Martin Zacho, ven af PHloggen, stillede et spørgsmål jeg havde lovet mig selv at undersøge, men glemt alt om:
Kan det betale sig at installere flere solceller end man har inverter til ?
På basis af de data jeg har samlet over de seneste 800 dage, ser svaret således ud:
Inden nogen nu giver sig til at formøble familieformuen på basis af denne kurve, vil jeg gerne have lejlighed til at forklare hvorledes den er fremkommet:
Min inverter er på 2.000 W(AC) og mine solceller er på 1.850 W(peak), så umiddelbart må det kunne antages at alt hvad solcellerne har produceret er blevet lavet til AC.
Datasættet jeg har brugt, er energimålinger i Wh hvert minut på AC siden. Opløsningen er hele Wh og er er naturligvis en måleusikkerhed på et par procent fra "Circutor" elmåleren og en +/-1 støj på grund af sampling.
Jeg har opsummeret datasættet og defineret denne sum til at være 100% udnyttet energi.
Derefter har jeg opsummeret datasættet for forskellige (x-aksen) max-værdier, således at f.eks alle målinger over 21 Wh/minut bliver reduceret til 21Wh/minut, hvilket svarer til en 1.260W(AC) inverters ydeevne.
De f.eks 1.260W(AC) er plottet som 1.850/1.260 = 147% på X-aksen.
Vi har elendige somre i Danmark.
Nej, seriøst, jeg mener det: Vi har faktisk utroligt få dage hvor solen bager ned fra en skyfri himmel hen over frokost.
For det meste er der sommerskyer der tænder og slukker hele tiden, de klare solskinstimer er mest formiddag og eftermiddag hvor indfaldsvinklen skærer meget af det tilsyneladende solcelleareal.
Der er typisk et par uger i marts-maj hvor der er fuldt blus på en klar himmel og ovenikøbet er det koldt, så solcellerne har det godt, men solvinklen er stadig lav.
Umiddelbart ser det ud til at jeg i mit sommerhus helt uden relevante tab kan installere 20-25% mere solcelleeffekt end inverteren er dimensioneret til.
Går man højere op begyder tabet at vokse, men det er faktisk utroligt tankevækkende at selv med dobbelt solcelleeffekt, er tabet ikke større end 14%.
Det er straks mere tricky:
Kurven afhænger selvsagt af mikrometeologien over Kongsmark Strand, geometrien af mit anlæg (stik syd, 20° fra vandret), effektiviteten af mine solceller, temperatur og skyggeforhold mv.
Men efter at have funderet over det, tror jeg faktisk at den måde jeg har lavet kurven på gør den næsten invariant for alle andre faktorer end geometrien.
Hvor følsom den er for geometrien er jeg til gengæld usikker på.
F.eks vil en højere taghældning give mere effekt i de produktive forårsuger, med medfølgende risiko for større tab i disse perioder.
Men taget i betragtning at kurven først for alvor knækker ved 140%, tror jeg roligt jeg tør anbefale at man installerer 7-8 kW solceller til en 6kW(AC) inverter.
phk
Invertere til solceller, er de i princippet konstrueret til 100% duty cykle med fuld last ? Med andre ord, ville man forvente at en inverter som er dimensioneret mindre vil leve kortere for samme celle effekt, eller er det bare tabet i de korte perioder hvor cellerne leverer mere end inverterer er dimensioneret til som man skal tage højde for ? Overvejer selv at få installeret mens nettomålerordningen stadig eksisterer, men lurer kun på tagets bæreevne...
Morten
"
For det meste er der sommerskyer der tænder og slukker hele tiden, de klare solskinstimer er mest formiddag og eftermiddag hvor indfaldsvinklen skærer meget af det tilsyneladende solcelleareal.
"
Så man skal ikke være ked af, at man ikke kan ramme 100% syd ?
Kan du på dit datasæt se, om man med fordel skal tage en vest- eller østafvigelse, hvis man kan vælge ?
Læste svaret her før min email ;-)
Går videre med den ca. 7.5kWp - det ser fornuftigt ud og vil stadig om 10 år kunne give et fornuftigt udbytte.
Hvis vi skulle være så heldige at 6kW ordningen bliver til en 11kW ditto, så kan jeg jo bare få fjernet software bremsen.
Mit tag er -28 grader ude af syd, men det betyder mere at det kun har en hældning på 24 grader.
Normalt ser man en nærmest 100% symmetri omkring stik syd. Så sålænge du ikke seriekobler øst og vestvendte paneler, så er det ligegyldigt.
Martin.
