Det lyder til at projektet skal være lav-økonomisk, og derfor også lav-teknisk. Kunne du ikke have en stor, udendørs, forholdsvis nemt isoleret regnvandstank under tagrende-højde og over toilet-højde. Så har du det meste af året vand til toiletter, havevanding og cykelvask. I perioder med hård frost eller tørke må du så supplere med vandværksvand.

Og ja: jeg ved godt at man ikke skal blande installationer til vandværksvand og gråt vand, men det må da være muligt at lave en løsning, hvor der ikke er fast forbindelse mellem de to systemer - f.eks. en mindre, indendørs cisterne med en vandhane monteret oven over, så vandværksvandet frit kan plaske ned i cisternen, når der ikke er tilgang til regnvand = ingen risiko for kontaminering af vandværkssystemet.

Et nedsænket loft i en af de sekundære rum, og en skræddersyet tank liggende tank med kondensisolering.

Toiletterne forsynes vha gravitationen, og du er oppe i højden hvorfra regnvandet kommer. Sæt en simpel svømmerventil på for opfyld med off. vand.

Der skal laves en platform for tanken, og måske nogle søjler i ikke bærende vægge

I perioder med hård frost eller tørke må du så supplere med vandværksvand.

Dertil skal temperaturen følges, ved udsigt til længere frost, bør beholderens indhold opbruges. Selv ved isolering er det ikke frostfrit, ved nedgravning i frostfrit udnyttes at jorden konstant er omkring 8 grader.

Den simpleste/billigste tank mulighed er en palletank. De er typisk på 1000 liter og kan fås næsten nye til 500-600 kr (dajolka.dk er et bud).

Mit største hovedbrud er hvordan man kan fylde op med drikkevand i en tørkeperiode, for at have en drikkevandsledning forbundet til regnvandstanken er totalt no-go.

Mit største hovedbrud er hvordan man kan fylde op med drikkevand i en tørkeperiode, for at have en drikkevandsledning forbundet til regnvandstanken er totalt no-go.

Luftgab/ air gab på min. 50 mm mellem påfyldning fra off. og højest mulige vandstand i beholderen, er tilstrækkelig for at lovligegøre det.

Det kan gøres ved at placere overløbet 50 mm lavere end svømmeventilen til tanken

Har før tænkt på det med regnvandsopsamling, men det er svært at få det økonomiske argument til at slå igennem.

Hvis man køber en 300l regnvandstønde i byggemarkedet for 500kr, skal man tømme den rigtig mange gange før den er betalt hjem, det minder mere om religion end økonomi. Og skal det bruges til havevanding er 300l ikke noget.

Skal det batte noget kunne man grave et dybt hul i haven, støbe et beton dæk med lidt armering i, sætte en stabel beton ringe oven på og slutte med en låg med dæksel i.
Så kan man gemme 5-10m3 vand og det rækker langt en tør sommer, men kan man ikke få tingene billigt er der nok heller ikke økonomi i det :)

@johnny

Ah, 1000 liter rækker nu et pænt stykke. Det er 330 småskyld eller 160 store skyld.

og vandet koster vel en halvtredser fra vandværket med alt betalt?

Hvorfor vil du bruge regnvand? Hvis det er for at spare penge på vand, så ville jeg nøjes med havebrug. Hvis det er for at udnytte at regnvand ikke indeholder kalk, syntes jeg det giver mere mening.

Der hvor jeg ville se på regnvandsbrug er:

1. Opvaskemaskine: Undgå at glas bliver kalket til og brug mindre opvaskemiddel. Men det er vist ikke lovligt at tilslutte opvaskemaskine grundet bakterier.

2. Vaskemaskine: Brug mindre sæbe. Varmeelement skulle også kalke mindre til, men jeg ved ikke hvor stort problemet er.

3. Toiletskyl: Jeg syntes jeg døjer en del med kalk i cisternen, så hvis toilet nemt kan tilkobles, ville jeg gøre det.

4. Haven, planter og leg.

Hvis huset er i et plan, så kan regnvandsbeholderen placeres i et frostfrit redskabs- cykelsur hvor der ikke betales ejendomsværdiskat, og bunden burde kunne placeres så højt, at regnvandet frit kan løbe til forbrug uden brug af elektrisk pumpe (der kun virker når der er strøm).

Men som du selv skriver, man skal regne på om at man økonomisk får det ud af det man ønsker, så mindre kalk i toilettet etc. skal værdisættes til et eller andet.

Et par links:

Miljøministeriet har en folder om regnvand til wc-skyl og vaskemaskine: Den kommer godt omkring emnet.
http://www.ebst.dk/file/6053/brug_af_regnv...

http://www.regnvand.com

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710...

I mange år har det jo været en dødssynd at vande jordbærrene med postevand, eller plænen om sommeren, og det er her at 300l ikke batter noget somhelst.

Så skal man ud over små/store skyl skal der meget mere til :) (efter min mening)

@johnny

Michael ! Læs de andre indlæg og du får svar ;o)

PHK!

Hvordan du løser det smartest, så du selv er tilfreds er noget du selv bestemmer.

Du synes at WC skyl er spild af godt drikkevand , hvilket det ret beset også er.

Du konstaterer så, at en indvendig regnvandstank koster husleje, men vandafledningafgiften koster ( her i Allerød formuer) også penge og er en afgift ,som enhver kommune kan skrue i vejret efter forgodtbefindende.

Komunevandmåleren er den som bestemmer størrelsen af afgiftsbeløbet.
Så hver en dråbe kommunevand der spares jo en indtægt for dig, da kommunevandmåleren jo ikke reagerer på regnvandsanvendelse :o)

Du er også opmærksom på at en udvendig tank kan fryse hvis den er "overjords" og kræver pumpeenergi og nedgravning hvis den skal være"underjords".

Men spis nu brød til . Vi har ikke permanent frost her i landet og vand fryser først når vi komme under 0 grader. Så en velisoleret tank med en akvarievandvarmer (eller to) skulle nemt kunne holde vandet frostfrit.
( men et kilo salt sænker jo frystemperaturen i nødstilfælde :o) )

Med dine elektronikevner skulle dette da være en smal sag at koble på de solpaneler du ganske givet placerer på dit tag ( Det plejer jo at være højtryk og klart solskin på de koldeste dage) på en sådan løsning. Man kan også lade spildevand og udskiftningsluft passere mellem isolering og tank.

Graver du den ned ,så er temperaturen ikke et problem og dykpumper( Svømmebassinpumper) er temmelig billige. Pumpen skal selvfølgligt kunne hejses op for rep og udskiftning og el har du gratis fra dine solpaneler . Så hvad er problemet?

er temmelig dyr da den skal være betydeligere solid med mindre man laver det som et nedgravet rum den kan stå i. heller ikke billigt.

Ja, man kan sagtens grave vandet ned i jorden - men så skal det jo pumpes op igen. Og mit indtryk var, at det skulle være lav-økonomisk og lav-teknisk.

Mit forslag er såmænd bare en klassisk udvendig regnvandsopsamling (måske med lidt isolering omkring til at udvide anvendelsesperioeden. Tager man på fjorten dages skiferie, tømmer man bare den udvendige del af anlægget. Den store udendørs tank er forbundet (forbundne kar) med en mindre indendørs cisterne, der kan efterfyldes med vandværksvand om nødvendigt.

Ingen pumper, ingen forbindelse mellem 'grå' og 'hvide' vandistallationer ud over de min 50 mm luftgab, som Karsten nævner.

der er 2 m dybt kunne vel også være en løsning som samtidig kunne se pænt ud?

