Her er listen over en række anlægsprojekter, der har været underbudgetterede, og som lige akkurat kan afdrage sine gældforpligtigelser: Øresundsbroen underbudgettering: 120 pct., Ørestadsselskabets Metro underbudgettering: 151 pct., metroens årlige driftsunderskud er 192 mio. kr., og disse projekter vil give underskud i fremtiden: Letbanerne Ring 3, Odense, Aarhus og Aalborg. Det står beskrevet i TRM/Cowi Hovedrapporten fra 2009.

Projekterne kan give yderligere værdi for samfundet, fx. ved at dem som tager metroen ellers ville have kørt bil/cykel hvilket gør at du ikke kan finde en parkeringsplads til din bil/cykel.
Øresundsbroen giver større sammenhæng med vores Svenske naboer hvilket gør at virksomheder kan rekrutere svenskere til forskelligt arbejde i Danmark samtidig med at disse svenskere stadig bor i Sverige.

Hvordan vil du opgøre den værdi for samfundet?

Jeg er enig med dig Jon.
For et er at regne på en ting, noget andet er at "regne den ud".

Eksempel:

En bil er ikke en nødvendighed men en behagelighed som man betaler meget dyrt for at eje.

Ligeledes er en Fehmarntunnel ikke en nødvendighed direkte, men en tidsbesparende behagelighed. Jeg kører over Storebælt indtil der kommer en tunnel, da det har vist sig erfaringsmæssigt at de 175 km der er længere til Hamburg den vej opvejes af de forsinkelser færgfarten Rødby Puttgarten ofte præsterer når vejret er dårligt ( og at moderniseringen af vejen i tyskland giver timelange køer den vej til Hamburg)

Der er mange ting der er unødvendige men behagelige for dem som benyttersig af dem. Vi bruger 126 milliarder på skolevæsenet, med et sørgeligt resultat tilfølge.

Som jeg læser kronikken, så kommer konklusionen først, nemlig at der overinvesteres i infrastruktur og bagefter rundt regnet et eneste argument, nemlig at der sker massive budgetoverskridelser på projekterne. Men argumentet støtter ikke konklusionen.

Jeg er helt enig i det der bruges som argument. Det kan ikke bestrides at staten er notorisk dårlig til at regne på alt for mange af deres anlægsprojekter og det rykker ved den DIREKTE forrentning af projekterne. Det bør der tages hånd om politisk, omend dit ønske om at kunne strafpålægge politikere er helt hen i skoven: Her er det mig som vælger, der må tage deres ansvar alvorligt og ikke genvælge politikerne, hvis jeg mener at deres forvaltning af min stemme har været for slap, f.eks. i kontrollen over infrastrukturprojekter.

Men som de ovenstående indlæg er inde på, så har det aldrig været meningen med infrastrukturprojekter at de skulle være økonomisk sammenhængende I SIG SELV. Det er derfor at vi overlader det til staten at tage sig af mange af disse opgaver: Staten er den ideelle aktør til at finansiere projekter, som det ville være enten umuligt eller forbundet med kæmpe transaktionsomkostninger at finansiere via enkeltopkrævninger og risikere at løbe ind i suboptimal underudnyttelse, såfremt alt for stor betaling blev opkrævet ved den direkte brug.

Ideen om direkte selvfinansiering hvor staten “kun” er bygherrer og garant for lånene er et forholdsvist nyt fænomen, som ikke må blive et kriterie for nye infrastrukturprojekter. Som der også er skrevet ovenfor, så er kan der være mange afledte gevinster ved infrastrukturinvesteringer, som ikke kun er besværlige, men umulige at opkræve betaling for. Eksemplet med bilkøer er nævnt ovenfor, man kunne også prøve at forestille sig hvilke andre udgifter der ville have været sparet ifm IC4 projektet, såfremt der havde været elektrificeret til Esbjerg og Aalborg for ti år siden. Og så er der i samfundsperspektiv også et ganske legitimt hensyn til vælgernes værdimæssige interesser: Måske vil man gerne have noget infrastruktur, ikke bare fordi det forrenter sig godt, men fordi det har en subjektiv brugsværdi i sig selv.