Det svarer også nogenlunde til det jeg har fået at vide fra socellefolk, der kalder sig seriøse. - at man udnytte op til ca. 7.8 kWp uden problemer. Og så er den ekstra kapacitet ofte billigere end de første 1-6 kWp da man allerede har inverteren.
Jeg går og pusler med at placere 6.1 kWp mono-krystalinske celler på sydvendt tag og ~3 kWp tyndfilm på det vest-vendte, da jeg alligevel kommer til at få en MPP-tracker til overs. Jeg er lige ved at gøre det, blot af nysgerrighed for at se hvordan sådan to flader supplerer hinanden.
Så man skal ikke være ked af, at man ikke kan ramme 100% syd ?
Det er det jeg er mest usikker på, bla. fordi jeg godt kunne forestille mig at det afhænger af lokalmeteologien.
Nogle steder er f.eks mere udsat for morgentåge end andre osv.
Mit skud fra hoften er at solcellerne ikke bør vende decideret bort fra nærmeste kyst, hvis den er inden for cykelafstand, men det er et rent skud fra hoften.
Jeg går og pusler med at placere 6.1 kWp mono-krystalinske celler på sydvendt tag og ~3 kWp tyndfilm på det vest-vendte, da jeg alligevel kommer til at få en MPP-tracker til overs. Jeg er lige ved at gøre det, blot af nysgerrighed for at se hvordan sådan to flader supplerer hinanden.
Jeg hører rygtestvis, at i en direkte sammenligning klarer tyndfilm sig markant ringere W(peak) for W(peak) under danske forhold, men jeg og helt sikkert andre, er meget interesserede i at høre faktiske målinger på det punkt.
Vi er vel enige om at "overdimensioneringen" - egentlig veldimensionering - kun kan være en fornuftig investering, hvis husstanden kan bruge al energien i kWh på årsbasis...
Og jo mindre optimal solpanelplacering, jo bedre er det med mere Wpeak. F.eks. kan man vel sætte ca. 1,5 * (6k)Wpeak på, hvis man "kun" har øst og vest vendte tagflader.
Men samlet set bliver tilbagebetalingstiden i alle tilfælde længere.
Denne artikel undersøger nye måder at placere solceller/solpaneler på - men det øger tilbagebetalingstiden. Så det er en overvejning af brugt grundareal og tilbagebetalingstid (PS: Der er endnu mere nyttig information end det jeg nævner - læs den - den er interessant):
Massachusetts Institute of Technology (2012, March 27). New dimension for solar energy: Innovative 3-D designs more than double the solar power generated per area. ScienceDaily:
http://www.sciencedaily.com/releases/2012/...
Citat: "...
[b]Amazingly, the results from the structures they've tested show power output ranging from double to more than 20 times that of fixed flat panels with the same base area.[/b]
...
The MIT team initially used a computer algorithm to explore an enormous variety of possible configurations, and developed analytic software that can test any given configuration under a whole range of latitudes, seasons and weather. Then, to confirm their model's predictions, they built and tested three different arrangements of solar cells on the roof of an MIT laboratory building for several weeks.
...
[b]While the cost of a given amount of energy generated by such 3-D modules exceeds that of ordinary flat panels, the expense is partially balanced by a much higher energy output for a given footprint, as well as much more uniform power output over the course of a day, over the seasons of the year, and in the face of blockage from clouds or shadows. These improvements make power output more predictable and uniform, which could make integration with the power grid easier than with conventional systems, the authors say.[/b]
...
At first, the researchers were distressed when almost two weeks went by without a clear, sunny day for their tests. [b]But then, looking at the data, they realized they had learned important lessons from the cloudy days, which showed a huge improvement in power output over conventional flat panels.[/b]
For an accordion-like tower -- the tallest structure the team tested -- the idea was to simulate a tower that "you could ship flat, and then could unfold at the site," Grossman says. Such a tower could be installed in a parking lot to provide a charging station for electric vehicles, he says.
..."
http://web.mit.edu/newsoffice/2012/three-d...
http://pubs.rsc.org/en/content/articleland...
Har du regnet på hvordan det vil se ud hvis du sætter endnu flere celler op og gemmer overskydende strøm i batterier.
Hvilke erfaringer omkring ladetab mm fik du fra forsøget med ø-drift i teenage-boligen?
Jeg tror ikke træerne vokser ind i himlen. De sammenligner med "footprint", og så kan man få hvilke tal man ønsker ved blot at gøre strukturen høj.
Jeg savner output opgjort relativt til celleareal. Det er trods alt cellearealet der koster det meste.
