Byggebloggen II
:-)
Jeg er begyndt at google nybyggeri og som det allerede er blevet gættet på i debatten, så skal der ikke bare bygges et IKEA-gipspladehus.
For nu lige at have en fælles referenceramme, så er her en grovskitse af det nuværende tankegods:

Dimensionerne er noget i stil med 18x18m
Den overordnede filosofi er at bygge et simpelt og robust hus.
De tre bagerste "tekniske" rum opholder man sig normalt ikke I, så de ligger mod nord, hvor de også virker støjdæmpende i forhold til jernbanen.
Alle "vand-rum" er samlet langs væggen imod de tekniske rum, således at vand/afløb ikke behøver at blive støbt ned i betonggulvet, men kan føres som synlige installationer i de tekniske rum.
De to fløje sikrer at man kan øve sig på tuba samtidig med at andre sover og det store centrale "leverum" giver plads til fødselsdage, juletræer og legotogbaner.
Huset bliver formodentlig støbt i beton med isoleringen udenpå, således at de tunge vægges termiske impedans hjælper med at udjævne temperatursvingninger hen over døgnet. Det sikrer også at man kan skrue ting fast i væggene, uden at ødelægge husets tæthed. Elinstallationer bliver ført synligt uden på væggene, det er både billigere og mere flexibelt hvis man skifter mening.
Men der er nogle komplikationer.
Den første er, at stikledningen til fjernvarme bliver omkring 200m lang, så huset skal have så lav energiramme at der kan dispenseres fra forsyningspligten.
"Fint nok: Passivhus" Vil man umiddelbart tænke.
Der er mange fine tanker i passivhus ideen, men der er også indlysende tåbeligheder. F.eks at man ikke må modregne bidrag fra solceller, men gerne solvarme.
Et meget typisk problem med passivhuse på vores breddegrader, er at gulvarealet i det store "hvide" fællesområde kun opvarmes via luften og solindfald. Det er fint nok 99% af tiden, men de sidste tre dage hvor det er overskyet og decembergråt kan det godt være et problem.
Den logiske løsning er at installere lav-effekt elektrisk gulvvarme til brug på disse sjældne dage. Men uha nej: Elvarme er fyfy! selvom årsforbruget vil være mindre end kaffemaskinen.
Hvis man derimod rullede en langt dyrere vandbaseret gulvvarme ud, født af en varmepumpe, er det pludselig OK.
Den slags bagvendt dogmatik må bunde i en uklare prioriteter: Energiforbrug i sig selv er ikke noget problem, det er hvor energien kommer fra der er det kritiske spørgsmål.
Jeg er derfor ikke specielt interesseret i at opfylde passivhuskravene: Jeg vil hellere fokusere på at bygge et godt hus, end at opfylde nogle arbitrære dogma.
Den næste komplikationerne er mit laboratorium, der lejlighedsvist skal kunne brænde et par elektriske kilowatt af, uden at temperaturen stiger nævneværdigt. Med andre ord: Air-Condition.
Dermed kan man vinke definitivt farvel til passivhuscertifikatet og bizart nok: Muligvis også dispensationen fra fjernvarmepligten.
Hvis huset skal kunne holde i 100 år bliver de under alle omstændigheder nødvendigt at tænke på afkøling. Et grønt tag, hvad enten det er græs eller stenurt, er stort set givet.
Jordkøling af indsugningsluft lyder ganske besnærende, bortset fra at det skal ske via et lukket væskekredsløb og ikke ved at slæbe luften igennem lange klamme og skimmelsvampinficerede rør.
Hvis man samtidig kunne bruge væskekredsløbet til at hente noget af varmen tilbage om vinteren var det genialt, men reversible varmepumper ser ud til primært at være til store effekter.
Der bliver en del at regne på...
Er der nogen der kan anbefale en kompetent arkitekt ?
phk
:-)
Det er et spændende projekt.
Med mindre du vil leve med temperaturudsving så har du brug for en aktiv temperaturstyring og ikke kun i laboratoriet.
Et bare svagt opvarmet gulv giver en meget bedre oplevet komfort, end hvis varmen kun kommer andre steder fra. Så du bør overveje vandbaseret gulvvarme endnu en gang.
Du har ikke brug for en reversibel varmepumpe, vand fra jorden (op til 13-15 C) kan godt køle luften direkte. Du kan så evt. vende vandretningen i jorden alt efter om det bruges til varme eller køl, så der kommer en varm og en kold ende.
Der sælges solceller sammenbygget med solvarmepaneler, jeg kender ikke kvaliteten, men det lyder besnærende: El og varme fra de samme kvadratmeter og en bedre ydelse fra cellerne pga. afkølingen.
Uden at kende dine familieforhold vil jeg påpege at du opnår en væsentlig højere WAF uden synlige installationer. Det er både nemmere og male og indrette. I stedet kan du fremtidssikre med ekstra tomme dåser og rør de steder hvor der kan forudses behov. Dåserne kan så overdækkes med glasvæv ind til de evt. skal bruges. Husk tegninger eller billeder så du kan finde dem igen ;-)
Der er mange fine tanker i passivhus ideen, men der er også indlysende tåbeligheder. F.eks at man ikke må modregne bidrag fra solceller, men gerne solvarme.
En anden mærkværdighed er at energimærket påstår at det skal vise husets energiforbrug, hvorefter de straks bryder reglen ved at gange 2,5 på elforbrug, og eventuelt 0,8 på fjernvarme.
Det er nok faktoren 2,5, som gør at de ikke vil regne solceller med, men gerne det mindre brugbare solvarme.
Må i øvrigt være spændende og udfordrende at starte helt fra bunden. Alt er jo i spil, så det kan tage nogle omgange før der destillerer noget ud.
P.S. I nærheden af mig bygges et "legoklods" hus, som jeg følger med interesse. De har lavet kælderen, og begynder på væggene nu.
du opnår en væsentlig højere WAF
Nu er det tilfældigvis W'en der er uddannet ingeniør her i husstanden, så på det punkt er der ikke sædvanlige regler, så det er muligt at bygge huset fornuftigt frem for "pænt".
I det hele taget er jeg ikke imponeret af de typehuse jeg har siddet og googlet rundt i: Der bliver brugt masser af resourcer på alt muligt flim-flam fordi det skal være "lækkert", men resultatet er et hus der aldrig kan ombygges eller gentænkes uden at det koster en formue.
En anden mærkværdighed er at energimærket påstår at det skal vise husets energiforbrug, hvorefter de straks bryder reglen ved at gange 2,5 på elforbrug, og eventuelt 0,8 på fjernvarme.
Det er mig bekendt et forsøg på at lave noget CO2-udligning, så ideen er vel ok og jeg mener også der er en speciel håndtering af solceller, men jeg er ikke nået dertil endnu.
til vand er simpelhen et must, intet fordeler varmen bedre og billigere, og hvis du ikke mindst ligger gulvrørene vil du fortryde det til evig tid hvis du først har prøvet en vinter med gulvvarme.
Inden navnet "laboratorium" bider sig alt for fast med risiko for at de kommunale myndigheder ønsker neutralisator, nødbruser etc., ville jeg vælge et andet navn som baggang el. disponibel el. ?
Ønsker man at bruge lokalet til laboratorium efterfølgende kan man altid eftermontere det nødvendige.
Jeg puslede engang sammen med en snedker-ven om at udvikle et profilsystem i træ til paneler, Så man uden koben og murbor kan ændre kabling og udtag.
Der er ikke noget hokuspokus i det, det er blot fleksibilitet som en prioritet.
En dag skal utp-kablerne udskiftes med lysledere, og jeg er SÅ træt af ½ milliard små omformere til alle mine 5-volt dimser, at jeg vil ha central 5 volt forsyning, med udtag rundt i huset.
Overgangen til LED-belysning kan osse motivere til noget smartere en 220v og de s..... omformere. Pt. kører mine LED-lamper alle på 4,7 volt, men det vil nok ændre sig.
Hernede i Frankrig gør folk ofte deres hus færdigt og får et energimærke som giver diverse fordele f.eks. i form af skattefradrag.
MEN ligeså snart at energimærket er opnået laver de lidt om på systemerne for at få et bedre hus. En af de første ting er f.eks. at gøre varmepumpen reversibel så man kan få lidt aircon når det er for varmt. Tilsyneladende sælges de fleste varmepumper uden aircon funktionaliteten som nemt kan eftermonteres.