Og endelig forstår jeg ikke din modstand imod at bruge private pengetanke som byg- og driftherrer. Hvis projektet er godt nok beskrevet, så vil det jo NETOP være den forsikring imod budgetoverskridelser, som du indirekte beder om.

Budgetoverskridelser gør vel ikke per definition et projekt til en fiasko. Det er vel de færreste danskere, der i dag mener Øresund eller Metroen er dårlige investeringer for samfundet, bare fordi de har kostet mere end forventet. Det er derfor helt forkert at konkludere, at fremtidige investeringer i infrastruktur er spild af skatteydernes penge, selv hvis de bliver ramt af budgetoverskridelser.

Budgetoverskridelser er også ofte et resultat af designændringer, som fremsættes og godkendes politisk. I sådanne tilfælde kan man ikke klandre konsulentfirmaer for bevidst manipulation, når man fra politisk side beder dem om at regne på én ting og så vælger at bygge noget andet, fordi man to år efter anlægsloven vil have ekstra kørebaner, højere støjbarrierer eller elektrificering af banestykket. Typisk efter kraftigt pres fra berørte borgere, så måske budgetoverskridelser ligefrem er et tegn på en stærk demokratisk process?

Det er i øvrigt af naturlige årsager nemmere at tilføje ekstra krav hen ad vejen end at slække på de oprindelige, og af den årsag alene kan det ikke overraske, at der er en tendens til at budgettet skrider. 70, 100 eller 1000 års statistik vedr. budgetoverskridelser kan ikke sige noget om hvorvidt tvivlsomme politiske motiver har været den primære årsag til dette. Det må dokumenteres via case-studier på de enkelte projekter.

Der er ingen eksempler af betydning på at statslig infrastruktur ikke betaler sig. Staten arbejder bare med et tidshorisont på mindst en generation (~35 år).

Der er til gengæld masser af eksempler på at manglende investering i infrastruktur har givet bagslag i et omfang der giver hovedpine - fx. manglende elektrificering af jernbanenettet og bredbåndskommunikation.

(IT projekter er ikke infrastruktur!)

...kvalitetskrav for kronikører på ing.dk?

Måske du burde starte med at sætte sig ind i basale grundbegreber som samfundsøkonomisk rentabilitet ...

Sikke en gang sludder - hvad er egentlig dit egentlige ærinde?

Lavere skat?

Læs kronikken - kronnikøren skriver om pengespild og dårlig moral grænsende til korruption i offentlige anlægsprojekter, og at ikke alle rojekter er lige rentable.
Jeg er helt enig med kronnikøren om at der mangler lovgivning og langt klarere og enklere regler for ansvarsplacering og sanktioner over for politikere og embedsmænd i disse sager.

Jeg skriver til sidst, at der er behov for mere konsekvent budgetkontrol.

Jeg skriver til sidst, at der er behov for mere konsekvent budgetkontrol.

TSK! forventer du virkelig at folk læser din artikel FØR de kommenterer?

Tal for dig selv Jon !

Der er ingen eksempler af betydning på at statslig infrastruktur ikke betaler sig. Staten arbejder bare med et tidshorisont på mindst en generation (~35 år). Der er til gengæld masser af eksempler på at manglende investering i infrastruktur har givet bagslag i et omfang der giver hovedpine - fx. manglende elektrificering af jernbanenettet og bredbåndskommunikation.

Grækenland; alt OL infrastrukturen.

