Jeg er enig med jer om, at "når vejret bliver vores primære kilde til energi, må vi indrette os, så vi får det bedste ud af dets luner".

Jeg kan ikke se, hvor kraftvarmen er blevet af i jeres 80/20 miks. I 80'erne var kraftvarme en central del af dansk energipolitik. Skal den nu afvikles helt?

I går ud fra, at den nødvendige lagring kan ske i elbilbatterier og private varmepumper. Kraftvarme kombineret med store varmepumper og el-patroner vil i mange år udgøre langt den største indenlandske lagringsmulighed for el-overløbet.

Sol-el har stor værdi i el-systemet. Og forbrug og produktion skal balancere. Så lang så godt. Men jeres analyse er så forenklet at den er vanskelig at konkludere ud fra. De varierende forbrug og produktioner skal balancere både tidsligt og geografisk. Vi har hver dag, hele døgnet 100% el-overløb ved hvert af de centrale kraftværker. Modsat kan effektbalancen opnås på ethvert tidspunkt enten gennem tilstrækkelig distributionskapacitet over et tilstrækkeligt stort område (Europa + Nordafrika) eller gennem tilstrækkelig el-lagringskapacitet i ethvert knudepunkt. Men det ville begge være unødvendigt dyre løsninger. Den optimale løsning og det optimale mix kan kun findes gennem en fælles måleparameter. Og her er kroner jo oplagt at benytte.

Ja, for det findes ikke. Det der produceres det bruges også, punktum.
Det der undrer mig i disse diskussioner er denne planøkonomiske tilgang, hvor vindmøllerne, som en anden russisk gummistøvlefabrik, får lov til bare at producere løs uden hensyn til behovet. Vindmøllerne er ikke kun et lille tilskud mere, de er på samme størrelse som de fossile værker, så selvfølgelig skal de være med til at balancere produktionen. Ellers kan vi ende i et endnu større planøkonomisk kaos, hvor de fossile værker skal have støtte for at være klar når vinden ikke blæser.
En måde at løse det på var, at en vindmøllepark skal garantere en given minimumproduktion, som de så kan købe hos kraftværkerne. Det kan de så selv rode med, det kommer egentlig ikke samfundet ved hvordan de løser det.

Der er ikke noget urealistisk over at tillade nettomåleordningen for store effekter. Hvis man vælger en fornuftig pris for overproduktion vil anlæggenes overstørrelse regulere sig selv via dårlig anlægsøkonomi.

Man kunne f.eks sagtens sige at anlæg over 6kW kun får "normal" pris for overskudsproduktion, mens anlæg under 6kW beholder den nuværende 60/40 øre pris for overskudsproduktion.

El-overløb sker jo kun fordi afgiftsberegningen er debil! Hvis man i stedet pålagde afgiften på primær energikilden (kul, gas og olie) vil el produceret på "overløbs" vind være så billigt at det med fordel kan bruges til opvarmning, varmepumper og måske endda lager. Og dermed give alle varmeværker et incitament til at forbruge den ekstra el i overskuds situationer. Hvornår fatter de det inde på borgen?
PS Kunne forestille mig at det så også kunne blive en god forretning af lave energilagre, hvor man køber når el er billig og sælger i peak perioder.

…så kan man få alt til at se godt ud i porcelænsbutikken. I teorien.

Her er hvad jeg får ud af kronikken:

Hvis man ser bort fra:

-Økonomien

og

-Fremtiden

og

-Omverden

og

-Andre energikilder

Så vil et 80/20 mix af hhv. vind og sol passe bedre med den danske forbrugskurve end 100% vind. 20% bedre.

Ja, det kom jeg også frem til i 2008 (dog 83%/17%).

Men så så jeg på produktionsprisen per kWh og konstaterede at for solceller er den 3 gange højere end for vind.

Og jeg fandt ud af at kapacitetsfaktoren i fremtidig vindmølleparker er langt højere end dagens gennemsnit, hvilket giver en meget jævnere energiproduktion.

Og jeg så, at i det marked vores nationale elsystem indgår i, der er udfordringen ikke at energiproduktionen er fejlplaceret en time eller en uge, men at skaffe nok produktionskapacitet til om vinteren uden at betale for en stor udvidelse om sommeren.