Hvis du bygger hus med (diskret) elektrisk gulvvarme som ikke er tilsluttet er der vel heller ikke nogen som kan brokke sig over en "fremtidssikret" konstruktuktion. :-) Aircon kan vel også eftermonteres.
Andre kommentarer:
Er du sikker på at der ikke skal vandrør til værelserne? Mange ny huse har idag badeværelse tilsluttet værelserne.
Du skal sikkert også have et moderne ventilationssystem der kan give frisk luft og genindvinde varmen. Måske kan det også tage varme fra dit laboratorie og sprede det ud i resten af huset.
God fornøjelse!
Mvh
Steen
PS. Tja, måske opfordrer jeg til fusk, men hvis reglerne er tossede ...
Jeg ville vælge en varmepumpe til husets opvarmning og varmtvand. Jordvarme eller luft til vand. Vælger du luft til vand, så tager du f.eks. luften gennem et system af rør under jorden, herved forvarmes den om vinteren.
Om sommeren kan du hente varme inde eller på vamt loft?
Strøm laves på solceller på jordstativer et sted på grunden.
Mod syd og sydvest bygges evt. udestue/solvæg op mod huset. Husk udluftning i toppen. Hivs åbent ind mod huset, er dette tilstrækkelig varme i sommerhalvåret, mens der skal kunne lukkes af til udestuen om vinteren på solløse dage.
Lab'et køles ved udluftning i top, med luft indtag i bund (frikøling)
Husk ovenlys i det store rum, f.eks. via solartubes fra taget. Grønt tag er en rigtig god ide, da det isolerer om vinteren og køler om sommeren.
Husk afskærmning for højtstående sommer sol på vinduer med syd og vest, hvis dy bygger lavenergi - ellers dør du af hede.
Alt lys som LED. Hvidevarer i bedste energimæssige standard. f.eks tørretumbler med varmepumpe osv.
Sats på decentral ventilation med varmegenindvindig som Inventer, så slipper du for bøvl, indjusteringer, fejl, snask i rør osv. http://www.inventer.eu/en/site__6/
Husk evt. ovenlys i tag, der bruger åbnere al la de du kender fra drivhuset, dvs. mekanisk, og på den måde skaber naturlig udluftning hvis for varmt.
Endelig planter du læhegn (levende hegn) hele venen rundt. Det skaber læ, og mindsker husets afkøling på blæsende vinter dage. Når hegnet skal tyndes ud, har du brænde til brændeovnen.
Du laver naturligvis opsamling af regnvand til jordtank. Dette bruges til tøjvask og toiletskyl, samt havevanding, vask af cykel m.v.
Er der nogen der kan anbefale en kompetent arkitekt ?
Det er altid lidt spændende at se om folk der vil bygge nyt hus er på udkik efter en arkitekt eller ej.
Rigtig god fornøjelse med projektet! :-)
Forslagene står i kø fra dem som ikke skal betale.
Nu er det jo en bolig PHK ønsker og ikke en maskinstation.
Mit råd er bare lav det simpelt og så passivt som muligt. Det automatik og maskineri der sættes ind skal bare virke, kunne udskiftes, og man skal vide hvordan det styres, så der kan ændres på det til ens behov.
lle jeg vælge et andet navn som baggang el. disponibel el. ?
Det må da være studerekammer eller evt arbejdsværelse?
Mit råd er bare lav det simpelt og så passivt som muligt.
Det er bestemt også udgangspunktet.
Mht til ordet "laboratorium", så betyder det såmænd bare "et rum hvor der arbejdes" og jeg er ikke bange for at bruge det.
Se titel.
Citat:
--------"Er der nogen der kan anbefale en kompetent arkitekt ?"-------
Du har sikkert fundet en kompetent arkitekt, hvis han til rumopvarmning, ventilation, sanitær og elektricitet har sine specialister med i båden og ikke prøver at ordne alt selv.
Jeg har i mange reklamationssager, i et og tofamiliehuse, konstateret, at arkitekten afregner den tekniske bygningsudrustning som sin egen arkitektydelse overfor bygherren. I virkeligheden har han så bare overladt en håndværker slagmarken som tagselvbord.
Se titel.
Er det ikke et meget rimeligt krav ?
Det hus jeg bor i nu er fra 1913 og still going strong...
Mht. airvex (luftkøling, ved at føre det gennem 100m slange i jorden) - så har jeg planlagt at føre min ind i huset igen - og så lave indsugningen via taget, med en omskiftningsmulighed, så jeg kan suge direkte fra taget, uden at føre den via airvex'en - da jeg også var lidt nervøs for evt. svampe eller andet skidt. Jeg forventer/håber dog at Velux ved hvad de laver og jeg læste da om en, der havde målt på sit airvex, og han havde aldrig fået under +6 grader varm luft ind, selvom det var -10 udenfor - og så burde det jo give en pæn besparelse.
Derudover ser jeg frem til den gratis køling om sommeren :)
Mht. gulvvarme, så vil jeg sige det samme som andre - gulvvarme er en kæmpe komfort - så det laver vi - dog laver vi let gulvvarme (dvs. rør lagt lige under gulvbrædderne - istedet for støbt ind i et betondæk), da jeg har læst om flere med problemer, pga. et godt isoleret hus, og en gulvvarme/betondæk der ikke kan følge med skiftet i temperatur, når solen pludselig skinner ind igennem ruderne.
Vi har så "valgt" at lave huset i 3 plan, da vores grund er 664m2, det giver så tilgengæld en lavere m2 ydermur, end hvis vi havde bygget de ~320m2 i et plan.
Vær iøvrigt opmærksom på at det er kommunens pligt at levere niveau 0/terræn - så pas på med at din egen landmåler ikke bare leverer det til kommunen (kan være et problem med grunde med større hældning), hvis du gerne vil sikre sig at dit hus ligger godt for at sikre at en evt. kommende syndflod ikke ligger huset til last :)
Mht. airvex (luftkøling, ved at føre det gennem 100m slange i jorden) - [...] - da jeg også var lidt nervøs for evt. svampe eller andet skidt.
Du får aldrig mig til at føre indsugningsluften igennem 100m rør der har til formål at afkøle den, for det fører helt sikkert til kondens når det er lummet og fra kondens til skimmelsvamp begynder at vokse, går der mindre end 8 minutter.
Ideen er termodynamisk god, men i mine øjne hygienisk dybt debil.
Et væskekredsløb i jorden der afkøler/opvarmer indsugningsluften i en varmeveksler der kan renses, er en meget bedre og sundere ide.
Mht. gulvvarme, så vil jeg sige det samme som andre - gulvvarme er en kæmpe komfort[...]
Jeg er også ret sikker på at der bliver gulvvarme involveret, men det er på nuværende tidspunkt overhovedet ikke klart for mig om væskebaseret eller elektrisk vil være det billigste i det lange løb.
Netop det med reguleringshastigheden er en af mine bekymringer ved væskebaseret gulvvarme i det store centrale rum.
Vær iøvrigt opmærksom på at det er kommunens pligt at levere niveau 0/terræn - så pas på med at din egen landmåler ikke bare leverer det til kommunen (kan være et problem med grunde med større hældning), hvis du gerne vil sikre sig at dit hus ligger godt for at sikre at en evt. kommende syndflod ikke ligger huset til last :)
Den forstod jeg overhovedet ikke noget af...
Det er netop en fordel at have gulvvarme i et tungt gulv. Temperaturen af gulvet skal ikke være mere end et par grader over stuetemperaturen, Derfor er det "selvregulerende". Ved solindstråling stiger stuetemperaturen et par grader, og så afgiver gulvet ikke mere varme. Man skal stort set ikke røre en gulvvarmetermostat - forudsat den måler på returen. Man regulerer lidt op om efteråret og lidt ned om foråret. Lukker selvfølgelig helt om sommeren, hvor det tunge gulv i sig selv virker regulerende.
Fed grundplan. Jeg tegnede selv flere variationer over samme tema da jeg og ekskonen overvejede at bygge.
Glæder mig til at følge projektet her i bloggen, hvis du kan holde en skarp vinkel på det, og ikke bare bruger det til gratis rådgivning ;)
Netop det med reguleringshastigheden er en af mine bekymringer ved væskebaseret gulvvarme i det store centrale rum.