Tror også der er et par motorveje i Jylland der er henlagt som enddog meget lange tidshorisonter?
Er tog også infrastruktur? IC4 er der nok en ret stor fejlinvestering der.
Elektrificeringen af jernbanenettet (hvis den hastes igennem med gammel teknologi - har vist været vendt her på ing.dk)
Er et opera hus "infrastruktur" for kulturen? i så fald det nye opera hus - selvom det var gratis, er det dyrt at drive - og har vel nærmest dræbt opera/ballet kulturen i Danmark.

Tror også at vi efter "kickstart" boblen vil få en del hovedpiner med lange lange tidshorisonter på afskrivning.
Det ender nok med at vi får nogle sprit nye tog-skinner og ingen tog, nye skoler og ikke råd til at undervise ordentligt, masser af motorveje og ikke råd til biler/benzin, osv.
Der kan godt overinvesteres - se blot på Grækenland.

Og endelig forstår jeg ikke din modstand imod at bruge private pengetanke som byg- og driftherrer. Hvis projektet er godt nok beskrevet, så vil det jo NETOP være den forsikring imod budgetoverskridelser, som du indirekte beder om.

Penge kan kun bruge en gang Anders. Så når staten misbruger pengetankene til deres vælgers velbehag er det blålys, og vælgerne bliver snydt og misinformeret.

Man kan ikke flytte mia. rundt uden konsekvenser og mange mia. store konsekvenser. De var eller blevet anvendt et andet sted.

De fleste af vælgerne aner intet om micro- macro- eller samfundsøkonomi, så de bliver snydt til i god tro at betale en skjult udgift + x% rentesats. Når penge styres over til statens projekter, så fjernes store summer fra andre områder i samfundet - aktiemarkedet, obligationsmarkedet, boliginvesteringer mm.

Når pensionspengene 'mangler' i nævnte sektorer, så øges prisen i sektoren, og alle skatteyderne betaler via tab/stigende priser, mindre indtjening, mindre skat, øget ledighed - kendt remse.

(IT projekter er ikke infrastruktur!)

Tror, at det er kommet for et blive Michael, og godt nok en forholdsvis ny del af samfundet, men se det som en udvidelse/modernisering af det gamle tele- og kobbernet (telefonen) - så jo, IT er en tilmed yderst væsentlig del af infrastrukturen der hastigt modnes.

Om 5-10 år dør vores type af samfund, hvis IT ikke håndteres på samme måde, som vi har haft for vane med el, vand, varme, afløb etc. Vi har desværre blot endnu nogle mosefund tilbage (mangler lige nogle år inden tilbagetrækning), som ikke fik fattet det her nymodens, men de er heldigvis snart væk :)

[quote]Og endelig forstår jeg ikke din modstand imod at bruge private pengetanke som byg- og driftherrer. Hvis projektet er godt nok beskrevet, så vil det jo NETOP være den forsikring imod budgetoverskridelser, som du indirekte beder om.

Penge kan kun bruge en gang Anders. Så når staten misbruger pengetankene til deres vælgers velbehag er det blålys, og vælgerne bliver snydt og misinformeret.

Man kan ikke flytte mia. rundt uden konsekvenser og mange mia. store konsekvenser. De var eller blevet anvendt et andet sted.

De fleste af vælgerne aner intet om micro- macro- eller samfundsøkonomi, så de bliver snydt til i god tro at betale en skjult udgift + x% rentesats. Når penge styres over til statens projekter, så fjernes store summer fra andre områder i samfundet - aktiemarkedet, obligationsmarkedet, boliginvesteringer mm.

Når pensionspengene 'mangler' i nævnte sektorer, så øges prisen i sektoren, og alle skatteyderne betaler via tab/stigende priser, mindre indtjening, mindre skat, øget ledighed - kendt remse.
[/quote]

Men det er det omvendte der sker lige nu. De danske pengetanke vil gerne investere i OPP projekter. Hvis der ikke er danske projekter, så gør de det gerne i udlandet. Mon ikke udlandske pengetanke har den samme holdning?

