Solstrøm nyt

Det er den tid af året hvor sommerhuset kalder og dermed også mit endnu ikke påbegyndte projekt med at dække taget med solceller.

Men I får lige en opdatering for der sker hele tiden noget nyt.

De to "testpaneler" laver stadig omkring 200kWh om året, det eneste problem det giver er at SEAS-NVE's tast-selv systemer kløjs i at der er to tal per måler.

Nu skal jeg bruge et af testpanelerne ovre på den ny hytte, og mine cementtegl er ikke blevet i bedre stand siden sidste år: nu skal der til at ske noget.

Der er en ny dansk rapport ude, jeg er ikke selv færdig med at læse den, men der er masser af guf for alle der drømmer om solstrøm.

At der er grøde i markedet, kan man se af at selv Silvan nu kan levere solceller.

...men helt ærligt Silvan, 7500 kroner for 175W ?

Man kan købe et 180W modul per postordre fra tyskland for 5600,-

Og hvis man gider kigge lidt rundt efter restpartier kan prisen komme helt ned under 4000 kroner.

Hvad med om Silvan købte et parti solceller fra Tyslkand, istedet for at vidrekolportere de opblæste priser der stadig plager det danske marked for solstrøm ?

Hvis vi ser bort fra arbejdslønnen, udgør aluminium til montage af solcellepanelerne typisk omkring 20-25% af materialeprisen.

Jeg sidder og tæller lidt på fingre med mit projekt, jeg kunne godt tænke mig at slippe for alt det aluminium, og overvejer seriøst at lægge panelerne på træ, ovenpå et solidt pap-tag.

En af modellerne er at skrue et 20x100mm brædt af lærketræ på paptaget og montere solcellepanelerne derpå med 5mm neopren gummi som mellemlæg.

En anden model er at lægge brædtet under det ny pap-tag og neopren imellem pappet og solcellerne, det kræver dog at jeg beslutter mig for hvilke solcellepaneler jeg skal have, inden tagfirmaet går igang.

De billigste solceller man kan køber er "tyndfilm på glassubstrat uden (alu)ramme".

Groft sagt, er solcellerne dampet på en plade glas, eventuelt med en anden glasplade bagved til beskyttelse.

Ud over prisen, har de den fordel at de giver et par procent mere strøm når solen ikke står lige på.

Spørgsmålet er så: Hvis jeg skruer dem fast til nogle brædder på taget, knækker de så i et stormvejr ?

Eller skal jeg ofre de EUR1500 (= 4-5 års elproduktion) som det koster i aluskinner og underlige beslag at montere sådan et anlæg ?

Aluskinner løfter solcellerne højere op over taget, derfor køles de bedre af, hvilket forbedrer effektiviteten[1].

På den anden side bliver det også nemmere for et stormvejr at få fat og får det først fat, sikrer de lange alubjælker at hele systemet havarerer.

Jeg tror jeg bestiller et nyt paptag først, så får jeg lejlighed til at se hvor skævt og eller ustabilt undertaget er...

phk

[1] Dette forhold taler faktisk for at man burde bruge zinktag under solceller, men jeg er ikke helt sikker på om jeg vil til at lege med det, oven i alt det andet...

Poul-Henning Kamps billede
Poul-Henning Kamp
er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.

Kommentarer (109)

Spørgsmålet er så: Hvis jeg skruer dem fast til nogle brædder på taget, knækker de så i et stormvejr ?

Jamen hov, svaret er ja, men du kan montere med slup i alle tre dimensioner. Hvis et panel har fire hjørner, kan du fæstne A, og lade B, C og D glide i en rille der tillader ekspansion i tre retninger, så varme og kulde intet vil ødelægge. Du kan dertil montere med fjedre, sådan cirka som visse køleplader til en CPU har, så panelet heller ikke vil knække under en storm. Du bør kunne gøre dette med billigt ragelse fra en isenkram, du behøver måske blot at afslutte med en omgang lodning foroven på alle små dimser for at forhindre et alt for nemt tyveri.

Tagpap, en tanke: Dette kan også være en måde for dig, at montere panelerne. Tagpap er solidt og stærkt og vandtæt og kan gøres smidigt hvor man vil, let at skræddersy omkring hvad som helst, og hvori paneler kan indgå. Tagpap vil desuden have sådan cirka samme levetid som panelerne? Tagpap vil give mulighed for at skjule alle ledninger, og tagpap vil gøre tyveri besværligt. (umiddelbare antagelser, alt sammen). Vil tagpap måske danne for høj varme om sommeren?

De forkromede dyre montagemåder: Er der en elektrisk grund dertil (isolering), eller drejer det sig om at undgå tyveri, eller tænkes der på voldsomme storme? For mig at se, giver en solid montage kun mening, hvis man har en motor der drejer på panelet, for da er der plads nok for vinden at kunne gribe fat, behov for stor soliditet. Desuden er en solid montage meget lækkert at betragte, sådan rent teknisk, men sjældent kønt, min mening. Et argument for en solid ingeniøragtig montage, kan være muligheden for at gøre eksperimenter, fordi sådanne montager ofte er lette at omgøre.

  • 0
  • 0

Jeg har i en 5-6 år haft et SOL1000 anlæg på taget. SOL1000 var et projekt EnergiMidt satte igang for nogle år siden for at promovere og afprøve solstrøm i den danske boligmasse, som der sikkert også står omtalt i den omfattende rapport du linker til. (Der var et godt offentlig tilskud på ~40% i projektet, hvilket gjorde det nogenlunde attraktivt for almindelige forbrugere.)

Det er rigtigt at der er meget aluminium i konstruktionen, men jeg tror at man må leve med det - i hvert fald indtil videre. Mine celler sidder rigtigt godt fast på skinner lidt væk fra taget, hvilket skulle hjælpe på produktionen om sommeren, når temperaturen er høj. Faktisk kan jeg konstatere at jeg har den højeste produktion om f.eks. foråret, hvor luften er kold, men solen høj og klar på himlen, hvorimod om sommeren kan der mangle 1-200 W på toppen. M.h.t. blæservejr, som vi her på toppen af den jyske højderyg har en del af har jeg ikke oplevet nogle problemer.

Jeg forstår ikke dit SEAS/NVE selvbetjeningsproblem - har/vil du få du større produktion end forbruget totalt per år? Jeg har kun én god gammeldag måler, som kan køre baglæns når jeg leverer strøm til nettet. Til stor forundring for en målerkontrollør der kom et godt års tid efter vi fik anlægget monteret. Jeg synes nu det så rigtigt godt ud. Da han fik forklaret at det var såmænd hans eget firma, som havde smækket et 2 kWp solcelleanlæg op på mit tag var han tilfreds. :-)

Jeg har forresten ståltag under mine celler - Decra rød/sorte. Det har ikke givet anledning til problemer, men jeg fik at vide at hvis kabelnedføringen af DC'en blev slidt igennem så måtte jeg ikke røre taget :-) 300 VDC er ikke til at spøge med. Men jeg har ikke indtryk af om det giver mig ekstra kølingsfordele jvnf. ovenstående.

  • 0
  • 0

Det er rigtigt at der er meget aluminium i konstruktionen, men jeg tror at man må leve med det [...]

Jeg tror du har 100% ret, for så vidt angår en tagbelægning der ikke kan tåle at solcellerne ligger direkte på: tegl, stål, stråtag osv.

men jeg har, eller rettere får, et helt flat paptag og der er situationen jo lidt anderledes...

Faktisk kan jeg konstatere at jeg har den højeste produktion om f.eks. foråret, hvor luften er kold, men solen høj og klar på himlen, hvorimod om sommeren kan der mangle 1-200 W på toppen.

Jeg ser præcis samme mønster med det lille anlæg jeg har målt på i et par år.

Jeg forstår ikke dit SEAS/NVE selvbetjeningsproblem[...]

Jeg fik en to-vejs måler installeret, så der skal tastes to tal ind under samme målernummer. Min firefox sagde at der var syntax-fejl i deres javascript og da jeg prøvede telefon-varianten gik linien bare død da jeg havde tastet det første nummer ind. Det lykkedes dog til sidst fra en Mac.

Jeg har forresten ståltag under mine celler - Decra rød/sorte [...]jeg har ikke indtryk af om det giver mig ekstra kølingsfordele jvnf. ovenstående.

Det kan det heller ikke, men et blankt zinktag kunne måske gøre det, ved ikke at blive varmet op af solstrålingen og ved at være helt glat.

Så vidt jeg ved koster et zinktag omkring 1400kr/m^2 og det har jeg ikke lige med i budgettet.

Poul-Henning

  • 0
  • 0

[quote]
Jeg forstår ikke dit SEAS/NVE selvbetjeningsproblem[...]

Jeg fik en to-vejs måler installeret, så der skal tastes to tal ind under samme målernummer. Min firefox sagde at der var syntax-fejl i deres javascript og da jeg prøvede telefon-varianten gik linien bare død da jeg havde tastet det første nummer ind. Det lykkedes dog til sidst fra en Mac.
[/quote]

  • Åh måske derfor min elektriker foreslog mig at bibeholde min gamle måler da vi renoverede elinstallationen forleden år. Jer er heller ikke sikker på om EnergiMidt er klar til to målerresultater, selvom de jo nok med ganske mange sol-anlæg installeret burde være det. Men du ved hvad de gør i Brædstrup er ikke nødvendigvis sammenhængende med hvad de gør i Silkeborg.

[quote]
Jeg har forresten ståltag under mine celler - Decra rød/sorte [...]jeg har ikke indtryk af om det giver mig ekstra kølingsfordele jvnf. ovenstående.

Det kan det heller ikke, men et blankt zinktag kunne måske gøre det, ved ikke at blive varmet op af solstrålingen og ved at være helt glat.
[/quote]
- Hvor længe vil et zinktag forblive blankt monstro? Jeg synes det patinerer og matterer noget med årene og så forsvinder den effekt vist.

  • Måske kan du tage et smut til solby Brædstrup - der er ganske mange tagkonstruktioner med solceller på. Både integrerede og andre blot placeret ovenpå.
  • 0
  • 0

  • Hvor længe vil et zinktag forblive blankt monstro? Jeg synes det patinerer og matterer noget med årene og så forsvinder den effekt vist.

Nej, en varmgalvaniseret overflade har en emissivitet på omkring 0.25, så reflektiviteten er omkring 0.75.

Til sammenligning ligger de fleste ikke-metal overflader og roder med en emissivitet på 0.9 og en reflektivitet på 0.1.

Både integrerede [...]

Langt de fleste integrerede varianter er baseret på folier med tyndfilms solceller, de koster en bondegård.

