Køer med kvinder tager generelt længere tid end køer med mænd. Kvinder bliver dybt overraskede når kassedamen M/K annoncerer beløbet og begynder først her at åbne håndtasken, finde pungen, åbne pungen, finde flaske-bon frem, finde medlemskort frem, find dankort frem og prøve at komme i tanke om pin-koden.

Mænd sætter dankortet i som noget af det første og smider samtidig flaskebon og medlemskort mens kassedamen stadig skanner varer.

Desuden har mænd generelt færre varer. Det er muligt en kasse øl teknisk set er 61 elementer, men koster kun et eller et par tast for kassedamen.

Hvis du vil vælge den hurtigste kasse, skal du ikke vælge samme kasse som mig, fordi:
1) kassestrimlen skal skiftes
2) vedkommende foran mig har glemt at veje kartoflerne og løber derfor ned i den anden ende af supermarkedet for at veje og etikere.
3) en lidelsesfælle's kone er forsvundet. Hun besluttede lige at gå i tøj afdelingen og prøve den smarte top mens vi alligevel venter på ovenstående - hun glemmer dog at give manden Bonuskortet og desuden er det også hende som har penge/DK-kortet og genbrugsposerne til at pakke varerne i.
4) pensionisten som handlede tidligere bryder ind fordi han ikke kan forstå kassebonen - der er noget galt med flaskepanten både den han skal betale og den han skal have tilbage - han havde glemt at aflevere flaske bonen.
5) Bistandsklienten har for få penge - eller for mange varer - og nu skal vi vente på Bestyreren med nøglen så varerne kan trækkes tilbage.

Og så kan min hustru ikke forstå, hvorfor jeg foretrækker kun at handle eet sted, efter indkøbsliste, lørdag morgen kl 08:00 når forretningen åbner.

Men hvad siger læserne - er der nogle vigtige variable, der ikke er taget med i ovennævnte overvejelser?

• i 'Kvickly', hvor vi handler en del, er det min erfaring, at 'tekstiler på båndet' kan forårsage (uforudsigeligt) lange forsinkelser,
• desforuden bør køer med 'yngre, mandlig kasseoperatør' omgås med stor varsomhed! :)

Min egen erfaring er, at den LANGT vigtigste parameter er hvilken butik man handler i.

Her hvor jeg bor kan man i Irma ni ud af ti gange gå direkte til kassen uden kø overhovedet, mens man i Netto altid havner i en kø på 5-10 personer.

Jeg mener at det er et vigtigere valg at vælge den rigtige butik (og tidspunkt) frem for at skulle vælge mellem to køer det samme sted. I første tilfælde er der måske 5-10 min at spare med det samme. Går jeg i Netto er forskellen mellem to køer væsentligt mindre - og i øvrigt ikke noget jeg bekymrer mig om.

Er man to afsted, kan man evt. stille sig i hver sin kø og først tage valget, når det er tydeligt, hvad der er hhurtigst.

Tre variabler der er glemt:

Det er, som nævnt, en god idé at observere ekspedienten foruden antal kunder/gamle damer/varer. Men så snart man har stillet sig i den optimale kø på disse parametere, så går den rapfingrede ekspedient ofte til pause og bliver erstattet af en "ny i job" :-D

Specielt i Føtex: Undgå køer med tekstilvarer. Det tager som regel en mellemlang krig at få afmonteret plastikbrikker og bøjler, lægge tøjet pertentligt sammen og stoppe det i små separate plastikposer.

Specielt i små discountsupermarkeder: Hvis butiksbestyreren selv sidder i kassen (og man ved hvem det er), er denne kø ofte et godt valg. Dels er han garanteret erfaren, og dels skal der ikke bruges tid på at tilkalde folk ved stregkodekiks eller andre fejl.

Vælg køen hvor den unge søde kvinde sidder bag kassen... Det kan godt være at det tager 2 minutter længer tid inden jeg når ud til bilen. Men et sødt smil fra en køn kvinde er bedre end en stresset person som bare vil have folk ud af butikken... :) Er hun oven i købet ny og fumler lidt med varene eller skal tilkalde hjælp, kan man hyggesnakke og flirte, det får også tiden til at gå :)

- desforuden bør køer med 'yngre, mandlig kasseoperatør' omgås med stor varsomhed! :)

Vælg kasselinjen med en småsur midaldrende dame. Hun skal nok få smidt dine varer ned i den anden ende i en rasende fart. Kønne unge kassedamer vælges kun hvis man har tid i overskud og gerne bruger den på at skaffe sig et velgørende smil.

