Besynderlig udmeldning
Ja, det virker ganske besynderligt. Som involveret person skriver jeg lidt mere om baggrunden på min blog: http://goo.gl/dC5ZH
I 2009 skrev jeg en række indlæg om "Protonkrigen":
En kort opsummering:
I Danmark har vi besluttet, at vi skal have et nationalt partikelterapi-center, hvor vi kan tilbyde en særligt skånsom type strålebehandling til kræftpatienter, en behandling vi i dag betaler mange millioner kroner om året på at sende patienter til på udlandske centre. Især børn menes at have gavn af den nye behandling, og derfor er der selvfølgelig bred enighed om, at det skal vi også kunne tilbyde i Danmark.
Hvis bare det ikke var så dyrt...
Både København og Århus har budt ind på at huse det nationale center, ja, det slagsmål startede faktisk allerede et par år før beslutningen om at bygge anlægget var taget. Det har været en indædt kamp, der både har være grim at bevidne og til tider også komisk, især når Vibeke Storm Rasmussen demonstrerede udvidenhed til moderne dansk forskning og endda kaldte en placering i Skejby for "jysk egnsudvikling".
Begge byer afleverede i efteråret deres ansøgninger til Sundhedsministeren (se dem her: København og Århus), og som Dagens Medicin afslørede, var Århus hele 400 millioner kroner billigere end hovedstaden (770 mio. kr. mod 1.174 mio. kr.). Der blev talt om dumpingpris, og mon ikke enkelte har spekuleret på, om den midtjyske regionsformand Bent Hansen nu også havde helt styr på tallene; der har trods alt været løbende rod med budgettet for Hansens nye universitetshospital i Skejby.
Prisforskellen er nu nok reel nok, hvilket bl.a. skyldes, at man på Rigshospitalet vil skulle købe og nedrive Rockefeller-bygningen for at få plads til projektet, mens man i Skejby kan bygge på bar mark.
Nu har Rigshospitalet så åbenbart accepteret, at de ikke kan matche jydernes lave pris, for fredag bragte Dagens Medicin den yderst overraskende nyhed, at Rigshospitalet nu skærer 75 % (!) af prisen på partikelanlægget, og ikke nok med det, man forventer at kunne financiere det internt i Region Hovedstaden. Samlet pris kun 300 mio. kroner!
Forklaringen er, at Rigshospitalet satser entydigt på en helt ny og utestet acceleratortype, som forventes at blive FDA godkendt i USA til efteråret. Den nye model er langt mere kompakt end andre typer, fordi acceleratoren (en superledende synchro-cyclotron) er bygget ind i selve behandlingsrummet, hvor de traditionelle anlæg har en separat accelerator, der leverer beams til et eller flere behandlingsrum.
Den største fare ved den nye løsning er, at man satser på splinterny og uafprøvet teknologi, og der er en længere liste med problemstillinger, som vi endnu ikke kender løsningerne på. Er beamkvaliteten f.eks. god nok til at levere den rette behandling, og er strålehygiejnen i orden, så patienten ikke modtager utilsigtet stråling fra acceleratoren lige ved siden af?
Den nye kompakte model er desuden kun billig, så længe man satser på ét behandlingsrum. Skal man udvide kapaciteten, må man indkøbe et helt nyt anlæg, hvor de traditionelle acceleratorer jo kan levere beam til flere behandlingsrum.
Tilbage sidder vi med en række uafklarede spørgsmål: Er tanken om et nationalt partikelcenter nu taget helt af bordet; satser Rigshospitalet på et sololøb, og bliver det nationale forskningssamarbejde så skrinlagt? Bliver forskningsmulighederne begrænset af det nye anlægs tekniske restriktioner? Skal vi bare behandle uden at forske? Er der kapacitet nok i det ene anlæg til at dække hele Danmarks behandlingsbehov?
Og er det overhovedet fornuftigt at satse på totalt uafprøvet teknologi for at spare penge; vel at mærke rigtig mange penge?