Poul-Henning

  • 0
  • 0

[quote]Både integrerede [...]

Langt de fleste integrerede varianter er baseret på folier med tyndfilms solceller, de koster en bondegård.

[/quote]

I Brædstrup tror jeg nu ikke det er tyndfilmsceller, de har anvendt. Men almindelige. Såvel i vores projekt som i de mange andre projekter konsulterede EnergiMidt en arkitekt for at få en så "nænsom" indpasning i bygningskonstruktionen, som muligt når der nu er tale om eftermontering for de flestes vedkommende.

  • 0
  • 0

Hvorfor ikke bygge dine paneler selv. For 1100$ kan du ved Everbright solar inc. købe 600 celler hvilket svarer til 16 stk 63 amp.

Fordi der er ting livet er for kort til ?

Jeg er sikker på at en industrirobot der arbejder med til formålet designede materialer er bedre til at indkapsle silicium solcelle-wafers vejrtæt end jeg er med fuskermaterialer hjemme i kælderen.

Hvis jeg boede i Nevada hvor det aldrig regner, sner eller fryser, kunne jeg måske finde på at overveje det.

I vores klima ? Ikke på vilkår.

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Ville det ikke være bedre at skråstille panelerne? (jeg tænker på udbyttet). Klart at konstruktionen er mere omfattende, men måske kan det betale sig.

Jeg har ikke prøvet.

Taghældningen er ca. 22° så gevinsten derfra til 40-45° er forholdsvist beskeden.

Stormstabiliteten og udseendet har prioritet over en marginalt bedre økonomi.

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Du kan jo evt. lægge en tynd aluplade på taget bag solcellerne. Men hvis du har 50mm luft mellem tag ug solceller, tror jeg ikke det giver megen forskel hvilket materiale taget består af, da den del af taget jo er i skygge.

Jeg mener ikke at have hørt særlige tagdækningsmaterialer anbefalet i forbindelse med solceller.

Har du mulighed for at måle effekten fra panelerne inbyrdes?

Så kan du jo lave nogle forsøg med forskellige materialer bag panelerne. Jeg vil i givet fald afvente resultatet med spænding.

  • 0
  • 0

Jeg forstår på din beskrivelse, at dine paneler ikke er fremstillet med en aluminiumsramme langs kanten, men fremstår nærmest som en glasrude.

Uanset hvordan du monterer dem, kan der jo altid komme en gren flyvenede...

Jeg mener din løsning med 5mm neopren, på et par planker af godt træ må være udmærket. Så ligger dine paneler vist allerede langt bedre end ruderne i alle drivhusene gør, og de klarer sig da til syneladende fint.

Jeg vil tro egetræ er noget af det mest vejrbestandige du kan få. Du kan købe nogle udmærkede egetræsfodlister i byggemrakedet. Disse kan du rette 100% op, med nogle små stykker tagpap mellem tag og lister.

Du kan evt lade panelerne hvile på to punkter forneden, og et eller to foroven, og med en lille gummibelagt hage der griber fat om kanten ved hvert punkt.

  • 0
  • 0

Jeg kan anbefale Kaneka's 60 Volt's amorphe paneler som kan fås i både en 60W og 120 udgave, såfremt man har plads nok forstås....
(hvis altså du endnu ikke har købt ind) De fås i tyskland til rimelige priser 20 kr. pr watt, hvislket mig bekendt er noget af det billigste der kan opdrives.

De har den fordel, at du på steder hvor der kan forekomme skygger fra skorstene, flagstænger, grene m.v., bare parallelforbinder hele molevitten, så betyder lidt skygge et par timer ikke ret meget.

Panelerne kommer med en kraftig aluramme som med enkle beslag og et stykke gummi som underlag, kan skrues direkte fast i tagpaptaget.

Kaneka panelerne er i øvrigt de der performer bedst under høj temperatur.

Jeg kører p.t. et testsystem monteret på taget af et udhus, og de fungerer rigtigt fint også i gråvejr.

Det storespørgsmål er i dag levetiden på tyndfimspanelerne - om det levet op til levetiderne på de poly- og monokrystalinske paneler, som nemt kører i 30 år uden problemer.

Jeg købte i sin tid her, og fik fin betjening, og lidt samlerabat.....
http://www.pro-umwelt.de/kaneka-k60-p-624....

Iøvrigt betaler det sig at se kritisk på netinverterens performance. Et par procent eller fem, bliver til en den Kwh/t over årene.

der fås også komplette anlæg til tilbudspriser, incl. en rigtig god netinverter hos:

http://www.solarserver.de/store/produkt.ka...
(Har ikke prøvet at handle hos dem)

Fragten er vel vel tudse, og så er vi på ca. 53 kr. pr watt incl. inverter for de første 300 watt peak.

Følg endelig op på installationen - det bliver interessant at hre hvad du vælger.

Bliver det rammeløse celler på glasplader ville jeg vælge at montere dem i drivhusprofiler med clips. Det er både bemt og billigt og sumperne kan fås mange steder.

  • 0
  • 0

Jeg kan anbefale Kaneka's 60 Volt's amorphe paneler som kan fås i både en 60W og 120 udgave, såfremt man har plads nok forstås....

Dem har jeg også i kikkerten, de er nede på EUR2/Wp efterhånden.

Så vidt jeg kan se, kan jeg dække mit elbehov med de 30 stykker jeg kan få plads til på taget.

Panelerne kommer med en kraftig aluramme som med enkle beslag og et stykke gummi som underlag, kan skrues direkte fast i tagpaptaget.

Har du slet ikke lavet så luften kan cirkulere under dem ?

Iøvrigt betaler det sig at se kritisk på netinverterens performance. Et par procent eller fem, bliver til en den Kwh/t over årene.

Jeg kigger lidt på Steca's ny modul opbyggede inverter:

http://www.stecasolar.com/index.php?main|4...

Jeg kunne godt tænke mig at dele panelerne i tre grupper (øst/midt/vest) for at optimere for de skygger der nu en gang er.

Bliver det rammeløse celler på glasplader ville jeg vælge at montere dem i drivhusprofiler med clips. Det er både bemt og billigt og sumperne kan fås mange steder.

Interessant ide, den havde jeg ikke overvejet.

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Stega inverterne ville også være mit første valg, pga. god effektivivtet og modulopbygningen. Desuden er de yderst rimelige i pris. De 30 paneler kan så opsættes efterhånden, og inverter kapaciteten kan udvides løbende..... Husk, at du skal have deres controller med.

Ved montagen af panelerne på tagpaptag brugte jeg små 90 grader metalvinkler fra byggemarkedet, og boreder så huller i siden på alurammen af solpanelerne. De er hævet ca. 1 cm fra tagpaptaget, så vand og luft kan cirkulere, men som sagt er Kaneka panlerne ikke så følsomme overfor varmen. 50% mindre følsomme end andre paneler. Desuden er de noget pænere.
http://www.solarshop.com.au/main/prod267.htm

Der er ikke noget problem i, at dele instalationen op i grupper, bortset fra, at du måske ender med lidt mere tab pga. flere meter kabler i installationen.

Du skal være opmærksom på, at de smider rimeligt mange ampærer af sig, og at man ved / når de parallelforbindes ikke kommer over de amperer inverteren kan håndtere.

Men ofte tror jeg man uden problemer kan give den 10 -20% ekstra, hvis dit tag ikke har 45 grader heldning, så er det f.eks. ikke et problem, at give en stega 300 6 stk. paneler dvs 360 w peak. Du taber lidt lige i peak, men resten af tiden får du forment lidt bedre udnyttelse.

Desuden falder ydelsen lidt med årene.

Med f.eks. 3 grupper á 10 paneler ville jeg overveje at serieforbinde dem i par til 120/130 volt og derefter i parallel med 5 x 2 - men tjek om inverteren kan klare amperene.

Ved den komfiguration får du en rimelig høj spænding = mindre tab i kablerne, og samtidig en god beskyttelse / udnyttelse ved evt skygger.

God fornøjelse med projektet.

  • 0
  • 0

Ja den rødbrune kulør er meget mindre iøjnefaldende end de blålige polykrystalinske paneler.
Så hvis plads ikke er problemet er Kaneka for mig at se det oplagte valg.

  • 0
  • 0

Jeg kunne godt tænke mig at dele panelerne i tre grupper (øst/midt/vest) for at optimere for de skygger der nu en gang er.

Dermed optimerer du i princippet ingenting.

Med mindre du simpelt hen ikke kan finde areal nok, som ikke er i skygge bag naboens træer eller lignende, så er der kun
én vinkel er er optimal for at opfange mest muligt soleffekt. Den vinkel skal de helst alle sammen monteres i.

Er dette areal ikke til stede på din ejendom, skal du nok lave en særskilt beregning for de paneler der kræver en anden vinkel. For disse kan strømmen måske blive for dyrekøbt.

  • 0
  • 0

Panelerne kommer med en kraftig aluramme som med enkle beslag og et stykke gummi som underlag, kan skrues direkte fast i tagpaptaget.

Har du slet ikke lavet så luften kan cirkulere under dem ?

En glasagtig plade med et tyndt lag af væske under, kan fungere som en varmeveksler. Hvis man monterer solcelle pladernes rande i asfaltpap og godt med fin tjære, kan man skjule vandrør og elkabler billigt således, også forholdsvis smukt, og få sig en cirkulation af væske, som med endnu en varmeveksler kan levere brugsvand eller lun luft til en bolig, eventuelt danne ekstra elektricitet med en termisk motor, hvis man kan parre med noget kulde. Spørgsmålet er kun, om man samtidig kan opnå en sikker elektrisk isolering af solcellerne. Udfordringen bør altid være at opfange al den energi som solen sender. At tale om et køleproblem for solceller, uden at anvende denne varme til noget, er spild.

  • 0
  • 0

Ja den rødbrune kulør er meget mindre iøjnefaldende end de blålige polykrystalinske paneler.
Så hvis plads ikke er problemet er Kaneka for mig at se det oplagte valg.

Det er nemlig det! Jeg har bemærket at virkningsgraden kun er 6,3%. Mange moderne moduler er 2-2,5 gange så effektive.

Så når PHK har problemer med skygge, var det måske bedre at montere nogle mere effektive moduler på det begrænsede skyggefri areal han har til rådighed.

  • 0
  • 0

Ja den rødbrune kulør er meget mindre iøjnefaldende end de blålige polykrystalinske paneler.

Personlig har jeg altid syntes a de karbidblå polykrystalinske celler var vildt flotte at se på :-)

Med f.eks. 3 grupper á 10 paneler ville jeg overveje at serieforbinde dem i par til 120/130 volt og derefter i parallel med 5 x 2 - men tjek om inverteren kan klare amperene.

