Ræve og Pindsvins standardafvigelse

8. okt 2012 kl. 09.41

Jeg er gået igang med at læse Nate Silvers mursten "The signal and the noise" og den kan varmt anbefales (hvilket den også er blevet, hele vejen rundt) og det er helt fortjent at den er røget ind på New York Times bestseller liste allerede.

Bogen handler om forudsigelser, hverken mere eller mindre.

Forudsigelser har vi mange af her på ing.dk, fra medicin- og nano-artiklers "forskerne forventer at det bliver muligt at ..." til debatten hvor alle mulige ting forudsiges så sikre som amen i kirken.

Nate Silver hiver en gammel fabel om pindsvinet og ræven frem og bruger den til at illustrere hvorfor de fleste TV-eksperter er så elendige til at forudsige ting, mens folk med gode forudsigelser ikke får TV-tid.

Pindsvinet kender i fablen én stor Sandhed, mens ræven kender en masse små sandheder. For pindsvinet bekræfter hver ny information derfor Sandheden, mens den for ræven styrker nogle og svækker andre sandheder.

Pindsvine-typer er, i Nate Silvers opfattelse, notorisk dårlige til at forudsige ting, for de starter så at sige fra det givne svar, hvad enten det er at bøsser er roden til alt ondt eller at FCK er det bedste hold.

Ræve-typer er meget bedre til det, for de vægter ny information i forhold til gammel og skifter mening som summen af de små sandheder forandrer sig.

Den slags "der er to slags mennesker" analogier skal naturligvis ikke tages alt for alvorligt, men der er ganske meget om snakken i dette tilfælde.

Ikke at det er noget nyt, vi har tidligere været inde på at "En mand der søger sandheden er værd at høre på, i modsætning til en der har fundet den." og andre formuleringer i samme nabolag.

Men som altid hjælper det at sætte et navn på dæmonen, så man kan tale om ham og jeg er ret sikker på at Nate Silver har gjort det for os nu.

Den måde jeg selv har lagt mærke til det på, er at pindsvin forudsiger at SF vil have interne slagsmål 'i de næste 3 år', at prisen "er 21 øre/kWh", osv, der findes et svar og de er helt sikre på at det er rigtigt. Ræve er langt mere uldne i mælet, her kan SF have interne slagsmål "i årevis" og elprisen er "svinger omkring 20-25 øre/kWh" osv.

I en medieverden hvor budskabet skal kunne leveres på sekunder, siger det sig selv at pindsvinene vil dominere: Man får et klart og tydeligt svar, ikke noget med på den ene og på den anden side, men klare og letforståele påstande.

Men samtidig påstande der iflg. Nate Silvers data, kun har ca. 50/50 chance for at ramme rigtigt.

Hatten af for Nate Silver, køb & læs hans bog.

phk

Poul-Henning Kamps billede
Poul-Henning Kamp
er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.

Kommentarer (27)

at alle medie forudsigelser og sandheder vil være sande ...... i ca. 1,5 uge hvorefter der bliver fortrænkt af nye.

Medieverden er selv med til at fremprovoker den nuværende " A er sandt - B er falsk" sutuation. Hvornår man sidst se rød og blå stues hvis-der-var-valg-idag-mandatater med tilhørende standardafvigelser? Eller en voxpop hvor journalisten efterfølgende sagde "og efter at have snakket med 20 forskellige personer fandt vi én som havde det ønskede synspunkt"

Nej vel, det skal være mediestyret |sandhed| .... altså lige indtil næste uge.

-Eivind

  • 0
  • 0

Næste gang der er et indlæg på ing.dk om A-kraft, vil pindsvinet -AKA PHK- finde at sandheden er, at det er en dårlig løsning.

Tror vi alle er lidt pindsvin.
:)

  • 0
  • 0

Tror vi alle er lidt pindsvin. :)

Det er der næppe nogen tvivl om og der er næppe nogen tvivl om at der er nogen der har det meget bedre med at være pindsvin end andre.

