Rejsekortskrammel

21. sep 2012 kl. 12.04

Igår aftes opdagede jeg at flertallet af check-ud standere på Slagelse stations spor 2/3 havde følgende fejl:

Den perfekte cirkel er så vidt jeg kan se ikke en softwaregenereret artifakt, det er resultatet af en eller anden varm elektronisk komponent der sidder på bagsiden af displayet.

phk

Poul-Henning Kamps billede
Poul-Henning Kamp
er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.

Kommentarer (24)

Bestemt en krammel man ser på billedet...

/Niels, der endnu er på klippekort, da det siges at Rejsekortet er noget skrammel.

  • 0
  • 0

En stander med den displayfejl står der også på Allerød station.

Derudover konstaterede jeg idag følgende:

Hvis man ændrer rejsekortindstillinger på sin returrejse (til to personer f.eks.), så kan det ikke være en frem-og-tilbagetur som man kender fra klippekort, men bliver en seperat rejse - en dame fra Rejsekort kundeservice prøvede først at fortælle mig at det var fordi det var to nye personer der tjekkede ind, men da jeg pointerede at kortet er personligt og at den ene person pr. definition hele tiden ville være mig, så ændrede hun forklaring til at det var en feature.

Strækningen jeg kørte på var Lergravsparken-Lufthavnen, der iøvrigt bliver takseret som 2 zoner istedet for 3 (som selv beregneren på rejsekort.dk ved der er). Jeg har fået at vide at det skyldes en forkert indstillet stander.

Iøvrigt bliver tjek-in med særlige indstillinger kun markeret med rødt i regningsoversigten uanset om det er fordi man har rejst flere personer, har haft cykel med, har rejst på 1. klasse eller andet.

  • 0
  • 0

Det er vel processoren, der er varm, fordi standeren er ved at opgradere til Windows 8. Det er nødvendigt fordi server racket længere nede ad perronen er opgraderet til Windows Server 2013. Opgraderingen af serveren er nødvendig fordi den Windows Silverlight hjemmeside de bruger som check-ud billede på standeren kun virker i en full-screen version af Internet Explorer 10, og det giver renderingsproblemer gennem Citrix, hvis de ikke er på nyeste version af Windows.

  • 0
  • 0

måske havde folk svært ved at finde "Det Blå Punkt", så nu har de lavet et ekstra på skærmen.

  • 0
  • 0

Jeg var også ved at tænke at det var lidt lang tid siden vi havde hørt noget til rejsekortet :-)

Anyway havde også selv en lidt out-of-the-body oplevelse med rejsekortet/prisstrukturen

Min søn og nogle venner skal til Rødvig fra Humlebæk. Kan på DSB's hjemmeside se at det koster 41 kr for et barn. Ringer for at checke hvordan man køber biletten og får også lidt vejledning om klippekort mv. Spørger så lige - i forbifarten - til om det så også koster det samme med rejsekortet (sønnen har et) og får så svaret "at det kan DSB ikke oplyse om!"

På rejsekortets hjemmeside kommer jeg så frem til at det koster 56 kr - for samme tur! Ringer til rejsekortet og får her at vide at "rejsekortet ikke nødvendigvis koster det samme eller er billigere! Får tilmed oplyst en forkert pris med max rabbat. deres hjemmeside siger at biletten med max rabat koster 42 kr (mod de 41 kr hvis man bare køber en bilet fra automaten på stationen).

Var egentlig helt tilfreds med kortet til turer i hovedstadsområdet - men udenfor.... Uha Uha

Mvh Morten

  • 0
  • 0

Hvis man ændrer rejsekortindstillinger på sin returrejse (til to personer f.eks.), så kan det ikke være en frem-og-tilbagetur som man kender fra klippekort, men bliver en seperat rejse - en dame fra Rejsekort kundeservice prøvede først at fortælle mig at det var fordi det var to nye personer der tjekkede ind, men da jeg pointerede at kortet er personligt og at den ene person pr. definition hele tiden ville være mig, så ændrede hun forklaring til at det var en feature.

Ikke helt sikker på at jeg forstår: Vil det sige at hvis man har kørt to personer ud så skal man betale for hjemturen hvis man kun kører en - selvom det ligger indenfor det tidsrum hvor man må køre uden at skulle betale igen?

  • 0
  • 0

... lavede de en lynhurtig opgradering af skærmbilledet, så den blå cirkel indgik naturligt i designet. Hvis problemet ikke udvikler sig yderligere. I stedet for endnu en svinedyr ombygning af samtlige standere.