Elektrisk har den fordel at varmen bliver jævnt fordelt af sig selv. Væskebaseret kræver nogen omtanke i form af udlægning og særskilt blandesløjfe, men begge mener jeg regulerer hurtigt nok.
Med fjernvarme undgår du næppe en blandesløjfe, da vandet ind er 60C eller mere. Blandesløjfen kan være lokal til gulvet eller måske til hele huset.
Så lige at solceller skam optælles i energimærkning, men hvordan de indgår ved jeg ikke. Jeg går ud fra at alle data tastes ind i et program, som så udregner et energimærke. En smule skummelt.
Glæder mig til at følge projektet her i bloggen, hvis du kan holde en skarp vinkel på det, og ikke bare bruger det til gratis rådgivning ;)
Min blog er i store træk et spejl af hvad jeg sådan går og tænker og roder med for tiden, så byggeprojektet vil helt sikkert komme til at fylde en del.
Forskellen på 'et godt råd' og 'rådgivning' behøver du ikke belære mig om: Jeg er, som du kan se af sidste linie, begyndt at kigge efter en arkitekt til projektet :-)
Men selv om gode råd er gratis, kan de godt være værd at lytte til, både for mig og andre læsere, så hold jer endelig ikke tilbage.
Netop det med reguleringshastigheden er en af mine bekymringer ved væskebaseret gulvvarme i det store centrale rum.
Tja .. Reguleringshastigheden kan man ikke gøre meget ved; men man kan gøre noget ved, hvor store effekter man har en langsom regulering på, ved at installere radiatorer, sænke gulvvarme temperaturen og få mindre effekt herfra.
Men vandbårne radiatorer har meget lille WAF-faktor
Når der indføres Nettomåleordning for fjervarme kan den medfinanciere huset og bedre samvittigheden..
Men vandbårne radiatorer har meget lille WAF-faktor
Deres PHK-faktor er ikke meget højere:
Den slags 1800-tals teknologi burde der ikke være behov for i et nybygget hus.
Der burde ikke være noget teknologisk problem i at bygge et hus så det under alle omstændigheder nødvendige ventilationsanlæg står for størstedelen af opvarmningen.
Når der indføres Nettomåleordning for fjervarme kan den medfinanciere huset og bedre samvittigheden..
Det gør der ikke, ligesom ordningen for el allerede står for fald.
http://www.energy-supply.dk/article/view/8...
Det gør der ikke, ligesom ordningen for el allerede står for fald. http://www.energy-supply.dk/article/view/8...
Hold lige kæphestene parkeret og hold dig til emnet.
Der burde ikke være noget teknologisk problem i at bygge et hus så det under alle omstændigheder nødvendige ventilationsanlæg står for størstedelen af opvarmningen.
Det kan vi da godt blive enige om; men det er ikke/ dyrt at få den hurtige individuelle regulering af hvert rum med ventilation.
Det kan vi da godt blive enige om; men det er ikke/ dyrt at få den hurtige individuelle regulering af hvert rum med ventilation.
Nej den del er klar nok.
Min bekymring er at undgå at gulvet bliver koldt, både i det store centrale rum, men måske især i de to hjørneværelser der vil få stort
vægareal i forhold til gulvareal.
Men den risiko skal holdes op imod en omkostning på 50-100k til gulvvarme...
Er det ikke et meget rimeligt krav ? Det hus jeg bor i nu er fra 1913 og still going strong...
Det ved jeg ikke om det er... der står en masse gamle bygninger rundt omkring der er dyre i drift, men også for dyre at komme af med for at bygge nyt med en god driftsøkonomi. Samtidig har de en indretning og/eller faciliteter der er voldsomt uddaterede og gør opgradering meget dyr.
Personligt så jeg helst at huse blev planlagt til nem nedrivning efter 30 år, så der kan bygges nyt uden at det koster en formue at fjerne det gamle.
Personligt så jeg helst at huse blev planlagt til nem nedrivning efter 30 år, så der kan bygges nyt uden at det koster en formue at fjerne det gamle.
Tænker du på et halmhus?
@johnny
Citat:
--------"Personligt så jeg helst at huse blev planlagt til nem nedrivning efter 30 år, så der kan bygges nyt uden at det koster en formue at fjerne det gamle."------
Hvor mange danske familier har egentlig afbetalt deres hus efter 30 år?
langt de fleste har betalt huset efter 30 år. Men en del har nok hen ad vejen brugt huset som pant for lån til bil, ferier osv osv... men det er jo en anden historie
[quote] Men vandbårne radiatorer har meget lille WAF-faktor
Deres PHK-faktor er ikke meget højere:
Den slags 1800-tals teknologi burde der ikke være behov for i et nybygget hus.
Der burde ikke være noget teknologisk problem i at bygge et hus så det under alle omstændigheder nødvendige ventilationsanlæg står for størstedelen af opvarmningen.[/quote]
Holger Skjerning ,som vist bor påSjælland, har haft varmepumpe med luft som fordeling i mange år så han kan måske bringes ind i varmen igen nu da REO er erklæret død?
@Peter
Hvor mange danske familier har egentlig afbetalt deres hus efter 30 år?
Hvis huset vides at være værdiløst efter 30 år, så vil købsprisen og finansieringen naturligt komme til at reflektere dette.
@Johnny
Tænker du på et halmhus?
Ikke specifikt. Men det er klart, at det vil kræve et fundamentalt anderledes materialevalg, end det der bruges i dag.
Personligt så jeg helst at huse blev planlagt til nem nedrivning efter 30 år, så der kan bygges nyt uden at det koster en formue at fjerne det gamle.
Det virker som et unødvendigt resourcespild på mig, når vi ved at vi faktisk kan bygge gode og holdbare grundhuse der kan holde til 3-4 totalrenoveringer i tidens løb.
Dertil kommer at jeg ikke gider et nyt byggeprojekt når jeg er nord for halvfjerds år gammel
Hvis jeg en dag skulle bygge nyt, så ville Rob Roy udgøre en væsentlig inspiration:
http://www.amazon.com/Earth-Sheltered-Hous...
og så ville jeg bede Lars Helbro om at bygge mig en masseovn.
Held og lykke til Poul-Hennings husprojekt.
Har selv lige færdiggjort mit 3. husbyggeri. Alle tre gange styrede og byggede jeg selv hele molevitten: Det sværeste er at bevare overblikket.
Man skal være oppe på lakridserne, kommer man for sent med dette eller hint bliver man grøn i masken af ærgelse.
Får også indrettet et Lab, hvor der skal Grundforskes.
Husbyggeri er det største projekt vi kommer ud for, måske kun overgået af et ønske om at kunne gøre den overordnede beskrivelse af den hele Natur.
Hvis jeg en dag skulle bygge nyt, så ville Rob Roy udgøre en væsentlig inspiration: [...] og så ville jeg bede Lars Helbro om at bygge mig en masseovn.
Jeg må indrømme et jeg nok takker nej til begge dele :-)
Som mange andre danskere har jeg nok været temmelig fejlstyret på beton som byggemateriale, takket være alt det kedelige skodbyggeri der blev lavet i 70-80'erne.
Men Christian "byggeblog" Munch-Petersen fik mig på andre tanker: Han fortalte til et fagmedarbejdermøde at man kunne have lavet Storebæltsbroens betondæk med blot en tommes tykkelse, hvis bare man kunne finde noget armering der kunne holde til det (("Sikkert nogen af Peter cabon-nano-tubes")
Da den tunge, bærende del af væggene næppe bliver synlige nogen steder (beklædning indvendigt, isolation udvendigt) ligger beton lige for som byggemateriale: Det er billigt, stærkt og lufttæt.
Med et hus i passivhus/2020 energiklasse, bliver der ikke brug for nogen masseovn og jeg er ikke brændovnsromantikker til at begynde med...
Et 2015 lavenergihus er tilstrækkeligt til at blive fritaget for tilslutningspligten til fjernvarme. Men måske ville det være smart allerede nu at gå imod 2020 klassen.
Elvarme må man faktisk godt i lavenergihuse, men det påvirker energirammen vældig meget negativt pga. 2,5 energifaktoren. Har regnet på det i et enkelt 2015 hus og der var det stadigt muligt at overholde rammen, med et 50 m2 solcelleanlæg.
