"Der er simpelthen ikke nogen naturlov der fortæller os hvor mange flere iværksættere vi ville få, hvis vi sænkede topskatten en procent."

At man ikke er i stand til at designe forsøg som viser sammenhæng mellem skat og befolkningengs adfærd er underlig.
Hver regering har sin skattepakke, hvilket svarer til ændret stimuli.
Via CPR og skatteliste har vi fuld kontrol på populationen og dens indtægt, så dataindsamling er utrolig enkelt.
problemet er måske at der simpelthen ikke er nogen lyst til at få valide sammenhæng mellem årsag og virkning indenfor dette felt.

"Der er simpelthen ikke nogen naturlov der fortæller os hvor mange flere iværksættere vi ville få, hvis vi sænkede topskatten en procent." At man ikke er i stand til at designe forsøg som viser sammenhæng mellem skat og befolkningengs adfærd er underlig.

Du er velkommen til at beskrive hvordan du vil designet forsøget der skal skaffe os den ovenstående viden.

At man ikke er i stand til at designe forsøg som viser sammenhæng mellem skat og befolkningengs adfærd er underlig. Hver regering har sin skattepakke, hvilket svarer til ændret stimuli. Via CPR og skatteliste har vi fuld kontrol på populationen og dens indtægt, så dataindsamling er utrolig enkelt. problemet er måske at der simpelthen ikke er nogen lyst til at få valide sammenhæng mellem årsag og virkning indenfor dette felt.

Du kan sagtens designe et forsøg, men når forsøget er udført kommer problemet: du kan aldrig afgøre i hvilken grad dit forsøg har påvirket udfaldet. Og du kan heller ikke gøre forsøget om med samme startbetingelser.

Det klassiske eksempel er forhøjede spiritusafgifter. økonomerne beregner statens ekstra indtægter, og folketinget vedtager loven. Men hovsa, indtægterne faldt fordi salget af spiritus faldt, eller rettere, grænsehandelen steg. Men vi kan stadig ikke afgøre hvad udfaldet var blevet hvis folketinget ikke havde vedtaget loven.

Mvh. Peter

Brug samme model for sammenhæng mellem skattetryk og iværksætteri og lotto - lille indsats og stor gevinst giver mange spillere, stor indsats og lille gevinst giver få spillere.
Komplicerede modeller tjeren også til at pege resultatet i politisk korrekt retning.

Problemet er at makroökonomi delvist er religion forklädt som videnskab, dels at der ingen konsekvenser overhovedet er i lyset af ökonomiske forudsigelser som rammer forkert med tocifrede procenter fordi dette ikke er Bug, det er en Feature: Man kan simpelthen välge sit önskescenarie fra de uendeligt mange mulige og få opbakning fra "eksperterne".

En udemärket kritik af den gäldende tankegang's fortsatte härgen kan findes i: "ECONNED: How Unenlightened Self Interest Undermined Democracy and Corrupted Capitalism" by Yves Smith.

Du er velkommen til at beskrive hvordan du vil designet forsøget der skal skaffe os den ovenstående viden.

1) den første skattepakke Fogh regeringen gennemførte ændrede grænser for mellem- og topskat. det betød at en veldefineret gruppe fik ændret marginal skat. Kan man se en ændret adfærd i denne gruppe?

2) der er kommuner som har fået lov til at ændre trækprocenten. Har befolkningen i disse kommuner ændret adfærd i forhold til nabo kommunen?

Nå jeg mener ændret adfærd, mener jeg ændret sin indkomst. Hvilket må være en indikation for at personen har ændret sin arbejdesindsats.

Og ja; registerlov, statistisk usikkerhed, "alt andet lige", træghed, osv.
Giv mig lige en chance her tirsdag formiddag.
Men det ændrer ikke ved det faktum at data ligger tilgængelig, lige til at samle op for en fyr med tykke briller.

Jeg vil mene at der er alt for mange ubekendte til at man kan lave en reel vurdering. Med mindre man også ser på om folk har haft længervarende sygdom, dødsfald/sygdom i familien, børn der er flyttet hjem/flyttet hjemmefra, panikalder, fyrring/nyt arbejde... Det er ikke kun skat der afgøre om man har lyst/nød til at arbejde mere...

Men der er da forskere som allerede i dag prøver at regne på disse tendenser og jeg vil da håbe at ministerierne forsker i deres modeller og ikke bare har en politisk besluttet model som de går ud fra :)

Om man så kan se på om en veldefineret befolkningsgruppe har ændret vane, det er langt svære. Bliver der solgt flere rejser/dyre rejser i forhold til en kontrolgruppe (skal jo have sorteret en generel tendens fra). Købes der mere økologisk mad i et område og skyldes det gode sælgere eller at folk har flere penge på madbudgettet pga. skattelettelse...