Og endelig konstaterede jeg, at ingen har ambitioner om at dække i nærheden af 100% af energiforbruget med sol og vind alene og en udbygning til “kun” 75% i stedet for 100% mere end halverer det i forvejen ret illusoriske "lagringsproblem"

Det er et selvopfundet problem, som skyldes at man tillader vindmøller at producere som vinden blæser. Der eksisterer helt fine billige lagre i forvejen i form af ubrugt kul/gas/piller/olie. Det er selvopfundet at vindmøller blot skal producere hvad de kan, og så må resten af samfundet indrette sig derefter.
Hvorfor kan man slet ikke forestille sig at for eksempel et gasfyret kraftværk blot tonsede derudaf som de havde lyst, og fik fast betaling for deres produktion uanset hvor efterspurgt den var?
Man ser sig blind på at marginalproduktionen fra en vindmølle er "gratis", og så ruller pengene ellers alle andre steder, for denne "gratis" energi må man skam ikke tabe, så er det åbenbart meget bedre at tabe fossil energi og investering.
Vi kan vist være glade for at vi ikke også har vandkraft herhjemme. Sikke nogle slåskampe der kunne blive om hvem der skulle skrue ned for den "gratis" energi.

Hvorfor kan man slet ikke forestille sig at for eksempel et gasfyret kraftværk blot tonsede derudaf som de havde lyst, og fik fast betaling for deres produktion uanset hvor efterspurgt den var?

Svend

Det havde vi i 1990-erne og gik bort fra det.

Gad vide hvorfor. ?

1
Du regner med ca 1 mio bilbatterier.
Med hvilken kapacitet ? i mWs eller kWh
2
Hvad regner du forskellen til mellem sol-energi
a
dag og nat
b
sommer og vinter

Niels F

Det er et selvopfundet problem, som skyldes at man tillader vindmøller at producere som vinden blæser. Der eksisterer helt fine billige lagre i forvejen i form af ubrugt kul/gas/piller/olie.

Utroligt, du tager som en selvfølge at de centrale kraftværker med ineffektiv drift og store tab i distributionen (pumpe og varmetab) har førsteret til at ødsle de knappe resurser bort, kan vi ikke slå fast at de fossile kilder skal udfases, og de biobaserede så vidt muligt skal reserveres dem der har mest brug for dem, skibe, fly, og store lastbiler kunne være eksempler på nogle der skal have reservationsret før kraftværkerne kommer til fadet.

Det er også forfejlet at mene at vindmøllerne tonser afsted som det passer dem, det gør de ikke, de producerer pænt i 85% af tiden, og de gør det i et flere dage i forvejen kendt mønster, den grove model er at se afstanden på isobarstriberne på prognosen, så ved vi hvor meget der skal udveksles med udlandet, jo det er vejret så det kan blive en snert fra eller til, men ikke noget som en blok på et kraftværk der med få minutters varsel må lukke ned, solcellerne er langt mere utilregnelige, letter tågen eller bliver den liggende, vi har ofte hørt at vejrfolkene ingen ide har om temperatur/fugtighed men hvis tågen letter så...

Hver kilde har sine karakteristika, og sine behov, sol og vind har deres styrke i stor spredning, og produktionen fordelt på mange små enheder, vinden kender sin produktion i god tid, solens energi leveres lokalt og tabsfrit, og kraftværkerne har styrken ved større styring af tidspunkter for produktionen, men bruger los af de mest sparsomme resurser, man kan ikke bare udråbe en vinder, for de er lige uundværlige.

Så vasker man umanérligt meget, og har flere end tre blebørn (der bruger stofbleer). Det er der nok ikke mange, der har.

Det er mange vaske- tre om dagen på kogevask løseligt beregnet.

Hvis det omregnes til karbade, håndopvask og en gulvvask om dagen- er det nok mere rimeligt. Min el-vandvarmer er et energisvin af rang. Man kan ikke gang bade, vaske op og vaske gulve samme dag.
Mvh
Tine- snavset energi-sparer

Utroligt, du tager som en selvfølge at de centrale kraftværker med ineffektiv drift og store tab i distributionen (pumpe og varmetab) har førsteret til at ødsle de knappe resurser bort, kan vi ikke slå fast at de fossile kilder skal udfases, og de biobaserede så vidt muligt skal reserveres dem der har mest brug for dem, skibe, fly, og store lastbiler kunne være eksempler på nogle der skal have reservationsret før kraftværkerne kommer til fadet. .