Da jeg i min studietid var kassedame M/K lærte jeg desværre ikke at forudse hvem der optimerer ved at lægge varerne enkeltvis med stregkoden op, og hvem der smider det hele i en stor skidestak, som man skal bruge tid på at skille. Men jeg skulle hilse og sige, at lidt samarbejde mellem kunde og medarbejder på den front forbedrer ekspeditionstiden gevaldigt.

eller spar køen på f.eks.
http://www.nemlig.com/forside.aspx

Personligt kunne jeg generelt ønske lidt bedre service. Det er ualmindelig stressende at handle ind i et dansk supermarked. Som en sagde til mig engang. Vi lever i stregkodens tid.

I andre lande har jeg oplevet hvordan ekspedienterne systematisk pakker varerne i poser for kunderne. Det gør betaling til en helt anden oplevelse. I Danmark har jeg set en anden løsning et par steder: Høflig selvbetjening. Det kræver lige lidt tid at finde ud af maskineriet og at varerne skal ligges ned i posen en af gangen (så der er styr på vægten og deraf mulig snyd). Sidstnævnte kan anbefales uden kone de første par gange :-)

Ja bare man kunne spare køen - men netsupermarkeder er åbenbart kun noget der er udbredt ovre på øen - og slet ikke i Vejle - men her burde jo heller ikke være en by jvf. PHK :-/

Jeg vender altid varerne med stregkoden opad når jeg er kommet til båndet. Det hjælper gevaldigt på ekspeditionstiden at ekspedienten ikke skal vende og dreje varen hver gang. Hver "vend og drej" svarer reelt set til en ekstra vare.
Jeg analyserer altid enhver kø, kigger på menneskerne, kigger på hvilke varer de har, hvor mange. Jeg tænker skræmmende meget over det, men jeg kan simpelthen få stress af at stå i en lang kø i larm og støj og føle jeg spilder min tid.

men her burde jo heller ikke være en by jvf. PHK :-/

Han siger så meget ;-)

Gennemsnitligt giver det jo den korteste ekspeditionstid, hvis man har én fælles kø til alle ekspedienterne, frem for separate køer til hver ekspedient.

Det vil godt nok kræve lidt ombygning i supermarkederne, men mon ikke det kunne praktiseres uden at have et egentligt nummersystem som på fx apoteket? Skal folk bruge alt for lang tid på at rulle hen til den ledige ekspedient, så går noget af tidsgevinsten jo tabt.

@Dennis - det med stregkoderne holder så ikke i Lidl. Der skal de vende opad; så dér ... :-) Apropos - så er Lidls og Aldis tyske kasseopbygning langt at foretrække i mine øjne, hvis ellers kunderne har en vogn med. Så kan man få smidt varerne i vognen, væk fra båndet og pakke sine ting i god ro og orden ovre ved pakkebordet - frem for at skulle stå og stresse helt vildt ved kassen for at undgå, at tingene hober sig op i meterhøje bunker og blokerer for den næste kunde.

Gennemsnitligt giver det jo den korteste ekspeditionstid, hvis man har én fælles kø til alle ekspedienterne, frem for separate køer til hver ekspedient.

Det har jeg talt for i flere år. Jeg har oplevet det i et supermarked i Sydney, og det virkede fremragende. Én lang kø, og så et nummersystem der viste, hvilken kasse der var ledig. Fuldstændig som posthuset, bageren eller DSBs billetsalg.

Mænd sætter dankortet i som noget af det første og smider samtidig flaskebon og medlemskort mens kassedamen stadig skanner varer.