Problemet er at der ikke er en naturlov der definerer hvordan en befolkningsgruppe reagerer, der er kun en tendens...Og tendensen styres af et hav af forskellige variabler (personlige, familiære, omgivelserne, udlandet, arbejdsmarked, frygtdannelse m.m.). På aktiemarked kan man stort set forudsige hvordan computere vil regerer på salg/opkøb, men det er meget svært at vurderer hvor meget is et menneke har i maven...

Men det ændrer ikke ved det faktum at data ligger tilgængelig, lige til at samle op for en fyr med tykke briller.

Var det ikke også cirka på det tidspunkt, hvor huspriserne eskalerede p.g.a. ændrede financieringsringelser - afdragsfrie lån o.s.v. samt fastlåsning af ejendomsskatterne?

Den slags har formentlig effekter, som er større eller sammenlignelige med skattenedsættelser.

• Søren

financieringsringelser - afdragsfrie lån

financieringsbetingelser - undskyld mig!

• Søren

Har vi nogensinde set disse modellers beregninger verificeret f.eks. ved at sammenholde nutiden med resultatet af de data, der blev brugt til en given beregning?
Disse modeller bliver brugt som sandhedsvidner, men jeg savner, at de beviser at have denne kvalifikation.

Det er vist ikke interessant at undersøge, nu skal vi se fremad.
Hvor meget erfaring mon tabes på den konto?

"ECONNED: How Unenlightened Self Interest Undermined Democracy and Corrupted Capitalism" by Yves Smith.

Jeg har ikke læst bogen, men titlen lyder helt rigtig. Jeg er dog noget i tvivl , gælder det ikke også lidt ofte for "Enlightened Self Interest" ?

Lars :)

"Men midt imellem, omkring 30-40 år fra nu, er der et sweet-spot hvor initial-fejlen er udjævnet, via mekanismer som på de to plots ovenfor, men inertien i det politiske system har stadig ikke forandret vores opførsel nok til at ændre drastisk på det "scenarie" man bruger for drivhusgasforurening osv."

Har du dokumentation for at størstedelen af hvad der fantes af klimamodeller for 30-40 år siden, forudsagde dagens klima korrekt?

Eller er korrektheden af klimamodellers 30-40 års sweet-spot det bare et gæt du prøver at argumenterer for?

Den slags har formentlig effekter, som er større eller sammenlignelige med skattenedsættelser

• usikkerheden ifm. skattenedsættelse og anden 'likviditetsudpumpning' beror vel i hovedsagen på, at der ikke findes (pålidelige) metoder til at afgøre, om borgerne 'netto' vil reagere med øget [b]forbrug[/b] eller med øget [b]opsparing[/b]!?

Har du dokumentation for at størstedelen af hvad der fantes af klimamodeller for 30-40 år siden, forudsagde dagens klima korrekt?

Nu vælger man jo selv hvad start data man giver en klimamodel, så man kan sagtens tage sin sprit-nye model og starte den med data for 1900, så man kan sammenligne dens resultater med det faktiske vejr.

Det kaldes et "hindcast" (google det for mere info)

En relateret disciplin er "re-analysis", som særligt ECMWF har været engageret i med deres "ERA-15" og "ERA-40" projekter. Her kører de en moderne vejrmodel på datidens input, hvilket giver langt mere detaljeret information om vejret end man havde til rådighed dengang.

Det fortæller også en masse om hvor godt modellen virker.

....p.g.a. ændrede financieringsringelser - afdragsfrie lån o.s.v. samt fastlåsning af ejendomsskatterne? Den slags har formentlig effekter, som er større eller sammenlignelige med skattenedsættelser.

Med den afgørende forskel, at skat - her løbende boligskatter - tager 'energi' (penge) ud af systemet og virker derfor som en støddæmper -, medens afdragsfrihed mere virker som en prisfjeder - der svinger opad når den først indføres og kommer nedad igen og med renter efter et antal år - typisk 10.