Det er nok lige nødvendigt at få slået fast at den mest effektive udnyttelse af brændsler sker ved samproduktion på de centrale værker.
http://www.ens.dk/Documents/Faktaark/kraft...

Det er nok lige nødvendigt at få slået fast at den mest effektive udnyttelse af brændsler sker ved samproduktion på de centrale værker.

Stol aldrig på en statistik du ikke selv har manipuleret, lige som med bilerne hvor vi regner brændstof til fremdrift på hjulene, bør vi med kraftvarme regne brændstof til baljen med varmt opvaskevand langt ude i systemet, kraftværkerne kan lave flotte tal, men energi effektivt det bliver det aldrig.

Problemet med lagring og spild ved el-overløb må næsten kunne løses ved geografisk meget store el-netværk. Lokalt varierer vinden meget, men betragtes et større område vil den samlede mængde vind variere mindre.

Hvis EU havde et samlet netværk for vind-el f.eks., ville produktionen være meget mere stabil. Når det ikke blæser i Nordsøen, gør det nok i Middelhavet eller ved atlanterhavskysterne. Stort er godt af og til, hvis man ellers kan blive enig om det.

Jeg tror tingene løser sig selv henad vejen i takt med, at vi får koblet vores systemer sammen, hvilket vil give mere "likviditet" og flere muligheder for import/eksport så vi kan håndtere udsvingene. Og så vil VE-økonomien forbedres. England ruller søkabler ud til næsten alle naboerne for tiden - Island, Norge med flere.

Al den roden rundt for at undgå at se realiteterne i øjnene.
Hvornår vil ’EnergiDanmark’ være klar til at forlade den hævdvundne planøkonomi?
Vor energipolitik er tilsyneladende styret af så mange ’fine ordninger’, at alt løber af sporet.
Måske til glæde for nogle naive ’grønne’, der tror at man kan få det hele til at virke uden det uomgængelige. (Undskyld: KK)
Måske til glæde for nogle dygtige kapitalister, der tror på at vi andre sådan bare vil finansiere deres fine investeringer.

En farbar vej er måske skitseret på:
http://thorkilsoee.wordpress.com/2012/07/3...

[quote]Det er nok lige nødvendigt at få slået fast at den mest effektive udnyttelse af brændsler sker ved samproduktion på de centrale værker.

Stol aldrig på en statistik du ikke selv har manipuleret, lige som med bilerne hvor vi regner brændstof til fremdrift på hjulene, bør vi med kraftvarme regne brændstof til baljen med varmt opvaskevand langt ude i systemet, kraftværkerne kan lave flotte tal, men energi effektivt det bliver det aldrig.[/quote]

Jamen lad os endelig høre om du har en bedre og mere veldokumenteret statistik, Benny

Jamen lad os endelig høre om du har en bedre og mere veldokumenteret statistik, Benny

Skal skal ikke svare, det er jo lidt off topic i forhold til solceller metoder til lagring af elektricitet.

Det har jeg ikke, men kraftværkernes statistikker der viser en brændsels udnyttelse på langt over 100% kan jo kun passe hvis de selv står for forudsætningerne, og det kan fint være at det er korrekt for sådan har de vedtaget at måle og opgøre det, men min logik siger mig at der ikke kan komme så meget mere energi ud end de tilfører, der må også være enorme tab i rørene, både til varmetab og pumpetab, og så til sidst kommer energien helt ud i den lokale bebyggelses boilerrum, og nye pumper det sidste stykke til de enkelte lejligheder, bare det sidste lille stykke er der så vidt jeg husker fra opgørelserne et fast gebyr der skal dække lokalt varmetab på ca.40%, og til sidst min egen varmeveksler hvor jeg hvis jeg vil tappe brugsvand må hælde 20 liter næsten varmt vand ud, inden jeg kan fylde 5-6 liter i opvaskebaljen, så hvis jeg regner med 95% tab til opvaskevandet og 60% tab til rumopvarmning så er det nok ikke helt galt, konen bruger som regel 1,2 liter kogende vand fra elkedlen, og jeg vælger oftest at vaske op halvkoldt vand med masser af sulfo, men ingen skal bilde mig ind at det er effektivt at flytte rundt på varmt vand, og ingen skal bilde mig ind at man ikke i fremtiden kan lave noget der er smartere end at grave mange kilometer rør ned, det var det bedste man kunne i 1980, men energi effektivt det bliver det aldrig, det kan på den anden side ikke dokumenteres, for selvfølgelig er kraftværkernes statistikker korrekte, altså efter deres egne skæve forudsætninger.