Det er den ene af de to konfigurationer jeg overvejer.

Alternativet er netop som du skriver, 5 stk 300W invertere med hver seks paneler i parallel.

Og ja, kablingen bliver let noget rod.

Netop fordi jeg forventer noget skygge tror jeg det er bedst at bruge serie-dioder i så massive parallelkoblinger.

Ved du om der er plads til at montere en seriediode i K60 modulets tilslutningsboks ?

Ved montagen af panelerne på tagpaptag brugte jeg små 90 grader metalvinkler fra byggemarkedet, og boreder så huller i siden på alurammen af solpanelerne.

Det har jeg også overvejet, men jeg tror det er nemmere at skrue 11 brædder på og så skrue panelerne fast i dem, evt med de klembeslag der bruges til alu-stativer. Det har ihvertfald virket godt for mit lille test-anlæg.

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Lidt off-topic, men hvordan kan jeg finde ud af, hvor meget installeret effekt der skal til at dække min husstands elbehov? Nogen der kan huske et link til en beregner?

Forbrug: 3.000 kwh/år
Taghældning: 22 grader
Tagorientering: 255 grader (WSW)

Bare et tankeeksperiment - kunne godt se mit gamle asbesttag delvist erstattet med Kaneka moduler...

  • 0
  • 0

Carsten, det virker jo kun når man har brug for opvarmning eller varmt vand til badet.

Der er jo tale om et sommerhus. Man er der ikke hver dag til at forbruge varmen, og det vil være håbløst at forsøge at gemme den.

Idéen er at man har et solbelyst areal til rådighed, som over hele året kan indlevere el til elnettet, så det dækker mest muligt af ens elforbrug billigere end normal kWh-pris.

Hvis denne effekt optimeres, blot ved at skabe lidt afstand fra taget, så er det da langt mere effektiv end at forsøge at akkumulere den varme der ellers ville opstå i panelerne.

  • 0
  • 0

Lidt off-topic, men hvordan kan jeg finde ud af, hvor meget installeret effekt der skal til at dække min husstands elbehov? Nogen der kan huske et link til en beregner?

Forbrug: 3.000 kwh/år
Taghældning: 22 grader
Tagorientering: 255 grader (WSW)

Bare et tankeeksperiment - kunne godt se mit gamle asbesttag delvist erstattet med Kaneka moduler...

  • 0
  • 0

Når du kobler dem i parallel ved hjælp af MC stikkene, kan du bruge nogle 2 - til - 1 stik, hvorved du hver gang du kobler et ekstra panel panel på, stadig kun fører 2 ledninger videre.
Det koster lidt i ekstra stik, men forenkler kabelføringen rigtigt meget. Men du skal ikke bruge type 4 stik, men en anden type, der passer til stikkene på Kaneka panelerne. (Type 5???)

Der er indbygget spærre dioder i panelerne, så du ikke kommer ud for over- eller tilbageløb. Det mangler f.eks i Sharps paneler af tilsvarende type. Så det er helt problemfrit hvad enten du kobler dem i serie eller i parallel, og du skal bare tage hensyn til din inverter og de lokale forhold på dit tag.

  • 0
  • 0

Lidt off-topic, men hvordan kan jeg finde ud af, hvor meget installeret effekt der skal til at dække min husstands elbehov? Nogen der kan huske et link til en beregner?

Forbrug: 3.000 kwh/år
Taghældning: 22 grader
Tagorientering: 255 grader (WSW)

Bare et tankeeksperiment - kunne godt se mit gamle asbesttag delvist erstattet med Kaneka moduler...

Undskyld! Her kommer svaret:

Du skal regne med at bruge ca. 3,8 kW peak effekt.

I DK regnede vi igår ud, at man ved en god placering, i korrekt vinkel uden skygge, opnår ca 9% udnyttelse af panelerne.

Altså 3,8 kW * 8.760 (timer på et år) * 0,09 = 2.995 kWh

Det kræver 63 kaneka-paneler, da de har 60 Wp hver. Ialt 60 m2 paneler.

  • 0
  • 0

Søren - i første omgang bør du gennemgå husstanden forbrug, og optimere alle steder hvor du kan, med el-spareskinner, sparepærer, ledlys osv.

Med de nuværende regler, får du ikke penge for overskudsproduktion, og derfor ville jeg ikke installere solpaneler til mere end 80% af jeres årlige forbrug.

Op til jeres samlede årlige forbrug, modregnes der 1:1, f.eks. ved at måleren kører baglæns, og dvs. at hver Kwh/t du producerer svarer til kr. ca 1,80 - 2,00 alt efter din tarif, og det er vel at mærke efter skat.

  • 0
  • 0

Søren - i første omgang bør du gennemgå husstanden forbrug, og optimere alle steder hvor du kan, med el-spareskinner, sparepærer, ledlys osv.

Det er stort set allerede gjort - jeg synes da at under 3 Mwh / år er ganske godt for en husstand på 2 voksne og 2 børn (under 10 år). Vi har dog naturgas til varmen, men alligevel.
Det med solcellerne er bare en tilbagevendende tanke om et endnu mere miljørigtigt liv. Indtil da er vores strøm "CO2 Neutral" fra Modström...
/ Anders

  • 0
  • 0

Det kræver 63 kaneka-paneler, da de har 60 Wp hver. Ialt 60 m2 paneler.

Eller en investering på 95.000 kroner i paneler alene for "gratis strøm" de næste 30 år. 60m2 passer ret godt med det disponible tagareal. Kaneka pladerne har iøvrigt (ifølge udbyderne) den fordel at de virker godt ved "dårlige" indfaldsvinkler. Har tidligere beregnet at WSW gav et fald i effekten på ca. 12% i forholdt til en placering direkte mod syd.
Det skal jeg lige regne på!
/ Anders

  • 0
  • 0

Søren - i første omgang bør du gennemgå husstanden forbrug, og optimere alle steder hvor du kan, med el-spareskinner, sparepærer, ledlys osv.

Med de nuværende regler, får du ikke penge for overskudsproduktion, og derfor ville jeg ikke installere solpaneler til mere end 80% af jeres årlige forbrug.

Helt enig! Det var bare ikke det Anders' spørgsmål drejede sig om, men om hvor meget effekt der skal installeres for at dække 3.000kWh årligt.

  • 0
  • 0

Så er det jo bare at gå igang, og vælger du den type inverter vi har har snakket om, så kan du udvide løbende og i forhold til pengepung osv.

Men den dag børnene er flyttet hjemmefra, står du med en seriøs overproduktion. Men den kan der så kompenseres for gennem anskaffelse af El-Bil eller El-Cykler, som du så selv producerer strømmen til.

Til de priser det kan købes til i tyskland nu, er det ikke så tosset en forretning endda.

Du sparer ca. 2 kr. pr. produceret Kwh/t og da den er skattefri, så alt efter indtægt skulle du altså tjene 3 - 4 kroner for at købe 1 kwh/t hos elværket.

Så du får en fornuftig forretning på anlægget, og laver samtisig en hedgning mod stigende energipriser. Alt i alt ikke så ringe.

  • 0
  • 0

Eller en investering på 95.000 kroner i paneler alene for "gratis strøm" de næste 30 år...
Det skal jeg lige regne på!
/ Anders

Er det rigtigt?

PH konstaterede lidt højere oppe i tråden, at de kostede 15 kr/W:

Dem har jeg også i kikkerten, de er nede på EUR2/Wp efterhånden

Det er dog kun 58.000,- for panelerne. Løber inverter og installation så op i hele kr 37.000,- ?

  • 0
  • 0

WSW er ikke så tosset - det giver på vores breddegrader med de ange lyse nætter ikke ret meget tab i forhold til stik syd - nærmest tvært i mod.
Deter mere afvigelsen fra de optimale 45% hældnining du skal tage højde for.

Men stadig væk, så mener jeg ikke, at du som maks. skal installere mere end 2000 - 2500 watt peak med den størrelse på husholdningen. Med mindre du overvejer at gå over til jordvarme og også vil have gratis strøm til varmepumpen.

  • 0
  • 0

Med de nuværende regler, får du ikke penge for overskudsproduktion, og derfor ville jeg ikke installere solpaneler til mere end 80% af jeres årlige forbrug.

Det undersøgte jeg sidste år, det afhænger af dit elselskab hvad der sker hvis du overproducerer.

SEAS-NVE siger at de bare sender en check, andre selskaber udtalte at de ville fare frem med bål og brand og underlige tariffer.

Vi bør få Folketinget til at ændre nettomåleordningen således at:

  1. den omfatter alle former for VE elproduktion.

  2. overskydende produktion refunderes op til X kWh per år. X kunne f.eks være 2000 kWh.

  3. Elselskabernes forbydes at klaske ekstre gebyrer på.

Derudover skal vi have sikkerheds styrelsen til at godkende at små anlæg, op til f.eks 500W bare kan stikkes i en stikkontakt, hvis de er dobbeltisoleret.

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Er det rigtigt? PH konstaterede lidt højere oppe i tråden, at de kostede 15 kr/W

Jeg tog bare udgangspunkt i 63 Kaneka moduler à 199 EUR à 7,52 DKK som stod på hos Pro-Umwelt...
Vinklen fra 22 grader til 45 grader giver heller ikke den helt store forskel - jeg vil lige regne på det derhjemme.

  • 0
  • 0

Eller en investering på 95.000 kroner i paneler alene for "gratis strøm" de næste 30 år. 60m2 passer ret godt med det disponible tagareal. Kaneka pladerne har iøvrigt (ifølge udbyderne) den fordel at de virker godt ved "dårlige" indfaldsvinkler. Har tidligere beregnet at WSW gav et fald i effekten på ca. 12% i forholdt til en placering direkte mod syd.
Det skal jeg lige regne på!
/ Anders

Hej Anders,

Jeg har regnet lidt for dig;

Hvis man forestiller sig anlægget kan klare sig uden vedligehold i 25 år, for hvilken periode Kaneka garanterer 80% af specificeret ydelse, og du kan installere panelerne med inverter o.s.v. for max kr 20.000,-:

Solcelleareal 63 M2
Solcellekapacitet pr. m2 60 W
Kapacitet 3,780 kW
Udnyttelsesgrad 7,1 %
Årlig produktion 2.351 kWh

Anlægspris 76.700 kr
Afdragsperiode 25 år
Rente 4,0 %
Økonomisk levetid 25 år
Årlige driftomkostninger 0 kr
Inflation på driftsomk. 2 %
Årlige omkostninger 4.602,00 kr

Omkostninger pr. produceret kWh 1,957 kr

Årlige kapacitetsomkostninger 1 kr/kW

Årlige driftomkostninger 0 kr/kW

Solceller pr. kW 15.000 kr/kW

Montage 20.000 Kr

  • Jeg forestiller mig en finansiering som en om- eller tilbygning af huset, eller med i en omlægning af eksisterende lån.