Men elvarme er ikke nogen effektiv varmekilde, så det må være en vældig stor kaffemaskine du sammenligner med.
Hvis fx varmebehovet er 15 kWh/m²/år som i et passivhus X 180 m² = 2700 kWh/år. Det kan gøres bedre.
Derfor et lille jordvarmenanlæg, så strømforbruget kan blive meget mindre.
2700 / COP 3,5 = Ca. 800 kWh. (eller et kompaktanlæg med både VP, ventilation og varmtvand i samme box)
Dertil kommer det varme vand.
Luft/vand varmepumpe støjer i haven, men kan være ok hvis der mangler plads på grunden.
Let gulvvarme i de fleste rum, så varmen kan reguleres hurtigt, når solen skinner ind af vinduet.
Mulighed for kraftig naturlig ventilation i laboratoriet, fx et af de nye ovenlys fra Velux.
Effektiv udvendig solafskærmning for de største vinduer.
Held og lykke med byggeriet.
Som mange andre danskere har jeg nok været temmelig fejlstyret på beton som byggemateriale, takket være alt det kedelige skodbyggeri der blev lavet i 70-80'erne.
Helt enig. Som indvendig væg er beton det absolut bedste - gid fanden havde gips, både i væg og loft. Selve klimaskærmen kan til gengæld godt være kreativ: alu, skiffer, tegl, træ (hvis man ellers kan opdrive kvalitetstræ nu om dage).
Det er nok mere end en enkelt tanke værd at overveje hvorfor hurtig regulering skulle være nødvendig.
I et paphus kan det være en fordel, hurtig nedkøling uden for brug, og hurtig opvarmning når man er der.
Med de tunge indervægge du tænker på er det omsonst. Det man sparer giver for det meste dårlig komfort. Med en stor tidskonstant bør du jo opvarme om dagen, modsat alle standard reguleringer. Med endnu større ekstrem tidskonstant skal du opvarme om sommeren og slukke om vinteren. Bare for at sætte det i relief.
En lille brændeovn vil kunne tage forskellene i ønsket stuetemperatur.
Værelserne og eventuelle personlige ønsker skal overvejes grundigt sammen med gulvvarme. Særligt hvis et værelse både bruges til ophold og søvn.
Ref holdbarhed: Man kan køre USA'ansk og bygge det i pap, da det alligevel fjernes i en tornado, eller man kan bygge dansk og forvente hundrede år. Så vidt jeg forstår kræves der ikke så meget for at et hus holder i hundrede år, blot en smule omtanke under byggeriet og brug af gennemprøvede løsninger og materialer.
Håber du bærer over med alle de gode forslag. Der er lidt campingplads over det, med tilskuere og kommentarer til opsætning af et telt.
Glemte at foreslå en snak med Lars Helbro om stenovne. Det er enklere når det startes fra begyndelsen af.
Let gulvvarme i de fleste rum, så varmen kan reguleres hurtigt, når solen skinner ind af vinduet.
Nu er der flere der har foreslået "let gulvvarme" ....
Sidst jeg kikkede på det fra Danfoss løb extraomkostninger for et alm. parcelhus op i 50-100.000 kr
Det ville jeg aldrig acceptere i stedet for at lide med med synet af 6-7 stk radiatorer m/ termostatventil
Interessant projekt! Husk at nyde designprocessen, det er tit den halve fornøjelse :-)
Jeg har kontakt til en arkitekt, Niels-Peter Flint / NP, der nok kunne være ganske relevant til dette, især hvis du ønsker at være bæredygtig på praktisk vis. "Vi" har gang i et forsøgsprojekt med ultra-bæredygtigt byggeri hvor der er mulighed for at få rigtig meget for pengene fra både arkitekt og stærke danske kvalitetsfirmaer inden for alle de tekniske løsninger (jeg skriver "vi" fordi jeg egentlig kun er involveret omkring et containerhus delprojekt, mens NP står som central tovholder i projektet).
Kig gerne lidt på http://npflint.com/Micro_Macro_Monde/Welco... og giv evt. Niels-Peter Flint et ring med en hilsen fra mig, så kan der formentlig ske mange interessante ting og sager.
Om det lige er noget for dig og dine må du så selv bedømme; forsøgsprojekter indebærer jo altid en vis risiko - og det bliver ikke nødvendigvis en billigere løsning (men heller ikke nødvendigvis dyrere) for dig, men du får formentligt meget mere hus og teknologi for de samme penge.
BR SOE
Sidst jeg kikkede på det fra Danfoss løb extraomkostninger for et alm. parcelhus op i 50-100.000 kr
Jeg har meget svært ved at forestille mig at gulvvarme koster den slags beløb ved nybyggeri. Der er meget lidt i det: plastslange i gulvet, en cirkulationpumpe, en styreboks til X antal trådløse termostater og en magnetventil til hvert rum.
Min gulvvarme er lavet med Wirsbo komponenter, og det er meget simpelt og jeg kan ikke tro det har kostet i nærheden af 100.000 (til en 100 m² lejlighed), nærmere 20-25.000.
[quote]Sidst jeg kikkede på det fra Danfoss løb extraomkostninger for et alm. parcelhus op i 50-100.000 kr
Jeg har meget svært ved at forestille mig at gulvvarme koster den slags beløb ved nybyggeri. Der er meget lidt i det: plastslange i gulvet, en cirkulationpumpe, en styreboks til X antal trådløse termostater og en magnetventil til hvert rum.
Min gulvvarme er lavet med Wirsbo komponenter, og det er meget simpelt og jeg kan ikke tro det har kostet i nærheden af 100.000 (til en 100 m² lejlighed), nærmere 20-25.000.[/quote]
Prisforskellen ligger i Danfoss'es varmeledningsplader under slangerne til "let gulvvarme" - de koster en formue
Prøv selv at kikke efter ved lejlighed ....
Men elvarme er ikke nogen effektiv varmekilde, så det må være en vældig stor kaffemaskine du sammenligner med. Hvis fx varmebehovet er 15 kWh/m²/år som i et passivhus X 180 m² = 2700 kWh/år. Det kan gøres bedre.
Ideen var at det meste af rumopvarmningen foregik via ventilationsanlægget og elgulvarmen kun skulle hjælpe med at holde gulvfladen behagelig.
(I 2020 energirammen må man slet ikke basere sig alene på luftvarme som eneste opvarmning, netop fordi det giver for dårlig komfort.)
Derfor et lille jordvarmenanlæg, så strømforbruget kan blive meget mindre.
Det er bestemt en mulighed, særligt hvis jeg kan gøre det med en reversibel varmepumpe så anlægget også kan køle.
Mulighed for kraftig naturlig ventilation i laboratoriet, fx et af de nye ovenlys fra Velux.
Det er ikke godt nok, jeg kan få brug for at lave måleserier under en hedebølge. Derfor reversibel varmepumpe, eller i det mindste muligheden for at lave denne varme om til brugsvand.
gid fanden havde gips, både i væg og loft.
Helt enig.
Selve klimaskærmen kan til gengæld godt være kreativ: alu, skiffer, tegl, træ (hvis man ellers kan opdrive kvalitetstræ nu om dage).
Den har jeg slet ikke taget stilling til men jeg går efter det gamle princip om "svagere på stærkere" så klimaskærmen bliver formodentlig noget billigt og udskifteligt.
Håber du bærer over med alle de gode forslag. Der er lidt campingplads over det, med tilskuere og kommentarer til opsætning af et telt.
Jeg værdsætter det ligefrem, for det er meget billigere at blive klogere af andres erfaringer, end af egne :-)
Glem alt det pjat med let gulvvarme, der hurtigt skal regulere - den slags er kun til paphuse, eller huse, der er "konstrueret" forkert, hvor man tillader alt for megen varme at komme ind på de forkerte tider af året.
Og et betongulv reagerer slet ikke hurtigt. Det er andre parametre der skal reguleres på.
Med beton indvendigt, så har du dit varmelager på plads, og varmen fra solen (Solindfald skal kunne styres/begrænses/undgås i sommetperioden) optages i løbet af dage i gulve og vægge, og afgives natten igennem. Det hus får meget små eller ingen udsving i temperatur over døgnet.