(Trods dit forsøg på at være vittig vil jeg tillade mig at regne mig selv som en ræv: Jeg er konstant på jagt efter nye informationer og har forholdsvist nemt ved at skifte mening på basis af ny og bedre information.)

  • 0
  • 0

i forbindelse med debatterne herinde omkring energi lider af nogle pindsvin som kun kan se en ting og så mange andre som kan se variationer i sandhederne og ikke nødvendigvis råber op om A krafts fordele uanset relevansen til den givne diskussion

  • 0
  • 0

Det er ganske sandt Boris, men det er af og til nødvendigt at fortælle personer at de drømmer.

Som PHK har fortalt mig engang, så har man lov til have sine egne holdninger og tro , men ikke sine egne facts :o)

Denne betragtning fører os så over i det grå område mellem rævens og pindsvinets måde at betragte verden på :o)

  • 0
  • 0

[quote] Tror vi alle er lidt pindsvin. :)

Det er der næppe nogen tvivl om og der er næppe nogen tvivl om at der er nogen der har det meget bedre med at være pindsvin end andre.

(Trods dit forsøg på at være vittig vil jeg tillade mig at regne mig selv som en ræv: Jeg er konstant på jagt efter nye informationer og har forholdsvist nemt ved at skifte mening på basis af ny og bedre information.)

[/quote]

Det vil vi vel alle mene at vi selv personligt er ræve. Spørgsmålet er hvilken information du bygger din antagelse om dig selv som ræv på. Mao, hvor har du rent skiftet mening på baggrund af ny information?

  • 0
  • 0

Er det kun mig der fornemmer at artikler rundt omkring (aviser og ing også) bruger megen tid og spalteplads på noget som kan komme, er lige ved at komme, måske kommer og for det meste vil være meget farligt.
Til gengæld hører man meget lidt om det når resultatet dukker op.
I kender det alle: Man har lige målt eller fundet et eller andet som sikkert er enormt farligt, for man har ikke målt det før. Jeg har før påtalt de frygtsomme forskere, der altid frygter det værste, i stedet for at få det ordenligt undersøgt, før de melder ud. Er de forskere eller bare bange af sig.
Skyldes det som med formandsvalget, at man kan køre op og ned ad stolper med alle mulige gætterier, men når det er afgjort, så er der kun fakta tilbage.

  • 0
  • 0

I den havn hvor jeg bor og går og hygger mig med at istandsætte gamle både er der en masse gamle mænd der har lavet både de sidste mange år. Der er en enorm videns base i de gamle mænd som jeg flittigt benytter mig af. Hvorfor lyder motoren sådan? Hvor store skal mine zinkanoder være? Er der et trick til at lave glasfiberarbejde i frostvejr? Hvordan får jeg min båd til at rulle mindre?

Problemet med de gamle mænd er at hvis man spørger to får man ofte to forskellige svar. Hvem har så ret?

Jeg har efterhånden opbygget en metode der består i at bemærke hvor sikre de er i deres sag - jo sikrere de er jo mindre vægt tillægger jeg det. Dem der en gang i mellem svarer på et af mine mange spørgsmål med et "det ved jeg ikke" får ekstra point på troværdighedsskalaen. Dem der altid fortæller mig at der kun er en måde at gøre det på og alle andre er nogen gamle idioter mister troværdighedspoint.

Det fungerer forbavsende godt, og efterhånden har jeg en ret god ide om hvem der leverer gode løsningsforslag og hvem der bare prøver at imponere, få ret eller dyrke deres egen usikkerhed.

Det er helt konsistent med historien om pindsvinet og ræven.

  • 0
  • 0

i forbindelse med debatterne herinde omkring energi lider af nogle pindsvin som kun kan se en ting og så mange andre som kan se variationer i sandhederne og ikke nødvendigvis råber op om A krafts fordele uanset relevansen til den givne diskussion

Andre pindsvin ville mene at energi debatten er præget af pindsvin der kun kan se det negative i a-kraft :)

Pointen, som forsvandt i a-kraft, var blot at vi alle er pindsvin til en vis grad. Nu blev stakkels phk brugt som eksempel da det er hans blok.