Vi lever i en åben verdensøkonomi. Hvis staten sagde pænt nej tak til at bruge OPP, så ville det ikke betyde at pengene i stedet kom værdige danske private projekter til gode. Pengene ville i første omgang komme OPP projekter i udlandet, sekundært anden offentlig og privat låntagning i hele verden til gode.

Dertil skaffer OPP jo rent faktisk kapital til danske virksomheder. Danske infrastrukturprojekter giver i gennemsnit mere aktivitet til danske arbejdspladser end et gennemsnitlig projekt "et sted i verden", med øget aktivitet, lavere arbejdsløshed (endda med modcyklisk effekt: OPP kan skabe aktivitet når behovet er størst, crowding out risikoen er mindst og pengepunget er tommest) og bredere skattebase.

OPP er selvfølgelig ikke kun positivt, der er f.eks. en driftherrer, som også skal have profit. Spørgsmålet er om fordelene opvejer ulemperne. Med vores erfaring i bagagen, ville det være en fordel at kende infrastrukturomkostningerne på f.eks. bro- og togprojekterne på forhånd, så den private samarbejdspartner tager kapitalrisikoen for til gengæld at få en lidt større forrentning af sin inve

Men det er det omvendte der sker lige nu. De danske pengetanke vil gerne investere i OPP projekter. Hvis der ikke er danske projekter, så gør de det gerne i udlandet...

Hvis det var lige så enkelt og gennemskueligt som dit udsagn ovenfor, er det jo en gevinst. Men penge er ikke 'mærket' så vi (du og jeg) på enkel vis kan følge dem, så her er et forsimplet let overskueligt eksempel - virkeligheden er langt mere kompleks.

Vi aftaler at bruge xx mia. fra pengetankene til danske OOP-projekter. De var ellers tiltænkt brugt til at lave nogle andre OOP-projekter i afrikanske stater/andet sted. Det her er store summer med lang tidshorisont, så nogle af de stater kommer på glatis om 2-3 år, og vi pumper derfor ulandsstøtte og nødhjælp (fra en anden konto :) til de helt berettiget nødlidende for at afhjælpe en utilstrækkelig/nedslidt infrastruktur. Vi skal måske endda udstationerer militær til at få ro på gemytterne, og det koster.... du og jeg betaler ved kasse 1, hver måned.

Problemet er som jeg skrev, at de fleste ser det hele i en for lille lukket kasse, og med en kort tidshorisont, men som Mogens Friis også nævner, er der både en kort og lang tidshorisont.

Og da det tilmed er et politisk kunstgreb, der måske endda har tvivlsom effekt (iflg. hovedparten af fagøkonomer) + vi så tilmed roder pensionskasserne og befolkningens fremtidige pens.afkast ind i konstante underbudgetterede og ustyrlige byggeprojekter - ja så er det politisk blålys.

Kassen er tom, og nogen skal betale for valgflæsket, det er agendaen.

@ Finn Christinsen

Tak for etiketten "Mosefund"

Det er nu ikke "Mosefundene" der har gennemført lovgivningen om postkasser i skel til vejen og samtidigt fordrer at alt offentilig kontakt skal ske via mail.

Dels underminerer man en etat som man ønsket privatiseret og solgt, Postvæsenet og dels forholder du dig ikke til den virkelige IT verden......som ret beset er en rodebutik.....fordi her har du ret at beslutningstagerne, normalt ikke har indsigt nok til at kende netop IT´s begrænsninger. hvoraf den værste er manglen på muligheden for smidige ændringer.
Disse klares nemt på bagsiden af en etiket, men bare de mindste ændringer i et IT system, er dyre, besværlige.

Jeg undlader at nævne alle de store statslig "IT tiltagssucesser", men nævner bare Tinglysningskandalen.....hvor man ikke kan vide sig sikker på om det man stadigt får fra tinglysningen, er noget der kan holde i en retsal.