Som man skyndsomt hælder ned i sine egne poser, som var man programeret til at skabe extragode forhold for købmanden. Og når de så ser hen på dankortterminalen igen, er kortet forsvundet - taget af én, der ved en tidligere lejlighed aflurede din pinkode.:-)
Find dig en lille købmand, og køb dine varer dér. Det spreder vareomdelingen til fordel for kunderne; men sandsynligvis til købmandens irritation. Men skidt! Købmanden er til for kunderne - ikke omvendt.
Eller ér vi får?

Hvis i finder en formel, så må den være en godt grundlag for en smartphone app, hvor man lige tager et billede af køen og så får en estimeret tid!
Håber på at der snart kommer RFID, så man kan springe køen helt over :-)

Kan nogen forklare hvorfor de lavestrangerende kassemedarbejdere ikke har lov til at slå varer retur?

Det er suverænt den værste tidsrøver jeg udsættes for.

Den næstværste er uregistrerede stregkoder, hvor der skal sendes en stafet ud og finde et "PLU-nummer" som indtastes og glemmes til næste gang.
Her ville den smarte kassemedarbejder lave et notat, men det smarteste ville være at hun havde ret til at sammenkoble varens stregkode med "PLU-nummeret" så efterfølgende varer af samme slags ville bibbe direkte ind.

Med hensyn til at vende stregkoden rigtigt, så er det tilsyneladende de færreste ekspedienter der er klar over at stregkoden også kan læses nedefra, så de ikke behøver at løfte varerne og endda bevæge dem foran den lodrette læser - det må blive til mange overflødige kilos løft om dagen.

Kan nogen forklare hvorfor de lavestrangerende kassemedarbejdere ikke har lov til at slå varer retur?

Fordi man gerne vil have tillid til folk inden de får lov til at lave negative transaktioner. En svag sjæl ville jo tage varer fra tobaksreolen retur, indkassere pengene selv, og først risikere mistanke efter næste statusoptælling.

Den næstværste er uregistrerede stregkoder, hvor der skal sendes en stafet ud og finde et "PLU-nummer" som indtastes og glemmes til næste gang. Her ville den smarte kassemedarbejder lave et notat, men det smarteste ville være at hun havde ret til at sammenkoble varens stregkode med "PLU-nummeret" så efterfølgende varer af samme slags ville bibbe direkte ind

Stregkoden er et EAN-nummer, og det skal matches med varen i systemet bag. Det er ikke kasseekspedientens job.

PLU-numre er de 3-4 cifrede koder, der typisk bruges til frisk frugt og grønt. Dem lærer man udenad.

(Dobbeltpost slettet.)

At lægge varene med stregkoden opad giver kun menning hvis det er en ny eskpedient. At gøre dette med en trænet person giver ingen menning da vedkommende allerede ved hvor den sidder.

Læg varene i eet lag - flere lag skaber irritation og mulighed for at varene vælter.

Læg de store flasker ned. Båndet kører gerne i ryk og så vælter de.

Hvis der er pakkeborde - så brug dem. Jeg har mangen en gang siddet og ventet på kunder som pakker deres vare i poser istedet for at bruge pakkebordet.

Du kan godt pakke samtidig med der bliver scannet vare, men vær klar til at betale så snart den sidste vare er kørt igennem.

Det er IKKE hurtigere at finde beløbet frem i mønter end at tage det på DK på beløbet. Kasseekspedienten mangler IKKE småpenge og det hjælper IKKE hende/ham at du kommer af med dine småpenge.

Som flerårig kassemand i Netto, kan jeg kun give Jonathan ret i alt hvad han siger.

Og som Carsten skriver, har en butik som Lidl et langt smartere kasse-system end de typiske danske. Ét langt bånd til at lægge varer på, og INTET bånd efter kassemanden - alle varer ryger direkte i indkøbsvognen, hvorefter man kan pakke tingene på pakkebordene, eller køre varerne direkte ud til bilen.

Min lokale fakta er forfærdelig, så snart der er problemer. Hvor de før havde nøgler eller nøglekort til at lave specielle handlinger ved kasserne, så bruger de nu fingeraftryks-læsere, og de virker bare aldrig første gang....

Til de hurtige køb er Føtex min favorit. At købe og betale i deres selv-betjeningsmaskiner tager under ét minut. Min rekord er vidst 10 sekunder for en cola.

Godt Jonathan!