  • 0
  • 0

Pindsvin vil med glæde indrømme deres fejl. Hvis de da ellers havde nogen. (Efter deres egen mening) :-)

  • 0
  • 0

... Jeg har efterhånden opbygget en metode der består i at bemærke hvor sikre de er i deres sag - jo sikrere de er jo mindre vægt tillægger jeg det. Dem der en gang i mellem svarer på et af mine mange spørgsmål med et "det ved jeg ikke" får ekstra point på troværdighedsskalaen. Dem der altid fortæller mig at der kun er en måde at gøre det på og alle andre er nogen gamle idioter mister troværdighedspoint. Det fungerer forbavsende godt, .... Det er helt konsistent med historien om pindsvinet og ræven.

Jamen det forklarer jo hvorfor jeg har så svært ved at 'indse' at GW er en gud given sandhed.
Det er jo fordi mit 'crap-o'-meter' banker ud i overload, når forskerne afviser forskellige årsager og i stedet for at 'søge sandheden' , så kalder de modparten for "grimme ting".

Om dette så gør mig til et surt pindsvin der har fået 'min' sandhed ud af balance, eller en gammel ræv , som kan kende en fastlåst situation.....
Jeg ved det ikke.

K
Edit: Dette er ikke et forsøg på at starte en GW/AGW debat.

  • 0
  • 0

Jeg har før påtalt de frygtsomme forskere, der altid frygter det værste, i stedet for at få det ordenligt undersøgt, før de melder ud. Er de forskere eller bare bange af sig.

Jeg tror ikke at de er bange. De vil såmænd bare gerne i TV og skaffe sig flere bevillinger til mere forskning.

Mvh
Steen

  • 0
  • 0

Spørgsmålet er hvilken information du bygger din antagelse om dig selv som ræv på. Mao, hvor har du rent skiftet mening på baggrund af ny information?

For det første er jeg f.eks igang med at bygge noget der efter alt at dømme bliver et betonhus, for det andet så er jeg allergisk overfor "enten er du med os, eller også er du imod os" holdninger.

  • 0
  • 0

Jeg har efterhånden opbygget en metode der består i at bemærke hvor sikre de er i deres sag - jo sikrere de er jo mindre vægt tillægger jeg det. Dem der en gang i mellem svarer på et af mine mange spørgsmål med et "det ved jeg ikke" får ekstra point på troværdighedsskalaen. Dem der altid fortæller mig at der kun er en måde at gøre det på og alle andre er nogen gamle idioter mister troværdighedspoint.

Det virker også her i debatten på ing.dk :-)

  • 0
  • 0

Alt det fokus på personerne der laver udsagnet er ret uinteresant. Der laves i forvejen alt for meget motivforskning i kommentarer til politik og videnskab. Se dog på argumentationen og data i stedet. Selvsikkerhed i synspunkt KAN skyldes “pindsvinetendenser”, men også at man rent faktisk har undersøgt sagen og den eneste måde at skelne den ene fra den anden er ved selv at se på anvendt data og metode.

  • 0
  • 0

at man rent faktisk har undersøgt sagen og den eneste måde at skelne den ene fra den anden er ved selv at se på anvendt data og metode.

I hvilket tilfælde man er mindre tilbøjelig til at udtale sig kategorisk, fordi man samtidig er blevet bekendt med usikkerhederne og tvivlen på området.

Skråsikkerhed er et af de primære symptomer på inputresistens.