Der skal muligvis tillægges en forsikringspræmie, hvis det ikke kan dækkes af husets eksisterende glas- eller stormskadeforsikring.

kWh-prisen vil så være ca. den samme som den eksisterende, men altså holde i 25 år.

I forhold til det, så er der jo en afgiftforhøjelse på ca 15% på vej.

Hvis der kommer variable elpriser (som der forhåbentlig gør), så bliver strømmen typisk billigere om natten og dyrere om dagen (hvor du leverer strøm).

Dertil kommer hvad vi ellers kan forvente af stigende energipriser i løbet af 25 år.

Min vurdering; hvis du har taget til det, så kan det betale sig, hvis du ikke betaler for dyrt for installationen.

Spørgsmålet er kun om vi kan regne med at der er billigere og mere effektive paneler på vej, og hvornår de kommer.

  • 0
  • 0

Bemærk: vudnyttelsesgraden er nedsat til 7,1% fordi Kaneka kun garantere 80% ydelse over de 25 år. Derfor kun 2.351 kWh/år i gennemsnit, som vil starte med 2.980 kWh og falde over tid.

Men det er jo en garanti, med en vis forsigtighed indregnet. Alt hvad cellerne yder derudover, for der skal nok være noget, er ren gevinst.

  • 0
  • 0

En glasagtig plade med et tyndt lag af væske under, kan fungere som en varmeveksler. Hvis man monterer solcelle pladernes rande i asfaltpap og godt med fin tjære, kan man skjule vandrør og elkabler billigt således, også forholdsvis smukt, og få sig en cirkulation af væske, som med endnu en varmeveksler kan levere brugsvand eller lun luft til en bolig, eventuelt danne ekstra elektricitet med en termisk motor, hvis man kan parre med noget kulde. Spørgsmålet er kun, om man samtidig kan opnå en sikker elektrisk isolering af solcellerne. Udfordringen bør altid være at opfange al den energi som solen sender. At tale om et køleproblem for solceller, uden at anvende denne varme til noget, er spild.

Kaneka paneerne måler 96 B x 99 H cm. Dermed kan på bagsiden af hvert panel sættes køleelementet fra et kasseret køleskab, f.eks. fasstøbt med lidt epoxy. Kølelementerne serieforbindes lodret i hver bane og der sættes en lille pumpe på.

Herefter har du både solstrøm og varmt vand.

Køleelementerne fra de gamle køleskabe sponserer den lokale genbrugplads sikker til en fornuftig pris.

Vædsken bør være en effektiv kølervæddske, der ikke er aressiv over for hverken kobber eller aluminium. tricket er ikke at virkulere vædsken for hurtigt.

Monteret rigtigt kan det overhovedet ikke ses, at der er installeret solvarme sammen med solcellerne.

Ideen er hermed videregivet til fri afbenyttelse.

  • 0
  • 0

Ideen er hermed videregivet til fri afbenyttelse.

.

Ideen er ikke ny.

Desværre bryder de færreste sig om brusebade i det temperaturområde som du skal have solcellerne ned i for at det gavner noget.

Jeg har hørt om et solcelleanlæg, der er opstillet ved et drikkevands reservoir i Calfornien, hvor man overrisler solcellerne for at få støvet af og temperaturen ned.

Poul-Henning

  • 0
  • 0

F.eks herfra: http://www.solarzentrum-havell...d.de

Poul-Henning

På samme link kan man også se at prisen stiger med effektiviteten. Sunlink-modulerne er jo langt over dobbelt så effektive (150Wp/m2) i forhold til arealet, men ca. 30% dyrere.
(Noget af merprisen må blive tjent hjem på monteringen)

Hvis du har planer om at montere Kaneka-moduler, i en alternativ vinkel, for at kompensere for skygger, så ver det måske bedre kun at bruge den optimale del af arealet til Sunlink-moduler.

Bemærk, de har kontainertilbud på Sunlink-moduler helt ned til EUR 1,78,-/Wp. Måske man via ing.dk kunne samle interesse til at udnytte sådan et tilbud.

  • 0
  • 0

Per, jeg tror du går for højt op i det med varmen.

Solceller kommer allerbedst til deres ret i lande som Isreal og Californien, hvor de bliver meget varmere end i DK. Kan der trække lidt kølig Dansk sommerluft om på bagsiden, så tror jeg ikke det kan svare sig at gøre det mere sofistikeret.

Problemet med vandkøling er, at enten skal du cirkulere det gennem en luftkølet radiator, hvilket nok kræver mere energi end du vinder, eller også skal du bruge vandet rimeligt til, så der kommer koldt vand til. Ellers vil vandet bare medvirke til at holde på varmen, og forhindre at der kommer koldt luft til på bagsiden af panelet.

Det næste er bøvlet med at dræne systemet for vand, inden frosten kommer og ødelægger panelerne.

Hvis det er varmt vand du vil have, så er solvarmepaneler da at foretrække. Eller endnu bedre; Et sydvendt sort bølgeeternittag, med sorte vandslanger liggende i rillerne.

  • 0
  • 0

På samme link kan man også se at prisen stiger med effektiviteten.

Præcis. Det betyder nemlig at en tysker kan få fingre i endnu flere penge med sit tegltag.

Men med nettomåleordningen har vi (som forklaret ovenfor) ikke noget ud af at producere (væsentligt) mere el end vi kan bruge, så hvis tagarealet er stort nok, er billige & ineffektive paneler fint nok.

Sunlink-modulerne er jo langt over dobbelt så effektive (150Wp/m2) i forhold til arealet, men ca. 30% dyrere.
(Noget af merprisen må blive tjent hjem på monteringen)

Det koster omkring 20-40 Euro i aluminium at montere et panel på "normal vis", regn selv videre...

Hvis jeg helt kan undvære alt det metal, falder denne fordel for de effektive moduler bort.

Bemærk, de har kontainertilbud på Sunlink-moduler helt ned til EUR 1,78,-/Wp. Måske man via ing.dk kunne samle interesse til at udnytte sådan et tilbud.

Jeg tvivler på at vi kan afsætte en halv MW i moduler og så stor forskel går de par cent ikke i vores anlægsstørrelser.

Desuden ville vi helt sikkert rende ind i 6% mere moms end hvis vi hver i sær køber dem i Tyskland.

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Det koster omkring 20-40 Euro i aluminium at montere et panel på "normal vis", regn selv videre...

Hvis jeg helt kan undvære alt det metal, falder denne fordel for de effektive moduler bort.

Det er jo fornuftigt nok at du sparer monteringen ved at gøre det selv, og derfor også vælger et billigere panel for at fordoble din arbejdsindsats.

Jeg forstod bare at du havde et begrænset skyggefrit tagareal uden til rådighed. Har du regnet på, om det ikke er en bedre forretning at udnytte dette areal optimalt ?

I det store regnestykke var din tid måske brugt bedre på noget andet, men det er en helt anden sag.

I forhold til om man har krydset breakeven for om solenergi vil få en berettiget udbredelse, giver det jo et lidt falsk billede at du ikke medregner din egen arbejdsløn.

Hjulpet på vej af vores energiafgifter, er der ingen tvivl om at solenergi står til berettiget stor udbredelse.

Jeg bor tæt på Flensburg, hvor vores venner lige har bygget hus. I dette kvarter er der knapt et eneste nyt hus uden solceller på taget.

Når det går op for folk at man allerede nu kan betale elregningen langt billigere via huslånet, og prisen man betaler er fast, mens netstrømmen bare stiger og stiger, især den om dagen, er mit gæt at solenergi kommer til at spille en meget større rolle i DK, end mange, også her på sitet, kan forestille sig.

  • 0
  • 0

Jeg tvivler på at vi kan afsætte en halv MW i moduler og så stor forskel går de par cent ikke i vores anlægsstørrelser.

Desuden ville vi helt sikkert rende ind i 6% mere moms end hvis vi hver i sær køber dem i Tyskland.

Det tror jeg også. Så skal vi jo være 100 ingeniører, der skal være enige om noget her på sitet. Det er der ikke tradition for ;-)

På den anden side, din tråd viser stor interesse for det, og vi kan dog hurtigt blive enige om fordelene ved at installere solenergi.

Måske vi en dag falder over et lignende tilbud, evt. ialt 50 kWp.

Hvorfor skulle 10 ingeniører betale Dansk moms, fordi de alle tager til Tyskland og køber paneler fra den samme container? Det tror jeg da ikke er rigtigt.

  • 0
  • 0

Når det går op for folk at man allerede nu kan betale elregningen langt billigere via huslånet,[...]

Den danske elafregning gør ikke det regnestykke nær så attraktivt som i Tyskland, det er et af de punkter hvor Folketinget ikke alene har sovet i timen, de er faldet bag af vognen mens de sov.

I Danmark monteres solceller på trods af myndighederne, i Tyskland er det takket være myndighederne.

Poul-Henning

  • 0
  • 0

WSW er ikke så tosset - det giver på vores breddegrader med de ange lyse nætter ikke ret meget tab i forhold til stik syd - nærmest tvært i mod.
Deter mere afvigelsen fra de optimale 45% hældnining du skal tage højde for.

Tja - man kan blive overrasket! Jeg lavede en grundig udregning på http://re.jrc.ec.europa.eu/pvgis/apps3/pve... ud fra min aktuelle position (Hillerød) og med alle andre værdier som default.
Optimal opsætning er direkte syd og en hældning på panelerne på 36 grader.
Hustaget vender desværre ca. WSW (svarende til 76 grader). Med denne retning er den optimale hældning på panelerne 26 grader (!!!) og med denne hældning og azimut 76 giver dette et fald i det akkumulerede output på 9,6% i forhold til den optimale afsætning.
Nu hælder taget 22 grader, og det giver et akkumulet output på -9,8% i forhold til den optimale hældning og azimut.
Konklusion: Sæt ikke paneler op, før der er regnet på vinklerne - jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig at min taghældning var så tæt på den optimale! Havde jeg nu med møje og besvær sat mine paneler på 45 graders stativer havde output været 12,2% under det optimale!
Det årlige tab på 10% er betydeligt, men ingenting mod omkostningerne ved at vende huset i den rigtige retning!

  • 0
  • 0

Tja - man kan blive overrasket! Jeg lavede en grundig udregning på http://re.jrc.ec.europa.eu/pvg...php# ud fra min aktuelle position (Hillerød) og med alle andre værdier som default.