Et godt, seriøs og fremfor alt brugbart indlæg mangler for ofte i kommentarerne.
Det er interessant stof til eftertanke at se, hvor simple forholdsregler der ofte skal til for at begrænse.... i dette tilfælde, een af de store tidsrøvere i dagligdagen.

Mvh
Jørgen (kø- allergiker)

Ole og Klaus har fat i den lange ende. En enkel kombineret kø for x antal kasser er i gennemsnit x gange hurtigere end hvis køerne var enkeltvise. Eller sagt på en anden måde: sandsynligheden for at netop den kø som du selv står i er den hurtigste er kun 1 divideret med antallet af køer.

Sagen blev faktisk løst af den danske ingeniør Agner Krarup Erlang i 1909 da han arbejdede for KTAS.

Se en video af forklaringen her: http://www.engineerguy.com/videos/video-li...

Jeg var engang involveret i udvikling af et program, der kunne manipulere et kø-system. Da vi skulle markedsføre det i USA var det med sloganet: Have you ever felt you where in the wrong queue? med et billede af en dansk kassekø.
Det viste sig at det forstod amerikanerne ikke for de har som hovedregel netop een kø også i supermarkederne.
Derfor undrer det mig egentlig at det er en amerikansk forsker der har målt på dette, men dels kan forholdene have ændret sig i USA (min oplevelse går tilbage til midt-80'erne) og dels er der måske forskel fra de forskellige dele af USA (vi var omkring New York). Dog ved jeg at de stadig bruger 1-kø systemet i Immigration i diverse lufthavne og til en hvis grad også i Security.
Det er klart det mest effektive for kunderne. Det er vel bare et spørgsmål om at kassen meldes klar til næste når betalingen startes.

Fra min femårige karriere i et større supermarked talte min bror og jeg ofte om en "+1-reglen". Vi havde 10 kasselinier, og folk kom hovedsageligt til kasseområdet fra "den ene side af" dvs ved kasse 1. Folk går til den første kasse uden kø (dvs kasse 1). Når der så står en person i kø ved kasse 1, går den næste til kasse to. Når tredje kunde kommer står der 1 i kø ved kasse 1 og 2, og kunden stiller sig ved kasse 1. Dvs først når kunde nummer fire kommer, kommer kasse 3 i brug. På denne måde har vi set 10 i kø ved kasse 1, ni i kø ved kasse 2, otte i kø ved kasse 3 osv i en trekant. Simpelthen fordi den kø, den enkelte kunde oplever, bliver lige lang uanset om vedkommende tager den nærmeste kasse eller den næste. Vi kunne så efter en travl dag se på omsætningsopgørelserne for de enkelte kasser, at alle kasser har sammenlignelig omsætning (korrigeret for erfaring), men at nogle kasser bare altid er udsat for længere køer. Vi havde en decideret rotationsordning for ikke altid at have kasserne med de lange køer. Men det er en god viden at have, når nye skal oplæres = de skal have en kasse med højt nummer = kort kø.

I øvrigt er det min klare mening at et kø i et givent øjeblik er et udtryk for, at der tidligere har været for få til at ekspedere, det har sådan set ikke noget med mængden af ekspedienter lige nu at gøre, men for at få udryddet køen lige nu, skal der bruges flere ekspedienter. Vi havde generelt færre på arbejde først på dagen og flere frem mod middag (hvor de fleste kunder kommer i weekenderne) så de køer, som folk oplevede til middag, var egentligt opstået om formiddagen, hvor vi var få på arbejde og derfor meget "sårbare" overfor fejl og lidt ekstra kunder. Og kom vi så bagud inden det punkt, hvor vi kørte med maks kapacitet, kunne vi have køer i timevis.

Det er klart det mest effektive for kunderne. Det er vel bare et spørgsmål om at kassen meldes klar til næste når betalingen startes.

Dog vil den ene kø kunne blive meget lang, og der vil stadig kunne være et vist tidsspilde fra folk der skal skubbe tunge vogne til en ledig kasse langt væk.

I flere skyskrabere har man indført et system hvor man indtaster ønsket etagenummer på en computer hvorefter man får at vide hvilken elevator man skal gå til. Fidusen er naturligvis at en algoritme kan beslutte sig for at elevator 1 bringer 15 turister til Sky Bar mens elevator 2 bringer en håndfuld forretningsmænd til 4., 7. og 8. etage.