Skal det batte noget kunne man grave et dybt hul i haven, støbe et beton dæk med lidt armering i, sætte en stabel beton ringe oven på og slutte med en låg med dæksel i.

Tyskerne har nogle smarte forstærkede tanke bl.a en 3,2 m3 til 300 EUR

http://www.garantia.de/regenwasser/regenwa...

Søg lidt videre - der er også nogle med frostfri installationsskakt til trykforøger pumpen

Men hvordan laver man i praksis et regnvandsanlæg til toiletskyl ?

Jeg ved ikke om loven er lavet om, men for et par år siden var det ikke godkendt, at lave "Gråt vand" systemer i beboelses huse.

Man tager en spand...

Flere kommuner har åbnet op for at man kan undgå spildevandsafgift hvis man ikke leder sit tagvand i den fælles kloak. Der er skrevet en del om brug af regnvand, se bl.a her:

http://www.bolius.dk/alt-om/vand/artikel/b...

Hvordan skal det forstås, i forvejen bliver bidraget jo mindre da målerforbruget jo falder?

Ja, men hvis regnvandet har været igennem toilettet, skal det vel til kloak ?

Ja, men hvis regnvandet har været igennem toilettet, skal det vel til kloak ?

Ja, i stedet for postevand, dvs. regnvand erstatter postevand og der kommer den mængde mindre vand i kloaken.

OK Jesper, du har ret :)

Hvad er det jeg overser ?

Intet. Det er flere år siden, det gik op for mig at producenter af opsamlings systemer har regnet ud, at folk tænker ideologisk og tilsidesætter al økonomisk tankegang og skolelærdom udi matematik når det gælder indsamling af regnvand.

F.eks. har Bauhaus for tiden et "tilbud" på en 1.500l nedgravningstank til 14.000kr. Det er 10kr/liter vand, du kan opbevare i den. Den skal godt nok tømmes nogle gange, før den er tilbagebetalt. Men de skal nu nok få solgt nogen alligevel.

En kasseret olietank må da kunne bruges som regnvandstank. Selvfølgelig skal den renses grundigt først. Men jeg forestiller mig at det er noget kan kan få til skrotprisen hvis man henter den selv.

Jeg kommer ofte i Belgien, hvor de standard, lovpligtigt for nye huse, installerer disse anlæg.
Vil forslå at du køber et sådant med styresystem og det hele derfra.
Eksempelvis automatisk fyldning af tanken med ledningsvand, hvis der ikke er regnvand nok.

Et eksempel på en leverandør:
http://www.boralit.com/media/24334/a.%20vo...

Jeg skal i alle tilfælde have et sådant system, når der bygges om her på matriklen.

Jeg har os været på den med genbrug af regnvand.
Der er en anden grund til at det er smart med en nedgravet tank.
Det er nemlig ikke blot kulden som er et problem. Det er også varmen.
Over en varm sommer bliver vandet kedeligt og ildelugtende når det står varmt. Derfor er det i lige så høj grad for at holde det køligt om sommeren at man graver ned.

1. Gang

Der er kommet mange forslag,mange er ulovlige
Man må ikke benytte gamle olietanke, selvom de er rengjorte.
Man må ikke benytte regnvand til opvaskemaskiner.
o.s.v.
Læs lige først reglerne http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/...

@PHK
Du siger at nedgravning er dyrt, men har du regnet på det?
Hvis du kan spare 50m3 vand til ca. kr 60/m3, hvad må installationen så koste med afskrivning og hvis du samtidig værdisætter de positive effekter ved regnvand eks.
Ingen rengøringsmidler i toilet - det holder sig så fint uden alt det kalk.
Væsentlig lavere sæbeforbrug i vaskemaskine.
Længere levetid på vaskemaskinen.
Mulighed for havevanding(med god samvittighed).
Afkobling af regnvand til offentlig regnvandsafledning(måske spare en udgift til kommunen/kloakmesteren)
....
flere andre fordele-

Danske producent:
http://www.nyrupplast.dk/Doc/Brochurer/Bro...

Læs lige først reglerne http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/...

Dejligt dokument, tak for det.

Umiddelbart er mit gæt stadig at det ikke er besværet værd. Specielt fordi man ikke må lave et tappested til havevanding.

http://www.klimaenergibyg.dk/index.php?opt...

kommer her:
http://www.watercare.dk/data/images/vejled...

Vand der opbevares mørkt og køligt holder sig bedst. Ager og bakterier opformerer sig ikke videre ved mørke og 8 - 10 grader. Derfor er en jordtank ideel. Afhængig af tagstr. og familens forbrug er et par tusinde liter eller mere ikke ueffen.
Der føres særskilte rør mærket "regnvand" frem til toilettet og vaskemaskine.
Der skal være mulighed for at efterfylde med vandværksvand hvis man løber tør i tørkeperioder, men med stor tank og stort tag er dette måske ikke nødvendigt.

Specielt fordi man ikke må lave et tappested til havevanding.

"Det er ikke tilladt at anbringe aftapningshaner på regnvandsanlæg, hverken indendørs eller udendørs"
Årsagen skal findes i, at det skal være næsten umuligt, at specielt børn ikke kommer til at drikke af regnvandet og det kan ske med aftapningshaner. Jeg fortolker det som at det er helt lovligt at opsætte bajonetkoblingsenheder, hvorpå en haveslange kan tilkobles, så det gør jeg.
Det sjove er, at man godt må have en aftapningshane på en regnvandstønde, som er placeret over jorden og dermed kan få bakterier/svampe/alger til rigtigt at gro, men i et professionelt regnvandsanlæg må man ikke, selvom der her foregår meget lidt bakterievækst.

@ Hej Raymond

Hvis det skulle være således som du skriver, at det skulle være ulovligt med en haveaftapningshane ..........så kan jeg meddele at alle have ejere der han en 200liters regnvandstønde stående i haven overtræder loven idet alle sådanne har en aftapningshane.

Jeg har en sådan og når jeg kigge mig opkring i kvarteret så har mindst 25% en regnvandstank i brug.

Hvis det skulle være således som du skriver, at det skulle være ulovligt med en haveaftapningshane ..........så kan jeg meddele at alle have ejere der han en 200liters regnvandstønde stående i haven overtræder loven idet alle sådanne har en aftapningshane.

@Bjarke,
Prøv lige at læse igen, hvad jeg skrev - jeg skriver jo nemlig, at det ER lovligt på en regnvandstønde.

@ Bjarke

Hvis det skulle være således som du skriver, at det skulle være ulovligt med en haveaftapningshane ..........så kan jeg meddele at alle have ejere der han en 200liters regnvandstønde stående i haven overtræder loven idet alle sådanne har en aftapningshane.

Raymond har ret ....

Du må IKKE på anlægget med rør til WC og vaskemaskine, anbringe en vandhane til f.eks. havevanding.

Til gengæld må du gerne lave et identisk jordforlagt tankanlæg m/ pumpe til en vandhane til havevanding.

Tegningerne her er helt korrekte: http://www.regnvand.com/Forside.aspx

Jeg synes også det er underligt at man ikke tillader en vandhane i f.eks. 1,7 mtr's højde mærket med "Regnvand - Ikke drikkevand" som supplement til WC og vaskemaskinen i det første eksempel

Jeg synes også det er underligt at man ikke tillader en vandhane i f.eks. 1,7 mtr's højde mærket med "Regnvand - Ikke drikkevand" som supplement til WC og vaskemaskinen i det første eksempel

Umiddelbart er det en meget fornuftig regel, men jeg er enig i at man burde have givet lov til haner der skal kræver en særlig nøgle, eller haner med en for børn utilgængelig placering.