Hvis du stiller et panel på højkant får du rigtig meget effekt relativt til grundareal.
Er der allerede lavet cost/benefit på opsætning af spejle omkring solcellerne?
Jeg tænker de kunne fange ekstra fotoner, også under varierende solvinkler.
Til gengæld er de vel sårbare i stormvejr.
Jeg hører rygtestvis, at i en direkte sammenligning klarer tyndfilm sig markant ringere W(peak) for W(peak) under danske forhold, men jeg og helt sikkert andre, er meget interesserede i at høre faktiske målinger på det punkt.
Nu kommer jeg jo nok ikke til direkte at kunne sammenligne, der da er tale om to vidt forskellige tagflader (syd/vest og mht. skygge).
Men ideen var jo at have noget, der kunne bidrage til at udnytte 6kW grænsen særligt om aftenen.
Lad mig starte med at nævne, at jeg arbejde for Viva Energi - så er det på plads :)
Hvor mange Wp?
Vi anbefaler som hovedregel max. 9600Wp på 6kW inverterkapacitet
Dette giver et fint regnskab uden at der forsvinder for meget i clipning.
Dog: Det kræver altid en individuel beregning, da der aldrig er 2 ens anlæg i praksis :)
@Morten Pedersen
Din inverter brænder ikke af / belastes ikke hårdere af, at du har flere Wp end inverterkapacitet. Inverteren bestemmer hvor mange W den henter ud af cellerne, så den bliver ikke overbelastet.
@Glenn Møller
Ja - den forventede produktion skal gerne ligge så tæt på husstandens forbrug som muligt. Overskydende kWh er ikke en god forretning.
Mvh
Jeg tror ikke træerne vokser ind i himlen. De sammenligner med "footprint", og så kan man få hvilke tal man ønsker ved blot at gøre strukturen høj. Jeg savner output opgjort relativt til celleareal. Det er trods alt cellearealet der koster det meste. Hvis du stiller et panel på højkant får du rigtig meget effekt relativt til grundareal.
Hej Svend
Hvis du nu havde skimmet artiklen ;-) , havde du opdaget det på side 14-15 og 15-16...
Er der allerede lavet cost/benefit på opsætning af spejle omkring solcellerne? Jeg tænker de kunne fange ekstra fotoner, også under varierende solvinkler. Til gengæld er de vel sårbare i stormvejr.
Da ikke mere end solcellepaneler....hvis de også får en ramme at støtte sig til.
Artiklens forfattere ""gad" ikke sel at prøve alle de praktiske muligheder så de satte en computer til det - og prøvede så de fundne optimale løsninger.
Hvilke erfaringer omkring ladetab mm fik du fra forsøget med ø-drift i teenage-boligen?
Jeg tror helt uden at regne yderligere på det, at vi kan ærklære batterianlæg i husstandsstørrelse helt ligegyldige alene på batteriprisen.
[quote] Hvilke erfaringer omkring ladetab mm fik du fra forsøget med ø-drift i teenage-boligen?
Jeg tror helt uden at regne yderligere på det, at vi kan ærklære batterianlæg i husstandsstørrelse helt ligegyldige alene på batteriprisen.
[/quote]
Medmindre man bor på en ø eller båd uden elnet forbindelse ;-)
Om det er en teenage-bolig eller teenage-båd er vel underordnet. (eller en teenage indlægsforfatter for den sags skyld)
[quote] Hvilke erfaringer omkring ladetab mm fik du fra forsøget med ø-drift i teenage-boligen?
Jeg tror helt uden at regne yderligere på det, at vi kan ærklære batterianlæg i husstandsstørrelse helt ligegyldige alene på batteriprisen.[/quote]
Noget af det billigste jeg har set giver en batteriafskriving på 1kr/kWh og så har vi ikke talt konverteringstab med.
Martin.
Hej Martin og andre
Kig på tabel 2 her:
Eksempler på energipriser og specifik energi for forskellige energibærere:
http://da.wikipedia.org/wiki/Energi#Eksemp...
De 1kr/kWh - hvor fandt du det?
LiFePO4 er p.t. noget af det billigste batterienergilager, som man kan komme til. Mit overslag er som følger:
1.2USD/Ah, 3.2Vnom, 2000 op- og afladninger.
For en fiktiv 1Ah celle fås:
Total energi over levetideni: 2000 * 3.2 [V] * 1 [Ah] = 6400 Wh = 6.4 kWh
Pris: 1.2 * 5.6 = 6.79 kr (kan være noget med noget moms og fragt...)