Kanon link! Sjovt at lege med ;-)

Bemærk, hvis det er Kaneka eller andre tyndfilm moduler du regner med, så skal du angive PV tecnology "CIS".

Du skal nok estimere tabet i systemet til 7%, iflg, datablade for invertere.

Dermed bliver din optimale hældning 19 grader. Altså endnu tættere på din taghældning.

Det får jeg til 3.020 kWh/år, med de 3,8 kWp tyndfilmpaneler på dit tag.

Det gir en kWh-pris på kr 1,52 de første år, eller kr 1,90 i snit over 25 år (stadig med 20.000,- for inverter og installation).

Bemærk også; effekttolerancen på Kateka-panelerne er +10/-5%.

Hvis tagfladen havde vendt stik syd, med 37 grader hældning, havde det givet 3.440 kWh/år

Jeg er mildest talt forbavset over hvor mange vinkler de kan monteres i, og så alligevel give et fornuftigt resustat.

Selvom du monterer dem på den nordøstlige tagflade får du stadig 2770 kWh/år. Selv det kunne hænge sammen.

  • 0
  • 0

[quote]WSW er ikke så tosset - det giver på vores breddegrader med de ange lyse nætter ikke ret meget tab i forhold til stik syd - nærmest tvært i mod.
Deter mere afvigelsen fra de optimale 45% hældnining du skal tage højde for.

Tja - man kan blive overrasket! Jeg lavede en grundig udregning på http://re.jrc.ec.europa.eu/pvgis/apps3/pve... ud fra min aktuelle position (Hillerød) og med alle andre værdier som default.
Optimal opsætning er direkte syd og en hældning på panelerne på 36 grader.[/quote]

Jeg tror man skal tage omtalte beregningsside med lidt forbehold. Med min faktuelle produktion i gennem de sidste 5-6 år på knap 1600 kWh/år fra et 2 kWp anlæg passer tallene ikke. Jeg skal ned på 3-4% tab for at opnå det med mit anlæg. Ca. 45 graders hældning i ca. 80 grader - ingen skygge (træet er fældet). Men kan vel bruges som et fingerpeg.

  • 0
  • 0

Jeg tror man skal tage omtalte beregningsside med lidt forbehold. Med min faktuelle produktion i gennem de sidste 5-6 år på knap 1600 kWh/år fra et 2 kWp anlæg passer tallene ikke. Jeg skal ned på 3-4% tab for at opnå det med mit anlæg. Ca. 45 graders hældning i ca. 80 grader - ingen skygge (træet er fældet). Men kan vel bruges som et fingerpeg.

Du mener vel med positivt forbehold ??

Hvis du sætter tabet til 7%, viser beregneren jo mindre end dine faktiske resultater.

Du har tilsyneladende sat PV technology til "unkown". Hvis du vælger en af de andre viser den endnu ringere resultat.

Men det taler da til instituttets troværdighed, at de ikke overdriver resultatet.

  • 0
  • 0

Spændende. Hvor får jeg fat i rapporten?

I forbindelse med ombygning af min landejendom i 2005, installerede jeg et jordvarmeanlæg. Bruger ca 20.000 Kwh på varmt brugsvand og opvarmning af ca. 400 m2. Mit årlige el-forbrug er i alt på 29.000 Kwh.

Min vision er at solceller til strøm og solfangere til opvarmning i fremtiden vil kunne erstatte tilslutningen til el-nettet. Der må ikke opsættes vindmøller her selvom jeg kan se flere i horisonten.

Det har hidtil ikke været økonomisk at investere i sådanne anlæg.

Dansksolnergi.dk har senest oplyst mig at prisen for et installeret og funktionsklar solcelle anlæg er ca. 4.000 kr. pr. m2. ekskl. moms.

Ifølge beregneren på deres hjemmeside skal jeg forvente at installere ca. 261 m2 og således investere ca 1,3 mio. kroner for at produceret 29.000 Kwh, hvis mine indtastede forudsætninger for vinkler i forhold til solen og vandret er korrekte.

Solcelleanlæggets areal: 260.45 m²
El-produktionen pr. år: 29.004 KWt
Vinkel fra vandret: 42 º
(Tallet er default værdien i beregneren, som jeg lod stå, selvom saddeltaget er 45 º eller mere)
Vinkel fra syd: 45 º
(Gavlene vender hhv. N og S. Bygningen har således en tagflade mod Ø og den anden mod V)

Besparet udledning af:
CO 2: 28,05 tons pr. år
NO x: 139,25 kg pr. år
SO 2: 113,15 kg pr. år

Et 5% obligationslån med afdrag over 30 år koster p.t. ca. 72.000 kroner efter skat.

1 Kwh solcelle strøm vil således koste mig ca. 2,50 krone eksklusive vedligeholdelsesomkostninger (vinduespudseren bliver dyr i drift, hvis panelerne skal holdes rene for at være effektive).

Der skal selvfølgelig ikke megen stigning i efterspørgslen på fossile brændsler, spekulation i oliemarkedet eller oliekriser til førend solcellerne hurtigt kan vise sig økonomiske selv uden offentlige tilskud etc.

Det ville dog være klædeligt om den mindre miljøbelastning også udmøntede sig i f.eks. offentligt tilskud modsvarende f.eks. momsen. Det ville bringe prisen ned på ca. 1,91 krone per Kwh.
Men desværre ser vi jo oftest at politikkernes bekymring for miljøet er med baggrund i muligheden for at skabe forståelse for øgede skatter og afgifter til at fylde op i de slunkne offentlige kasser.

Det er således stadig knap 1 krone dyrere at producere solcelle strøm end at få strømmen leveret fra el-kraft-varmeværker.

Er der nogle solcelleentusiaster her på bloggen som vil være venlige at komme med yderligere in-put til afklaring af om det er nu eller senere investeringen skal gøres.

Som jeg ser det er det udviklingen af solcellernes effektivitet som har nedbragt priserne og ikke reducerede omkostninger med baggrund i masseproduktion.

Hvornår den kritiske masse nås kan måske endnu kun blive et kvalificeret skøn.

Jeg forstår at Shell Solar er verdens største solcelleproducent. Hvis det er synonymt med olieselskabet Royal Shell, så er der jo mange modsat rettede interesser her.

  • 0
  • 0

Spændende. Hvor får jeg fat i rapporten?

Klik på linket ?

I forbindelse med ombygning af min landejendom i 2005, installerede jeg et jordvarmeanlæg. Bruger ca 20.000 Kwh på varmt brugsvand og opvarmning af ca. 400 m2. Mit årlige el-forbrug er i alt på 29.000 Kwh.

Det er meget vigtigt at du taler med dit elselskab inden du overhovedet begynder på solceller i den skala.

Dit solcelleanlæg vil lave strømmen i sommerhalvåret og du skal bruge den til varmepumpen har du brug for en eller anden udligningsmekanismen.

For anlæg op til 6kW kan man bruge elselskabet til at "lagre" strømmen over sæsonen, men du har ikke krav på en sådan ordning når vi taler så store solcelleanlæg.

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Spændende. Hvor får jeg fat i rapporten?

I forbindelse med ombygning af min landejendom i 2005, installerede jeg et jordvarmeanlæg. Bruger ca 20.000 Kwh på varmt brugsvand og opvarmning af ca. 400 m2. Mit årlige el-forbrug er i alt på 29.000 Kwh.

Med et forbrug i den størrelsesorden, og på en landejendom, vil en mindre vindmølle være langt at foretrække, meget billigere, og du kan sikker sælge overskudsstrømmen for omkring 40 - 50 øre pr. Kwh/T.
Solceller er for os "bytosser" der ikke har plads til en vindmølle ;) - og som har et mere beskedent el-forbrug..... 2 - 5 Kwh/t p.a.

  • 0
  • 0

Leif, har du nogle data på de solceller du har fået tilbud på?

Jeg kan forstå de har en effektivitet på godt 10%, altså godt 100W/m2 (?)

Så skulle elementerne ikke gerne koste mere end 1.500-2.000,- kr/m2, hvis du køber dem i Tyskland.

Jeg vil anbefale at du undersøger markedet i Nordtyskland, også med hensyn til en komplet installation.

Jeg tror, med din store installation, du må kunne komme pænt under 2,00 kr/kWh.

Min vision er at solceller til strøm og solfangere til opvarmning i fremtiden vil kunne erstatte tilslutningen til el-nettet. Der må ikke opsættes vindmøller her selvom jeg kan se flere i horisonten.

Jeg vil nok anbefale at du beholder tilslutningen til nettet, med mindre du har usandsynlig stor lagerkapacitet af strøm. Du vil jo få størsteparten af al din strøm om sommeren og næsten ingen strøm om vinteren, hvor du har mest brug for den.

I forbindelse med anlægget får du en elmåler der tæller baglæns når din elproduktion er større end dit forbrug, således at du tjener det hjem om sommeren du brugte om vinteren.

Men du får ikke penge for det du producerer for meget (hvis din måler viser minus).

Derfor skal du helst ikke installere mere end 85% af dit forventede forbrug.

  • 0
  • 0

I betragtning af at 2/3 af dit forbrug går til opvarmning og brugsvand vil det for mig at se være attraktivt at benytte solvarme til at dække en stor del af dette forbrug.

Brugsvand kan gå, men opvarmningen kommer jo udenfor fyringssæsonen og udebliver når man skal bruge den.

Har man en svømmepøl at holde varm er der mere fornuft i det.

Jeg vil foretrække at benytte tagarealet til at producere strøm, som kan "gemmes" via nettet til at lave elvarme om vinteren.

  • 0
  • 0

Spændende debat og som sædvanligt meget om teknik og økonomi, og kun lidt om det æstetiske. Fra en teglmand blot denne oplysning om at der findes flade tegl som vores "Turmalin" der kan ses på :
http://www.monier.dk/vaelg-tag/picture-gal...
med lidt snilde kan man integrere solpanelerne i tagfladen og få en smuk løsning.
Der findes også flade betontagsten, men som fabrikschef på et teglværk, er jeg lidt biased..

  • 0
  • 0

Fra en teglmand blot denne oplysning om at der findes flade tegl som vores "Turmalin" der kan ses på :
http://www.monier.dk/vaelg-tag...html
med lidt snilde kan man integrere solpanelerne i tagfladen og få en smuk løsning.

Hej Peter,

Jeg har længe haft i tankerne at designe "teglsten" som indeholder solceller. Hvis det ikke bliver for fordyrende at fremstille solcellen som teglsten, vil det forbedre økonomien, idet installationen deler udgiften for tagdækningen, som fx Anders (højere oppe i tråden), der står og skal udskifte sit gamle aspesttag, og gerne vil installere solceller i den forbindelse.