Jeg er ikke helt sikker på at jeg ville have modet til at følge Raymond's eksempel og fluekneppe ordet "hane" til ikke at betyde "ventil", men det kunne bestemt være fristende...

Når man nu ikke må have en tilgængelig vandhane (tapsted) på rørsystemet, der føder toiletterne med regnvand, kan man jo bruge en separat beholder/tønde til havevandingsvandet. Den må jo gerne have en tud, og hvis der skal ekstra tryk på vandslangen, kan man sætte en simpel dykpumpe i denne beholder.

Sådan en beholder kan man så både lade fylde direkte fra et nedløbsrør med indbygget lodret filterrist, eller fylde den med med vand fra toiletsystemet, via en hane med et fastmonteret rør der ender nede i tønden, således at det ikke er frit tilgængeligt, og dermed ikke kan forveksles med et typisk hane med drikkevand.

(Reglerne imod tapsteder er måske lavet ud fra tesen om at folk er vænnet til alle haner med tryksat vand, der sidder fast i en husmur eller på famstmonterede vandrør eller lignende altid fører drikkevand, modsat haner på en vandtønde.)

At samle vand til toiletskyl går da ikke nævneværdigt ud over mulighederne for at bruge noget af vandet til havevanding?

Når man nu ikke må have en tilgængelig vandhane (tapsted) på rørsystemet, der føder toiletterne med regnvand, kan man jo bruge en separat beholder/tønde til havevandingsvandet. Den må jo gerne have en tud, og hvis der skal ekstra tryk på vandslangen, kan man sætte en simpel dykpumpe i denne beholder.

Naturligvis kan man det, men det er jo objektivt idiotisk at man skal lave en sådan omvej og bruge så meget ekstra hardware for at nå frem til præcist samme resultat...

den med gardena-Koblingen var vel en fin løsning på haneproblemet?

PHK

Hvis man stiller tanken inde i huset, spiser den husleje i form af ejendomsværdiskat, noget der ligner 100-150 kr om året.

Jeg tænker på om det kunne være en fordel med at gemme regnvandet (eller andet vand) indendørs for at udnytte at vandet kan optage varme når det er varmt og afgive det når det er koldt og dermed stabilisere indeklimaet.

Tanken kunne anbringes under gulvet eller fungere som en rumadskiller, så der ikke spises så meget husleje.

Jeg har os været på den med genbrug af regnvand. Der er en anden grund til at det er smart med en nedgravet tank. Det er nemlig ikke blot kulden som er et problem. Det er også varmen. Over en varm sommer bliver vandet kedeligt og ildelugtende når det står varmt. Derfor er det i lige så høj grad for at holde det køligt om sommeren at man graver ned.

Brug UV-LED. Da det ikke må bruges som drikkevand, så skal der blot være nok UV-lys til at holde ildelugten borte.

En ting er, hvad en udlejer eller "ejendomsbygger og sælger" kan tænkes at udsætte uvidende lejere og købere for.

Men til eget brug og i ejet/eget hus ville jeg springe op og falde ned på de regler.

Men lave det således, at det let kan "lovliggøres".

Man kan f.ex. føre separate rør fra "maskinrummet" til cisterne og (op-)vaskemaskine. Således at de i tilfælde af salg kan forbindes til købsvandet, men let, med lidt arbejde med en rørtang, kan forbindes til eget gråt vand.

Det kan jo kaldes fremtidssikring, at man antager at der på et tidspunkt vil komme offentligt gråt vand til cisterne og vaskebrug.

Jeg har gravet min palletank ind i skrænten, så højt oppe, at regnvandet fra tagrenden lige netop kan løbe derover. Som i kan se på billedet, så har jeg en almindelig slangekobling på, men vandet bliver heller ikke brugt til toiletskyl, selv om det ville være nemt at koble tanken på. I vinterhalvåret med frost perioder tømmer jeg bare tanken, da jeg ikke bruger så meget vand i haven på den årstid. De sidste par dage gav forøvrigt næsten 750 liter, bare fra den ene side af taget :(

www.pano.dk/images/tank.JPG

Jeg regner bestemt med at jeg skal have et eller andet form for regnvandssytem når jeg engang kommer til at eje mit et hus. Det vil nok være en overjordisk palletank til at forsyne vaskemaskine og toilet. Jeg vil nok bare sørge for at der er to ledninger ind til toilettet. En til regnvand og en til vanvandværksvand og så holde lidt øje med vandstanden i tønden. Hvis den bliver lav vil jeg lukke for regnvandet og åbne for postevandet indtil vandstanden i tønden bliver tilpas høj igen. Hvordan det lige skal fungere med de to ledninger ind finder jeg ud af når jeg får eget hus og toilet.

Jeg må dog sige at jeg syntes det er lidt sjovt så "bange" vi er for regnvand her i DK. Jeg boede på et tidspunkt 9 mdr på en gård i Australien hvor alt vand inkl drikkevand var regnvand og det var bare en tank som på det nederste billede i linket.
http://rainwatertanksvictoriaaustralia.blo...

Det er muligt der filter på det viste anlæg men det var der i hvert fald ikke på det på gården. Der var et rør direkte fra tagrenden og ned i tanken og så var der en taphane på tanken og et rør ind i huset. Jeg var selv ret skeptisk da jeg kom derned, der var jo trods alt en del fugle på taget, men der var ikke andet at få. Det værste var når det lige havde regnet så smagte og lugtede vandet at Eukalyptus. :)

Hvis der er et uudnyttet loftrum hvor den står regnes det vel ikke med i boligarealet?

Visse kommuner forlangte før i tiden at opsamling af regnvand skal forsynes med måler, hvis vandet bruges til toiletskyl elller lign..

Uagtet at regnvandet under alle omstændigheder ville have endt i kloaken!

Så et ring til kommunens tekniske afd. er nok på sin plads, hvis ikke der vælges en mere eh... privat løsning ;o)

Bemærk lige, at kommunen har MULIGHED for hel eller delvis fritagelse for vandafledningsafgift.
Hvis kommunen IKKE gør det, kan den kræve en bimåler på brugen af regnvand, der ender i kloaken.En bimåler koster vel omkring kr 500 pr. år. (plus afledningsbidrag af det den tæller)
Og inden I installerer plastikbehldere inde i huset eller på loftet, så snak lige med forsikringen.
Hvor jeg bor kan man med fordel nedgrave en utæt beholder 3 m under græsplænen - lige ved siden af faskinen til afløbet fra taget. Den vil altid være halvt fuld af grundvand - som kommer fra mit tag. Skridtet er ikke langt til, at jeg nedsiver mit regnvand til glæde for grundvandet, så der bliver lidt mere ressource til vandværket - og jeg kan skylle WC med vandværksvand og god samvittighed.

Hej Preben
Du kom mig i forkøbet - mens jeg skrev mit indlæg.
Hvis der er separat kloakeret eller lokal aflednng af regnvand, er det reelt, at rensningsanlægget også skal klare det anvendte regnvand, som der vel så skal betales for?

Hvis anvendelse af regnvand er begrundet i et ønske om at spare (økonomi), er det måske en bedre investering at installere i et pilerensningsanlæg - her spares hele vandafledningsafgiften. Det er måske ikke relevant i præcis PHK's tilfælde pga. placering (kan ikke huske afstandskravene).