Pris/kWh = 6.79 / 6.4 = 1.06 kr/kWh
De 1.2 USD/Ah er hvad jeg p.t. kan finde Sinopoly/Winston celler til ved rimelige indkøb (som privatperson).
Martin.
LiFePO4 er p.t. noget af det billigste batterienergilager, som man kan komme til.
Nu skal man jo op i en temmelig stor kapacitet for at kunne stege en flæskesteg juleaften med solenergi, så jeg ville have skudt på at vi var ovre i redox batterier baseret på vanadium eller noget i den stil.
Jeg skal dog gerne indrømme at jeg ikke aner hvad et sådant koster. (Var der ikke noget med at Risø købte et til at experimentere med ?)
Jeg tror der ville være mere perspektiv i La Cours model med elektrolyse + en moderne brændselscelle til at lave strøm igen, men heller ikke her tror jeg økonomien er særlig attraktiv.
[quote]LiFePO4 er p.t. noget af det billigste batterienergilager, som man kan komme til.
Nu skal man jo op i en temmelig stor kapacitet for at kunne stege en flæskesteg juleaften med solenergi, så jeg ville have skudt på at vi var ovre i redox batterier baseret på vanadium eller noget i den stil.[/quote]
Mit batteri i elbilen kostede for 2 år siden ca. 60KKR for 18kWh.
Det kan man fint stege en flæskesteg med :) Det er nok bare mere dyrt at få solceller nok til det (i december måned).
Martin.
Hej Martin
Hvad med at skifte LiFePO4-akkumulatorer ud med disse transducer-"batterier?" - jo hurtigere du kører jo mere kondens driver der af transducerne ;-) Og de virker også om vinteren:
Mar 8, 2012, Graphene in new ‘battery’ breakthrough?:
http://physicsworld.com/cws/article/news/4...
Citat: "...
Researchers at Hong Kong Polytechnic University claim to have invented a new kind of graphene-based "battery" that runs solely on ambient heat. The device is said to capture the thermal energy of ions in a solution and convert it into electricity.
...
According to the researchers, the battery works rather like a solar cell.
..."
1 Mar 2012, Self-Charged Graphene Battery Harvests Electricity from Thermal Energy of the Environment:
http://arxiv.org/abs/1203.0161
Hvis deres påstand holder.
Har ikke så megen viden om dette felt.
Men, sådan som jeg forstår den globale opvarmning.
Fotoner rammer jordens overflade ricocheterer frem og tilbage mellem overflade og co2/metan i atmosfæren. Kan ikke undslippe og afleverer derved al dens energi på jorden. Global opvarmning.
Er det ikke nøjagtig det samme, der gøres ved brug af solceller?
Har ikke så megen viden om dette felt. Men, sådan som jeg forstår den globale opvarmning. Fotoner rammer jordens overflade ricocheterer frem og tilbage mellem overflade og co2/metan i atmosfæren. Kan ikke undslippe og afleverer derved al dens energi på jorden. Global opvarmning. Er det ikke nøjagtig det samme, der gøres ved brug af solceller?
Hej Kåre
Ja og nej.
Ja - forstået på den måde at varmefotonbygen bliver lidt længere tid i snit ved jorden. De fotoner som ikke bliver bundet kemisk "flyver" ud i resten af universet...
Solceller udsender ikke CO2 under drift. (Der blev sluppet noget CO2 ud under produktion - men det opvejes forholdsvis hurtigt af deres drift)
Det gør kul, olie, naturgas under forbrænding.
Det er nok bare mere dyrt at få solceller nok til det (i december måned).
Det var sådan set min pointe: Du skal have batterier til 2-3 uger her i landet, hvis du skal køre igennem vinteren.
Fed graf, men egentlig burde inverterens effektivitet vel regnes med? Jeg går ud fra at den ligesom stort set alt andet effektelektronik begynder at tabe effektivitet når den nærmer sig maksimum belastning, så muligvis er der faktisk lidt at hente på en veldimensioneret inverter fordi gennemsnitseffektiviteten vil være højere.
Fed graf, men egentlig burde inverterens effektivitet vel regnes med? Jeg går ud fra at den ligesom stort set alt andet effektelektronik begynder at tabe effektivitet når den nærmer sig maksimum belastning,
Faktisk modsat.
Inverterens tab består af en konstant effekt (= strøm til microcontrolleren) + et procentvis tab af den flyttede effekt.
Jo mere effekt du flytter igennem, jo højere samlet effektivitet.
Dette simple billede er lidt mere komplext hvis der er tale om invertere med flere parallele effekt-trin og når blæseren starter osv. men alt i alt er det en god rettesnor.