Hvis der bygges til 2015 eller 2020 er der kun brug for en mindre varmekilde, (Maks 4 kW spidseffekt) og det skal være noget, der kan svinge i takt med betonen, altså vandbåren gulvvarme, men det kommer sansynligvis stort set ikke i drift hvis tingene laves rigtigt.
Altså - lavstående vintersol lukkes ind, men kraftig sommersol holdes ude.
Energitilskuddet fra solen skal optages af betonen og afgives af betonen. Heldigvis sker dette i ca. samme takt som døgnrytmen. Så ved at udnytte solindfaldet optimalt på de rigtige tidspunkter af året, vil der stort set ikke være behov for supplerende varme det meste af året.
Men der skal regnes på solens energitilførsel, og hvor meget betonen kan optage / afgive.
En hyppig fejl på mange passiv og lavenergihuse, er at der mangler afskræmning fra sommersol, og derfor ender de som svendekasser. Ligeledes mangler de en måde alt lukke overskudsvarmen ud på. Og her taler vi ikke ventilationsanlæg med genindvinding!
Tag dig nu god tid i designfasen, og kig ud i den store verden hvor folk har arbejdet med disse ting i mange år, inden vi overhovedet begyndte at tænke på det i lille Danmark.
Symmetri giver dårlig akustik. Det dårligste er en kugle, derefter kommer kuben osv. Et rum med ens højde og bredde og dobbelt længde kan være forfærdeligt at opholde sig i pga. kraftige rum-resonanser ved lave frekvenser (afh. af størrelsen). Af og til kan man få den idé at akustik ikke er et fag på arkitektskolen (f.eks. når nybyggeri opføres helt parallelt med eksisterende byggeri). Jeg ville overveje at købe en vinkelmåler der kan måle andet end 90 grader :-)
Med beton indvendigt, så har du dit varmelager på plads, [...]
Det er ihvertfald ideen, og vi er er langt hen ad vejen enige Povl.
Den primære grund til at jeg slår mig i tøjret om vandbaseret gulvvarme, er at jeg egentlig ikke mener der skal rende vand rundt inde i en konstruktion hvor man ikke kan se om det faktisk bliver hvor det skal være. (Jvf. også synlige installationer.)
Jeg gætter på at jeg må vænne mig til tanken om lade mig overbevise af en trykprøvning før, (under ?) og efter betonstøbning.
Jeg forestiller jeg mig loftet støbt i beton (in situ, ikke elementer) med en hældning på 1/40 imod nord. (Jeg er allergisk overfor vandrette tage efter at have gået 3år på Slagelse Gymnasium), men den indlysende løsning med at støbe en solskærm som et sydvendt udhæng ville danne en kuldebro, så det bliver nok en "bolt-on" solskærm af en art.
Mht til overskudsvarme, ser jeg ingen realistisk mulighed for at undgå aktiv køling med en tidshorizont på 30-100 år.
De klimamodeller jeg har studeret giver os alle længerevarende hedebølger allerede om 10-20 år, så afkøling bliver designet ind, men muligvis ikke aktiveret før behovet opstår.
Symmetri giver dårlig akustik.
Egentlig ikke, det er præcision i byggeprocessen der er det primære problem: Hvis man vil have god akustik skal man sørge for at hælde øl nok på opstillerne, så væggene ikke bliver alt for parallelle, det gør underværker ved "flutter" :-)
Ja, jeg har tænkt over akustikken og som jeg skrev lige ovenfor bliver taget ikke parallelt med gulvet, bla. derfor og jeg vil heller ikke helt afvise at huset bliver bredere eller smallere mod syd end nord, netop for at undgå parallelle flader.
Den primære grund til at jeg slår mig i tøjret om vandbaseret gulvvarme, er at jeg egentlig ikke mener der skal rende vand rundt inde i en konstruktion hvor man ikke kan se om det faktisk bliver hvor det skal være. (Jvf. også synlige installationer.) Jeg gætter på at jeg må vænne mig til tanken om lade mig overbevise af en trykprøvning før, (under ?) og efter betonstøbning.
Joeh, men nu støber man jo ikke varmeslangerne i betondækket. Oven på dækket lægger man et stålnet som slangerne hæftes til og så dækker man med et tyndt lag cement og det endelige gulv kommer så direkte ovenpå.
Men jeg forstår din principelle bekymring, som jeg til dels deler.
Jeg ville bygge huset med fladt tag med lidt hældning mod nord og et tilpas udhæng mod syd, så der skygges for sommersolen, men vintersolen kan gå under. tagpap, 2 lag, svejset på.
Enkelt og billigt at bygge og kun nedløb et sted.
Jeg ville bygge huset med fladt tag med lidt hældning mod nord og et tilpas udhæng mod syd, så der skygges for sommersolen, men vintersolen kan gå under. tagpap, 2 lag, svejset på.
Det er også noget i den stil jeg kigger på, bortset fra at det støbte udhæng imod syd ville danne en kuldebro fordi jeg vil isolere uden på betonen.
Kan man i det hele taget støbe et betondæk med 1/40 hældning, eller støber man det vandret og sænker det ned på væggene ?
Joeh, men nu støber man jo ikke varmeslangerne i betondækket. Oven på dækket lægger man et stålnet som slangerne hæftes til og så dækker man med et tyndt lag cement og det endelige gulv kommer så direkte ovenpå.
Det vil normalt være med plasticslanger uden indstøbte samlinger
Slangerne har vel en vægtykkelse på ca 4 mm
Indstøbt gulvvarme er ikke dyrt. At byggefirmaerne tager op til 100k i tillæg er rent prisfifleri.
20 mm PEX i god kvalitet kan fås for ca. 7 kr/m, og der skal bruges ca. 3 m/m^2. For dit 18x18 m hus er det omkring 10k for rør, bindere, afstandsklodser mm.. Shunt, pumpe og manifold bør ikke koste mere end 10-15k. Dertil kommer selvfølgelig arbejdsløn... Du kan sandsynligvis spare de dyre termostater og controller, hvis du kører med konstant lav fremløb og regulerer med luftvarmen.
"Let" gulvvarme koster derimod en formue i varmefordelingsplader, plader med spor osv. Varmefordelingsplader er nærmest øldåsealuminiumens svar på parfume. Desuden er det en besværlig byggeprocess.
Som beskrevet ovenfor er indstøbt gulvvarme med lav fremløbstemperatur fremragende for komfort- og basisvarme. Til den hurtigere regulering kan du så bruge dit ventilationsanlæg. Desuden burde den lave fremløbstemperatur være en fordel for en evt. varmepumpe.
[quote]Symmetri giver dårlig akustik.
Egentlig ikke, det er præcision i byggeprocessen der er det primære problem: Hvis man vil have god akustik skal man sørge for at hælde øl nok på opstillerne, så væggene ikke bliver alt for parallelle, det gør underværker ved "flutter" :-)[/quote]
Hæh. Det er faktisk ikke helt ved siden af. Man kan opnå gode akustiske effekter med ganske diskrete skævheder. Men må jeg som akustiknørdende lydtekniker have lov at sige: Gid fanden havde alt det beton! Prøv at besøge en af de mange bestyrelseskatedraler, der er skudt op rundt omkring og se hvilket materiale, man beklæder væggene med for at sone sine synder.
Forresten: Et PAR kW elektrisk i dit lab? Hvad skal der lige foregå derinde? Skal du sende en DeLorean til 1952 eller ... eller riste boller eller sådan noget? :-)
Gid fanden havde alt det beton!
Men det er ikke beton der er problemet, det er de hårde, plane og parallelle flader der er problemet.
Jeg regner ikke med at have blotlagt beton inde i huset, måske med undtagelse af loftet.
Forresten: Et PAR kW elektrisk i dit lab? Hvad skal der lige foregå derinde?
Jeg har nogle test-computere og noget testudstyr og det kan godt komme op på 2kW når det går hårdt for sig. Det meste af tiden er det slukket.
Under alle omstændigheder bør du få lagt slanger i gulvet, inden det støbes. Om du så vil bruge dem, er jo så en anden sag. Som Tommy nævner, så koster røret ikke alverden.