  • 0
  • 0

Jeg har efterhånden opbygget en metode der består i at bemærke hvor sikre de er i deres sag - jo sikrere de er jo mindre vægt tillægger jeg det. Dem der en gang i mellem svarer på et af mine mange spørgsmål med et "det ved jeg ikke" får ekstra point på troværdighedsskalaen. Dem der altid fortæller mig at der kun er en måde at gøre det på og alle andre er nogen gamle idioter mister troværdighedspoint. Det virker også her i debatten på ing.dk :-)

Det skrev jeg engang en artikel om. Så her et lille reklameindslag for

"Nogle gange gør du klogest i ikke at lytte til personer, der ved bedst"

http://ing.dk/artikel/129579-nogle-gange-g...

  • 0
  • 0

.......er gamle fordi de har overlevet.......det pudsige er at alle mænd bliver gamle hvis de lever længe nok. Det er et faktum unge mænd ofte glemmer og at det at blive gammel ikke er ensbetydende med at man er dygtigere end de unge......men nogen af de ældre der har beskæftiget sig med et område i mange år kan have....kan have nogle oplevelser og erfaringer der er gavnlige for andre, hvis de andre er istand til at forstå dem........og sortere dem....Max gør det på sin måde....Anders undersøger om argumenterne holder.

Det er jo ikke bare gamle, der udtaler sig lige så skråsikkert om ting de reelt ikke ved noget om.

De unge holder da sig da ikke tilbage som stiletternes ejerinde gjorde det fra folketingets talerstol forleden om Pythagoras, der efterfølgende viste sig ikke at tilhøre hendes spidskompetance :o)

  • 0
  • 0

[quote]at man rent faktisk har undersøgt sagen og den eneste måde at skelne den ene fra den anden er ved selv at se på anvendt data og metode.

I hvilket tilfælde man er mindre tilbøjelig til at udtale sig kategorisk, fordi man samtidig er blevet bekendt med usikkerhederne og tvivlen på området.

Skråsikkerhed er et af de primære symptomer på inputresistens.[/quote]

Hvad så med homeøpati, vitaliseret vand, vinmodnende magnetpropper og andre fup-produkter (hov, nu er jeg selv kategorisk)?

Der er trods alt områder, hvor man kan tillade sig en sund og stærk skepsis.

  • 0
  • 0

Ingen regler uden undtagelser Lars.....jeg har dog en anelse om at PHK næppe går så langt ,at han anbefaler snakeoil produkter og vievand :o)

  • 0
  • 0

[quote]at man rent faktisk har undersøgt sagen og den eneste måde at skelne den ene fra den anden er ved selv at se på anvendt data og metode.

I hvilket tilfælde man er mindre tilbøjelig til at udtale sig kategorisk, fordi man samtidig er blevet bekendt med usikkerhederne og tvivlen på området.

Skråsikkerhed er et af de primære symptomer på inputresistens.[/quote]

Sjovt nok er du jo nu kategorisk: Mindre sikker = større viden.

Nogengange (og oftest indenfor de vidensområder jeg beskæftiger mig med) vil det være tydeligt at man er kommet frem til et mere sikkert vidensgrundlag end der er gængs blandt aktørerne, simpelthen ved at sammenligne kvaliteten af metoden og data: Hvis din metoden tager højde for flere muligheder og DERVED giver bedre forklaringskraft med en simplere model, så vil du på helt rimeligt grundlag kunne udtale dig mere kategorisk end andre.

  • 0
  • 0

.......er gamle fordi de har overlevet.......

... Hvilket stort set alle gør nu om dage, så alder er ikke mere en indikation på bedre darwinistiske egenskaber.

  • 0
  • 0

Skråsikkerhed er et af de primære symptomer på inputresistens.

Sjovt nok er du jo nu kategorisk: Mindre sikker = større viden.
[/quote]

Nej, det er jeg ikke. Jeg skriver netop kun at det er et primært symptom, jeg skriver ikke at det er et usvigeligt sikkert symptom.

Der er andre symptomer af relevans, trættekærhed f.eks :-)

  • 0
  • 0

Du har ganske ret PHK , Darwin er sat ud af spillet. Nu bliver revl og krat gamle og det forbedrer da ikke situationen, set med det vi allerede kan se idag uden at kigge i glaskugler :o)

  • 0
  • 0