Ja, det virker ganske besynderligt. Som involveret person skriver jeg lidt mere om baggrunden på min blog: http://goo.gl/dC5ZH
At satse mange millioner på utestet teknologi burde vi i Danmark være vaccinerede imod - jævnfør IC4 skandalen.
Hvorfor skal Københavnerne bygge lige op ad Rigshospitalet forøvrigt? Hvorfor kan de ikke også bygge ude på en mark uden for storbyen? At behandle med protonapparatet er vel ikke for akutte patienter? De kan vel lige vente 30 min på at komme i behandling? Mange har vel allerede ventet flere måneder på overhovedet at få tildelt behandling? På den baggrund, kunne man vel egentligt også placere den i Roskilde eller hvorfor ikke på Samsø, der jo er Rigets midte? :-) Som jeg ser det, er placeringen altså knap så væsentlig. Nu er jeg godt nok helt ny inden for ebatten her, så jeg har sikkert overset noget?
fejl, fjernet
Hvorfor skal Københavnerne bygge lige op ad Rigshospitalet forøvrigt? Hvorfor kan de ikke også bygge ude på en mark uden for storbyen?
Om den ligger det ene sted eller det andet betyder nok ikke det helt store for patienterne. Der er størst befolkningstæthed i København, men der bor lige så mange i Jylland, som der gør på Fyn og Sjælland til sammen.
Placeringen er mere afgjort af ønsket om et tæt samarbejde med kræftafdelingerne i Århus eller på Rigshospitalet, samt med de fysiske institutter, som helt sikkert vil blive involveret i acceleratorteknologien (dvs. IFA på Aarhus Universitet eller Niels Bohr Institutet i København).
I Sverige har man for øvrigt valgt en fælles løsning mellem 7 universitetshospitaler, hvor det nye protoncenter bygges i Uppsala (http://www.skandionkliniken.se), men hvor de enkelte hospitaler selv scanner og forbereder patienten, som altså kun behandles i Uppsala. Oprindeligt skulle Norge have købt sig ind i protoncentret i Uppsala, men mig bekendt har de trukket sig fra den model.
At behandle med protonapparatet er vel ikke for akutte patienter? De kan vel lige vente 30 min på at komme i behandling? Mange har vel allerede ventet flere måneder på overhovedet at få tildelt behandling?
30 minutter kan man godt vente, men patienterne skal normalt i behandling i flere uger i træk, og opstarten haster ofte. Med kræft skal man ikke vente flere måneder med at starte behandlingen, og i dag har vi praktisk talt ingen ventelister til strålebehandling.
I Århus har vi erfaring med, at når patienter henvises til stråleterapi, som vi anbefaler at udføre med partikelterapi, kan der gå helt ned til 12-14 dage, fra vi kontakter M.D. Anderson Cancer Center i Houston, til patienten starter på behandlingen i Texas.
Den nye kompakte model er desuden kun billig, så længe man satser på ét behandlingsrum.
Nej man kan bygge 2 til 4 behandlingsrum til samme pris afhængig om man sammenligner med prisen for København eller Aarhus.
Eller én København og én i Aarhus. Det må alt andet lige være en kæmpe fordel for patienterne.
Nej man kan bygge 2 til 4 behandlingsrum til samme pris afhængig om man sammenligner med prisen for København eller Aarhus.
Det afhænger jo af, om der er plads til 2 ved Rigshospitalet, eller om man alligevel skal til at nedrive Rockefeller-bygningen. Jeg kender ikke de præcise pladsforhold.
Og der er jo stadig proton-beamets kvalitet: Hvis det er lige så godt, som producenten påstår, det vil blive, kan det sikkert være en fin løsning med et anlæg både i Århus og København, og hvorfor ikke Odense, nu vi er i gang. Hvis beamet i stedet bliver lige så dårligt, som nogle eksperter frygter, vil det være en alvorlig fejlinvestering.