Samtidig bliver det også mere æstetisk, som du selv siger, idet solcellerne indgår som en integreret del af tagdækningen, i stedet for at ligge ovenpå den eksisterende tagdækning.

Det handler med andre ord om at designe en solcelletagsten, med samme form som de sten der dækker den øvrige del af taget. De læges fuldstændigt som de øvrige sten, men har en ledning på bagsiden, med et stik som man plugger i en hovedstreng på undersiden af taget.

Disse solcelletagsten kunne meget vel matche "Turmalin"-designet. Kunne også laves i en version der matcher de klassiske diagonale eller rektangulære skiferplader.

  • 0
  • 0

Jeg har længe haft i tankerne at designe "teglsten" som indeholder solceller.

Problemet er groft sagt alle ledningerne.

Hver solcelle laver kun ca. 0.7 volt, (ampere afhænger af lyset og effektiviteten) så der skal mange solceller i serie før det bliver til brugbare spændinger.

Hvis ikke lednings og kontakttabet skal sluge det hele, skal du have mindst 12 små serieforbundne solceller på hvert tegl.

Den eneste måde at holde siliciumskiverne og deres indbyrdes forbindelser tørre er at laminere dem i plastik, evt. glas/plastik.

Og så er vi reelt ovre i at hvert tegl skal have et lille solcellepanel.

Alle disse små solcelle paneler skal forbindes sammen elektrisk som teglene lægges.

Jeg tror simpelthen ikke det er realistisk, hverken prismæssigt eller arbejdsmæssigt.

Brug istedet solcellepaneler som klimaskærm og læg teglene på nordsiden istedet.

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Jeg har længe haft i tankerne at designe "teglsten" som indeholder solceller. Hvis det ikke bliver for fordyrende at fremstille solcellen som teglsten, vil det forbedre økonomien, idet installationen deler udgiften for tagdækningen, som fx Anders (højere oppe i tråden), der står og skal udskifte sit gamle aspesttag, og gerne vil installere solceller i den forbindelse.

Amerikanske UNISOLAR har gennem længere tid producert solceller til tagdækning i form af en slag "tagpapklinke". Så her er du bagefter. Det bliver dog til en hulens masse ledninger der skal bores hul til i undetaget og forbindes efterfølgende.
Det er dog meget flexible løsninger der kan laves mht. form og figur på taget.

Ligeledes laver UNISOLAR solceller i lange selvklæbende baner til påklæbning på metalbakker/plader som så udgør det egentlige tag.

Begge typer er amorphe solceller, men priserne er rimelige, og det er let at lave hele tagflader. Taget skal dog have en vis Højde / længde, da der skal være plads til hele baner. Du kan ikke bare klippe af efter behov :)

  • 0
  • 0

Hver solcelle laver kun ca. 0.7 volt, (ampere afhænger af lyset og effektiviteten) så der skal mange solceller i serie før det bliver til brugbare spændinger.

Det er vel mest for 1. G solceller det gælder, hvor cellerne har en fast kvadratisk udformning på eksempelvis 156x156 mm, hvoraf panelets udformning afhænger.

Jeg er ikke helt sikker på hvordan effekten af tyndfilm beregnes, men den er vel proportional med arealet, således at den kan tilpasses en flade på eksempelvis 30 x 35 cm, og få en væsentlig højere spænding ud af det. Evt. 2-3 V pr. tagsten.

Den eneste måde at holde siliciumskiverne og deres indbyrdes forbindelser tørre er at laminere dem i plastik, evt. glas/plastik.

Det byrde vel ikke være umuligt, når hovedstrengen ligger indenfor taget, eventuelt på indersiden af spærrene. Der skulle jo gerne være tørt nok til at man kan forbinde selv 0,7 V med et relativt simpelt stik, uden at spændingen går tabt.

Men det skal selvfølgelig være pålidelige stikforbindelser. Jeg forestiller mig at man samler serie med 10-12 tagsten i hver streng, så man har 24-36 V i hver streng, som så enten kan serie- eller parallelforbindes til den ønskede systemspænding.

  • 0
  • 0

[quote]Hver solcelle laver kun ca. 0.7 volt,[...]

Det er vel mest for 1. G solceller det gælder, [/quote]

Nej, de 0.7V følger af at man anvender silicium, det er simpelthen båndgabets potientiale i silicium.

Om det er tykfilm eller tyndfilm har intet med det at gøre, tyndfilm skal også serieforbinde en masse celler før det bliver en anvendelig spænding.

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Amerikanske UNISOLAR har gennem længere tid producert solceller til tagdækning i form af en slag "tagpapklinke".

Poul, ka' du ikke lige linke til noget information på denne klinke?

Jeg kan kun finde noget om den klæbefilm du nævner, men jeg kan selvfølgelig forestille mig at man bare kan klæbe filmen på flade tagsten.

Jeg forestiller mig dog et mere kvalitativt produkt, hvor man går ud fra en 2-3mm glasplade, med samme form som de øvrige tagsten, hvor man laminerer tyndfilmen på indersiden af den synlige del.

Man støber så tagstenen færdig på indersiden, så den får den korrekte form og tykkelse. Det hele er dermed indstøbt mellem glasforsiden og dette materiale, så ledningerne blot kommer ud på indersiden.

  • 0
  • 0

Nej, de 0.7V følger af at man anvender silicium, det er simpelthen båndgabets potientiale i silicium.

Om det er tykfilm eller tyndfilm har intet med det at gøre, tyndfilm skal også serieforbinde en masse celler før det bliver en anvendelig spænding.

Javist PH, men disse celler kan der jo være mange af på en 30x35 cm flade, ikke ?

Så vil spændingen vel blive proportional med længden og strømmen med bredden.

Man kan selvfølgelig også forbinde alle cellerne i serie. Så kræver det mindre af stikket for at overføre strømmen, men spændingen bliver måske uhensigtsmæssigt høj.

  • 0
  • 0

[quote]Amerikanske UNISOLAR har gennem længere tid producert solceller til tagdækning i form af en slag "tagpapklinke".

Poul, ka' du ikke lige linke til noget information på denne klinke?[/quote]

Google er din ven!:
http://www.treehugger.com/files/2008/03/ha...

http://innersolar.tripod.com/id3.html

http://marketplace.hgtv.com/Product.aspx?Lid=4563-812301&From=iFP

http://www.uni-solar.com/uploadedFiles/0.4...

Var der eller andet ;)

  • 0
  • 0

Lige et skævt spørgsmål:
Hvornår begynder vi at lægge solceller i stedet for tag, fremfor at lægge solceller ovenpå tag?

Præcis! det er vejen frem.

Du skal dog stadig have et undertag af en eller anden art...

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Lige et skævt spørgsmål:
Hvornår begynder vi at lægge solceller i stedet for tag, fremfor at lægge solceller ovenpå tag?

Præcis! det er vejen frem.

Du skal dog stadig have et undertag af en eller anden art...

Nemlig! Det er jo det vi taler om, men ser det måske fra lidt forskellige vinkler.

Der er jo intet i vejen for at solpaneler kan fremstilles med kantprofiler så de overlapper hinanden. Dermed kræver de ikke mere undertag end traditionelle tagsten.

Men ved at beholde den typiske størrelse på @ 1 m2, er de vanskelige at tilpasse tagets udformning.

Som Peter siger, vi glemmer æstetikken!

Dem der har en smuk klassisk villa, ville nok vægre sig mod at beskæmme taget med store rektangulære flader.

  • 0
  • 0

Til Søren Lund, 10.06.2009 kl 12:36
Tak for dine indspark til mit solcelleanlæg.

Leif, har du nogle data på de solceller du har fået tilbud på?

Så skulle elementerne ikke gerne koste mere end 1.500-2.000,- kr/m2, hvis du køber dem i Tyskland.

Jeg vil anbefale at du undersøger markedet i Nordtyskland, også med hensyn til en komplet installation.

Jeg vil nok anbefale at du beholder tilslutningen til nettet, med mindre du har usandsynlig stor lagerkapacitet af strøm.

Derfor skal du helst ikke installere mere end 85% af dit forventede forbrug.

For data må jeg henvise dig til linket:
http://www.dansksolenergi.dk/PDF_FILES/tyn...

Prisen oplyst fra www.dansksolenergi.dk er en instaleret pris inklusive moms. Ved køb i Tyskland i den størrelsesorden, skal jeg jo nok regne med officiel import og betaling af afgifter, dansk moms und das ganze molevitten.

Jeg vil ikke kobles af el-nettet, da jeg også forestiller mig at skulle "sælge" strøm for at udligne at behov og produktion er tidsforskudte.

  • 0
  • 0

Til Poul-Henning Kamp, 10.06.2009 kl 12:07

Tak for dine indspark til mit projekt solstrøm.
Ja, selvfølgelig skulle jeg bare have klikket på linket. Begejstringen over siden slog fornuften/logikken fra.

Jeg ser andre har på siden har fået et positivt svar fra SEAS-NVE som også er mit forsyningsselskab.

  • 0
  • 0

Ved køb i Tyskland i den størrelsesorden, skal jeg jo nok regne med officiel import og betaling af afgifter, dansk moms und das ganze molevitten.

Ikke som jeg forstår det. Du har jo ret til, dels at købe dine moduler i Tyskland med Tysk moms (ikke?) og hyre et Tysk firma til at komme og montere det. Dette firma skal vel ikke svare Dansk moms..

Men jeg kender ikke detaljerne, men jeg ville bestemt undersøge dem i dit tilfælde. Der er tillige meget mere gang i solceller i Tyskland end i DK.

  • 0
  • 0

Ikke som jeg forstår det. Du har jo ret til, dels at købe dine moduler i Tyskland med Tysk moms (ikke?) og hyre et Tysk firma til at komme og montere det. Dette firma skal vel ikke svare Dansk moms..

Lidt research:
http://www.fdih.net/nyheder/momsvedgranseh...

"Hovedregel:
Det er altid leveringsstedet, som er afgørende for, hvilket lands momsregler, der skal anvendes.

Inden for EU - Fysisk butik:
1) Ved handel i en fysisk butik i fx Tyskland, hvor en dansk køber får varen i hånden og selv tager den med sig hjem til Danmark, gælder Tysklands momsregler. Her anses leveringsstedet for at være i sælgers land, og derfor gælder sælgers lands momsregler, dvs. køber skal betale tysk moms.

2) Hvis den danske køber selv bestiller en fragtmand til at hente sin vare hos den tyske sælger og levere den til sig i Danmark, vil leveringsstedet stadig blive anset for Tyskland, og der vil derfor stadig gælde tyske momsregler.