Tobin skatten var jo oprindeligt tænkt - med en meget lille %sats - til at skulle dæmpe, at den hurtigere computer snyder den lidt langsommere i ultra korte ejersekvenser.
Sidenhen har tomme statskasser set det som en kilde til store indtægter, og det er så en helt anden sag :(

Lars :)

Tobin skatten er en både plat og dum politisk afledningsmanövre:

Problemet er at politikerne kollektivt nägter at göre noget ved de såkaldte Uregulerede Markeder, hvor 80 - 95% af volumen ligger (ubeskattet!) hen i dag (selvom Nationalbankerne bagstopper "markedet" med penge som Skatteyderne låner via Staten), men de erkender efterhånden at folk er vrede over finansindustriens opförsel. Så "lösningen" bliver Tobin Skatten, en skat som reelt kun rammer småsparere, boliglåntagere og andet krapyl som ikke handler OTC-papirer eller unoterede derivater direkte ("vi" gör det indirekte via andelsboligforeningen, kommunen eller pensionskassen, et andet område hvor man särdeles let kunne gribe ind om man ville!). Ikke engang EL fatter nok af situationen til blot at skrive et kritisk indläg i Politiken - pattedumme eller korrupte hele vejen igennem!? Man får efterhånden sine tvivl!

De offentlige markeder fungerer jo, de er effektive, billige, alle kan se hvad der foregår, i realtid endda. Handelen i eksotiske papirer söger jo netop väk fra de regulerede markeder fordi potentialet for svindel, kursskäring, manglende sikkerhedsstillelse og fantasipriser (Mark To Model) er alt for lille i et reguleret marked til at leve op til finansvirksomhedernes väkstmål!

För man indförer en Tobin skat er man pinedöd nödt til ikke at have en situation hvor störsteparten af handelen med "värdipapirer" foregår helt udenfor börserne - ellers sender man bare endnu mere "traffik" over i OTC-markedet, hvorved man naturligvis skader de velfungerende regulerede markeder yderligere.

Neurale netværk bliver også (har jeg ladet mig fortælle) brugt i stor stil i forbindelse med vejr forecasting. Problemet med neurale netværk er dog, at de ikke kan give brugbare resultater hvis ikke man kan formulere spørgsmålene meget præcist, og hvis ikke man har sit statistiske datagrundlag på plads.

Jeg tænker at det derfor også vil være meget svært at lave en model der forudsiger om en ændring af topskatten vil skabe flere iværksættere. Findes der overhovedet noget brugbart data på dette? Altså ud over diverse undersøgelser bestilt og betalt af ikke-uvildige kilder?

Neurale netværk har jeg selv brugt i stor stil i forbindelse med forecasting af aktiekurser hvor de virker ganske godt. Når jeg prøver på lotto tal, bliver det tæt på umuligt.

Vi vil aldrig kunne føre bevis i juridisk forstand at klimaændringerne er menneskeskabte.

Vi kan se, at klimaet ændrer sig, og vi kan også se at ændringernes sum er en negativ påvirkning af menneskehedens livsvilkår.

HVIS de er menneskeskabte, så kan vi måske nå at modvirke effekten, hvis der er tilstrækkelig vilje til tilstrækkelige tiltag.

Jeg er som PHK imponeret over vejrmodellernes evne til at vise Sandy's rejse. De har virkelig udviklet sig, så man nu kan regne med dem en uge eller ti dage frem. Udover den tid tager kaos mere og mere over, så de mister deres troværdighed. Desuden kommer der påvirkninger fra tilstødende områder, som ikke kan indkorporeres uden at tage hele Jorden med, og så er vi tilbage ved klimamodeller (GCM) med deres begrænsninger i opløsning og regneevne.
Vejret er kaotisk, og så vidt jeg har forstået, så er en kaotisk proces stadig kaotisk uanset hvor meget du midler. Ingen modeller har vist særlige evner til lokalt eller regionalt klima/vejr over dekader, og selv for hele Jorden ser det endnu tvivlsomt ud. Det omtalte sweet spot lyder fascinerende, men jeg vil gerne se noget dokumentation på det.
Det der slår mig er, at når man kører en model over længere tid, så burde det være ligegyldigt med meget nøjagtige startbetingelser, i særdeleshed da man midler over hele Jorden og over måneder eller år. Den vil ikke kunne sige noget lokalt, regn, blæst og sol er meget udsat for lokal kaos, men alligevel så giver modellerne og startbetingelserne vidt forskellige middeludviklinger. Det kommer man så ud over ved yderlige at tage et middel af mange kørsler, og hvad bliver så tilbage? De helt simple forcinger.
Jeg mener at brugen af disse komplicerede klimamodeller til at sige noget om klimaet 10 til 100 år frem, blot lægger et teknisk/matematisk røgslør over de helt simple forcinger.
I øvrigt er det lidt komisk at høre, at klimaforandringer giver et ændret vejr. Kunne man have en klimaforandring uden at vejret havde ændret sig?