Jeg er Københavner med N,Ø,V og K (selvom jeg rent faktisk bor nordom København hvis jeg skal se med det perspektiv jeg havde da jeg selv boede på V) - nå men alligevel siger jeg: Byg kun et sted og byg den i Århus. Er man i livsfare betyder det ikke så meget om det er her eller der - bare det sker hurtigst muligt og et sted hvor de ved hvad de gør! For os alle må det så gælde at vi skal have størst mulig (pålidelig) kapacitet i forhold til investeringen. Hvis det bedste var at købe sig ind i kapacitet/faciliteter/ekspeter i Tyskland eller Sverige var jeg såmænd også 100% for det.
Se så bare at komme i gang! Er selv kommet i den alder hvor det ikke længere er vennernes brylluper og nye børn jeg oftes hører om...
Mvh Morten
Det er jo helt klart, at dette indlæg jo savles ind i fag-politiske stridigheder.
Jeg synes, at det er dejligt, at Hovedstaden ikke satser på gammel - og dyr - teknologi, hvilket man åbenbart vil fastholde i Århus.
At satse på en teknologi, der er 60-75% billigere end dagens teknologi, ser ud til at indeholde et stort element af omtanke, selv om teknologien ikke er FDA godkendt endnu, men det bliver den inden indkøbet. Alternativt er jeg sikker på, at det bliver en del af købsbetingelserne.
Fordelen er formentlig en hurtigere gennemførelse, da statens projekter altid er forsinkede - endda til en pris, der gør at der kunne indkøbes 3-4 af i forhold til de allerede afgivne tilbud.
Så - kom ind i kampen - og kæmp for patienternes forhold i stedet for egne faglige prestige-projekter.
Helt uenig.
"Satse på gammel og dyr teknologi"?
Det er skam Mevion anlægget som bruger den gammeldags passiv strålemodulering. Der er bestemt intet visionært ved det anlæg udover at det er meget lille og billigt.
De oprindelige ansøgninger søgte om et moderne (og velafprøvet) spot-scanning anlæg, som giver bedste konformitet.
Dyrt?
Tjaeh, hvis man vil have eet anlæg, fint nok. Men hvis vi skal til at behandle 1000 patienter eller flere om året, så er prisen per behandlingsrum billigere med de konventionelle løsninger (IBA, Varian, Hitachi...).
Og at indkøbet af et sådant anlæg har noget med "et stort element af omtanke" at gøre.. det virker klart mere netop politisk end fagligt. Enhver med indgående kendskab til partikelterapi vil gå udenom løsninger som Mevion anlægget hvor der måtte gøres kompromier på strålekvaliteten.
Men jeg er 100% enig i at det er træls at se denne polistiske strid, istedet for at man ser på faglige kendsgerninger. Det er nu ellers det, som ministeriet lage op til med den eksterne bedømmelseskomitte. Det her må ikke forsinkes yderligere, det handler NETOP om PATIENTERNE. Og de er hverken tjent med flere forsinkelser, halvhjertede eller IC4-agtige løsninger.
Lad os da for een gangs skyld gøre det her ordentligt! Om det så bliver København eller Aarhus, fred være med det.
De sidste to linjer i din artikel er skræmmende i mine øjne. Hvordan kan du som hospitalsfysiker og med en Ph. D. grad påstå at bruge protoner til kræftbehandling er en uprøvet teknologi??? I næsten 10 år lavede man kræftbehandling med kulstof i Darmstadt ved GSI mbH, som nu er overtaget at universitetshospitalet i Heidelberg. Der er desuden også så vidt jeg ved i hvert fald 3 andre hospitaler i Tyskland der bruger samme teknologi til behandling. Japan og USA tilbyder også behandling med ioniserede partikler nu.
Hvad desuden også er underligt med det her byggeri er at man har valgt at bruge protoner og ikke anti-protoner eller kulstof, da de sidste to er bedre egnet, set ud fra et fysisk synspunkt. Men man har nok ikke spurgt de rigtige folk...
De sidste to linjer i din artikel er skræmmende i mine øjne. Hvordan kan du som hospitalsfysiker og med en Ph. D. grad påstå at bruge protoner til kræftbehandling er en uprøvet teknologi???
Forklaringen er, at Rigshospitalet satser entydigt på en helt ny og utestet acceleratortype, som forventes at blive FDA godkendt i USA til efteråret

Kommentarer (12)