Hej Glenn
Tak for dit svar.
Du tabte mig ved "fotoner bliver bundet kemisk". Selv om jeg ved ilt bliver omdannet til ozon. Er lægmand på området.
Men, måden jeg ser det.
Set udefra bliver kloden opladet, som et batteri af solen og solceller gør det endnu mere effektivt. Derved mere opvarmning.
Der er selvfølgelig mange flere parametere, som skal med i billedet.
Du kender ikke tilfældigvis en god bog om emnet, som du kan henvise til.
Mvh
Kåre
Mere akkumulator/superkondensator nyt:
American Institute of Physics (AIP) (2012, July 19). New ultracapacitor delivers a jolt of energy at a constant voltage. ScienceDaily:
http://www.sciencedaily.com/releases/2012/...
"...
The novel constant-voltage design, which may one day help ultracapacitors find new uses in low-voltage electric vehicle circuits and handheld electronics, is described in the American Institute of Physics' Journal of Renewable and Sustainable Energy.
...
So Bakhoum has designed an ultracapacitor that maintains a near-constant voltage without a DC-DC converter.
..."
Hej Glenn Tak for dit svar. Du tabte mig ved "fotoner bliver bundet kemisk". Selv om jeg ved ilt bliver omdannet til ozon. Er lægmand på området.
Hej Kåre
Med fotoner bundet kemisk, mente jeg at fotoners energi bindes i f.eks. kulbrinter grundet fotosyntese. Det blev skrevet lidt hurtigt.
Men, måden jeg ser det. Set udefra bliver kloden opladet, som et batteri af solen og solceller gør det endnu mere effektivt. Derved mere opvarmning. Der er selvfølgelig mange flere parametere, som skal med i billedet.
Hvis CO2-neutrale energikilder fortrænger afbrændingen af fossile brændstoffer, vil CO2 mængden i atmosfæren minskes.
Du kender ikke tilfældigvis en god bog om emnet, som du kan henvise til. Mvh Kåre
@Poul-Henning.
Kunne du overtales til at samle alle dine erfaringer med solceller centralt på en hjemmeside? Specielt alle de fiduser og faldgruber du bringer der ikke findes i producenternes materiale kunne være interessante for ikke-fagfolk der har lyst til at bakse et dueligt anlæg sammen.
Det var sådan set min pointe: Du skal have batterier til 2-3 uger her i landet, hvis du skal køre igennem vinteren.
Jeg ser en kombination af batteri og brint. Batteriet for at gemme størstedelen af energien med stor effektivitet. Brint for at flytte energi fra sommer til vinter.
Batteri: nok til et par dage
Elektrolyseanlæg: skal kunne optage den fulde effekt når batteriet er fuldt
Brændselcelle: lav effekt er nok, systemet kan oplade batterierne som så tager spidsbelastningen.
Hvad med at skifte LiFePO4-akkumulatorer ud med disse transducer-"batterier?" - jo hurtigere du kører jo mere kondens driver der af transducerne ;-)
Jeg forholder mig til det jeg kan købe til en fornuftig pris - alt det der "bare lige" skal ud fra universiteterne overlader jeg trygt til andre.
Jeg skiftede fra bly til lithium i bilen, da mine blybatterier stod til udskiftning. Jeg undersøgte da hvad jeg anså for en optimal løsning. Den tror jeg at jeg fandt i 2010 og jeg kan p.t. ikke se nogen ændring i det billed. De store LiFePO4 celler er klart det billigste, hvis man ikke kan klare sig med bly - eller har en lidt længere tidshorisont end 2 - 4 år.
Martin.
American Institute of Physics (AIP) (2012, July 19). New ultracapacitor delivers a jolt of energy at a constant voltage. ScienceDaily: http://www.sciencedaily.com/releases/2012/... "...
Tror jeg ville holde mig væk fra det monster.
Desuden står der at der er en betydende del af energien gemt i området under 1 Volt. Det er forkert. der er kun cirka 10 - 15% tilbage i det område i en gængs UC på 2.5 - 3.0 Vnom.
Martin
[quote]Hvad med at skifte LiFePO4-akkumulatorer ud med disse transducer-"batterier?" - jo hurtigere du kører jo mere kondens driver der af transducerne ;-)
Jeg forholder mig til det jeg kan købe til en fornuftig pris - alt det der "bare lige" skal ud fra universiteterne overlader jeg trygt til andre.