Vejret er kaotisk, og så vidt jeg har forstået,[...]

Ja, det var jo ikke så godt, men bare rolig, der er masser af læsning der kan forbedre din forståelse, du kan f.eks starte her:

Du kan f.eks starte her: http://www.skepticalscience.com/climate-mo...

Jeg kan også varmt anbefale dig den bog jeg anmeldte for nylig, Nate Silvers "The Signal and The Noise".

Vi vil aldrig kunne føre bevis i juridisk forstand at klimaændringerne er menneskeskabte. Vi kan se, at klimaet ændrer sig, og vi kan også se at ændringernes sum er en negativ påvirkning af menneskehedens livsvilkår. HVIS de er menneskeskabte, så kan vi måske nå at modvirke effekten, hvis der er tilstrækkelig vilje til tilstrækkelige tiltag.

Næh, men man kan finde andre årsager som har mere betydning, og således udelukke den menneskelige indflydelse som en afgørende faktor.

Hvilke negative påvirkninger ser du for menneskeheden?

Hvorfor skal de være menneskeskabte, for at vi kan modvirke effekten?

Gode økonomer bliver genfødt som fysikere, mens dårlige bliver genfødt som sociologer, siges der. ;)
Samfundsvidenskab er udfordrende område at beskæftige sig med.

Men midt imellem, omkring 30-40 år fra nu, er der et sweet-spot hvor initial-fejlen er udjævnet, via mekanismer som på de to plots ovenfor, men inertien i det politiske system har stadig ikke forandret vores opførsel nok til at ændre drastisk på det "scenarie" man bruger for drivhusgasforurening osv. I dette sweet-spot, har klimamodeller forbavsende gode evner til at spå om fremtiden, gode nok evner, til at man bør kigge på dem, inden man bygger sig et hus.

At modellernes forudsigelser skulle være bedre på mellemlangt sigt end på kort sigt kræver mindst tre ting:
1: Modellen har en "attraktor" tilstand eller trend som den svinger omkring.
2: Klimaet befinder sig længere fra denne tilstand/trend nu end det gør om 30-40 år, dvs. modellens starttilstand er en ekstrem periode.
3: Modellen er komplet med alle de fysiske forceringer der kræves.

Lad os bare antage at vores model opfylder 1 og 3. Så ser man straks at det er forkert at man i almindelighed får en større fejl tættere på det tidspunkt hvor man har målt - det er helt betinget af at situationen (som i din vejranalogi svarer til orkanen) på måletidspunktet ligger ekstraordinært langt fra attraktoren dvs. at betingelse 2 er opfyldt. I LANGT de fleste tilfælde falder modellens præcisionen eksponentielt med tiden fra dataindsamlingen.

Attraktortilstanden/trenden derimod er uafhængig af om betingelse 2 er opfyldt. Den kan i princippet bestemmes vilkårlig langt ud i fremtiden forudsat at forceringerne ikke ændres. Jeg mistænker at det er din virkelige pointe?

At modellernes forudsigelser skulle være bedre på mellemlangt sigt end på kort sigt kræver mindst tre ting:

Jeg synes du skal gøre dig selv den tjeneste at sætte dig ind i emnet, frem for at tro at min meget brutale opsummering af området er lig med den evigtgyldige sandhed ?

Der er utallige attraktorer i det kaotiske system der hedder vejret, der er også et stort antal bevarelsessætninger involveret.

Derfor er din betingelse 1 alt for simplistisk udtrykt: Det er f.eks en langt bedre betingelse at vi har cykliske restriktioner på vejret og energiforholdene i atmosfæren, da det virker som en periodisk "constraint corridor" som meget kraftigt begrænser vejrets udfaldsrum.

Med hensyn til modellernes kompleksitet og midling:
Spørgsmål fra en tilhører/student til Gavin Schmidt:

If a single simulation is not a good predictor of reality how can the average of many simulations, each of which is a poor predictor of reality, be a better predictor, or indeed claim to have any residual of reality?” Gavin Schmidt replied:

“Any single realisation can be thought of as being made up of two components – a forced signal and a random realisation of the internal variability (‘noise’). By definition the random component will uncorrelated across different realisations and when you average together many examples you get the forced component (i.e. the ensemble mean).”

Det var jo sådan set klar tale fra hestens mund.
NCAR siger det samme blot med lidt flere krøller.