Ændinger af It systemer involverer samtidigt uddannelse til alle der skal i kontakt med disse systemer........De store spillere på dette marked ønsker jo fortsat at tjene penge og de fornyer deres produkter.....for tiden i en hast ....så selv en kålhøgen kanariefugl som dig Finn......givet ikke kan følge med med og træffe kvalificerede afgørelsernår "Mosefundene" ligger begravet under mulde :o)

Alle der har været i nærheden af Navision,Movex og SAP system har givet grædt deres modige tårer når disse har vist deres uhensigtmæssige sider.

[quote]Men det er det omvendte der sker lige nu. De danske pengetanke vil gerne investere i OPP projekter. Hvis der ikke er danske projekter, så gør de det gerne i udlandet...

Hvis det var lige så enkelt og gennemskueligt som dit udsagn ovenfor, er det jo en gevinst. Men penge er ikke 'mærket' så vi (du og jeg) på enkel vis kan følge dem, så her er et forsimplet let overskueligt eksempel - virkeligheden er langt mere kompleks.

Vi aftaler at bruge xx mia. fra pengetankene til danske OOP-projekter. De var ellers tiltænkt brugt til at lave nogle andre OOP-projekter i afrikanske stater/andet sted. Det her er store summer med lang tidshorisont, så nogle af de stater kommer på glatis om 2-3 år, og vi pumper derfor ulandsstøtte og nødhjælp (fra en anden konto :) til de helt berettiget nødlidende for at afhjælpe en utilstrækkelig/nedslidt infrastruktur. Vi skal måske endda udstationerer militær til at få ro på gemytterne, og det koster.... du og jeg betaler ved kasse 1, hver måned.

Problemet er som jeg skrev, at de fleste ser det hele i en for lille lukket kasse, og med en kort tidshorisont, men som Mogens Friis også nævner, er der både en kort og lang tidshorisont.

Og da det tilmed er et politisk kunstgreb, der måske endda har tvivlsom effekt (iflg. hovedparten af fagøkonomer) + vi så tilmed roder pensionskasserne og befolkningens fremtidige pens.afkast ind i konstante underbudgetterede og ustyrlige byggeprojekter - ja så er det politisk blålys.

Kassen er tom, og nogen skal betale for valgflæsket, det er agendaen.[/quote]

Det er sjovt at du siger at “de fleste” ser det som en lille kasse, mens det er mit indtryk at det er dig der argumenterer som om at OPP finanserede projekter vil koste penge et andet sted i Danmark. En slags økonomisk karma, hvor international finansiering af infrastrukturprojekter i Danmark vil ende som en tilsvarende udgift i dansk ulandshjælp 1:1. Den danske økonomi udgør vel knap 1% af verdensøkonomien, at regningen fra dine forestillede manglende investering i Afrika lige præcist skulle havne i Danmark vil have absolut nul basis i data, såfremt du begyndte at lede efter det.

Og så skriver du at vi med OPP roder pensionskasserne ind i dårlige projekter. Undskyld mig, men der er ingen der vil tvinge pensionskasserne til at investere i danske projekter frem for - skal jeg tro dig - langt sikrere investeringer i Afrika. Hvis en dansk pensionskasse mener at det er en bedre investering at bygge et kraftværk i Ghana - afkast og risiko taget i betragtning - end en dansk skole, så vil den selvfølgelig gøre dette. Nu er sandheden jo nok at pensionskassen har valget imellem at bygge en skole i Danmark, Canada eller Australien og ved ikke at overveje OPP finansiering i Danmark udelukker os selv fra en et udsnit at de penge som stilles til rådighed for låntagere i verden. Dermed har vi givet os selv et handikap i forhold til andre vestlige lande, som i dag benytter sig af OPP.

Den danske økonomi udgør vel knap 1% af verdensøkonomien, at regningen fra dine forestillede manglende investering i Afrika lige præcist skulle havne i Danmark vil have absolut nul basis i data...

