigt stigende friværdi.
Igen: Folk har glemt at sætte tæring efter næring, og at der skal være 'to a rainy day' (det uforudsete).

Derfor er det vigtigt for samfundet at dæmpe den systematiske risiko.

Ja men det gør man ikke med 'firkantede regler' og statslig styring (lyder næsten som planøkonomi - uf) men med information om risici.
Men det er svært at spå om fremtidige hændelser i verden, som vil påvirke den systematiske risiko.

Nu må du holde Jon! Er det nu et problem at citere andre?

beklager, jeg troede fejlagtigt at Jacob Rasmussen var en kendt person på/via business.dk og at du nævnte ham for at gøre din argumentation stærkere.

Du vedbliver med skrive om den 'systematiske risiko'. Hvis risikoen følger et på forhånd fastlagt system, så er den til at håndtere. Men mange har ladet sig lokke til unødig stor risiko bl. a. af stigende huspriser og billige lån med håbet om en hurtigt stigende friværdi. Igen: Folk har glemt at sætte tæring efter næring, og at der skal være 'to a rainy day' (det uforudsete).

Folk tænker kortsigtet og kun på sig selv, derfor må samfundet have nogle institutioner som kan minde folk om risikoen og evt. påvirke deres valg kraftigere når informationen ikke virker.

[quote] Derfor er det vigtigt for samfundet at dæmpe den systematiske risiko.

Ja men det gør man ikke med 'firkantede regler' og statslig styring (lyder næsten som planøkonomi - uf) men med information om risici.
Men det er svært at spå om fremtidige hændelser i verden, som vil påvirke den systematiske risiko.[/quote]
og hvad gør man så når information ikke virker? folk har længe vidst at rygning var farligt. Folk ved godt at spritkørsel er farligt. Folk ved også godt at narko gør dig afhængig. Men alligevel tager de det. Det gør ikke noget for samfundet når kun få individer foretager dårlige valg, men når tilstrækkeligt mange foretager dårlige valg som i høj grad påvirker samfundet negativt, så må samfundet altså gøre noget andet end bare at informere. Dette beskytter også dem der foretager gode valg fra de negative følge virkninger af andres dårlige valg. På godt og ondt lever individer i et samfund og nyder godt af andres arbejde og indsats, derfor må samfundet også både beskytte sig selv og de enkelte individer. Alternativet er jo Somalia.

[quote]Jeg købte sommerhus sidste gang priserne var nede at røre bunden i 90'erne, og dengang skrev aviserne at priserne ikke mere ville stige på sommerhuse, da tiden var løbet fra dem. Bankerne var uvillige til at låne penge til sommehuskøb grundet frygten for værditab. Mit sommerhus kostede dengang 150.000, og nåede at komme op på en vurdering omkring en million da priserne toppede. Vurderingen ligger p.t. på 300.000. Vi har altså været væsentligt længere nede tidligere end vi er i dag. Der er, grundet lovgivning, et begrænset antal kystnære sommerhuse til rådighed i Danmark, og disse til sandsynligvis altid holde en fornuftig pris og være attraktive. Sommerhuse skal nok blive populære igen når krisen er overstået, men naturligvis er det noget af det første bankerne kræver sat til salg når økonomien i familierne kradser.

Prøv at regne om til nu tids kroner[/quote]
Gerne. Nu findes der flere måder at gøre det på, men hvis vi anvender forbrugerprisindekset, bliver prisen godt 200.000 i 2011.

På godt og ondt lever individer i et samfund og nyder godt af andres arbejde og indsats, derfor må samfundet også både beskytte sig selv og de enkelte individer.

Jeg håber sandelig, at individer nyder godt af [b]eget[/b] arbejde og indsats.
Det er vel ikke et samfund af snyltere du ønsker.

[quote]På godt og ondt lever individer i et samfund og nyder godt af andres arbejde og indsats, derfor må samfundet også både beskytte sig selv og de enkelte individer.

Jeg håber sandelig, at individer nyder godt af [b]eget[/b] arbejde og indsats.[/quote]
Det gør de. Når man har et arbejde får man et bedre velvære, nok fordi man føler at man er til gavn og ikke en byrde. Selvom at det er lavt lønnet, så kan man altid bruge det som et trin til et arbejde der er bedre lønnet.

Det er vel ikke et samfund af snyltere du ønsker.

Vi har allerede et samfund hvor nogen snylter (urimeligt) på andre.

Først lige nogle definitioner.

http://da.wikipedia.org/wiki/Snylter
"En snylter eller parasit er en organisme der lever afhængigt af og på bekostning af en anden organisme (vært), ved at suge næring fra denne."

http://da.wikipedia.org/wiki/Symbiose
"de Bary's definition
...
Mutualisme er et samliv mellem forskellige organismer, hvor begge får gavn, dvs. et positivt udbytte. Et par eksempler: myrer der beskytter bladlus, og til gengæld belønnes med sukker. Meget videregående eksempler på symbiose er laver (lav-arter, lichener), hvor svampe og alger danner en fælles vækst, eller koraller, der har indlemmet fotosyntetiserende alger i deres krop."

Nogle vil prøve at argumentere for at folk på overførselsindkomster er snyltere, men jeg er uenig. Overførselsindkomster er en investering som samfundet foretager i sine borgere. SU giver bedre uddannede borgere. Dagpenge fastholder folks tilknytning til arbejdsmarkedet så de ikke pludselig må sælge huset og bilen, til skade for deres børn. Bistand er for at sikre at de ikke gør for stor skade på samfundet ved at begå kriminalitet eller gå for lud og koldt vand, hvilket gør at de bliver syge, og sygdommene spreder sig til resten af samfundet.

Enhedslisten og den slags vil nok prøve at argumentere for at virksomhedsejere snylter på arbejdernes indsats og skummer fløden, men jeg opfatter det som en mutualisme (symbiose) der er til gavn for begge parter. Den tekniske arbejder er sjældent god til at sælge, og sælgeren er sjældent god til at lave teknisk arbejde. Derfor indgår de et samarbejde, ofte via en virksomhedsleder der sørger for at alle kan koncentrere sig om det de er bedst til og yde optimalt. Denne mutualisme (symbiose) er godt for samfundet.

Jeg har svært ved at se den samfundsmæssige værdi af:
* skattely
* valuta og råvare spekulation
* short selling
* high freequency trading
* patent trolls som ikke selv udnytter de patenter de har til at fremstille produkter
* sort arbejde

og opfatter dem derfor lidt som snyltere på samfundet.

Forleden læste jeg også en artikel om, at det var nu man skulle købe sommerhus. Det har man selvfølgeligt hørt om før, men det viser vel meget godt hvor markedet bevæger sig hen. Angiveligt kan man finde mange sommerhuse til 2.000 kroner om måneden, hvilket er ret utroligt.

Der går nok nogle år, før det hele vender.