Derfor mener jeg blandt andet at Jordens middelklima kan beregnes med meget simplere og mere gennemskuelige modeller, men det ville sikkert være for enkelt. Hold det simpelt og tag kun det mest nødvendige med.
Det svarer lidt til at simulere et simpelt lavfrekvent elektrisk kredsløb med en felt simulator (EM). Det ser meget teknisk ud, men forbedrer ikke resultatet.

Når du regner 10 eller 50 år frem kan det vel ikke betyde noget om du starter med vejret en uge før eller senere, svarende til ændrede begyndelsesbetingelser.

Dobbelt

Man må gå ud fra, at Cyklonmodellerne løbende korrigeres ud fra satellitfotos og målinger.

Her er god info om forskellige cyklonmodeller:

http://www.aoml.noaa.gov/hrd/tcfaq/F2.html

Jeg glemte fejlevalueringen, som er her:

http://www.nhc.noaa.gov/verification/verif...

Det der slår mig er, at når man kører en model over længere tid, så burde det være ligegyldigt med meget nøjagtige startbetingelser, i særdeleshed da man midler over hele Jorden og over måneder eller år

"Global precipitation variability from 1940 to 2009 contradicts models":

One of the strongly held assumptions of climate change is that the variability of precipitation will grow with an increase in temperature. Storms will become heavier but less frequent. Flash floods and droughts will increase. Regions that see extensive rainfall will get even more while arid regions will dry out. These projections stem from the way temperature affects precipitation patterns in global models...

Kilde:

http://wattsupwiththat.com/2012/10/29/glob...

Jeg synes du skal gøre dig selv den tjeneste at sætte dig ind i emnet, frem for at tro at min meget brutale opsummering af området er lig med den evigtgyldige sandhed ?

Hold dig til argumenterne og drop personangrebene.

Derfor er din betingelse 1 alt for simplistisk udtrykt: Det er f.eks en langt bedre betingelse at vi har cykliske restriktioner på vejret og energiforholdene i atmosfæren, da det virker som en periodisk "constraint corridor" som meget kraftigt begrænser vejrets udfaldsrum.

[/quote]
Nej, betingelse 1 indeholder implicit ovenstående - attraktorer kan sagtens være cykliske (dag/nat, sommer/vinter, etc.) og definitionen på en attraktor er netop at den trækker systemet mod sig og således modarbejder udsving.

Summa summarum kræver det en ekstraordinær situation hvis korttids-forecasten skal være dårligere end langtidsforecasten.

HHH:

Kilde: http://wattsupwiththat.com/201...els/

Og her bør du være kildekritisk. Denne kilde vil aldrig blive accepteret i den akademiske litteratur.

"I den modsatte ende af spektret har vi økonomiske modeller, som er nogle af de ringeste modeller der overhovedet findes, fordi de næsten udelukkende består af simplificeringer."

Økonomiske modeller har intet med naturvidenskab at gøre - det eneste, de har til fælles med klimamodeller, er at de er uoverskueligt komplicerede - men økonomi har ingen naturlove, det er et spil tilsat psykologi, hvori der indgår viden om fortiden som grundlag for beslutninger, som styrer udviklingen.

Økonomisk udvikling gentager sig derfor aldrig!

Man kan ikke basere økonomiske forudsigelser for fortiden uden at fortolke og inddrage bevægelserne i nutiden, som aldrig er set før og derfor ikke kan modelleres, men som er det, der virkelig betyder noget.

For eksempel nytter det ikke at pumpe penge ud til forbrug, hvis man samtidig forøger angsten for arbejdsløshed, og lader bankerne opsuge effekten til intern konsolidering.

Og her bør du være kildekritisk. Denne kilde vil aldrig blive accepteret i den akademiske litteratur

• og du est et pjathoved(e)!:

Source: Geophysical Research Letters, doi:10.1029/2012GL053369, 2012 http://dx.doi.org/10.1029/2012GL053369 Title: Changes in the variability of global land precipitation Authors: Fubao Sun and Graham D. Farquhar: Research School of Biology, Australian National University, Canberra, ACT, Australia, and Australian Research Council Centre of Excellence for Climate System Science, Sydney, New South Wales, Australia; Michael L. Roderick: Research School of Biology and Research School of Earth Sciences, Australian National University, Canberra, ACT, Australia, and Australian Research Council Centre of Excellence for Climate System Science, Sydney, New South Wales, Australia

• hvorfor skulle denne kilde ikke blive accepteret? Og hvorledes skulle man overhovedet afgøre, hvorvidt den [b]bliver[/b] 'accepteret'?? :)

[quote]Og her bør du være kildekritisk. Denne kilde vil aldrig blive accepteret i den akademiske litteratur

• og du est et pjathoved(e)!:
  [/quote]

Jeg ser ikke serie-løgneren Anthony Watts nævnt som forfatter på den publikation ?