@ Benny Olsen

Lagring af store energimængder over længere tid er ikke et problem. Det er en umulighed, hvis det skal gøres til en overskuelig pris.
Vi ønsker at reducere vort forbrug af kul og olie.

Træpiller er tæt ved at være en farce. Vi ødelægger andres naturskov og bestikker os til nogle fine certifikater for ’bæredygtig produktion’.
(Vor egen naturskov blev godt nok ryddet for snart længe siden, men vi havde jo brug for trækul, bygningstømmer og landbrugsjord.)

Det er rigtigt at vindmøller kører fint rundt 85 % af tiden, også ved svag brise. Det ser fint ud, men når vindhastigheden falder til det halve, køre de videre, næsten i tomgang. Samtidigt reduceres udbyttet til en ottendedel.

Flydende brændsel, det være fossilt eller baseret på en kostbar udnyttelse af det andre gerne vil putte i maven, ja helt rigtigt, det vil bedst bruges til skibe, fly, og store lastbiler.

Vi fravalgte KK og går ind for vind og sol.
Samtidigt valgte vi et enormt problem med at få balance mellem udbud og efterspørgsel.
Prisen er måske underordnet.

[quote]Jamen lad os endelig høre om du har en bedre og mere veldokumenteret statistik, Benny

Skal skal ikke svare, det er jo lidt off topic i forhold til solceller metoder til lagring af elektricitet.

Det har jeg ikke, men kraftværkernes statistikker der viser en brændsels udnyttelse på langt over 100% kan jo kun passe hvis de selv står for forudsætningerne, og det kan fint være at det er korrekt for sådan har de vedtaget at måle og opgøre det, men min logik siger mig at der ikke kan komme så meget mere energi ud end de tilfører, der må også være enorme tab i rørene, både til varmetab og pumpetab, og så til sidst kommer energien helt ud i den lokale bebyggelses boilerrum, og nye pumper det sidste stykke til de enkelte lejligheder, bare det sidste lille stykke er der så vidt jeg husker fra opgørelserne et fast gebyr der skal dække lokalt varmetab på ca.40%, og til sidst min egen varmeveksler hvor jeg hvis jeg vil tappe brugsvand må hælde 20 liter næsten varmt vand ud, inden jeg kan fylde 5-6 liter i opvaskebaljen, så hvis jeg regner med 95% tab til opvaskevandet og 60% tab til rumopvarmning så er det nok ikke helt galt, konen bruger som regel 1,2 liter kogende vand fra elkedlen, og jeg vælger oftest at vaske op halvkoldt vand med masser af sulfo, men ingen skal bilde mig ind at det er effektivt at flytte rundt på varmt vand, og ingen skal bilde mig ind at man ikke i fremtiden kan lave noget der er smartere end at grave mange kilometer rør ned, det var det bedste man kunne i 1980, men energi effektivt det bliver det aldrig, det kan på den anden side ikke dokumenteres, for selvfølgelig er kraftværkernes statistikker korrekte, altså efter deres egne skæve forudsætninger.[/quote]

Selvom det er off topic Benny, så er jeg nød til at gøre dig opmærksom på at det ikke er kraftværkernes beregningsform !
Det er den beregningsform der er fastlagt af myndigheden på området.
www.ens.dk
Din logik er for så vidt fin nok, men hvis vi bruger brændsler så er vi nød tilsat se på primærressourcerne og hvor meget af den energi vi tilfører, som også når forbrugerne, og det kan vi måle på, og regne ud fra.

Din logik er for så vidt fin nok, men hvis vi bruger brændsler så er vi nød tilsat se på primærressourcerne og hvor meget af den energi vi tilfører, som også når forbrugerne, og det kan vi måle på, og regne ud fra.

Jeg kan se hvor meget energi der passerer min energimåler, men ikke hvor meget energi der der er bundet i de +20 liter der skal løbe direkte i kloakken, og dermed har jeg ingen anelse om hvor meget der når forbrugeren (også mig), jeg er sikker på at hvis endelig fjernvarmeværket målte på kunden, så var kunden boilerrummet, som jo er fjernvarmeværkets officielle kunde, men der er jo store tab fra boilerrummet til min energimåler, og derfra igen store tab ved det ikke varme nok vand til kloakken, og så er ringen sluttet tilbage til det jeg oprindelig klippede fra din tekst, for samproduktion på centrale værker glemmer jo at tabet, dvs en ringere virkningsgrad på et decentralt eller en dårlig virkningsgrad på et lokalt kraftværk vil alt andet lige være en mere effektiv udnyttelse af brændslet, jeg tror vi er nogenlunde enige om det praktisk fysiske, men jeg vil have lov at opfatte retorikken som usand og falsk, og afslutter med det falske udsagn.