Hej Preben Du kom mig i forkøbet - mens jeg skrev mit indlæg. Hvis der er separat kloakeret eller lokal aflednng af regnvand, er det reelt, at rensningsanlægget også skal klare det anvendte regnvand, som der vel så skal betales for?

Jeg vil ikke udelukke at afledningsafgiften af regnvand i kloakken kan have relevans et eller andet sted.
Det er dog mit personlige indtryk, at afgiften mere dækker over et generelt ønske om at nedsivning etableres, end en reel fordyring af renseprocessen.

Min berøring med temaet kommer fra Frederiksberg, hvor nedsivning i den ejendom, hvor jeg boede under alle omstændigheder ville være urealistisk.

Kommunen klarede i forvejen kraftige regnskyl ved at lade kloakvand løbe urenset ud i Øresund, og på denne måde, er det selvfølgelig en ekstra belastning af rensningsanlægget, hvis regnvandet lidt efter lidt løber ud i kloakken tilsvinet med fækalier, og nu pludselig skal renses!

Men jeg har ikke nogen (professionel) baggrund for at udtale mig - så nogen med mere indsigt kan måske kaste lys på sagen?

I mange år har det jo været en dødssynd at vande jordbærrene med postevand, eller plænen om sommeren, og det er her at 300l ikke batter noget somhelst. Så skal man ud over små/store skyl skal der meget mere til :) (efter min mening) @johnny

Det er mange år siden at folk holdt op med at vande plænerne.
Men har man mad i haven skal det have vand, undtagen frugtbuske og træer der klarer sig.
De stigende regnmængder og udeblivelsen af lange hedebølger har dog elimineret det problem.

Generelt er vandmålere overflødige - måske bortset fra dem på Sjælland.
Sagen er den, at her i Danmark er der et stort overskud af vand, som strømmer ned i jorden - spares det 100 tons drikkevand, så løber der 100 tons mere til recipienten.
Det eneste man sparer er i realiteten kun den strøm, der medgår til at pumpe de 100 tons vand op af jorden - det koster vel det samme som en enkelt kbm. vand i dag?.
Men det er da fint nok at spare på vandet - det giver en rigtig god samvittighed - man er vel miljøbevidst - ikke?
Problemet er bare det, at hvis vi alle halverer vandforbruget, løber der tilsvarende mere ud i havet - omkostningerne er stort set de samme for vandværket, der så er nødt til at fordoble priserne pr. tons vand til forbrugerne.
Vandmålernes formål er ikke at forbedre miljøet, men er en form for kreativ afgift/skatteindtægter for det offentlige.
Det er rosværdigt af nogle forbrugere gerne vil spare på vandregningen - at den så væltes over på de øvrige forbrugere kan man naturligvis være ligeglad med - samme synspunkt gælder for etablering af solceller, de andre betaler regningen. Som et gammelt vis ord siger - de kloge narrer de mindre kloge?

Bortset fra det er det da udmærket at bruge regn- eller søvand til at skylle ud i toilettet. Det kan forbavse at man ikke har et tostrenget system i København, så ville de ikke havde så store problemer med vandforsyningen. Tidligere brugte man lejlighedsvis kloreret søvand i drikkevandet uden de store protester.
Man var mere bange for evt. ugiftige pesticidrester - eller hvad det nu var man fandt i analyserne af drikkevandet i hovedstaden. Klor ved man hvad er - det er skadeligt for helbredet.

Citat;
------"Generelt er vandmålere overflødige - måske bortset fra dem på Sjælland."------

Helt rigtig!!!!
Hvis "WC"et kun består af en bjælke er det total unødvendig. Vandmåler bliver først brugt ved et højere civiliseret stade.

Hej Poul-Henning

jeg har nu i ca. 3 år kørt med regvandsopsamling og vi har sparet ca. 65% på vores vandforbug på den løsning vi har lavet.
jeg har en 3750 liters tank gravet ned i haven:
http://www.regenwasser.edingershops.de/Reg...
Det svarer til ca. en måneds forbrug. Vi er to voksne og et barn. Tanken kan monteres med indbygget partikelfilter der kan tage ned til 0,3 mm partikler.
Vi bruger det til havevanding, toiletskyl og tøjvask. og det har fungeret opåklageligt i den tid vi har haft det. Jeg må dog sige at vi et par gange har løbet tør for vand i tanken og skulle jeg lave det i dag ville jeg nok vælge en lidt større tank.
Vi har sammenlagt brugt omkring 22000 på løsningen, som om ca. 1½ år vil have tjent sig hjem igen.

Jeg overvejede at etablere et nedgravet regnvandsanlæg til toiletskyl, da vi startede vores husbyggeri. Vi kunne ikke få prisen på etablering aaaf anlægget langt nok ned til at det kunne betale sig. Dertil vil det betyde mere teknik på grunden, som skal vedligeholdes.

Når vi nu er ved vand. Husk at få separeret dit regnvand og dit spildevand i to forskellige rørsystemer. Det er muligt at din kommune ikke har fået etableret to-strengssystem endnu, men de kan jo finde på det sidenhen. Dette sker i flere parcelhusområder i Århus for tiden. Århus har en ret stor udbreddelse af tostrengssystemet allerede, så spildevand og overfladevand holdes separat, men de vil gerne have det gennemført i hele byen.
Ideen er selvfølgelig, at oveflade vand behøver man ikke rense før man udleder det i havet - og man kan benytte overfladebassiner og søer til at håndtere skybrud. Det er ikke så geneialt at gøre det med kloarkvand.

Når vi nu er ved vand. Husk at få separeret dit regnvand og dit spildevand i to forskellige rørsystemer.

Jeg tror slet ikke regnvandet skal ned i nogen rør, der er plads nok til bare at nedsive det.

Hvis "WC"et kun består af en bjælke er det total unødvendig. Vandmåler bliver først brugt ved et højere civiliseret stade.

• læs indlægget igen - der er et par ting, du ikke helt har forstået om vandbalancen i Danmark. (N - F = A)
  Begrundelsen for vandmålere skulle være den at man skal spare på vandet. At spare 100 tons der så betyder at 100 tons mere løber ud i havet er ikke det jeg forstår ved højt civiliseret stade - snarere det modsatte.

Se i øvrigt statistik vedrørende nedbør, fordampning og afstrømning af vand i Danmark.

Begrundelsen for vandmålere skulle være den at man skal spare på vandet. At spare 100 tons der så betyder at 100 tons mere løber ud i havet er ikke det jeg forstår ved højt civiliseret stade - snarere det modsatte. Se i øvrigt statistik vedrørende nedbør, fordampning og afstrømning af vand i Danmark.

Du må tage fejl, vandforsyningerne taler om problemer med vandspejl i vandreservoirne, Københavns Energi er nød til at hente vand ude midt på sjælland, ikke fordi vandforbruget er øget, men fordi de tømmer tidligere vandreservoir og selvfølgelig også fordi der er forurenede brønde.
http://www.ke.dk/portal/page/portal/Privat...

@ Per (A Hansen)

Det man skal spare på er ikke vandet, men den pumpeenergi der anvendes( Indtil vort syn på energi vinder fremme :o) )

@ PHK
Nedsivning lyder fornuftigt med de grundstørrelser, du har anskaffet dig.....men er det tilladt der hvor dine grunde er?

For som jeg har forstået det, er du nærmest nabo til togføringen.