Computerforudsigelserne om Sandy har vist sig at være utroligt gode og det understreger en vigtig men ofte overset pointe vedrørende computermodeller.

• når den første begejstring har lagt sig, må man jo nok erkende, at det ikke er EDB-modellerne, der forudsagde Sandys tilsynekomst, men derimod satellitbilleder. Ved at tage en række billeder fra rummet, så er det ingen større sag at forudse, hvor orkanen vil ramme.
  Modeller kan ikke forudsige hverken orkaner, tyfoners fremkomst, de kan højst supplere, hvad man ved i forvejen. Og det er da sikkert meget fint, men de kan intet udrette før man har set billeder fra rummet..

Kort sagt, kører de en masse, vist nok 50-100, kopier af deres vejrmodel hvor de piller lidt frem og tilbage i inputværdierne, for at få et indtryk af hvor sikker deres hovedvejrmodel er.

• et interessant synspunkt. Det var præcist et af de argumenter jeg fremførte som den metode, man anvender for at tilpasse klimamodellerne til virkeligheden - altså bagudrettet. At klimamodeller kan vise trenden i klimaet et par hundede år bagud er ikke nogen bevis for, at de kan forudsige fremtidens vejr.
  Jeg vil tro at ADAM-modellen er noget mere præcis end diverse klimamodeller - men det lader jeg gerne komme an på en prøve. Det er i hvert fald interessant, at P-HK ikke mener at de økonomiske modeller er særlig pålidelige.

@P-HK,

Ja, det var jo ikke så godt, men bare rolig, der er masser af læsning der kan forbedre din forståelse, du kan f.eks starte her: Du kan f.eks starte her: http://www.skepticalscience.co....htm

• jeg har læst hjemmesiden - der er en ganske engageret hyldest til IPCC-tro, skrevet af en fysikstuderende.
  Den er fuld af fejl og burde være gennemset af klimafolk.
  I punkt 1 står der f.eks:

"Tidligere klimaændringer leverer faktisk bevis for vort klimas følsomhed over for CO2!"
Uha, da. En påstand uden bevisførelse!

Iskerneforskningen viser noget andet - nemlig at CO2-indholdet i atmosfæren haltede bagefter klimaændringerne - både når temperaturen steg og når den faldt - egentlig ganske logisk udfra et biologisk synspunrt.
Her kunne forfatteren med fordel have konsulteret Christy/Soon/Baliunas i stedet for Al Gore.

@P-HK, [quote] Ja, det var jo ikke så godt, men bare rolig, der er masser af læsning der kan forbedre din forståelse, du kan f.eks starte her: Du kan f.eks starte her: http://www.skepticalscience.co....htm

• jeg har læst hjemmesiden - der er en ganske engageret hyldest til IPCC-tro, skrevet af en fysikstuderende.
  [/quote]
  Dette er faktuelt forkert. Siden er oprindelig startet af John Cook som har en universitetsgrad i fysik. I dag er der et helt team af andre medforfattere (flere af dem med master eller phd grader) på siden, jvf. listen her.
  http://www.skepticalscience.com/team.php

Den er fuld af fejl og burde være gennemset af klimafolk. I punkt 1 står der f.eks: "Tidligere klimaændringer leverer faktisk bevis for vort klimas følsomhed over for CO2!" Uha, da. En påstand uden bevisførelse!

Hvs du læste resten af artiklen så ville du nå til argumentationen. Det baseres bl. a. på Knutti & Hegerl 2008, fuld tekst kan findes her:
http://www.iac.ethz.ch/people/knuttir/pape...

Det er netop modus operandi for Skeptical Science. At tage "!skeptikernes" argumenter og se hvad den peer reviewede llitteratur siger om disse argumenter.

Iskerneforskningen viser noget andet - nemlig at CO2-indholdet i atmosfæren haltede bagefter klimaændringerne - både når temperaturen steg og når den faldt - egentlig ganske logisk udfra et biologisk synspunrt. Her kunne forfatteren med fordel have konsulteret Christy/Soon/Baliunas i stedet for Al Gore.

Co2 kan både være en forcing og en feedback. Se f eks. denne overbliksartikler fra SkepticalScience:
http://www.skepticalscience.com/co2-lags-t...

Eller endnu bedre, læs en bog om klimavidenskab. F. eks. David G. Andrews "An Introduction to Atmospheric Physics".