Pas i øvrigt på, at dit hus ikke bliver alt for specielt. Det skal jo også gerne kunne sælges på et tidspunkt. Det er muligt at du mener, at det er så simpelt, at det kan bygges om til alles smag - men som køber vil man alligevel nok stå og kigge på de synlige installationer og tænke, at det kræver mange elektriker timer at få rillet dem ind.
Vi startede med at gennemlæse og satse på et passivhus, men valgte i stedet at bygge efter 2020 reglerne. Det er dog meget godt at hente i passivhus konceptet samt beregningsmetoden.
Jeg kna klart anbefale dig at anskaffe dig passivhuskonceptets energiberegningsprogram. Det er et større regneark, som også virker fint i LibreOffice. Det var via dette program, at jeg fant ud af at mit hus kunne nøjes med 50cm tykke vægge og ikke 60 cm, da vores hus er ret kubisk og derfor har lille overflade i forhold til gulvareal. Det var også via dette regneark, jeg fandt frem til at elvarme er for ricikabelt og fjernvarme eller jordvarme er vejen frem. Problemet er at el skal bruges til supllerende varme. Det giver nogle store udsving, da el er dyrt i forhold til fjernvarme (i Århus). Vil du betale 60 øre eller 2 kr pr kWh ?
Det faste tilslutningebyr (kvadratmeterbestemt) er stort ved fjernvarme, så det går stort set lige op, hvis du er tilfreds med 20 grader i huset. Er man til 21, 22 eller mere som komfort temperatur, så falder el-løsningen prismæssigt fra hinanden.
2020-reglerne har også nogle gode pasuser med at man skal sikre sig at der er et stort naturligt lysindfald i alle rum - også i de nordlige rum.
Ellers så har vi valgt at lave stort udhæng mos syd. 1,5 meter, så sommersolen kan holdes fra de store panoramavinduer, men vintersolen kan nå derind. Dertil tagvinduer, så sommerheden kan lukkes ud foroven som i et drivhus.
Det er generelt min erfaring, at husbyggefirmaerne ikke er ret gode til at koordinere mellem de forskellige fagområder i designfasen.
Bærende konstruktioner og tag og spær designes til sidst og må så bare indrette sig efter hvor arkitekten vil have tagvinduerne placeret. Hvis ikke jeg selv havde regnet på huset, så var energiberegninger bare noget man laver til sidst. Så PHK, det er klart op til dig at få mere samspil i designfasen mellem de forskellige fagområder inden for dit husbyggeri.
Hvis jeg ikke var bundet til tegl i vores lokalplan, så vill jeg nok vælge skæve vinkler og dermed åbne mere op mod syd. Det er supergodt for akustikken og giver spændende indretning. En erfaring jeg har fra mine år i et femkantet kollegieværelse.
Pas i øvrigt på, at dit hus ikke bliver alt for specielt.
Det er en ting jeg har for øje.
Under alle omstændigheder bør du få lagt slanger i gulvet, inden det støbes. Om du så vil bruge dem, er jo så en anden sag. Som Tommy nævner, så koster røret ikke alverden.
Præcis det gjorde jeg i en udbygning hvor jeg indrettede kontorer, men stadig ikke havde fået varmekilden installeret. Det nåede jeg aldrig frem til, men jeg ved at den nye ejer betragtede det som et stort plus og havde det i drift få måneder efter overtagelsen
Som beskrevet ovenfor er indstøbt gulvvarme med lav fremløbstemperatur fremragende for komfort- og basisvarme. Til den hurtigere regulering kan du så bruge dit ventilationsanlæg.
God pointe.
[quote]Gid fanden havde alt det beton!
Men det er ikke beton der er problemet, det er de hårde, plane og parallelle flader der er problemet.
Jeg regner ikke med at have blotlagt beton inde i huset, måske med undtagelse af loftet.[/quote]
Jeg vil gerne give dig ret, men kun op til en vis bølgelængde. Nu har du vist ikke skrevet hvordan du påtænker at beklæde indvendig, men et pålimet gulvtæppe på et par millimeter har altså ingen effekt på en flere meter lang lydbølge. Det har den 18 meter lange flise nedenunder til gengæld. "Membranabsorbent" er dit indgangsord til lærdom.
[quote] Forresten: Et PAR kW elektrisk i dit lab? Hvad skal der lige foregå derinde?
Jeg har nogle test-computere og noget testudstyr og det kan godt komme op på 2kW når det går hårdt for sig. Det meste af tiden er det slukket.[/quote]
Cool nok. Jeg smilede bare lidt fordi det lyder voldsomt, men er mindre end man brænder af når man bager franskbrød - men tidsprofilen på forbruget kan selvfølgelig være anderledes :)
http://www.dtu.dk/Nyheder/DYNAMO/DYNAMO%20...
Hvordan føler du dig tilpas? Sandsynligvis et sted mellem plus tre og minus tre på det termiske komfortindeks, som professor P.O. Fanger i sin tid opstillede.
Det termiske komfortindeks var baseret på Fangers banebrydende forskning på Danmarks Tekniske Højskole, nu DTU. I sin doktorafhandling fra 1970 foreslog han en ny forståelse af indeklimaet, hvor en persons velvære indendørs ikke bare afhang af den gennemsnitlige temperatur i et rum, men af hvordan det enkelte menneske følte sig tilpas. Hvis en person ikke ønskede at være hverken varmere eller koldere, så oplevede han eller hun termisk komfort.
P.O. Fanger opstillede et matematisk udtryk – komfortligningen – for, at menneskers varmebalance var i orden. Ligningen byggede på seks klimaparametre:
”Menneskets varmebalance og generelle termiske komfort påvirkes af lufttemperaturen, middelstråletemperaturen, lufthastigheden og fugtighed. Endvidere har beklædning og aktivitet betydning,” skrev Fanger i 1980.
Middelstrålingstemperaturen er meget vigtig, og grunden til at man kan klare sig med lavere lufttemperatur i rum med gulvvarme end i rum med luftvarme eller brændeovn.
70'ernes ingeniørnørder byggede huse med elektrisk strålevarme i loftet, og i USA eksperimenterer man med varme i væggene.
I sin tid i USA må PHK have oplevet "scorched air" luftvarmens forbandelser.
Radiant Floor Heating/Scorched air vs. Radiant Comfort
Jeg vil gerne give dig ret, men kun op til en vis bølgelængde. [...] "Membranabsorbent" er dit indgangsord til lærdom.
Nu er jeg ikke total blank med hensyn til akustik, men min tilgang er nok mere fra ordet "impedansgradient"[1]
Det er faktisk mest de små rum jeg er nervøs for, særligt flutter-ekko, det store rum (~10m) bliver/kan gøres så iregulært at stående bølger vil få det svært.
Men som sagt, det bliver næppe bare betonvægge, så allerede der forsvinder meget af problemet.
[1] Mest til folk der ikke aner hvad vi taler om:
Overvej først hvorfor kilerne er trekantede: http://www.sdu.dk/om_sdu/institutter_centr...
Eller prøv at finde ud af hvordan en "radar-stealth" belægning er bygget op: Det handler om at undgå trin ændringer i den akustiske impedans.
Nu spørger jeg lige dumt, men kunne det ikke være en god ide at bruge det energi, du forventer at afkøle fra "lab", til rumopvarmning i resten af huset i stedet for at smide det ud (A/C, frikøling)?
I sin tid i USA må PHK have oplevet "scorched air" luftvarmens forbandelser.
Åh ja, blandt mange andre USAnske byggeskikke er det en jeg ikke kunne drømme om at importere. Men katte og hunde ser ud til at elske det :-)
Jeg må indrømme at jeg lidt har den indstilling at det er nemmere at tage en sweater af eller på, end at ændre indstillingen på et varmeanlæg til perfekt komfort for netop den påklædning man har på lige nu.
Nu spørger jeg lige dumt, men kunne det ikke være en god ide at bruge det energi, du forventer at afkøle fra "lab", til rumopvarmning i resten af huset i stedet for at smide det ud (A/C, frikøling)?
Jo, bestemt.
Men energirammen er ikke rigtig strikket sammen til at man kan have et sådant rum i en privatbolig og jeg kan risikere varme/køle anlæg med den mulighed forhindrer mig i at få dispensation fra fjernvarmen...
Kunne det ikke være noget simpelt som passivt at tage luft ind fra fællesrummet i bunden af væggen og lukke lun luft fra lab tilbage i fællesrummet i toppen af væggen - frikøling mod fællesrummet? Det kan selvfølgelig udbrede støj/lugt fra lab, så der er jeg måske ude i noget rod...