  • 0
  • 0

[quote] Hvis man ændrer rejsekortindstillinger på sin returrejse (til to personer f.eks.), så kan det ikke være en frem-og-tilbagetur som man kender fra klippekort, men bliver en seperat rejse - en dame fra Rejsekort kundeservice prøvede først at fortælle mig at det var fordi det var to nye personer der tjekkede ind, men da jeg pointerede at kortet er personligt og at den ene person pr. definition hele tiden ville være mig, så ændrede hun forklaring til at det var en feature.

Ikke helt sikker på at jeg forstår: Vil det sige at hvis man har kørt to personer ud så skal man betale for hjemturen hvis man kun kører en - selvom det ligger indenfor det tidsrum hvor man må køre uden at skulle betale igen?[/quote]

Omvendt (eller, det er den omvendte situation jeg afprøvede - det er nok også tilfældet som du beskriver det). Hvis man har kørt een person ud (f.eks. for at hente nogen i lufthavnen som tilfældet var) og så tjekker den ekstra person med ind på rejsekortet, så kan man ikke drage fordel af teknikken med at køre frem og tilbage på samme 'klip' fordi det sker indenfor et vist tidsrum og må altså betale hvad der svarer til et klip for udturen og to for hjemturen.

Det er iøvrigt ikke dokumenteret nogen steder, heller ikke i et af dokumenterne på 'det med småt' siden af rejsekort.dk.

  • 0
  • 0

I stedet for endnu en svinedyr ombygning af samtlige standere.

Der er jo ikke noget som er svinedyrt set fra deres synspunkt, for det er jo indtægter og kunderne er tvunget til at deltage i og betale for eksperimentet.

Et eller andet sted skal inkompetente mennesker jo arbejde. :-)

  • 0
  • 0

Erkendte de at udgifterne indtil nu var sunk cost, og indså at det ikke giver mening at fortsætte ud af det tåbelige, for kunderne besværlige, spor de har gang i.

Meget kan man sige om IT skandaler, men med POLSAG indså de da at det var på tide at stoppe med at "smide gode penge efter noget skrammel"...

  • 0
  • 0

Et eller andet sted skal inkompetente mennesker jo arbejde. :-)

Behøves de alle være ansat hos Rejsekortet ??

Luk rejsekortet - og tildel alle livsvarig pension - det vil samfundet tjene mange penge på. :-)

  • 0
  • 0

Den skærm, kunne jeg da godt finde på, at stå at vifte med kortet foran skærmen.

Men jeg tager også ting MEGET bogstaveligt...
Her på Fyn, skal man vifte med kortet foran en skærm i bussen! Ja altså ikke "Rejsekortet", men det system FynBus nu har brugt i 10 år eller mere...

Mvh
Tine

  • 0
  • 0

....for mit eget firehjulede køretøj, når jeg læser ovvennævnte indlæg.
Jeg var lige en sjælden tur i KBH med Stoget forleden. Jeg skulle ud og spise med kniv og gaffel . Tur retur 72 kr, men en behagelig transport indtil mellem Hellerup og Svanemøllen hvor toget bare stoppede og over højtaleren blev der meddelt at vi ventede på grønt lys. Det tog et kvarter :o)

  • 0
  • 0

Ligesom alle kablerne hele tiden bliver stjålet. I sådan en grad at jeg simpelt hen har opgivet at bruge s-toget.

Det er så et fint argument for at lave dem så ringe at ingen gider stjæle dem... :-)

  • 0
  • 0

Efter at have læst om rejsekortets (u)lyksagligheder er jeg nødt til komme med min mening.

Jeg vil aldrig, absolut aldrig, erhverve sådan et kort. Jeg vil ikke end ikke forsøge at finde ud af hvordan jeg kan få sådan et kort.

Offentlig trafik skal, efter min mening, være billig, nem at komme til og regelmæssig.

Mht. billig, så kan det altid diskuteres om det er billigt nok, Kr. 72 for tur retur til KBH fra omegnen er måske i orden, specielt hvis alternativet er egen bil med deraf følgende parkerings-kaos i KBH.

Hvad angår nem at komme til, så mener jeg at brugerne skal kunne købe rejsehjemmel ( billet eller klippekort ) på stationerne, det kan man heldigvis stadig.

Det skal ikke være nødvendigt at ringe flere steder for at få oplyst ( forkerte ) priser.

Og regelmæssigheden er der mange andre der diskuterer, så det vil jeg unlade.

Rejsekortet bør ses som et alternativ, og hvis det ikke virker efter hensigten, så nedlæg det. Det er menneskeligt at fejle, men så indrøm det dog.