Jeg gav dig et meget forsimplet eksempel Anders, og da du regner på det, så forstod du intet af eksemplet - skrev da ellers at virkeligheder er meget mere kompleks.

Alle der har været i nærheden af Navision,Movex og SAP system har givet grædt deres modige tårer når disse har vist deres uhensigtmæssige sider.

Er selv nær mosefund Bjarke, og jeg har leget dagligt leget med nogle af de nævnte og lignende incl. deltage i den type projekter - jeg kender det indefra.

[quote]Den danske økonomi udgør vel knap 1% af verdensøkonomien, at regningen fra dine forestillede manglende investering i Afrika lige præcist skulle havne i Danmark vil have absolut nul basis i data...

Jeg gav dig et meget forsimplet eksempel Anders, og da du regner på det, så forstod du intet af eksemplet - skrev da ellers at virkeligheder er meget mere kompleks.[/quote]

Men dit argument hænger på at eksemplet holder og når det ikke gør det, så falder hele din argumentation.

Bare for at pinde det helt ud:

• Der findes IKKE en bestemt papkasse i f.eks. pensionskasserne, som der står Danmark på, der bliver brugt på at købe danske statsobligationer, boligobligationer, investeres i danske virksomheder og i OPP projekter. Det faktum falder dit argument på. Der findes til gengæld tilnærmelsesvist en papkasse, hvor der står OPP på og hvor en mulighed for at investere i danske OPP projekter giver konkurrence til OPP projekter i andre moderne økonomier. Hvis dit argument skulle holde, så skulle de økonomiske følgevirkninger af at en skole i Canada mister mulighed for OPP finansiering i konkurrence med den danske skole 100% tilfalde den danske økonomi. Det er åbenlyst urealistisk og derfor er muligheden for også at kunne udbyde OPP finansiering til gavn for dansk økonomi.

• Med muligheden har bla. de danske pensionsselskaber flere OPP projekter at vælge imellem og kan investere i dem med bedst udsigt til forrentning. Dermed forholder det sig OMVENDT af hvad du siger: Tilstedeværelsen af mulige danske OPP projekter koster IKKE danske pensionsindbetalere forrentning, men øger den.

I praksis er udgiften for staten, ikke det samme som udgiften til projektet. Der skal fratrækkes den arbejdsløshedsunderstøttelse som spares, og der skal tages højde, for den ekstra skatteindtægt og momsindtægt, som udgiften til arbejdsløn medfører. Ialt, går derfor masser af penge ind i statskassen. Og - selvfølgeligt - så er projekterne også en investering, der kan give yderligere værdi.

At tage lån til projekterne, kan selvfølgeligt diskuteres - men udfra statens side, er stor sandsynlighed for, at pengene kommer retur i ekstra skat og momsindtægter, allerede et år efter.

Problemet er, at disse ekstra indtægter, ikke sættes sammen med udgiften til projektet. Og derfor vælger man, at give skattelettelser, da der kommer flere penge ind.

Det medfører så, at projektet giver underskud, og at der er taget gæld, til at betale skattelettelse. Og at pensionskasserne, måske nok har lånt penge til et underskudsgivende projekt - men reelt, er pengene gået til lettelser i skatten.

I praksis er udgiften for staten, ikke det samme som udgiften til projektet. Der skal fratrækkes den arbejdsløshedsunderstøttelse som spares, og der skal tages højde, for den ekstra skatteindtægt og momsindtægt, som udgiften til arbejdsløn medfører. Ialt, går derfor masser af penge ind i statskassen. Og - selvfølgeligt - så er projekterne også en investering, der kan give yderligere værdi.