Men den risiko skal holdes op imod en omkostning på 50-100k til gulvvarme...
Jeg tænker stoneage; et par palletanke kan akkumulere noget varme, solfangere er meget mere kosteffektive til at samle lavtemp varme end solceller, og varmefordelingsplader til rør under et herligt blødt trægulv kan laves på egen filebænk...
Og tjek evt ventilationsvinduet.dk (+300 kwh/m2/år?)
Jeg tænker stoneage;
Det løber ind i mit kriterie om at huset skal kunne sælges igen :-)
[quote] Jeg tænker stoneage;
Det løber ind i mit kriterie om at huset skal kunne sælges igen :-)[/quote]
Byg hellere et godt hus og bliv til du ska bæres ud...
Forresten er solfangere et godt og billigt middel til at regulere din energiklasse.
Byg hellere et godt hus og bliv til du ska bæres ud...
Det er sandelig også planen :-)
Hvis ikke jeg havde været begrænset af en lokalplan, der kræver mursten yderst, så kunne jeg nemt være fristet af gasbeton byggeblokke. Både Ytong og H+H har byggeblokke, der klarer bæreevne og god isolering ved at variere densiteten hen over tykkelsen af blokken. Du slipper for glas/rockwool som i grunden er noget skidt at arbejde med. Heller ikke noget med isolering der sætter sig. Tætheden er nem at sikre - og legoklodsprincippet for byggeriet er virkelig til at føle på.
Et eksempel kan ses på www.passivbolig.dk. (jeg valgte deres koncept fra pga. elvarme).
Men det er ikke beton der er problemet, det er de hårde, plane og parallelle flader der er problemet.
Efter min erfaring er det først og fremmest de "hårde" overflader, og ikke så meget deres vinkler.
Efterhånden som min hørelse (frekvensområde) er mindsket har jeg svært ved at følge samtalerne i et rum med dårlig dæmpning. Det er ikke nok med vinkler, der skal også være materialer der opsuger lyden. Tæpper og gardiner er ret gode til at give dæmpning.
Unge mennesker nu om dage bruger åbenbart ikke tæpper og gardiner, og det kan høres. Så hellere et paphus :-).
man skal være 100 med hvad man gør med de blokke, en god ven fik massive revnedannelser fordi de havde været for våde under muringen.
Generelt set har man brug for morgenlys fra SØ og aftenlys fra SV alt efter hvilken mennesketype man er (alrumsplacering mod SØ og stue mod SV eller omvendt), hvorimod lys fra S blot er til besvær om sommeren. Intet af dette er opfyldt, og det ser ud som om, at I får et kedeligt, mørkt alrum af den type, som jeg med en total ombygning af hele huset ofrede 1 års arbejde på at slippe af med!!!
Desuden burde du kigge lidt på Feng Shui. 80% er godt nok gammel kinesisk overtro med lykkemønter, numerologi etc.; men de sidste 20% er "guld", og forsynder du dig mod den del, får du ikke et hus, som er værd at opholde sig i. Generelt set er det meget enkelt. Vi er stadig hulemennesker og føler os bedst tilpas med en væg i ryggen, et bord foran og udkig til døren. Desuden kan vi godt lide kroge, så lad være med at lave det hele for retlinet og rektangulært. Husk desuden ALDRIG en skabsvæg mod en nordvendt ydervæg, hvis du kan undgå det. Der er rigtig meget vand i beton eller mursten, så det giver fugtproblemer de første mange år!
Efter min mening kan den grundplan kan godt forbedres en hel del (!) bortset fra, at det er meget fornuftigt at anbringe vådrum på en sådan måde, at vand og afløb kan føres direkte ind i et teknikrum. Det vil jeg også gøre, hvis jeg skulle tegne et helt nyt hus.
Download Google SketchUp http://www.sketchup.com/intl/en/index.html . Vælg fra starten det fulde toolset og vær din egen arkitekt. Sådan tegnede jeg hele min ombygning dog med den professionelle version; men forskellen til gratisversionen er stort set kun en knapt så "poppet" måde at angive en nordpil på (i gratisversionen skal huset anbringes via Google Earth) og så eksportmulighederne til stort set alle andre CAD systemer.
Efter min mening kan den grundplan kan godt forbedres en hel del [...]
Helt klart. Det er nok mere en "pricipskitse" end en grundplan på nuværende tidspunkt :-)
Du er heldig at der enighed i familien om at teknikken går frem for pænheden
Jeg synes også at det prisværdigt at du tænker sevicevenlighed ind i projektet med adgang til synlige installationer.
Du skriver betonhus med udvendig isolering....og synlige udvendige installationer. Interessant men hvordan. Kan klimaskærmen der beskytter isoleringen let fjernes.....eller er det den "tyske" model med plastskum og puds udenpå, som så må fjernes for at give adgang, eller føres installationerne uden på "pudset" ?
Jeg kan kun rose din ide med vand installationerne i forhold til de rum hvori de skal anvendes, men toilet og bruser afløb hvad med dem?
Jeg går som en selvfølge udfra, at der kommer to toiletter med brus i huset.De skal være placeret således at der spildes mindst muligt vand når man skal have et bruse bad! ( jeg bruger 5 liter vand inden temperaturen er OK)
Og så synes jeg at dit laboratorie er for lille ,hvis du ikke planlægger et udvendigt skur langs nordvæggen til stiger haveværktøj og Bullitten :o)
Endeligt går jeg udfra at taget får skråflader med mindst 10 graders hældning så et fladt problemtag undgås
Du skriver betonhus med udvendig isolering....og synlige udvendige installationer.
Nej, installationerne bliver da invendige...
Jeg kan kun rose din ide med vand installationerne i forhold til de rum hvori de skal anvendes, men toilet og bruser afløb hvad med dem?
Jeg har en ide, den hører i mere om senere :-)
Og så synes jeg at dit laboratorie er for lille ,hvis du ikke planlægger et udvendigt skur langs nordvæggen til stiger haveværktøj og Bullitten :o)
Størrelserne er kun indikative på nuværende tidspunkt.
Endeligt går jeg udfra at taget får skråflader med mindst 10 graders hældning så et fladt problemtag undgås
Den del kommer vi også tilbage til senere :-)
Citat Svend Ferdinandsen:
------"Efter min erfaring er det først og fremmest de "hårde" overflader, og ikke så meget deres vinkler."------
Vi løste støjproblemerne i en varmecentral, som var bygget af betonelementer, med østrigske Heraklitplader, også kaldet "Sauerkrautplatten". Det hjalp.
Citat Erik Jensen:
------"Under alle omstændigheder bør du få lagt slanger i gulvet, inden det støbes. Om du så vil bruge dem, er jo så en anden sag. Som Tommy nævner, så koster røret ikke alverden."------
Man bliver vel først og fremmest nødt til at definere, om man vil dække varmebehovet i et rum med gulvvarme allene, eller om man bare vil have et tempereret gulv i kombination med radiatoropvarmning. Ren gulvarme betyder, at der bør tages hensyn til kolde randzoner med ekstra minimeret ledningsafstand. Koldzoner i forbindelse med store vindusflader giver let træk og reguleringen fra 0-100 % varmeafgivelse skal ske indenfor et interval fra kun 20 til 25°C overfladetemperatur. Højere gulvtemperaturer op til 30°C giver sundhedsproblemer. Gulvvarmekredsen bør være adskildt fra kedelkredsløbet med en varmevekslerflade. (Diffusion af ilt og slamdannelse som følge). Zoneinddelt rumregulering er en drøvleregulering som giver et skævt temperaturfald hen over gulvet.
Montagen af slangerne ved lave temperaturer (bøjninger i registrene) reducerer levetiden dramatisk). Betontykkelsen over slangernes top bør være mindst 5 cm for at undgå revnedannelse. Der tages ofte ikke tilstrækkelig hensyn til den på flamingopladerne "svømmende betonplades" ekspansion. For en håndværker er det meget nemt at "svejse" rørslanger sammen ved at opvarme rørenderne med en gasbrænder og presse dem bagefter sammen. Svejsningen holder uden problemet prøvetrykket, men materialets levetid er ualminmdelig reduceret
Jeg har i min søns hus ladt lægge 10 cm polystirolskumplader mellem sandlaget og betonfladen, som ovenpå er tætnet med en svejsebane mod fugt. Herpå er der igen lagt lagt 15 cm Polystirolplader (Trittschalldämmung) og så følger 5cm beton (schwimmender Estrich) som gulv.