Den kan bestilles til dit lokale bibliotek via bibliotek.dk

- når den første begejstring har lagt sig, må man jo nok erkende, at det ikke er EDB-modellerne, der forudsagde Sandys tilsynekomst, men derimod satellitbilleder.

Det passer ikke.

Computermodellerne havde flere dage før Sandy nogen sinde opstod indikeret at det ville ske.

Computermodellerne havde flere dage før Sandy nogen sinde opstod indikeret at det ville ske.

Som en sidebemærkning vil jeg tilføje at satellitdata nu udgør et meget væsentligt input til de numeriske vejrmodeller. (Andet input kommer fra de klassiske hvide jordmålestationer, bøjer og balloner, men den ensartede dækning som satellitdata giver er en stor fordel).

Det er netop modus operandi for Skeptical Science. At tage "!skeptikernes" argumenter og se hvad den peer reviewede llitteratur siger om disse argumenter

Den metode ligner for meget Jehovas vidner, og det gælder for begge sider af debatten. Hvis du leder grundigt nok, kan du altid finde noget litteratur der kan støtte dine påstande.
Pielke Sr.'s blog kan være noget trættende, da den flyder med henvisninger, og oftest til hans egne artikler.
Derfor er det ikke i sig selv særligt overbevisende at henvise til en hel masse artikler der støtter ens påstand. Det viser blot at man har set meget igennem.
Med et andet filter kunne man have fundet lige så mange artikler, der sætter tvivl ved påstanden, og så er man tilbage ved tro og troværdighed, som disse debatter også afspejler.

PHK sammenligner spredningen på ensembleforudsigelser på hhv. 24 timer og 48 timer og giver følgende forklaring på at spredningen er mindst på 48 timers forudsigelsen:

Det lyder selvmodsigende, men vejret kan godt være kaotisk på kort skala og forudsigeligt på lang skala, bla. fordi det er forskellige (aspekter af) naturlovene der gør sig gældende på forskellige skalaer

Årsagen er nok en helt anden:

Den mindre spredning på 48-timers forudsigelsen skyldes ganske enkelt, at Sandy er kommet ind over land og afgiver energi og bliver lettere at forudsige, hvorimod den optager energi over havet og bliver sværere at forudsige.

Sagt på en anden måde: ensemblespredningen vokser med cyklonens voksende energiindhold og aftager med cyklonens aftagende energiindhold.

Kontrol:
Sammenlign forudsigelserne over [b]land[/b] med udgangspunkt 31 okt. for +24 timer og +48 timer.
Sammenlign forudsigelserne over [b]vand[/b] med udgangspunkt 27 okt. for +24 timer og +48 timer.

Over vand er spredningen størst efter 48 timer

[quote]Computermodellerne havde flere dage før Sandy nogen sinde opstod indikeret at det ville ske.

Som en sidebemærkning vil jeg tilføje at satellitdata nu udgør et meget væsentligt input til de numeriske vejrmodeller. (Andet input kommer fra de klassiske hvide jordmålestationer, bøjer og balloner, men den ensartede dækning som satellitdata giver er en stor fordel).[/quote]

Hos ECMWF (artiklens vejkort) modtog man i 2008 DAGLIGT 300 millioner satellit-måledata fra ca. 50 forskellige instrumenter.

Heraf indgik 18 millioner satellit-måledata i beregningerne hver dag.

Den mindre spredning på 48-timers forudsigelsen skyldes ganske enkelt, at Sandy er kommet ind over land og afgiver energi og bliver lettere at forudsige, hvorimod den optager energi over havet og bliver sværere at forudsige.

Præcis. Og netop den slags effekter gør at klimamodeller faktisk kan bruges til noget: Systemet er ikke grænseløst kaotisk.

@Søren,

Dette er faktuelt forkert. Siden er oprindelig startet af John Cook som har en universitetsgrad i fysik. I dag er der et helt team af andre medforfattere (flere af dem med master eller phd grader) på siden, jvf. listen her

jeg har set listen - og det er da korrekt at Cook har læst fysik - ikke?
Jeg har forlængst set listen igennem -
4-6 geologer
1 teknisk illustrator
1 reklamemand,
nogle biologi- og miljøuddannede
1 er Toyta-ekspert
flere IT-uddannede,
1 er ansat i et lokalt Zoo.
Derfor kan de da udmærket lave en fin hjemmeside, men nogens speciel solid klimavidenskabelighed har den vel ikke?
-
Sitets forklaring på iskerneforskningens resultater stemmer ikke med den kendsgerning som Cgristy/Soon/Baliunas m. fl. har fundet at CO2 halter flere hundrede år efter temperaturændringerne.
Men det er da fint nok vi er uenige på dette punkt, men så vil jeg da gerne have en forklaring på, hvorfor temperaturene faldt medens CO2 fortsatte sin stigning flere hundrede år efter? Det siger de geologer/IT-folk/Fysikuddannede perosner bag det site, som mange bruger som sandhedsvidne indenfor klima?