DSB er jo herostratisk berømte, for deres anvendelse af pesticidmidler (BAM) på deres sporarealer.

@ Bjarke Mønnike

DSB er jo herostratisk berømte, for deres anvendelse af pesticidmidler (BAM) på deres sporarealer.

BAM blev forbudt i 1997 - så det er noget sivet ned fra overfladen på baneområdet for længst.

http://www.geus.dk/publications/div-artikl...

@ Karsten

Jeg ved udmærket at BAM har været forbudt i et decennium, men det er ikke det mit spørgsmål går ud på, men om nedsivning er tilladt på det område PHK har købt eller der er servitutter om regnvandet skal i rør......for her hvor jeg bor skal det i rør. Her i min kommune har vi to kloaksystemer (de fleste steder) til husaffaldsvand og til regnvand.

jeg har nu i ca. 3 år kørt med regvandsopsamling og vi har sparet ca. 65% på vores vandforbug på den løsning vi har lavet. jeg har en 3750 liters tank gravet ned i haven: ... Det svarer til ca. en måneds forbrug. ... Vi har sammenlagt brugt omkring 22000 på løsningen, som om ca. 1½ år vil have tjent sig hjem igen.

Det forstår jeg ikke.

I runde tal: I sparer 4kbm vand/md = 48kbm/år. Vand koster op til 30kr/kbm, så den årlige besparelse er 1440kr.

Det giver for mig en afskrivningstid på godt 15 år og ikke knap 5.

Hvad overser jeg?

hvis du vælger nedsivning af overskudsregnvand skal der etablerer nedsivsningsanlæg. bare at bruge græsplænen er ikke godkendt.

Det er vel ikke et spørgsmål om prisen, men det fornuftige i at nedsive regnvandet der hvor det falder, istedet for at sende det i rør til et andet sted.
Og jeg ved godt at det selvfølgelig ikke kan lade sig gøre overalt, men mange steder kan man godt, og så behøver kommunen ikke at skulle udvide det hårdt belastede kloaksystem, som deler husholdningsspildevand og regnvand.

Det forstår jeg ikke. I runde tal: I sparer 4kbm vand/md = 48kbm/år. Vand koster op til 30kr/kbm, så den årlige besparelse er 1440kr. Det giver for mig en afskrivningstid på godt 15 år og ikke knap 5. Hvad overser jeg?

Du regner forkert . fordi den indeholder 1 mdrs forbrug er ikke ensbetydende med at den ikke kan fyldes og tømmes flere gange på en måned. Desuden koster vand eksempelvis her i Herlev 60kr/m3 , det er selvfølgelig inkl. afledning, som man de fleste steder slipper for at betale.

Du regner forkert . fordi den indeholder 1 mdrs forbrug er ikke ensbetydende med at den ikke kan fyldes og tømmes flere gange på en måned.

Men det ændrer jo ikke på, at 3750l er en måneds forbrug iflg. de oprindelige oplysninger. Og det lyder da også meget rimeligt med 4 pers - svarer nogenlunde til at hver person laver stort skyl på et moderne toilet 3-4x om dagen samt at vaskemaskinen kører 1 gang dagligt.

Desuden koster vand eksempelvis her i Herlev 60kr/m3 , det er selvfølgelig inkl. afledning, som man de fleste steder slipper for at betale.

Selv med den pris kan jeg ikke se en betalingstid på under 7-8 år under meget ideelle omstændigheder.

@ Per
Nu begynder jeg at forstå dig, Per. Det vand, der udnslipper vandværkernes indvinding "går stil spilde" og løber i havet.
Min gamle lærer sagde for 35 år siden: Alt vand bruges. Nedbøren siver i jorden og giver vand til planterne. Det siver gennem jorden med udvaskning og udfældning for senere at strømme ud i vandløb og give liv til dyr og planter.
Undervejs har vi lånt noget vand til driikkevand - det renser vi og leder ud igen i åen, så der er både rimelig mængde og kvalitet.
Men i dit verdensbillede er naturen og dens behov åbentbart ikke til stede?

Jeg har i flere år målt nedbør, fordampning og afstrømning fra en fed moræneskrænt med en hældning på 18 % og jeg har aldrig set overfladisk afstrømning i den skov. Nå, ja. Det er et sted, hvor der er bøgeskov og altid har været det. Der er udviklet et effektivt grovporesystem og der er sket en vis lernedvaskning.
Udfordringen er at etablere noget tilsvarende i villahaven, og så lave en passende stor faskine, til at erstattet det reservoir, der i skoven er i oversjordens grovporesystem.
Men der kan måske ikke nedsives overfladevand fra grundens 600 m2 tag og befæstelse under 150 m2 græsplæne. Terressen kan sagtens anlægges oven på faskinen.

Men - som jeg har skrevet før: Tanke til opsamling og brug af regnvand kan IKKE aflaste kloaksystemet i skybrudssituationer. Da er de fulde i forvejen, og al nedbør går i overløbet.
Derfor er det min holdning, at fritagelse for afledningsbidrag blot vælter en større del af spildevandsudgifterne over på de øvrige husstande. Der spares drikkevand - og det skal der selvfølgelig ikke betales for, men der spares ikke spildevand(det beskidte) og der spares kun regnafledning i "normalsituationer", hvor kapaciteten i forvejen er rigelig.

Hej Mogens

Før vi fik vandtanken installeret brugte vi 130-135 m3 vand om året til ca. 10000,-
nu ligger vores vandforbrug omkring 50-55 m3 om året og dermed falder vores udgift til vandet jo også tilsvarende.

Det giver en besparelse i omegnen af 5000-6000 kr/år.

MVH
Knud

Men det ændrer jo ikke på, at 3750l er en måneds forbrug iflg. de oprindelige oplysninger. Og det lyder da også meget rimeligt med 4 pers - svarer nogenlunde til at hver person laver stort skyl på et moderne toilet 3-4x om dagen samt at vaskemaskinen kører 1 gang dagligt.

Du kan i princippet ikke bruge oplysningen om tankstørrelsen til noget som helst! Forestil dig at familien bruger 3m3 om dagen og det regnede så meget at den blev fyldt hver dag, så var regnestykket 360x3m3=1080m3 vand. Eksemplet er selvfølgelig kun for at vise, hvorfor det ikke kan bruges. Du ved ikke hvor stor en mængde vande, der løber igennem regnvandssystemet hos Knud.

Jeg har nedgravet to 1000L- palletanke, - uden palle, men med bur, under hhv. træterrasse og gulv i drivhus. Vandet bruges til havevanding, bilvask og lign., og har fint kunne følge med til forbrug i køkkenhave og drivhus, men ikke til græsplæne.
Da tankene står fulde den våde del af året, er der ingen problemer med sammenklapning i den relativt fede jord vi har.
Der er kun ca. 10 cm. jord over beholderne, men de er ikke frosset til på noget tidspunkt, i de 9 år de har været i brug.
Tankene fyldes vha. et overløbs t-stykke lige under nedløbsrørets bajonet-stykke, så alt er pænt skjult og algefrit.
Vandet pumpes op vha. et minivandværk, og elforbruget kan negligeres.

Skulle jeg bygge nyt ville jeg nok vælge mere kapacitet, og professionelt med brøndringe, - men de er jo rasende dyre.
Hvis toiletterne forsynes fra egen manifold fuldstændig isoleret fra resten, burde det være forsvarligt at forsyne disse fra minivandværket

Men ellers er jeg enig i en del af indlæggene. Vi burde have rigeligt vand i Danmark. - At der er mangel på RENT vand er et langt mere alvorligt problem, end bare at spare på vandet.