Overfladetemperaturen af gulvet svingede efter et år omkring 20-22°C. Opvarmning i huset sker ved hjælp af radiatorer og konvektorer foran vinduesarealer som går ned til gulvet. Hvad ville man kunne opnå med gulvarmeinstallation i den situation? Kun nødløsninger er billig ved gulvvarme.
.
[quote] Det gør der ikke, ligesom ordningen for el allerede står for fald. http://www.energy-supply.dk/article/view/8...
Hold lige kæphestene parkeret og hold dig til emnet.[/quote]
Tja, emnet hedder parametre for et nyt hus.
Hvis du ikke mener solceller kunne være en parameter, så er det da ok mig.
Men det er forøvrigt ikke min"kæphest" for jeg har også solceller. Jeg referede og henviste kun til hvad klima- og energiministeren har udtalt.
[quote] Med beton indvendigt, så har du dit varmelager på plads, [...]
Mht til overskudsvarme, ser jeg ingen realistisk mulighed for at undgå aktiv køling med en tidshorizont på 30-100 år.
De klimamodeller jeg har studeret giver os alle længerevarende hedebølger allerede om 10-20 år, så afkøling bliver designet ind, men muligvis ikke aktiveret før behovet opstår.[/quote]
Det har ikke noget at sige med de stigende temperaturer, hvis du laver huset rigtigt fra starten. Der laves passivt kølede hus i både Nevada og Arizona, så det kan godt lade sig gøre.
Nøglen er at styre solindfaldet, og så et velisoleret hus. Kommer varmen ikke ind, er der jo ikke behov for at ventlillere den væk.
På lab'et - ja måske rækker naturlig ventilation ikke der.
Det er en del links på denne side: http://www.builditsolar.com/
til bl.a. huse der udelukkende er solopvarmet.
Held og lykke med projektet.
"...en praktisk løsning på solafskærmningsopgaven eren nordicon persiennerude model 21 med hvide lameller i det 24 mm brede mellemrum mellem glasseneU-værdien er 1,1 W/m2K med klart soft-coated low-e energiglas..."
http://ing.dk/debat/280
Du er så heldig at bo en halv time fra Per Malmos i Ubby, en af Danmarks bedste anlægsgartnere, der har stor erfaring med grønne tage, og som nok også kan give gode råd om grunden, og husets placering.
Hej Poul Henning Kamp,
Hvis Du tænker på, hvor mange mennesker der her på kloden, hen gennem tiderne, har gjort sig nogle tanker om husbyggeri, så skal der sikkert meget fantasi til, for at kunne forestille sig, at der kan tænkes noget væsentligt nyt i den forbindelse.
Lad os gå ud fra Din "grovskitse".
I grundprincippet er det ikke andet, end enden fra et slesvig-holstensk / nedersaksisk langhus, som er kendetegnet i sine ydre dimensioner og proportioner fra de anvendte byggematerialer ( træsøjlekonstruktion, bindingsværk og stråtag). Ud fra grundarealets mål bliver det bare et "afskåret" langhus. Der, hvor kvæget står i langhuset, har Du anbragt værelserne. Alrummet med vinduesfronten mod syd svarer til loen med hovedporten.Træporten er bare erstattet med glas.
Da 18 x 18 m ikke giver et langhus i grundprofil, kommer taget og dermed tagkonstruktionen mere til at havne i retning af en nordfrisisk Haubarg, hvis ikke det skal være et fladt eller delt tag.
Din personlige sympati for beton og tekniske installationer på betonoverfladen finder så sin "rustikale, barokke charme" i vestkystens bunkerbyggeri.
Ved at blande kendte byggekonstruktioner og traditioner fundamentalt (beton kontra træ) løber man risiko, at der let er noget som virker forkert. Der skal bemærkes, at ældste endnu bestående hallehuse med træsøjlekonstruktion er fra ca 15. århundrede. Ingen betonkonstruktion på vores kant har opnået en sådan alder!
Egentlig en vanskelig, men spændende opgave.
Se Wikipedia "Hallenhaus".
så skal der sikkert meget fantasi til, for at kunne forestille sig, at der kan tænkes noget væsentligt nyt i den forbindelse.
Det afhænger af hvad du mener med "væsentligt nyt", gør det ikke ?
Jeg ved ikke lige hvad du havde forventet af mig på det punkt, men i forhold til de nye huse jeg har studeret på nettet, bliver der adskellige ting i mit hus der bliver anderledes.
Nogle er et skridt bagud ("svagt på stærkere" f.eks) og andre, forhåbentlig, fremad.
Citat:
------"Jeg ved ikke lige hvad du havde forventet af mig på det punkt, men i forhold til de nye huse jeg har studeret på nettet, bliver der adskellige ting i mit hus der bliver anderledes."-------
Ja, det siger Du jo. Jeg udtaler mig her på basis af en 2 dimensional grovskitse, som i sin beskrevne funktion ligner 100% det alt dominerende nordtyske bondehus. Noget nyt kan ikke erkendes indtil nu.
.
Jeg har længe været tiltrukket af iso-bygs byggesystem og har også overvejet at nævne den her, men har undlandt da PHK nævnte specifikationen med beton inderst og isolering yderst (iso-byg har isolering på begge sider).
Men så snublede jeg lige over et nyere system fra isobyg hvor indersiden udgøres af en støbeforskalning som efterfølgende afmonteres (kan lejes). Så det vil jeg da lige nævne:
http://www.isobyg.dk/detaljer/reform-nem-s...
Måske er jeg lidt uden for emnet, men jeg er ved at installere en loftsventilator i mit sommerhus. Jeg ser det som en lavpraktisk løsning på et hus der er for varmt om sommeren (pga. ovenlys) og for koldt om vinteren.
Kølevirkningen af en loftsventilator kender alle der har rejst i troperne, men de har faktisk også en funktion om vinteren ved at fordele den varme luft under loftet. Rotationen skal bare vendes. (google ceiling fan wiki) Jeg har loft til kip, brændeovn og et behov for hurtigt at kunne varme huset op og fordele varmen. Jeg er spændt på effekten når vi tager på weekend om vinteren.
Jeg kom til at tænke på det fordi det var nævnt i debatten at man kan reversere gulvvarme og lave gulvkøling. Det er en interessant tanke, men det kræver nok en loftsventilator for at virke.
Indeklima er mange ting og jeg forstår godt at mange vil vende tommelfingeren ned i forhold til en loftsventilator. Jeg har lært at leve med dem, og måske kan den blæse de s..... stearinlys ud ;).
/Ras
Hidtil synes jeg ikke at jeg har læst nogle indlæg der talte om udearealerne. Det er jo fx. også hyggeligt at grille, men det er ret få dage om året man kan sidde midt i haven. Flere dage er mulige med en læ skærm og/eller (delvis) overdækning.
Nogle steder i København har de altaner med 1 lag glas, det er nok mest for at udvide boligens areal, men du skal jo også tørre tøj, og den fugt vil du vel gerne have uden for huset?
En udestue bliver nok for småborgerligt for dig, men det er da bestemt også en mulighed.
Jeg synes ikke at dit bolig design giver mulighed for at lukke visse dele af boligen når du ikke har brug for den, men det er måske også kun nødvendigt i ældre bolig masse der ikke er et passivhus.
Jeg har heller ikke set nogle tanker om at huset, adgang og arealerne skal være handikap venlige. Jo, det ligner 1-plans, men derfor kan det jo godt være hævet over grunden.
Deling af huset. Nu vil du bygge 18x18 meter, eller 324 m2, det giver nok i hvert fald et brugbart areal på 250 m2, hvilket kan være lidt meget. En fremtidig køber vil måske gerne kunne dele huset op i en østlig og en vestlig del, enten for at bebo det ene og leje det andet ud, eller måske for at leje dem begge ud.
Hvis du så ender med tekniske installationer der gør en sådan opsplitning dyrere så skal du sikkert sælge billigere og/eller det tager længere tid.

Kommentarer (96)