Jeg skiftede fra bly til lithium i bilen, da mine blybatterier stod til udskiftning. Jeg undersøgte da hvad jeg anså for en optimal løsning. Den tror jeg at jeg fandt i 2010 og jeg kan p.t. ikke se nogen ændring i det billed. De store LiFePO4 celler er klart det billigste, hvis man ikke kan klare sig med bly - eller har en lidt længere tidshorisont end 2 - 4 år.
Martin.
[/quote]
Hej Martin
Set fra en praktisk synsvinkel giver jeg dig fuldstændig ret.
-
Det jeg ville sige/vise med de nye resultater var tingene, hurtigt kan ændre sig til det endnu bedre. F.eks. vil det være bedre hvis vi kan gemme energi i materialer som er mere tilgængelige.
Det jeg ville sige/vise med de nye resultater var tingene, hurtigt kan ændre sig til det endnu bedre. F.eks. vil det være bedre hvis vi kan gemme energi i materialer som er mere tilgængelige.
Startede med at arbejde med brændselsceller i 2000 - der er ikke de store ændringer siden da... ;-)
Martin
Jeg kan godt følge dig her Kåre. Selvom selve produktionen af el i en solcelle ikke danner CO2, får vi jo lavet el. Den el bliver så brugt i nogle processer der genererer varme.
Jeg har dog overhovedet ingen idé om størrelsesordnerne her. Vi gør jo sådan set præcis det samme når vi eksempelvis brænder plantemateriale af.
[quote]Det jeg ville sige/vise med de nye resultater var tingene, hurtigt kan ændre sig til det endnu bedre. F.eks. vil det være bedre hvis vi kan gemme energi i materialer som er mere tilgængelige.
Startede med at arbejde med brændselsceller i 2000 - der er ikke de store ændringer siden da... ;-)
Martin
[/quote]
LiFePO4-akkumulatorer så dagens lys i 1996. Og man kunne først købe dem efter ca. 2000. Det er ikke lang tid siden.
Glenn
Hvad er den effektive levetid for LiFePO4 når man optimerer for lang levetid? Det vil sige, aldrig lade mere end 80%, undgå at aflade dem helt i bund, altid langsom ladehastighed, lav effekttræk og optimal temperaturforhold (inden for boligens klimaskærm).
A123 har leveret systemer i 2 MW størrelse beregnet til at stabilisere elnettet. Som jeg husker det regner de med en lang levetid.
Når Martin når frem til en batteripris på 1 kr/kWh er det så ikke udfra en forudsætning om at batterierne mishandles som i en elbil?
Researchers at Hong Kong Polytechnic University claim to have invented a new kind of graphene-based "battery" that runs solely on ambient heat.
Tør man mumle noget om termodynamik og stigende entropi? Hvis de kan lave strøm på "ambient heat" så venter der en Nobelpris.
Hvad er den effektive levetid for LiFePO4 når man optimerer for lang levetid? Det vil sige, aldrig lade mere end 80%, undgå at aflade dem helt i bund, altid langsom ladehastighed, lav effekttræk og optimal temperaturforhold (inden for boligens klimaskærm). A123 har leveret systemer i 2 MW størrelse beregnet til at stabilisere elnettet. Som jeg husker det regner de med en lang levetid. Når Martin når frem til en batteripris på 1 kr/kWh er det så ikke udfra en forudsætning om at batterierne mishandles som i en elbil?
Hej Baldur
LiFePO4 sparker røv - især den fra A123Systems:
A123Systems:
http://www.rc-netbutik.dk/getdoc.asp?id=10...
Citat: "...Curent test projecting excellent calendar life: 17% impedance growth and 23% capacity loss in 15 [fifteen!] years at 100% SOC, 60 deg. C..."
lifebatt.com: Sandia report:
http://www.lifebatt.com/sandiareport.pdf
-
Kig også på:
Sammenligning:
Lithium-ion sutter ;-)
http://www.valence.com/technology/battery_...
Nail penetration testing A123 Li-ion [ en af de bedste LiFePO4-batterier ! ]:
http://www.youtube.com/watch?v=rb_J2QQ0k-4
De fleste andre Li-ion (non-LiFePO4) er noget ustabilt L... i den henseende:
Exploding Laptops on Good Morning America:
http://www.youtube.com/watch?v=zvTRKKS0wpo
Nail penetration testing Standard Li-ion:
http://www.youtube.com/watch?v=f30fBFitkSM
Spark, Smoke & Boom!: World's Most Dangerous Battery!:
http://www.youtube.com/watch?v=-DcpANRFrI4
Modify Li-Po Battery Nail Penetration Test:
http://www.youtube.com/watch?v=8vdOC8dN3_I
okt 2010, Forulykket jumbojet var fyldt med litiumbatterier:
http://ing.dk/artikel/113061
Citat: "...