@Knud

Før vi fik vandtanken installeret brugte vi 130-135 m3 vand om året til ca. 10000,- nu ligger vores vandforbrug omkring 50-55 m3 om året og dermed falder vores udgift til vandet jo også tilsvarende. Det giver en besparelse i omegnen af 5000-6000 kr/år.

I har reduceret forbruget med 75kbm om året. Det er 6,25kbm om måneden. En del mere end 3750L :-)

Mon ikke en del af besparelsen kan findes i, at familien generelt er blevet mere obs på at spare på vandet? Jeg har selv oplevet noget tilsvarende her i familien da vi begyndte at udskifte div. for at spare på el - næste års besparelse kunne ikke kun tillægges de udskiftede apparater, så jeg tror det er en meget naturlig reaktion.

@Raymond:

Du kan i princippet ikke bruge oplysningen om tankstørrelsen til noget som helst!

Det gjorde jeg jo så heller ikke i anden omgang.

Du ved ikke hvor stor en mængde vande, der løber igennem regnvandssystemet hos Knud.

Jo, det gør jeg faktisk - han oplyste i sit første indlæg at "jeg har en 3750 liters tank ... Det svarer til ca. en måneds forbrug."

Det kan self. være at denne information ikke er korrekt. Men det må så stå for Knuds regning. :-) Umiddelbart synes jeg det lyder tilforladeligt jf. mit sidste indlæg. Men der kan også være andre forklaringer, som jeg har skrevet ovenfor.

PS: Jeg har intet imod regnvandsopsamling - tværtimod! Jeg har selv studeret mange løsninger og muligheder, fordi jeg synes det er fornuftigt ud fra et miljøhensyn. Men jeg er skeptisk over for, om der er rationelle økonomiske grunde til at gøre det.

Hej Mogens

Nu regner det jo ind i mellem så tanken bliver jo løbende fyldt op igen og den får vand fra omkring 180 m2 tag, så der skal ikke regne ret meget førend der løber en del i tanken.
Som tidligere beskrevet kan vi strække det til ca. 3-4 uger uden regn. og ja i de lange perioder hvor det ikke regner er vi da opmærksomme på vores vandforbrug. Men vi skal jo fortsat bruge toilettet og have vasket tøjet :-)
Det skal dog også siges at vi har en 1000L palletank til at stå som vi bruger til have vanding. På den måde kan vi jo så også strække vandet i tanken lidt længere.

MVH
Knud

@Raymond-

Du må tage fejl, vandforsyningerne taler om problemer med vandspejl i vandreservoirne, Københavns Energi er nød til at hente vand ude midt på

• som det fremgår, så undlog jeg netop Sjælland. I alle andre områder er nedbøren større end fordampningen og nedsivningen af vand overstiger forbruget.
  Så der er vand nok - spørgsmålet er så om der er boringer nok?

@Peter,

Nu begynder jeg at forstå dig, Per. Det vand, der udnslipper vandværkernes indvinding "går stil spilde" og løber i havet.

• du får da utrolig meget ud af mit indlæg, jeg har faktisk ikke nævnt andet end der var nedbørsoverskud i Danmark.
  Min pointe er den, at der er nedbørsoverskud som ligningen viser.
  Bortset fra måske Sjælland er siver der mere vand ned i jorden, end vi pumper op til forbrug. Sparer vi 100 tons vand - så siver der 100 tons vand mere væk til de gode formål, som du nævnte. Jeg kan ikke rigtig se, hvad du mener er den store fordel er ved det - bortset måske fra, at der løber mindre vand væk fra husholdningerne?
• Det har forresten også været nævnt i en artikler her i bladet for en del år siden. Her nævnte en ekspert at medens man borede efter mere vand til Ålborg, så udledte man mere vand af drikkevandskvalitet til Limfjorden for at sænke grundvandspejlet i kalklejerne. Hvorfor man ikke brugte det til drikkevand i stedet undrede eksperten sig en del over, for Limfjorden havde ikke brug for ferskvand af drikkevandskvalitet.
  Vandmålerne er en guldrandet forretning for vandværkerne, de får en pæn leje ind for dem. Og en enorm sum penge, hvis der springer et vandrør hos en forbruger i ferietiden.

Vandmålerne er en guldrandet forretning for vandværkerne, de får en pæn leje ind for dem. Og en enorm sum penge, hvis der springer et vandrør hos en forbruger i ferietiden.

Måske er der rigeligt med vand i Jylland, men det hjælper ikke os på Sjælland. Der bruges store summer på at pumpe vand.

Vandværker skal "hvile" i sig selv!

Først lige til Raymond: Helt rigtigt: Vandværker skal hvile i sig selv. Derfor har vandmålere kun til formål at fordele udgifterne mellem forbrugerne. Men Per kan kigge i takstbladene for forskellige vandværker - der er meget store forskellige. Nogle steder er det dyrt at blive tilsluttet - andere steder er den faste afgift høj og endelig har man nogle steder valgt at lægge hovedudgiften på forbruget.
Og så til to-strengssystem i f. eks. Kbh. Da ca. 85 % af en vandforsynings formue er ledningerne i gaderne - distributionsnettet - er det rimeligt pebret at etablere og vedligeholde dobbelt så mange km. ledning. Lokal brug af regnvand og "sekundavand" (f.eks. forurenet grundvand) til f. eks. indusrier er en meget bedre ide.
Når jeg ikke er så meget for, at hver villa sit sekunda-system så er det fordi jeg er overbevist om, at mindst 1 af 5000 parcelhuse beboes f en Georg Gearløs, der vil finde det "meget nemmere" at koble de to systemer - og så har hele villakvarteret pludselig fuglelort i drikkevandet. Selv en lille uskyldig pumpe kan ofte ved lav ydelse give højere tryk end vandværket.
Og så lige til Per: Vi har i andre tråde diskuteret miljø og landbrug. Vi kan lave vandplaner og regler for at beskytte naturen. Vi kan lave naturgenopretning - Ja naturstyrelsen taler endda om at anlægge nye naturområder. Min helt elementære tilgang til natur og miljø er, at det vi mennesker laver er kultur - først når vi lærer at holde os i skindet, og holde hænderne i lommerne kan der skabes ny natur. I den forbindelse støder det mig, når du nævner at vi sparer, bare noget elektricitet. Nej, vi sparer på vores indgreb i naturen ved at bruge mindre af grundvandet.

Jeg har fulgt Skjern Å projektet - og det er flot og der er nu stor artsrigdom, men jeg havde hellere set, at man havde nøjedes med at stoppe pumpestationerne og sende en mand rundt med et checkhæfte til dem, der led skade. Det havde nok været billigere - men frem for alt havde det givet en langsom men sikker udvikling på naturens betingelser.

JP har en artikel om emnet i dag http://jyllands-posten.dk/bolig/article487...