For at det skal virke, skal algoritmen have en formodning om hvor lang tid en køretur til etage n med på- og aflæsning af m personer tager. Vores kassesystem skulle vide hvor lang tid det tager at betjene en kunde med n varer og hvor lang tid det tager at gå fra standeren til kasse m. Desværre er det svært at estimere n, men med RFID kunne man måske ... Nåja, så kunne man betale med det samme og gå ud af butikken. Glem alt efter god morgen :)

[quote]Kan nogen forklare hvorfor de lavestrangerende kassemedarbejdere ikke har lov til at slå varer retur?

Fordi man gerne vil have tillid til folk inden de får lov til at lave negative transaktioner. En svag sjæl ville jo tage varer fra tobaksreolen retur, indkassere pengene selv, og først risikere mistanke efter næste statusoptælling.

Den næstværste er uregistrerede stregkoder, hvor der skal sendes en stafet ud og finde et "PLU-nummer" som indtastes og glemmes til næste gang. Her ville den smarte kassemedarbejder lave et notat, men det smarteste ville være at hun havde ret til at sammenkoble varens stregkode med "PLU-nummeret" så efterfølgende varer af samme slags ville bibbe direkte ind

Stregkoden er et EAN-nummer, og det skal matches med varen i systemet bag. Det er ikke kasseekspedientens job.

PLU-numre er de 3-4 cifrede koder, der typisk bruges til frisk frugt og grønt. Dem lærer man udenad.[/quote]

Der er vel forskel på at have bibbet for mange øller ind og at tage varer retur?

Hvis man har en uregistreret EAN-kode bør man for f@!% få den ind i systemet STRAKS den ikke kan scannes ind i kassen, og hvis den overhovedet er kendt i systemet via et andet nummer kan det vel ligeså godt gøres i situationen?

Angående PLU kontra systemnumre: OK, det er så supermarkeds fagsprog.

Måske ikke at finde den nøjagtige beløb i mønter men at have sedler klar virker som hurtigere end at skulle vente på at systemet får tjekket chippen og meldt tilbage. Ved ikke med et DK-kort men ved det nye Visa Debit er ventetiden blevet voldsomt længere ved chippen end tidligere med magnetstriben.

Ellers smil og tag det med ro, og vær glad for vi ikke som andre steder skal bruge halve dage på at stå i kø og måske være heldige at der er vare at købe.

Ellers smil og tag det med ro, og vær glad for vi ikke som andre steder skal bruge halve dage på at stå i kø

...og brug ventetiden til at udvikle matematiske modeller :-)

Mød nye mennesker, tal med dem du står sammen med i køen.

Apropos - så er Lidls og Aldis tyske kasseopbygning langt at foretrække i mine øjne, hvis ellers kunderne har en vogn med. Så kan man få smidt varerne i vognen, væk fra båndet og pakke sine ting i god ro og orden ovre ved pakkebordet - frem for at skulle stå og stresse helt vildt ved kassen for at undgå, at tingene hober sig op i meterhøje bunker og blokerer for den næste kunde.

Tænk, jeg synes de kasser er temmelig irriterende. Nærmest en fornærmelse.
Men jeg sværger nu også til kurven og kan altid få tømt min halvdel af en typisk dansk kasse med todelt pakkezone inden næste kunde.

Hver fugl synger med sit næb :-)

Men de dage i fx påsken, hvor familien Danmark køber ind som skulle den modstå Stalingrads belejring, fordi de store butikker har lukket en enkelt dag eller to, synes jeg, at den danske kasseopbygning er noget ubetinget gøgl.

Tingene hober sig som sagt op, og man når aldrig at få pakket poserne optimalt og ender i stedet med at købe dobbelt så mange poser som egentlig nødvendigt bare for at komme væk.

Hvad tager længst tid:

Løfte varen forbi scanneren, eller løfte varen, dreje den korrekt, og så scanne den.

Det er rigtigt at en erfaren ekspedient altid ved hvor stregkoden er, man det vil altid tage lidt ekstra tid at dreje varen korrekt.