Det er endnu ikke fastslået, at batterierne var brandårsagen, men det er velkendt, at det brandslukningsudstyr, der anvendes i cargoflyet er Halon 1301, ikke er effektivt ved slukning af brande i litiumbatterier.
..."
aug 2011, Lithium-lastet fly brændte da det styrtede:
http://ing.dk/artikel/120976
-
Priser per kWt:
http://da.wikipedia.org/wiki/Energi#Eksemp...
LiFePO4 info:
http://da.wikipedia.org/wiki/Lithium-jern-...
Citat: "...
Bemærk venligst følgende sammenligning med de normale Li-ion celler:
* efter 1 års brug har LiFePO4 typisk samme energitæthed
* efter mere end 1 års brug har LiFePO4 højere energitæthed
Grunden er at LiFePO4 celler taber deres kapacitet langsommere end de normale Li-ion celler (kobolt eller mangan spinel baserede Lithium-ion-polymer-akkumulator eller Lithium-ion-akkumulator. [1] [6] [7]
..."
A123Systems:
http://www.rc-netbutik.dk/getdoc.asp?id=10...
Citat: "...Curent test projecting excellent calendar life: 17% impedance growth and 23% capacity loss in 15 [fifteen!] years at 100% SOC, 60 deg. C..."
http://www.a123systems.com/products
Tryk på "Cells: 32 Series" i venstre side.
Selvfølge LiFePO4 baseret:
http://www.a123systems.com/technology
Citat: "...Based on new nanoscale materials initially developed at MIT, A123Systems? low impedance Nanophosphate electrode technology provides significant performance advantages over alternative high power technologies.
...
Power
Over 100C pulse discharge rates
...
Life
10 year projected calendar life
..."
http://www.a123systems.com/technology/life
Citat: "...At low rates our ANR26650M1 cells can deliver thousands of cycles at 100% Depth-of-Discharge (DOD), a feat unmatched by most commercial lithium ion cells. Even when cycled at 10C discharge rates, our cells deliver in excess of 1,000 full depth-of-discharge cycles..."
Se også på:
http://www.a123systems.com/products
Tryk på "Thousands of Low Rate Cycles":
26650-M1-cellen er pt. nået til ca. 7.300 100% Depth-of-Discharge (DOD)! Men er dog faldet til 80% af sin startkapacitet.
Dvs. den har været i drift 2*7.300 = 14.600 timer?
Priser (tryk på det lysegrønne felt):
http://www.lifebatt.com/HPSpacks.html
Og der lader også til at være liv i eu:
http://www.lifebatt.eu/
September 2008, Fænomenal positivt afslørende Sandia-test:
http://www.lifebatt.com/sandiareport.pdf
Citat: "...
Test results have indicated that the LiFeBatt battery technology can function up to a 10C discharge rate with minimal energy loss compared to the 1 h discharged rate (1C).
...
The majority of the capacity loss occurred during the initial [!] 2,000 cycles, so it is projected that the LiFeBatt should PSOC cycle well beyond 8,394 cycles with less than 20% capacity loss.
..."
http://www.lifebatt.com/sandiareport.pdf
Citat: "...
[Se graf pdf-side 23]
[ Aflæst: 48% kapacitet tilgængelig ved -30°C. ]
[ Aflæst: 65% kapacitet tilgængelig ved -20°C. ]
[ Aflæst: 74% kapacitet tilgængelig ved 0°C. ]
..."
For at sige det som det er - disse akkumulatorer er åbenbart fænomenale i forhold til mange andre teknologier.
-
Nyeste LiFePO4 udvikling - kan vistnok ikke købes pt.:
Det bedste er, at de materialer, der er i brug, er de samme, som industrien bruger på lithium-jern-fosfat batterier i dag. Det er kun fremstillingsprocessen, der ændres.
..."
11 March 2009 Lithium batteries charge ahead.
Researchers demonstrate cells that can power up in seconds:
http://www.nature.com/news/2009/090311/ful...
Citat: "...
That seemed to be the case for lithium iron phosphate (LiFePO4), a material that is used in the cathode of a small number of commercial batteries. But when Ceder and Kang did some calculations, they saw that the compound could theoretically do much better. Its crystal structure creates "perfectly sized tunnels for lithium to move through", says Ceder. "We saw that we could reach ridiculously fast charging rates."
...
The authors helped the ions by coating the surface of the cathode with a thin layer of lithium phosphate glass, which is known to be an excellent lithium conductor. Testing their newly-coated cathode, they found that they could charge and discharge it in as little as 9 seconds.