@Peter,

Jeg har fulgt Skjern Å projektet - og det er flot og der er nu stor artsrigdom, men jeg havde hellere set, at man havde nøjedes med at stoppe pumpestationerne og sende en mand rundt med et checkhæfte til dem, der led skade. Det havde nok været billigere - men frem for alt havde det givet en langsom men sikker udvikling på naturens betingelser

• du har sikkert ikke fulgt det før - vel?
  Jeg kender det fra før og under reguleringen - samt efter den seneste ødelæggelse at området, hvor man fik et nyt og aldrig set å-løb mellem hovedvej 11 og Ringkøbing fjord.
  Der er intet ændret i positiv retning vedrørende artsrigdommen, nu ligger det hen i sump, hvor Mosebunke, Gråpil, star o.a. planter står og sopper i vandet i et tykt lag blågrønalger.
  Miljøstyrelsen kunne end ikke tage sig sammen til at få det fjernet disse planter inden man sendte vand ind i området - da Svend Auken foretog åbningen.
  Pumpestationerne var nødvendige for at sikre adskillelse mellem de to vandsystemer og at få fjernet vandet fra jorderne, så de kunne dyrkes.
  Skjernåen måtte jo ikke få afvadningsvand fra området.
  Dengang var der liv i området - masser af insekter og småfugle og de store flokke af gæs havde steder at fouragere.
  Det kniber det noget med i Skjernå-sumpen i dag.
  Problemet er, at der ikke er mange af de forfatterfe, der har skrevet artikler om projektet, der rent faktuelt har kendt til området i de "gamle dage. Mange af deres eksempler stammer fra området mellem Borris og hovedvej 11, som ikke burde have været med i projektet. Det er her man har den meget store artsrigdom på et lille areal.

@Peter,

Min helt elementære tilgang til natur og miljø er, at det vi mennesker laver er kultur - først når vi lærer at holde os i skindet, og holde hænderne i lommerne kan der skabes ny natur. I den forbindelse støder det mig, når du nævner at vi sparer, bare noget elektricitet. Nej, vi sparer på vores indgreb i naturen ved at bruge mindre af grundvandet.

• du går helt udenom min pointe - at der i Danmark er vandoverskud!
  Du undlader at fortælle, hvilke indgreb i naturen vi sparer ved at have vandmålere? Kom gerne med nogle eksempler!
  Jeg har selv nævnt et mindre el-forbrug, men det eksempel vil du ikke acceptere, det luigger da også i småtingsafdelingen.
  Bruger vi 100 tons drikkevand mindre, så løber der 100 tons mere ud i havet eller siver ned i undergrunden. Det har intet med natur at gøre.

Der er vand nok - spørgsmålet er blot om der er boringer nok.
Jeg har meget svært ved at se, hvor naturen er henne i denne debat?
Jeg var engang på besøg hos RUC - en lidt blandet fornøjelse. Afløbsvandet fra tagene skulle igennem kloakledningerne og ikke gennem jorden - aht. rensningsanlægget. Jeg mener stadig at det var bedre at lede det gennem jorden, så nogle af Københavns vandforsynings problemer er selvskabte.
Det største problem er den luksustankegang, at drikkevand skal være renere end destilleret vand. Indførte man f.eks. ADI-værdierne i drikkevand ville der ikke være problemer.

Du undlader at fortælle, hvilke indgreb i naturen vi sparer ved at have vandmålere?

Mig bekendt var den primære bevæggrunde for lovkravet om vandmålere to ting:

1. At tvinge vandværkerne til at udskifte gamle rådne og rustne vandledninger. Vandværkerne betaler for forskellen imellem udpumpet og leveret vand og har dermed konkret og dokumenteret virkningsfulde encitamenter til at holde deres rørledninger i god stand.

2. At gennemføre en form for volumenbetaling for kloakvand, men hvor man accepterer en relativt stor unøjagtighed, mod til gengæld at undgå at skulle grave dyre og dårligt fungerende "lortemålere" ned.

Jeg har aldrig hørt at selve vandforbruget skulle have været en relevant faktor i den beslutning.

Et partsindlæg om Skjern Å:
http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskytte...
Jo, Per. Jeg er kommet i området fra barns ben - husker det kun svagt fra før reguleringen, men har besøgt deltaet under og flere gange efter genopretningen. Jeg synes, der er opmået en fremragende "næsten"-naturlokalitet. Det bliver vi ikke enige om, men skidt med det. Jeg nævnte kun den Å for at illustrere mit syn på natur kontra kultur.
Mht. vandregnskabet forstår jeg da godt din pointe: Det vand vi (og måske i hovedsagen afgrøderne) ikke bruger er overskud.Og det er det "overskud" jeg synes vi skulle unde naturen. Jeg har stået på kommunegrænsen ml. Billund og Grindsted og set en tør Billund bæk. (der er et hedeslettevandløb, son afvander et frit grundvandsmagasin på 70 m's mægtighed, og derfor har en meget høj base flow). Dræn og markvanding var årsagen til det udtørrede vandløb. Fiskene, der lå der, mente ikke, at den positive vandbalance var relevant lige den dag. Samme situation opstår også i tørre perioder ved nogle af vore store vandværksindvindinger.

Til PH-K
Du har delvis ret vedr. vandafgiften (5 kr/m3 + moms) og vandmålere. Men man vidste faktisk ikke, hvor stort vandspildet var (for der var kun målere få steder) - men der var formodninger... Afgiften blev begrundet med at vi skulle spare på vandet. (noget af provenuet gik i øvrigt til _Vandfonden - tilskud til små vandværker og enkeltvandforsyninger med forureningsproblemer)
Til gengæld var man klar over, at de meget forhøjede priser på spildevandsrensning ville afføde krav om retfærdighed - og dermed måling, som er ulig meget nemmere med drikkevand end kloakvand, som du skriver.

[quote] Du undlader at fortælle, hvilke indgreb i naturen vi sparer ved at have vandmålere?

Mig bekendt var den primære bevæggrunde for lovkravet om vandmålere to ting:

1. At tvinge vandværkerne til at udskifte gamle rådne og rustne vandledninger. Vandværkerne betaler for forskellen imellem udpumpet og leveret vand og har dermed konkret og dokumenteret virkningsfulde encitamenter til at holde deres rørledninger i god stand.

2. At gennemføre en form for volumenbetaling for kloakvand, men hvor man accepterer en relativt stor unøjagtighed, mod til gengæld at undgå at skulle grave dyre og dårligt fungerende "lortemålere" ned.

Jeg har aldrig hørt at selve vandforbruget skulle have været en relevant faktor i den beslutning.[/quote]

1. At give Skatteministeren en ny afgiftsmalkeko: Vandafgift = 5,00 kr/ m3

Det kan du da have ret i, Karsten - men sådan er det jo med alle afgifter - adfærdsregulering og provenue.
Men de 5 kr. (og m3 afregning af spildevand) har nu sparet vandforbrugerne for de værste konsekvenser af pesticidforureningen.
Da vandforbruget næsten er faldet til det halve, har man ikke skullet erstatte den ressource, der er blevet forurenet, men har i mange tilfælde kunnet undgå at lave nye boringer. Hos den vandforsyning, hvor jeg arbejder, har man mistet en ressource på ca. 11 mio. m3/år - og har "kun" måttet etablere ny indvindingsmulighed på ca. 6 mio. m3/år. Erstatning for de sidste 5 mio. ville være meget dyrere end de første 6 - hvis overhovedet muligt! Så helt tosset var det ikke at få sat m3-pris på vandforbruget.

Det kan du da have ret i, Karsten - men sådan er det jo med alle afgifter - adfærdsregulering og provenue. Men de 5 kr. (og m3 afregning af spildevand) har nu sparet vandforbrugerne for de værste konsekvenser af pesticidforureningen. Da vandforbruget næsten er faldet til det halve, [...]

Mig bekendt er det også netop disse 5 kr der rammer vandværker med hullede hovedledninger, fordi de opkræves af det vand der pumpes ud i ledningsnettet, ikke af det vand der leveres til forbrugerne.