Det passer ikke. Computermodellerne havde flere dage før Sandy nogen sinde opstod indikeret at det ville ske.

Nej - måske nogle antydninger, men det er sattelitbillederne, der giver vished.
Men lad det komme an på en prøve.
Kan du så ikke lige give os en liste over de næste orkaner og tyfoner som er på vej - så kan vi jo let vurdere, hvad der er bedst - computermodeller eller satellitfotos.

Men lad det komme an på en prøve.

Det har det allerede været: Du har tydeligvis ikke fattet et lod af hvad jeg skrev.

@Søren, [quote]Dette er faktuelt forkert. Siden er oprindelig startet af John Cook som har en universitetsgrad i fysik. I dag er der et helt team af andre medforfattere (flere af dem med master eller phd grader) på siden, jvf. listen her

jeg har set listen - og det er da korrekt at Cook har læst fysik - ikke?
Jeg har forlængst set listen igennem -
4-6 geologer
1 teknisk illustrator
1 reklamemand,
nogle biologi- og miljøuddannede
1 er Toyta-ekspert
flere IT-uddannede,
1 er ansat i et lokalt Zoo.
Derfor kan de da udmærket lave en fin hjemmeside, men nogens speciel solid klimavidenskabelighed har den vel ikke?
[/quote]

Siden referer til den videnskabelige litteratur. Deri ligger videnskabeligheden.
Og husk nu lige hvad din oprindelige - og forkerte - påstand var. At siden er skrevet en studerende (Cook). Der er forskel på at være studerende og på at have en universitetsgrad.

Sitets forklaring på iskerneforskningens resultater stemmer ikke med den kendsgerning som Cgristy/Soon/Baliunas m. fl. har fundet at CO2 halter flere hundrede år efter temperaturændringerne. Men det er da fint nok vi er uenige på dette punkt, men så vil jeg da gerne have en forklaring på, hvorfor temperaturene faldt medens CO2 fortsatte sin stigning flere hundrede år efter? Det siger de geologer/IT-folk/Fysikuddannede perosner bag det site, som mange bruger som sandhedsvidne indenfor klima?

Den forklaring har du sikkert fået før. Jeg gav et hint i mit forrige indlæg. Her er et hint mere: Milankovitch-cyklus. Mit forrige hint var: co2 kan både være forcing og feedback.
Skeptical Science forklarer det her:
http://www.skepticalscience.com/co2-lags-t...

(og lad os så lige bemærke her, at Skeptical Science faktisk diskuterer at co2 ændringer halter efter temperatur-ændringer. Det påstod du at de ikke gjorde)

I øvrigt, det er ikke Christy/Soon/Balinuas som kan tage æren for at opdage at co2 ændres senere end temperaturerne. Den ære må tilskrives de forskere som har fremskaffet of analyseret iskernerne oprindeligt. Bl. a. disse 3 artikler:
Hubertus Fischer, Martin Wahlen, Jesse Smith, Derek Mastroianni, Bruce Deck (1999-03-12). "Ice Core Records of Atmospheric CO2 Around the Last Three Glacial Terminations"

J.R. Petit, D. Raynaud, and C. Lorius:
"Historical Isotopic Temperature Record from the Vostok Ice Core"
http://cdiac.ornl.gov/trends/temp/vostok/j...

J.-M. Barnola, D. Raynaud, C. Lorius
"Historical Carbon Dioxide Record from the Vostok Ice Core"
http://cdiac.ornl.gov/trends/co2/vostok.html

Desuden så mener jeg personligt at der er grund til at være skeptisk overfor lagget mellem temperatur og co2 i iskernerne. Der er adskillige problemer, bl. a. at gasserne diffunderer i isen, så den co2-koncentration vi aflæser er midlet over et tidsrum på op til flere tusinde år.
Et andet problem er at iskernerne viser regionaltemperatur mens co2-signalet er globalt (idet co2 er en "well mixed greenhouse gas").
Flere detaljer og et par andre forbehold diskuteres her:
http://www.brighton73.freeserve.co.uk/gw/p...