Det er nok lige nødvendigt at få slået fast at den mest effektive udnyttelse af brændsler sker ved samproduktion på de centrale værker.

Jeg kan se hvor meget energi der passerer min energimåler, men ikke hvor meget energi der der er bundet i de +20 liter der skal løbe direkte i kloakken

Når først energien er løbet igennem din energimåler, så HAR du fået den.

Derefter kan du jo ikke kritisere fjernvarmesystemet for hvor meget varme der går til spilde inden du får gavn af det.

Meget af dette spild ville jo være det samme, hvis den omtalte varmeveksler havde været en elvandvarmer, så det har jo intet med fjernvarmen at gøre.

Du kan kun kritisere fjernvarmesystemet for det tab og energiforbrug der ligger mellem fjernvarmeværket og din energimåler.

Derefter kan du jo ikke kritisere fjernvarmesystemet for hvor meget varme der går til spilde inden du får gavn af det.

Spildet skyldes jo netop at det er fjernvarme, det tilsvarende tab i en gennemstrømsvandvarmer ville være 1-2%(opvarmningen af røret, og det der står i røret når jeg ikke skal bruge mere varmt vand), og på fjernvarmen blev vi i dette ekstreme tilfælde enige om at tabet var mindst 95%, heraf en stor del fra vandhanen til kloarken, dvs efter min energimåler men før det punkt hvor en gennemstrømsvandvarmer helt kunne forhindre spild (også af de 20 liter vand), det giver altså ikke nogen mening at et centralt kraftvarmeværk kan opnå et par procent mere end et decentralt eller lokalt værk, når det samtidig medfører et tab inden forbrugsstedet på 95%.

Jeg prøver sådan set kun at sige at det efter officielle opgørelsesmetoder ser godt ud, men i praksis er det ikke specielt energieffektivt.

I øvrigt HAR jeg fået varmen allerede når den udtages i boilerrummet, min energimåler i boligen, er kun en intern ting som bruges til at finde ud af hvor meget jeg skal betale til fællesskabet (210 boliger), den måler m³, samt flow og temperaturforskelle, så jeg til enhver tid kan se øjebliks forbruget, og de adderede tællere, men tabet fra boilerrum frem til min energimåler kan ikke måles, strengene deler sig og går også til boliger der kun måler m³.

det tilsvarende tab i en gennemstrømsvandvarmer ville være 1-2%

Jeg synes du skal få oplyst fra en leverandør, hvor meget stiltandstabet er i en gennemstrømningsveksler.

Det er betydeligt højere, når du sammenligner med den mængde vand, der skal varmes op.

Det er rigtigt at vindmøller kører fint rundt 85 % af tiden, også ved svag brise. Det ser fint ud, men når vindhastigheden falder til det halve, køre de videre, næsten i tomgang. Samtidigt reduceres udbyttet til en ottendedel.

Forkert, der er stor forskel på at køre rundt, og så at producere BETYDELIGT i 85% af tiden, i øvrigt er det kun vindens energiindhold der falder ved svagere vind, i praksis tager man hensyn til max belastninger og slitage, derfor afviser man den stærkere vind, og henter alt hvad man kan fra den knap så stærke vind uden at det betyder alverden for udbyttet, og i de kolde måneder er vinden højt over åbent Dansk hav stort set altid stærk.

Hvorfor tror du de ikke lige har sejlet og og sat flere vindmøller i Anholt parken op, fundamenterne er jo klar, og der er masser af møller klar til montage?, rigtigt gættet, det er fordi det blæser, og hele tiden, og uden afbrydelser.

Det dårlige først:

At revolutionere vores energisystem er IKKE målet! Det er et af flere mulige midler til at undgå menneskeskabt global opvarmning og samtidig have energi til et moderne samfund. Og det er faktisk væsentligt at påpege forskellen.

Og så det gode...