Og så lige lidt positivt ! I lighed med Bjarke bruger jeg også toget når jeg skal til KBH, det betales med klippekort, og er altid en fornøjelse, så længe man ikke skal nå noget.

  • 0
  • 0

Jeg må indrømme, at jeg ikke helt forstår den negative holdning til Rejsekort, som der gives udtryk for i denne debat.

Det er f.eks. mig en gåde, at det skal gøres til et kæmpe problem, at prisen for at bruge Rejsekort er anderledes end den for en papir billet. Hvis alle billetter skulle koste det samme, skulle vil måske starte med at afskaffe klippe-, periode-, og uddannelseskort? Selvfølgelig skal man ikke få oplyst en forkert pris, men det gælder for alle varer.

Det forekommer mig, at mange af dem som ytrer sig negativt enten aldrig har prøvet rejsekortet eller for den sags skyld den kollektive trafik. Personligt har jeg pt. foretaget 331 rejser med Rejsekort, og er glad for det. Jeg har oplevet en enkelt rejse, som blev takseret forkert. Der fik jeg dog uden problemer returneret differencen til min NemKonto et par dage senere. Hvis jeg sammenligner med de gamle elendige klippekortsklippemaskiner, er fejlraten noget lavere. Hvor ofte har man ikke prøvet at maskineriet ikke vil acceptere ens kort, klipper dobbelt, eller stempler en forkert dato/klokkeslet? Disse fejl er man heldigvis fri for, med Rejsekort. Og man slipper også for at prøve at få buschaufføren til at oplyse, hvor mange zoner, der er til en given destination - dejligt!

En blå plet på en skærm i Slagelse ødelægger i hvert fald ikke mit positive syn på rejsekort.

  • 0
  • 0

Jeg må le... Jeg benytter i tide og utide bussen på job (som regel hele vinteråret) - og jeg har ALDRIG prøvet nogen af de problemer du nævner? Derudover kører jeg også regulært med toget andre steder, og igen har jeg aldrig prøvet dobbel klip eller forkerte klip.

Derimod har jeg en god ven, der rent faktisk sidder i klage afdelingen for rejsekortet, og de er fuldstændig begravet i fejl. Rejsekortsystemet fejler på alle mulige måder, og det er umuligt for dem at tjekke om folk har ret... 90% af tiden betaler de den ønskede difference tilbage uden at tjekke yderligere. Man bliver registreret i systemet, så det er ikke noget man som sådan kan udnytte, men omvendt er det billigere blot at tilbagebetale. Lyder det som et solidt velfungerende system? For mig lyder det som det som SKRAMMEL!

Når man har hørt ham snakke lidt om det, så ved man godt, at det ikke er et godt stykke arbejde, der ligger tilgrund for maskinerne - hvilket vel egentligt er det vi diskuterer.

  • 0
  • 0

Jeg forstår ikke helt, hvad der er du ler af? Jeg mener skam, hvad jeg skriver.

Indrømmet, dobbeltklip med klippekort har jeg kun oplevet én gang. Men det kostede mig så til gengæld også over 200 kr, og så bliver man jo ikke specielt imponeret over teknologien. Folk, der har problemer med kort der ikke vil klippes, oplever jeg flere gange om ugen. Måske skyldes det, at folk ikke passer specielt godt på deres kort. Rejsekortet virker lidt mere stabilt i den henseende.
Forkerte klip eller klip som er ulæselige vil jeg tro jeg oplevede i ca 5% af mine klip.

Det er muligt din gode ven ligger inde med en masse informationer om hvordan systemet fungerer internt. Men som forbruger, som udelukkende kender systemet udefra, og som rent faktisk bruger det, kan jeg kun sige, at det virker ganske udemærket. Jeg er dog nok også lidt positivt stemt for det, da jeg med mit rejsemønster (ca. 4.5 rejsedage om ugen), sparer lidt i forhold til klippekort og periodekort.

  • 0
  • 0

I busser, privatbanetog og metro er klippemaskinerne anbragt inden døre.

Hos DSB er mange af dem anbragt uden beskyttelse mod vind og vejr - også dem der kunne være beskyttet - fx opppe på perronen i stedet for nede i gangtunnelen.

  • 0
  • 0

Og så lige lidt positivt ! I lighed med Bjarke bruger jeg også toget når jeg skal til KBH, det betales med klippekort, og er altid en fornøjelse, så længe man ikke skal nå noget.

Men det er jo så også snart slut (eller måske ikke hvem ved).

  • 0
  • 0