Du mener 'teoretisk' ikke?
I praksis skal der lægges børnepenge og div. sociale ydelser til for de udlandske arbejdere der udfører opgaven. Der skal lægges arbejdsløshedsunderstøttelse til for de ekstra danskere der tvinges ud i arbejdsløshed pga. det nu er endnu dyrere at være dansker. Der skal trækkes skatte og moms indtægter fra da udlandske arbejdere ikke lægger mange ører i Danmark.
Oveni skal der sættes lidt af til den italienske mafia, dårlig projekt ledelse og eu-udbuds churn.
Til sidst kan vi så hæve afgifterne på udstyr til at bruge på infrastrukturen - så kun udlændinge har råd til at bruge infrastrukturen til at ræse gennem landet mod Tyskland/Sverige.

Ja, hvis der bruges udenlandsk arbejdskraft, bliver projekterne reelt dyere end budgetteret. Bruges dansk arbejdskraft, bliver de mange gange billigere.
En dansk offentligt ansat programmør, koster fra 30 - 50 kr. i timen. En udenlandsk, koster nok ca. 200 kr. i timen - eller mere. Så bruges udenlandsk arbejdskraft, bliver udgiften måske 3-5 gange den, som det koster, når der bruges dansk arbejdskraft.

Men dit argument hænger på at eksemplet holder og når det ikke gør det, så falder hele din argumentation.

Nej - fordi du laver samme fejl som Hr. og Fru. frikadelle hjemme i stuen, når de tror økonomi og finansiering er videnskab - det er det ikke. Det er kun kalkuleret risiko mod udbytte x) adderet med gætværk om fremtiden. (x Problemer opstår mellem de to x'er af indlysende årsager.

Tiden 2008-2012 må da have overbevist dig om, at uendeligt få kan gennemskue konsekvenser - altså når vi leger i stor skala og ved x mia. og derover.

Selv avancerede økonomiske modeller på national plan kan ikke. Så tænk på mulige scenarioer og konsekvenser - én af dem vil ramme i nærheden, og glem beregnede overskuelige forkromede løsninger - de fejler typisk.

[quote]Men dit argument hænger på at eksemplet holder og når det ikke gør det, så falder hele din argumentation.

Nej - fordi du laver samme fejl som Hr. og Fru. frikadelle hjemme i stuen, når de tror økonomi og finansiering er videnskab - det er det ikke. Det er kun kalkuleret risiko mod udbytte x) adderet med gætværk om fremtiden. (x Problemer opstår mellem de to x'er af indlysende årsager.

Tiden 2008-2012 må da have overbevist dig om, at uendeligt få kan gennemskue konsekvenser - altså når vi leger i stor skala og ved x mia. og derover.

Selv avancerede økonomiske modeller på national plan kan ikke. Så tænk på mulige scenarioer og konsekvenser - én af dem vil ramme i nærheden, og glem beregnede overskuelige forkromede løsninger - de fejler typisk.[/quote]

Jeg tager mig til hovedet. Du bruger argumenter der ikke holder en meter og når du derved kommer til kort, så er samfundsøkonomi så kompleks, at brugen af OPP på en eller anden holistisk måde kommer til at skade brugeren af det, ned af vejen, hen af tiden. Du kan ikke forklare hvordan, men du ved bare at det vil være ødelæggende.

OPP er forsimplet sagt en kombination af lånefinansieret infrastrukturudbygning, risikoforsikring og udliciteret drift. Alle dele som er kendte greb i det offentlige i dag. Fordi de kombineres forvandles de ikke til et syvhovedet uhyre, der vil skade vores økonomi uopretteligt. Den økonomiske krise har årsager, som var erkendte før krisen, men som blev fejlvurderet til at være overkommeligt håndterlige.

Som MINDSTEMÅL må jeg da kunne bede dig om at skitsere hvilke konkrete problemer der er med OPP i forhold til normal offentlig infrastrukturudbygning, der gør det så problematisk, uden at henvise til holistiske karmabilleder eller “åh nej, det er aldrig prøvet i Danmark før, det vil aldrig du her (selv om det fungerer andre steder i verden)”.