Jeg har spurgt (blandt familie og venner og den slags... ;-) efter denne slags studier i mange år, hvor man ser på den tidslige fordeling af vind og sol sammenlignet med forbrug af el. Godt at det nu bliver gjort. Det er et væsentligt input til at vurdere, hvilke former for VE og konventionel energi der er rentabelt at blande sammen.

Pointen med at solenergi kræver mindre lager, fordi lagringstiden er kortere kunne enhver næsten sige sig selv, men den er velkommen alligevel fordi den nu er underbygget af data. Så kunne man være fræk og påpege at base-load A-kraft er endnu lettere at lagre ud fra samme præmis, men jeg må hellere lad være med at åbne det låg... (ups!)

Det lyder spændene.
Er der nogen som ved om, og hvordan, man kan få fat i rapporten, når den er skrevet færdig?

Hvordan i alverden kommer professoren og doktoren frem til, at vind-el kan integreres uden EL-overløb med 50% vindanddel?

Det kan jo kun lade sig gøre realistisk set, hvis vindturbinerne installeres efter rationelle økonomiske kriterier, således at kapacitetsfaktoren på hver nominel MW installeret effekt bliver ca. 50% i gennemsnit.
I Danmark vil 4500 MW installeret effekt på vindmøller således give en gennemsnitlig produktion over året, svarende til 50% af vores EL-forbrug.

Problemet er imidlertid, at i Danmark har vi allerede installeret ca 4500 MW effekt på vindturbiner, men deres kapacitetsbelægning er langt fra 50%. Den er snarere 28%. Indtil nu siger energistyrelsen, har vi lige akkurat kunnet undgå EL-overløb.
Energiforliget arbejder med installation af 6800 MW installeret effekt på vindturbiner i år 2020 for at opnå en vindanddel på 50%. Men allerede nu, hvor vi kun har installeret 4500 MW på vindturbinerne har man EL-overløb. Hvordan kan professoren og doktoren så sige, at vi uden videre kan integrere vind til en vindanddel på 50%?

De to herrer må forudsætte et eller andet om vindturbinerne og vindudbygningens integration frem til år 2020, som ikke er forudsat i regeringens 2020-plan. Hvad er dette?

(1) At man ikke udbygger den installerede effekt på vindturbiner fra 4500 MW effekt men udskifter den således, at dens kapacitetsbelægning stiger fra ca 28% til 50% i år 2020

(2) At man udbygger den installerede vind-turbine effekt fra 4500 MW til 6800 MW i år 2020 (fortsat med uhyre ringe gennemsnitlig kapacitetsbelægning på ca 28%), mens EL-overløbet skal løses gennem hidtil ukendte løsninger i år 2020?

I perioder, hvor det blæser godt over middel i Danmark, vil 6800 MW vindturbiner fremstille 6800 MW, da de går i fuld last, mens forbruget måkse ligger på 3000 MW (sommerhalvåret). Hvordan vil man undgå EL-overløb i den situation? I dag kan man lige akkurat håndtere en situation med 4500 - 3000 = 1500 MW overproduktion fra vindmøllerne i sådan en periode. Men hvordan forestiller man sig, at man skal håndtere en situation med 6800 - 3000 = 3800 MW overproduktion fra vindmøller?

Det hjælper vel ikke noget, at man står med solceller i den situation om sommeren. Måske står man således med yderligere 1000 MW installerede solceller oveni de 6800 MW vindmøllers effekt. Så falder behovet til EL fra 3000 MW til 2000 MW, fordi husholdningernes solceller producerer. I den situation skal man kunne håndtere en overproduktion (EL-overløb) på gennemsnitligt 4800 MW om dagen i en periode med god blæst og høj sol om sommeren.

Det er en gåde for mig, hvorfor energiplanen tillader opførelse af vindturbiner på steder, hvor de ikke kan opnå mindst 50% i kapacitetsbelægning. Jeg kan bedre forstå de to herrers regnestykke, hvis de er gået ud fra, at man udskifter de 4500 MW dårligt belagte vindturbineeffekt, som vi står med i dag, med nye møller placeret i høj vindhastighed, så man kan fremstille en vindandel på 50% i år 2020 uden EL-overløb på et kendt system, som empirisk set magter opgaven. Men regeringen satser jo på at installere 6800 MW vindmølleeffekt. På det kendte EL-system ved vi til gengæld empirisk set, at det kan ikke integrere så mange nominelle MW effekt fra vind og da slet ikke, når solcellerne kommer mere ind i billedet samtidigt.