Specielt ved varer som kartofler, en pose løg og ligende som ofte er meget levenede og tung.

Og ikke mindst, er det ikke bedst at skåne ekspedienten så meget som muligt, så vedkommende ikke belaster håndledende ved hvert løft, men bare skubber varen forbi scanneren?

/
Ad astra
Jev

I Liedl er scannerne indbygget i bordpladen så stregkoden skal vende NEDAD - der forvirrede mig da de startede, fordi jeg - som den ideelle indkøber jeg anser mig selv for - havde gjort det konsekvent forkert....

Bedre supermarkeder, herunder ALDI der nu har scannere, bruger lange tydelige stregkoder som del af layout på emballagen i stedet for små gnallinger anbragt diskret i et fjernt hjørne.

http://www.expedit.dk/News/News-DK/Optimiz...

Første gang jeg foretog et indkøb for min mor i 1966 hos den lokale bagerforretning, havde denne geniale bager dette "enkelt-kø system". Det foregik ved at man trak et nummer når man kom ind, og så ventede man. Når den første af de 4 ekspedienter var ledig, så fik man efter tur foretaget sine transaktioner. Systemet var altså kunderne ind serielt, og disse blev så behandlet parallelt. Den samlede kø-tid for samtlige kunder, var minimal.

Det system burde bruges alle steder.

Det skal lige nævnes at min første køb gik lidt skævt, da jeg ikke vidste at man skulle trække et nummer. En venlig sjæl gjorde ekspedieten opmærksom på at jeg havde ventet længe. Efterfølgende bad jeg nogen om et nummer, da jeg ikke nå op til maskinen. Jeg kunne heller ikke alle talene op til 99, så jeg lagde nummeret på den lave disk, og satte min finger på. Det virkede. Genialt.

[quote]Apropos - så er Lidls og Aldis tyske kasseopbygning langt at foretrække i mine øjne, hvis ellers kunderne har en vogn med. Så kan man få smidt varerne i vognen, væk fra båndet og pakke sine ting i god ro og orden ovre ved pakkebordet - frem for at skulle stå og stresse helt vildt ved kassen for at undgå, at tingene hober sig op i meterhøje bunker og blokerer for den næste kunde.

Tænk, jeg synes de kasser er temmelig irriterende. Nærmest en fornærmelse.
Men jeg sværger nu også til kurven og kan altid få tømt min halvdel af en typisk dansk kasse med todelt pakkezone inden næste kunde.[/quote]

Hvilket system der er bedst kommer an på hvor butikken er placeret, Butikker der ligger i lokaler der er store nok ligger som regel også steder hvor man kan komme til i bil. I tæt bebyggede områder er det de færreste kunder der kommer i bil. Desuden ønsker man ofte ikke at bruge en vogn da den er nærmest umulig at komme omkring i forretningen i. Her bør kassebåndet have et aftagningsbånd. Hvilket Lidl faktisk har i deres nye byforretninger.

I forretninger med god plads og pladser til bilerne er det en fordel at anvende vogn og dermed kan Aldis korte afsætning anvendes.

Det er ofte geografien der bestemmer indkøbsmønsteret. Jeg bor fx kun et par kilometer fra en Bilka One Stop men kommer der aldrig fordi jeg på min cykel alligevel ikke kan have mere en jeg kan have med fra en Netto. Andre steder køre man gerne 40-50 kilometer i bil for at handle i Bilka. Det er vist også de der spiller ind i USA eksemblet. Wallmart kan vist ikke nøjes med en enkelt kø. Tilgengæld er de ikke så store i NYC.

Min erfaring er, at man ikke skal spille "karl smart" og skifte kø, når man erfarer, at ens egen kø har fået et midlertidigt stop, af en eller anden årsag. Det hævner sig altid, bonprinteren løber tør for papir og der er ikke ekstra i skuffen, pludselig skal der skiftes kassedame/dreng, eller sukkerposen har et hul og der skal fremskaffes en ny. Du kan være sikker på, at du bliver ramt af en eller felre af de forsinkende muligheder.
Vælg udfra nogle af de øvrige anførte kriterier. PS: kassepigerne er generelt kvikkere end kassedrengene?
God shopping

Vælg den kassekø, der er nabo til eller nærmest den endnu lukkede kasse, der mest sandsynligt vil åbne som den næste åbne kasse.
Når åbningen enten annonceres over højttaleranlægget, eller du ser en ekspedient nærme sig kassen med pengekassen under armen, så bevæger du dig med diskret og kontrolleret raketfart over til den kasse.
På den måde kan adskillige venteminutter spares, dog med risiko for en mulig omkostning på anstændigheden ;-).