3) Hvis den tyske sælger af en vare derimod tilbyder levering i Danmark som en del af sin ydelse, så vil leveringsstedet blive anset for at være hos køber i Danmark, og så skal køber betale dansk moms."

Jeg kan ikke se der er nogen beløbsgrænse for hvor mange solpaneler man kan købe i Tyskland for Tysk moms.

Jeg må til gengæld korrigere vedrørende den udenlandske installatør. Ifølge dette link:
http://www.bolius.dk/viden-om/byg-nyt-hus/...

  • Skal det Tyske firma svare Dansk moms fra dag 1. Til gengæld er arbejdslønnen nok lavere.
  • 0
  • 0

Jeg faldt for et par dage siden over en en side der viste en løsning der også kan producere varmt vand og køling + opvarmning

http://blog.gogreensolar.com/2009/06/most-...

Løsningen kommer fra et firma i Californien: http://www.pvtsolar.com

Er ikke sikker på at det er en god ide i det danske klima, men i lande med mere varme og behov for køling er det interessant. Kunne også bruges til fx opvarmning af swimmimgpool i sommerhus.

Rent teknisk synes jeg det er en spændende løsning.

  • 0
  • 0

Her er en charge controller til 1$, max 1A.
Mon den kan købes i DK?

"The PB137ACV, on the other hand, has no temp comp, PWM, etc.
But it works. And it works well...
For 12V solar systems under 1A.
And systems not likely to be overly discharged.

When the PVs add up to less than 2A, get a couple PB137ACVs when you
order parts.
They now cost ~$1 each."

http://www.fieldlines.com/stor...4771

  • 0
  • 0

Hej Mikael.

Jeg har nu også kigget lidt på de solceller fra evergreen på EBAY. Prisen er altså så lav at man ikke kan undgå at overveje dem. Det er klart at udfordringen er at få dem pakket ind på en måde så de ikke bliver fugtige. Hvis man kan gør det på en måde der ikke er for kostbar er man altså nået rigtig langt!

Jeg bakser lidt med en ide om at lave en sandwich af to glaspalder, holdt sammen i kanterne af silicone/alu liste. Konstruktionen kunne forstærkers på bagsiden af en krydsfinerplade eller andet. Hvis man slutter af med at fylde mellemrummet mellem de to plader med fx silicone olie skulle cellerne være forseglede i forhold til fugt. fremgangsmåden beskrevet her er hverken dyr eller specielt besværligt. Er der nogen der er friske på at prøve? Vi kunne lave en prototype for at se om det er muligt. Kritik modtages gerne! Peter Jesen

  • 0
  • 0

Hvordan pakkes følgende ind, så de kan holde f.eks. 10-15 år (eller mere) og gerne så de let kan komme af med affaldsvarmen?:

ca. 6,3kr/Wpeak + moms og told:

US $314. DK: ca. $354
200 3x6 Evergreen Solar Cells, factory installed tabs!
http://cgi.ebay.co.uk/200-3x6-Evergreen-So...

US $349. DK: ca. $400
200 3x6 Evergreen Solar Cells kit pretabbed flux solder
http://cgi.ebay.co.uk/ws/eBayISAPI.dll?ViewItem&item=120434545281QQssPageNameZMERC_VI_RCRX_Pr4_PcY_BIN_Stores_IT

-

Jeg regner med at forsiden skal være glas 1-3,2mm. Glassets formål er at være en UV og vejrlig barriere.

Solcelle og glas kan måske limes sammen med polyester(?) og glasfibervæv? Målet er at selv om glasset af en eller anden årsag revner, bliver stumperne på plads.

Eller måske en eller anden gennemsigtig fiber og silikone. Andre forslag?

solcelle med ledninger.

elektrisk isolerende, men nogenlunde varmeledende folie? Glimmer? Varmledende tape?

Bagerst: evt. aluminium eller kobberplade? Den kan vel undværes, medmindre der er brug for til afstivning.

-

Bemærkninger, diskussion og forslag?

  • 0
  • 0

Hvis modulerne har en tilpas størrelse, burde det vel være nok med trepunktsmontering?

Hvor køber man tag-alu-lister med tilbehør?

Hvis man kun montere i tre punkter; 2 på een side og 1 på midten af den anden side, kan man så nøjes med trælister i:
*teak eller anden holdbar sort
*alm. træ
*trykimprægneret træ?

  • 0
  • 0

Jeg har nu også kigget lidt på de solceller fra evergreen på EBAY. Prisen er altså så lav at man ikke kan undgå at overveje dem.

Det er vigtigt at I sætter forventningerne passende lavt.

Det der sker i produktionen er at solcellerne bliver sorteret efter ydeevne: En robot fyrer et kalibreret blitzglimt af og måler hvorledes cellen reagerer. Typisk sorterer man i en håndfuld "grades" og "over" og "under".

"over" Kategorien bliver brugt til PR formål, f.eks til studerendes solbiler og tilsvarende. Når bunken som følge af processforbedringer bliver høj nok, flytter man grænserne opad.

"under" Kategorien bliver normalt kasseret eller genbrugt, med mindre nogen er villige til at betale for den. Det er her eBay kommer ind i billedet.

Ud over celler der bare lige nøjagtigt ikke klarer grænsen, indeholder denne kategori hele batches af celler hvis der går noget galt undervejs.

De celler der misser stregen med et mulehår er helt ok at bruge, men de andre, ofte langt størstedelen, har ofte drastisk kortere levetid pga. af processfejlene eller materialefejl.

Evergreen er specielle derved, at deres celler er særligt tynde.

Evergreen bruger to wire til at trække en film af silicium ud af et smeltebad, istedet for som alle andre, at save skiverne ud af en klods.

Derfor er genbrugsværdien af deres "under" celler langt lavere end for andre producenter og derfor dukker de istedet op på eBay.

Ulempen for dem der køber cellerne, er at de er utroligt skrøbelige på grund af den ringe tykkelse.

Når alt det er sagt, hvis prisen er rigtig, er der ingen grund til ikke at lege...

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Til Peter jensen
Jeg har bestilt et sæt på 108 stk celler hjem til at lege med. Var inde på en side der hed http://s-educator.org. hmmmm. virker så bare ikke længere, men ham derinde skrev noget om lamineringsfolie
Har en lille ide om det må kunne lade sig gøre at laminere dem i en pizzaovn. Lidt tryk og en passende temperatur så burde både aftensmad og celle være færdig.
Men hvis det går galt, går plan B igang. Har en bekendt der arbejder med termoglas, han mener ikke det er noget problem at "støbe" dem ind i en termorude.
Pris. 1.stk 63 watt´s panel under 750 kr. Men som poul erik skriver der er meget vinterarbejde og ydelsen og holdbarheden er nok ikke som fabrikslavede celler.
Men prisen !!!! Gider sågu godt bruge hele vinteren på at lodde og fedte med celler, hvis det virker.

  • 0
  • 0

Hej Mikael

Du bliver sgu nødt til at fortælle os hvordan dit projekt det skrider frem, det lyder nemligt meget spændende det du har gang i.
Jeg ser frem til at høre mere når du kommer igang!

Til Peter jensen
Jeg har bestilt et sæt på 108 stk celler hjem til at lege med. Var inde på en side der hed http://s-educator.org. hmmmm. virker så bare ikke længere, men ham derinde skrev noget om lamineringsfolie
Har en lille ide om det må kunne lade sig gøre at laminere dem i en pizzaovn. Lidt tryk og en passende temperatur så burde både aftensmad og celle være færdig.
Men hvis det går galt, går plan B igang. Har en bekendt der arbejder med termoglas, han mener ikke det er noget problem at "støbe" dem ind i en termorude.
Pris. 1.stk 63 watt´s panel under 750 kr. Men som poul erik skriver der er meget vinterarbejde og ydelsen og holdbarheden er nok ikke som fabrikslavede celler.
Men prisen !!!! Gider sågu godt bruge hele vinteren på at lodde og fedte med celler, hvis det virker.

  • 0
  • 0

Der lader til at være 2 måder at pakke dem ind på:

EVA laminate

eller

gennemsigtig 2-komponent silikone

http://www.google.com/search?q=cache:s-edu...
Citat: "...Disse solpaneler er tætte for fugt og ilt, hvilket gør de holder betydeligt længere (EVO/TPT bagsheet..."

F.eks. sylgard 184:

http://www.google.com/search?q=cache:s-edu...
"...En lidt lettere, men også relativt dyt måde at indkapsle solcellerne er med sylgard 184..."

NASA: Spacecraft solar arrays:
http://ntrs.nasa.gov/archive/nasa/casi.ntr...
Citat: "...
Clear silicone adhesives, when used with coverslides having ultraviolet interference filters, meet these requirements (refs. 21 and 24). They include Dow Corning?s Sylgard 182 and its purified version DOW R63-489,, Sylgard, 184, and General Electric?s RTV-602. Comparisons of these formulations show that Sylgard 182 gives the strongest adhesion although it requires a 60°C curing temperature; Sylgard 184 cures at room temperature, permitting replacement of individual coverslides without repeated baking of the array; and RTV-602 also cures at room temperature and is sometimes favored because its weaker adhesion more readily accommodates rework of an array to
correct faults discovered during acceptance tests.
..."

Mulig indkapsling:

forside

glas

sylgard 184 (elektrisk isolerende)

solcelle og lederbaner

sylgard 184 (elektrisk isolerende)

kølende luft min. 5 cm (mindre end 5 cm hindrer luftblanding?)

bagplade (eller ikke?)

-

Kommentarer?

  • 0
  • 0

Jeg tror jeg ville lime cellerne på en vandfast krydsfiner med montagefugemasse og sætte den i en sortbejset egetræsramme med etlagsglas kittet fast på gammeldaws maner. Godt med fugemasse indvendigt i rammen så den er vandtæt, men med ventilationshuller nederst og øverst i rammens sider til at lede varme og dug væk.

Du gør det alt for kompliceret. Lav en form foret med plasticfilm, hvor i du lægger cellerne og forbinder dem. Ha f.eks. en bagplade af plast, glasfiber eller metal.
Hæv cellerne ca. 1 - 2 mm fra bagpladen.

Når alt er koblet sammen og ligger rigtigt så mixer du en potfuld maninegrade epoxy, fx. system West som er meget klar, og støber hele molevitten in i epoxy, således, at der er ca. 0,1 - 0,5 mm epoxy der dækker cellerne forside, og 1 - 2 mm under cellerne.

Slutresultatet vil være en helt stiv plade, der er 100% vejr bestandig og vandtæt.

Ikke alt det fusk med glasplader, rammer og silikonefugemasse - det holder bare ikke.