[quote]Det kan du da have ret i, Karsten - men sådan er det jo med alle afgifter - adfærdsregulering og provenue. Men de 5 kr. (og m3 afregning af spildevand) har nu sparet vandforbrugerne for de værste konsekvenser af pesticidforureningen. Da vandforbruget næsten er faldet til det halve, [...]

Mig bekendt er det også netop disse 5 kr der rammer vandværker med hullede hovedledninger, fordi de opkræves af det vand der pumpes ud i ledningsnettet, ikke af det vand der leveres til forbrugerne.[/quote]

Uanset om vandværkets ledningsnet er tæt el. utæt, scorer staten 5 kr/ m3 leveret ud af vandværket.

Er det tæt passer afregningen med det opkrævede efter forbrugernes målere. Er det utæt, må vandværket opkræve mankoen ved at hæve opkrævningen på de almindelige m3 priser. Et vandværk kan jo ikke køre med underskud ....

Mit bud er at den dag alle ledningsnet er 100% tætte, vil Staten stadig fastholde de 5 kr/m3 .....

Skulle man lave en strafafgift der ville noget, opkrævede Staten 50-100 kr/m3 for differencen mellem udpumpet vand ab vandværk og afregnet på forbrugernes målere.

De hurtige løsninger er ikke altid lige gennemtænkte.
Det reducerede vandforbrug som kommer både fra bedre vandledninger og sparsommelige kunder, har som sagt betydet væsentlig lavere investeringsbehov for mange vandværker.
Afgiften betales af vandværket af det solgte vand + det vand som udpumpningen overstiger det solgte vand med tillæg af 10 %. Men momsregistrerede virksomheder får afgiften refunderet.
"når alle ledninger er 100 % tætte" - Ledningsnet har levetider på 60 - 100 år, så afgiften har vel et formål i fortløbende at vedligeholde nettet - og målerne betyder, at man kan opgøre ledningstabet.
Jeg kan altså ikke forarges over en forbrugsafgift, al den stund, at staten til alle tider har hentet de penge, som Folketinget mener skal bruges. Vandafgiften er for mig at se en af de mere intelligente afgifter.

@ Peter Madsen

Jeg kan altså ikke forarges over en forbrugsafgift, al den stund, at staten til alle tider har hentet de penge, som Folketinget mener skal bruges. Vandafgiften er for mig at se en af de mere intelligente afgifter.

Enig! Men vi er vel også enige om at det er en afgift, der nok aldrig forsvinder, selv om målet bliver nået?

Når sukker- og fedtafgifter skal rulles tilbage a.h.t. grænsehandlen, kunne det godt være vandafgiften der måtte holde for.

Jeg har aldrig hørt at selve vandforbruget skulle have været en relevant faktor i den beslutning.

• det har du så nu.
  Jeg har henvist til tidligere artikler i "Ingeniøren" om den sag. Det var vel især manglende drikkevand på Sjælland, der var problemet, man ville gerne undgå alt for meget kloreret søvand i rørende, og det er da ganske udmærket. At man så burde have sørget for at lede regnvand ned i jorden i stedet for at sende det gennem kloakledningerne har man sikkert fundet ud af, var den næstbedste løsning?
  De nævnte synspunkter er nye for mig - dem tager jeg ad notam.

Jeg har henvist til tidligere artikler i "Ingeniøren" om den sag. Det var vel især manglende drikkevand på Sjælland, der var problemet, man ville gerne undgå alt for meget kloreret søvand i rørende, og det er da ganske udmærket.

Korrekt, men mig bekendt var antagelsen, hvad enten den så var underbygget af fakta eller ej, at en meget stor procentdel af det oppumpede vand aldrig nåede frem til forbrugerne på grund af slidte, misligholdte og beskadigede ledningsnet.

Men indrømmet, jeg har aldrig set en post-factum opgørelse af hvor stort ledningstabet var inden afgiften, er der nogen der har gjort sig umagen at regne det ud ?

@Peter,

jeg kender naturstyrelsens materiale - jeg kender dem naturligvis fra deres udredningsarbejde og møder i lodsejerudvalget - de imponerede ikke mange dengang. Det vil føre for vidt at kommentere deres partsindlæg, det er ikke belevt bedre med tiden - og de glemmer at fortælle om det pauvre resultat der kom ud af alle de penge, samfundet måtte betale for at købe det frugtbare område og omdanne det til sump, hvor især måger og skarv regerer.
At folk fra Naturstyrelsen fik en stor oplevelse ved at gå på jagt i området er fint nok, men hvorfor skal mine skattekroner gå til denne luksus?

Dræn og markvanding var årsagen til det udtørrede vandløb.

• det er en noget forsimplet konklusion.
  Drænledninger leverer da vand til vandløbene - uden dræn siver det hele da ned i jorden - ikke? Her er du vist lidt på vildspor?
  Du skal da også vide, at der i dette område ikke er drænet særligt meget, det meste er gammel hedejord, der ikke skal drænes.
  Mht. markvanding, så skal landmanden faktisk søge om lov til at hente vandet på sin egen ejendom. Hvis du har set udtørrede vandløb så skyldes det ikke markvandingen, for så havde man ikke givet tilladelse til vanding fra vandløbene. De fleste markvandingsanlæg sker derimod fra egne boringer.
  
  • Markvanding øger udbytterne på sandjorden ganske meget - ofte er det en betingelse for overhovedet at avle noget.
    Jeg mener det er en noget egoistisk og snæversynet holdning at gå ind for et landbrug, der skal avle så lidt som muligt. Hvis alle havde dette syn var der kun plads til de 2 mia. mennesker, vi havde for 60 år siden. Den manglende natur skyldes ikke så meget landbruget, men derimod det store forbrug af jord til andre formål - veje, bebyggelser m.v.
    Men derfor er det da rart at have et erhverv man kan give skylden - intet er forandre siden Holbergs tid.

@Per
Nej, Per. Billund bæk/Grindsted Å er nok noget nær det bedste eksempel på et - fra naturens hånd - grundvandsfødt vandløb.Hele nettonedbøren ender i åen - hvor skulle det ellers blive af? Det kan være længe under vejs i et dybt grundvandsmagasin, men der er kun en udgang.
Grundvandsmagasinet er et frit magasin med meget høj transmissivitet. Det reagerer helt som et lineært reservoir med en halveringstid for afstrømning på ca. 90 dage.
Når området er drænet (til dels ved grøftning på grund af den høje hydrauliske ledningsevne) skyldes det, at grundvandsspejlet mellem vandløbene ofte når terræn i det tidlige forår. Derfor drænes disse arealer, så det bliver muligt at komme i marken. Denne dræning tager selvsagt toppen af grundvandet ved vandskel, hvor det står højest og reducerer dermed grundvandsgradienten og dermed afstrømningen gennem hele sommeren.
Og markvanding sker fra boringer - med tilladelse på 100 mm (eller 1000 m3/ha x år). Men selv om det sker fra boringer, giver det en påvirkning af åens vandføring på måske 60 % af pumpeydelsen, når der er vandet i 4 - 6 uger. Og så ligger fiskene på siden.
Det er ikke fordi jeg mener, Billund Bæk er det mest unikke natur, vi har - jeg nævnte blot dette eksempel, for at illustrere, at vand - selv i Vestjylland -ikke tages fra naturen uden effekt.
Du nævner at man bør nedsive regnvand - deri kan vi ku n være enige, tagvandet skal hurtigst muligt tilbage i det hydrologiske kredsløb.