Indtil for få år siden havde IRMA indrettet deres kasser, så man betalte midt over opsamlingsområdet, både med mønter/sedler og kort

Man skulle så ikke gå tilbage til ud for ekspedienten for at betale

bonprinteren løber tør for papir og der er ikke ekstra i skuffen, pludselig skal der skiftes kassedame/dreng, eller sukkerposen har et hul og der skal fremskaffes en ny

Eller det allermest irriterende:

Køerne er blevet så korte (under 10 personer) at man flytter en kassedame eller to til andet arbejde - og det bliver selvfølgelig fra den kasse med den korteste kø, så de tre personer der endelig var nået næsten helt frem til kassen, må om bag i en af de længere køer!

Har selv prøvet det i Bilka - valgte at efterlade en propfyldt indkøbsvogn, og gå min vej - men overvejede da om ikke det var rimeligt at tage varerne med uden at betale, når de nu helst er fri for mine penge.

Og ja - jeg ER fornærmet!

Jeg undrer mig ofte over, at kassebåndet i mange butikker er udformet så det bliver smallere henne ved kassen. Jeg har forlængst lært at lægge varerne i en stribe der ikke er bredere end båndets smalleste sted, men de fleste andre observerer jeg fylder båndet op i hele dets bredde hvorved varerne mases sammen når de når hen til kassen.

Og så et spørgsmål til kassemanden M/K: Lærer man på kommis-studiet, at kunderne elsker at få sedler, mønter og kassebon tilbage fra ekspedienten i een stor bunke, som man så skal stå og balancere med, med stor risiko for at nogle mønter glider på gulvet før man får ledige hænder nok til at holde styr på det hele? Det ville altså være utrolig meget nemmere at få mønter og sedler hver for sig. Man skulle tro, at kassefolket fra tid til anden selv køber ind, og dermed oplever problemet.

Kunststykket med valg af kø er en øvelse i at komme i kø med en god babe.
Her bliver man nødt til at lade den kønne kassepige vente. Du kan altid gå tilbage og købe noget mere.
Implementeringen at nummersystemer er blevet udført på landets posthuse med katastofale følger: Nu er der ikke nogen kø men kunder der isoleret venter. Derved er det næsten blevet umuligt at sikre sig en plads i køen med den kønne pige!!!
Køer i danske supermarkeder er stadig velegnede til at score i.
Det er vigtigt at komme foran baben i køen, da kvinder ikke har empati og indlevelses evne til at bemærk at de er ved at blive scoret.Ofte går de bare deres vej uden at bemærke at den lokale Georges Clooneyer lige ved at skrue op for charmen.
Så du skal manøvrere ind foran hende på en ubemærket elegent måde.
Ved kassen gælder det så om at få skabt en situation hvor du kommer i kontakt med modellen. Du kan evt få en vare lagt i hendes bon, eller på anden vis skabe forvirring således at hun opdager at gud gave til menneskeheden står lige foran hende og inviterer på en latte henen om hjørnet.
Sørg for at der er champagne og Kaviar i din kurv.
Det lykkes ikke altid, og derfor er mellemstore Føtexer gode, fordi der kommer mange babes og så prøver du bare igen.
God jagt

Mange supermarkeder har kø - og køen har omtrent en fast længde. Det gælder specielt i store supermarkeder, hvor man tilsyneladende først sætter ind, når at køerne når en tilstrækkelig længde, og herefter søger at holde en hastighed, således længden opretholdes eller øges.

Jeg tror problemet er, at dem der bestyrer supermarkederne, og opsætter regler for, hvornår at en ekstra kasse skal åbnes, ikke har forstået det centrale i køteori: En kø VOKSER når der kommer flere ind i køen, end der forlader den. Og en kø MINDSKES når der kommer flere ud af køen end ind.