  • 0
  • 0

ca. 6,3kr/Wpeak + moms og told:

US $314. DK: ca. $354
200 3x6 Evergreen Solar Cells, factory installed tabs!
http://cgi.ebay.co.uk/200-3x6-...in_0

US $349. DK: ca. $400
200 3x6 Evergreen Solar Cells kit pretabbed flux solder
http://cgi.ebay.co.uk/ws/eBayI...s_IT

Er det virkelig værd at rode med, når der både skal tillægges materialer og arbejdstid til laminering/indbygning, og der er sandsynlighed for ringere virkningsgrad, holdbarhed og kortere levetid, når man kan få færdige paneler med 25 års garanti til 12-14 kr/Wp ??
http://www.havelland-solar.de/produkte-sho...?Ansicht=Module

  • 0
  • 0

[...]så mixer du en potfuld maninegrade epoxy, fx. system West som er meget klar[...]

Husk at checke den spektrale følsomhedskurve for solcellerne.

Om epoxyen ser klar ud med det blotte øje er ligegyldigt, det er det nær-infrarøde område der er vigtigt.

Lav evt en test med en enkelt celle først og sammenlign dens produktion med en ubehandlet.

Det er ikke nok at måle spændingen ubelastet, mål istedet kortslutningsstrømmen med et amperemeter.

Poul-Henning

  • 0
  • 0

CO2-omkostningen pr. ton CO2 har vi anslået til 250-350 kr - svarende til sparede omkostninger ved anden bekæmpelse. Omkostninger som ellers ville være blevet afholdt, fordi samfundet har besluttet at gøre noget for at reducere dem. Det har bl.a pålagt elværkerne kvoter for NOx- og SO2-udledning.
Sammenlignet med en kWh, der produceres på et kulkraftværk, sparer vindmøllerne samfundet for miljøomkostninger på 20-30 øre pr. kWh - heraf udgør SO2- og NOx-omkostningerne 2 øre. Resten er sparet CO2-omkostning.

Det skrev Jesper Munksgaard og Anders Larsen, Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut, fredag 06. marts 1998 kl. 00:00 i artiklen
Samfundsøkonomi: Vindkraft koster det halve på www.ing.dk

Hvad der i dag skønnes at være omkostningen til bekæmpelse af forureningen ved afbrænding af fossile brændsler i energiproduktionen ved jeg ikke, men hvis blot momsen blev refunderet på etableringen af et solcelleanlæg, så kunne jeg spare miljøet for udledning af 24,2 ton CO2, 120,05 ton NOx og 97,55 ton SO2 om året og få "leveret" strøm til ca. 85 % af ejendommens samlede energibehov til varme og lys for samme pris som jeg i dag betaler per Kwh til SEAS-NVE.

Ifølge www.dansksolenergi.dk/Dimension/Dimension_... kan ca. 275 m2 solceller producere ca. 25.000 Kwh. Et driftsklart anlæg skønnes at kunne installeres for ca. 1 mio. kroner. Heraf udgør momsen ca. 200.000 kroner. Solcellerne forventes at kunne fungere i optil 50 år. I den forventede levetid kan udledningen reduceres med over 1,000 ton CO2. Det er 200 kroner per ton i stedet for de ovenfor beregnede 250-350 kroner per ton, hvis ikke det har ændret sig siden 1998, da artiklen blev skrevet.

Hvad mere kan politikerne ønske sig hvis de mener deres bekymring for både miljøet og ledigheden?

Der må være tungtvejende pres på politikerne fra energiforsyningsselskaberne for ikke at indføre en sådan refusion, der kan reducere udledningen af CO2 og anden luftforurening en gang for alle samt øge beskæftigelsen i byggebranchen mange år fremover og sætte gang i udvikling af solcellernes effekt.

  • 0
  • 0

En kammerat foreslog flg:
Foran solcellen sættes et filter der fjerner den del af lyset der ikke udnyttes af solcellen,
derefter sættes et antal spejle eller en linse foran solcellen, så den får tilført flere gange den energi den fik før. Bagsiden af cellen køles.

Spørgsmålet er så om den øgede komplexitet overstiger den større ydelse?

  • 0
  • 0

Hvis du vil lave økonomiske overslag så gør det ordentligt:

Prisen på 200 Kr. pr ton er direkte misvisende da det kun redegør for den del af omkostningen der vedrører den foreslåede momsfritagelse.

Du "glemmer" at staten modtager ca. halvdelen af den pris du betaler for el. Det gør de gennem CO2 og el afgifterne som betales over elregningen. Hvis det antages at det løber rundt privatøkonomisk for dig ved en pris på 800.000,- dækker det over at dit indkøb af strøm i cellernes levetid vil modsvare de 800.000,-
Men hvis du køber strøm fra nettet i stedet for at opstille solceller vil ca 50% af de 800.000,- være indtægt for staten hvorfor den samlede omkostning vil være 400.000,- + 200.000,- = 600.000,- eller ca. 600 Kr pr Ton CO2.

Heldigvis har staten økonomer ansat... ellers havde du haft et statsfinanseret solcelleanlæg....

Bortset fra det er jeg tilhænger af solceller - specielt fordi deres produktion passer relativt godt ind i elnettet - en værdi der ikke skal undervurderes. Men samfundsøkonomisk rentabelt er det ikke - endnu...

  • 0
  • 0

En kammerat foreslog flg:
Foran solcellen sættes et filter der fjerner den del af lyset der ikke udnyttes af solcellen,

Jeg skal helst ikke kvæle kreativiteten. Det lyder som en rigtig god idé, især på sydlige breddegrader, hvor varmen virkelig koster effekt. Når solceller ikke udbydes med sådanne filtre til disse markeder, så er det sandsynligvis ikke rentabelt at anvende i DK.

Solcelleudviklerne kan næppe undgå at have overvejet det, og må være kommet frem til at det blot giver dyrere kWh-timer.

Men det kan selvfølgelig være interessant nok at eksperimentere med alligevel.

derefter sættes et antal spejle eller en linse foran solcellen, så den får tilført flere gange den energi den fik før. Bagsiden af cellen køles.

Spørgsmålet er så om den øgede komplexitet overstiger den større ydelse?

Med mindre du placerer et meget stort antal spejle, eller en nøje udformet parabol, og/eller anvender trackere til minimum spejlene, så bliver det vanskeligere at opfange mere sol til panelet på denne måde, end hvis du bare placerer panelet i den rigtige vinkel.

Idet panelets flade ikke er vendt mod solen, er det spejlet der skal reflektere lyset ind på panelet. Hvis spejlet er samme størrelse som panelet, og placeret et stykke foran panelet, så vil spejlet kun bestråle panelets fulde areal på et eller to bestemte tidspunkter om året, og afhængigt af afstanden til panelet, vil det kun vare en time eller to, før spejlet refelkterer al sollyset udenfor panelet.

Så kan bestrålingen selvfølgelig overtages af et andet spejl, monteret ved siden af i en ny vinkel, men der skal således rigtig mange spejle til, før man har samme effekt, som hvis panelet blot er placeret i optimal vinkel.

Jeg har endda regnet på, at hvis man har et stykke vandret landareal til rådighed, og man vil have mest muligt effekt ud af dette, så gøres det bedst ved at placere alle panelerne vandret, med mindre man kan lave én stor vinklet flade, der hælder mod syd.

Hvis man vinkler panelerne hver for sig, så kræver det større areal for at panelerne ikke skal skygge for hinanden. Men så længe landarealets M2-pris er billigere end panelernes, er det selvfølgelig den rigtige vej at gå.

Men summen af mine beregner er altså at i langt de fleste tilfælde opnår man mest strøm for pengene, ved at montere panelerne simpelt i en fast vinkel, også selvom denne vinkel ikke er den optimale.

  • 0
  • 0

Jeg ville bruge en tracker og 5-10 gange forstærkning af indstråling.
Men det interessante var om man kunne filtrere den (i forbindelse med solceller) ubrugelige del af indstråling, og dermed varmeudvikling, filtrere den fra.
For derved at mindske opvarmning og behov for køling af solcellen.

  • 0
  • 0

Jeg ville bruge en tracker og 5-10 gange forstærkning af indstråling.

Det kræver først og fremmest at arealet af spejlet er min 5-10 gange så stort som cellen. Kun på denne måde opfanger du jo 5-10 gange så meget indstråling.

Dernæst kræver det at al bestrålingen reflekteres nøjagtigt ind på cellen, således at lyspletten fra spejlet har samme kontur og størrelse, som cellen, og helst også så lyset er helt jævnt fordelt over cellen. Kan dette ikke rammes præcist, kræver det at spejlet er "upræcisheden" større.

Der er altså tale om et meget præcist parabolformet spejl. Hvis målet skal nås med flade spejle, skal der bruges 5-10 stk i min samme størrelse som cellen, men for at placere disse korrekt, vil det kræve mere areal.

Hele enheden, med spejl og celle, skal så bevæget helt præcist efter solen, hvilket kræver meget præcis 2-akset tracker.

Om det der kan spares på de færre celler, kan dække tracker, spejle og filter, har jeg ikke regnet på, men jeg skal blive meget forbavset.

Én ting er dog sikkert. Det kan bedst svare sig at anvende den mest effektive celle du kan købe for penge. Det denne måtte være dyrere end de normale, er jo reduceret med faktor 5-10, og kun ved at 10-doble effekten af denne får du måske en chance for at dække omkostningerne for tracker, filter og spejl.

  • 0
  • 0

Men det interessante var om man kunne filtrere den (i forbindelse med solceller) ubrugelige del af indstråling, og dermed varmeudvikling, filtrere den fra.
For derved at mindske opvarmning og behov for køling af solcellen.

Jeg er ikke helt inde i om de stråler der giver varme generelt er de samme som dem der giver strøm. Hvis det er, opnår du selvfølgelig intet ved at filtrere.

Men du skal også være opmærksom på hvilket krav du stiller til filtret. Ved at koncentrere solstrålingen 5-10 gange, opstår der jo en "brændglaseffekt", som filtret skal kunne tåle i hele cellens levetid. Hvis filtret skal kunne skåne cellen for denne varme, så er det jo filtret selv der må tåle den.

  • 0
  • 0

hvilket kræver meget præcis 2-akset tracker.

Hvor er kreativiteten?
En stålskinne med samme kurve som sol-højden styrer op-ned.
Et simpelt ur styrer øst-vest, så styringen ikke er afhængig af at solen skinner hele tiden...

Det eneste der skal være nogenlunde præcis er at spejlene rammer solcellen.
Det må være rimeligt nemt at opnå...

  • 0
  • 0