Med andre ord, så kræves ikke flere antal kasser, til at holde køen nede på en person, end der kræves, for at have kasser med 6 personer i hver kø, eller 10 personer per kø. Præcist, det samme antal kasser skal åbnes.

Det som betyder noget, er hvornår man sætter ind på en øget kø-længde. Sættes tidligt ind, så vil kølængden forholde sig kort. Og bliver den for lang (f.eks. større end 1-2), så kan man eventuelt åbne en kasse i kort tid, for at bringe kølængden ned. Specielt i store supermarkeder kan det betale sig, når mange kasser er åben, selvom køen er beskeden. I små supermarkeder betaler det sig også, men her skal køen måske være op til 5 personer.

I næsten alle tilfælde, så betaler det sig, at åbne en ekstra kasse. For hvis der er kø, så er tendens til, at der vedbliver at komme flere ind end ud af køerne - da årsagen til kø, typisk er tidspunktet på dagen. Har man ikke et tilstrækkeligt antal ekspeditienter, så vil kølængden forblive at vokse, da ekspedienterne ikke kan arbejde hurtigere. Der er måske endog tendens til langsommere ekspeditionshastighed, ved lang kø, og derfor behov for flere ekspedienter.

Forstår supermarkederne essensen i kø-teori, og at man ligesågodt kan sætte ekspedienter ind så tidligt som muligt, og derved undgå kø, så undgås ganske enkelt køerne. Det kan være med til at spare dyrt plads i butikken, og vil sikkert også øge de fleste kunders tilfredshed.

I et liv hvor Outlook-kalenderen styrer, ikke kun i dagens dont men også i weekenderne, hvor samvær med venner, svigerfamilie og selv romantiske get-aways plottes ind måneder før bare for at kunne finde tid og sted, er det for mig en lise at stå i kø.

Her får man kvit og frit foræret 3-5 minutter, hvor man intet andet skal end at betragte sine omgivelser. Det er her, man danner sine indtryk om familien Danmark, her man kan pleje sin bedreviden om børneopdragelse, her man imponeres over de kvantum alkohol knægte i før-gymnasiumalderen åbenbart vil konsumere en fredag aften, her man kan fanges i sine fordomme når man overraskes over at indvandrerpigen med tørklæde har masser af rå humor, her man får gjort dagens spejdergerning når man samler en tabt pengeseddel op for en gammel dame...

Og bliver man træt af at betragte omgivelserne, får man en sjælden lejlighed til at vende tankerne indad og filosofere over om det er tid til jobskift, ægtemageskift, eller blot bilskift. Med andre ord overvejelser, som Outlook-kalenderen ellers kun levner plads til i morgenbadet.

Hurra for køen oase af tid til refleksion.

Og tak for redskaberne ovenfor til (også) at vælge den længste kø...

I så fald bør du ikke lægge stregkoden opad, da ekspedienten så skal dreje samtlige varer 90 grader.
Den optimale placering, hvis du vil hjælpe en erfaren kassemedarbejder, er at lægge varerne, så stregkoden vender væk fra ekspedienten, og således ind mod stregkodelæseren (skal vi være pedantiske, bør den også ligge enten lavt eller i niveau med læseren, og ikke højere end midten af læseren, da dette kræver en 180 graders vending af varen).

Til de mange "hjælpsomme" kvinder, der altid runder op til et lige beløb under den misforståelse af at det er en hjælp - tag den enten på beløbet, eller et lige antal hundrede kroner over. At tage den på et "let lige beløb" kræver flere mønter, og koster let et par sekunder (hvis ikke ekspedienten er anstændig til hovedregning).

(I gamle dage havde Aldi ikke brug for stregkoder: alle kassemedarbejdere skulle bare lære alle varekoder udenad.)

Hvis kasserne skal fodres korrekt, så skal supermarkederne skilte med kassetype, idet en del butikker, Lidl og nyere Netto har skaller i bunden - i forlængelsen af båndet. Det betyder jo at den gamle regel om at stegkoder skal vende opad er forkert og skal aflæres.