..."
-
Det bliver spændende at høre om disse genopladelige batterier er sikre og virker i frostvejr?:
-
Standard blyakkumulatorer holder kun til 50-100 fulde af/opladninger:
http://www.electricrider.com/batteries/ind...
Citat: "...
The cycle life of sealed lead-acid is directly related to the depth of discharge. The typical number of discharge/charge cycles at 25°C (77°F) with respect to the depth of discharge is:
Her ses at visse specielle "gode" blyakkumulatorer kun holder til 200 fulde cykler - og se på prisen:
http://www.elfrasolen.dk/Produkter/Batteri...
-
Nu ved GM også hvad er sikre akkumulatorer - LiFePO4 !:
Efter crashtest af en Volt brød batteriet i brand tre uger efter selve testen.
..."
Batterierne bør anvendes ved overdimensionering af solcellerne.
Det er jo få timer pr dag at der produceres mere en 6kW
Batterierne bør anvendes ved overdimensionering af solcellerne. Det er jo få timer pr dag at der produceres mere en 6kW
Hvis det kun er få timer om dagen, er det så værd at opsamle den ekstra energi? Her tænker jeg ikke kun økonomisk set, men også på om man ender med at bruge mere energi på at kunne opsamle den ekstra energi, end man får ud af opsamlingen.
Alt dette er jo for at omgå 6kW reglen.
At det koster energi er klart(Overdimensionering). Men evt. energi over 6kW er jo tabt.
Ide´en er jo at flyttet spids energien. Og flyttet den hen til når der eks. overskyet.
Tror flere i debatten har misforstået Martins indlæg med batterier.
Sådan som jeg læser Martin indspark til debatten er at han mener at det kun er den effekt der er over de 6kW som skal lagres i batterier. Dvs at det kun er "overskudsstrømmen" der bliver lagret og denne bliver brugt igen når det bliver aften eller når solcelle anlæget producere mindre end 6kW således at der kan sendes en så stor effekt ud på elnettet som muligt samtidigt med at husets elforbrug fra elnettet er så tæt på nul som muligt hele sommeren hvor det vil køre på "overskudsstrøm" fra den peak produktionen som er over 6kW.
Ang global opvarmning med solceller:
Jeg tror ikke solceller varmer jorden mere op end en sort tagflade gør. Den energi der kommer til solcellen i form af sollys bliver omdannet til ca 15% el og ca 85% varme. De 15% "el effekt" bliver ingen omdannet til varme i en forbrugsgenstand hvorved 100% af sollyset er blevet lavet til varme ligesom hvis sollyset havde ramt en sort tagflade eller en sort vej.
Nu kommer vi ud i spekulationerne, men jeg har en ide om at de menneskeskabte sorte flader som veje, tagflader, marker (når de bliver pløjet) osv bidrager til den globale opvarmning. Hvis mennesket ikke var her vil jeg formode at disse overflader ville være dækket med vegation, sand eller tør/støvet lys jord som ville optage en mindre del af effekten i sollyset.
Hvis vi malede alle sorte tagflader hvide og og brugte en lysere vejbelægning ville vi måske opleve en lavere global opvarmning.
Nu kommer vi ud i spekulationerne, men jeg har en ide om at de menneskeskabte sorte flader som veje, tagflader,
I USA har de regnet på de mange sorte/brune tage, der ville spares rigtig meget, mest på air-condition, hvis man malede dem hvide.
Sådan som jeg læser Martin indspark til debatten er at han mener at det kun er den effekt der er over de 6kW som skal lagres i batterier. Dvs at det kun er "overskudsstrømmen" der bliver lagret og denne bliver brugt igen når det bliver aften eller når solcelle anlæget producere mindre end 6kW således at der kan sendes en så stor effekt ud på elnettet som muligt samtidigt med at husets elforbrug fra elnettet er så tæt på nul som muligt...
Mit spørgsmål gik netop på om det kunne betale sig at overdimensionere yderligere og midle overproduktionen ud med nogle batterier, netop for at udnytte 6 kw grænsen bedre. Det er ret tydeligt ud fra de tal der er kommet at der ikke er meget økonomi i det.
Men ud fra en selvforsynings-tankegang er det naturligvis også interessant hvad der skal til for at døgn-udjævne eller sæson-udjævne.
Det er ikke svært at regne ud at det er urealistisk at sæson-udjævne med solceller alene.
Egentlig er emnet mere et skattemæssigt end teknisk problem.
Normalt ville man vel ønske at få al tilgængelig effekt ud af cellerne, og så er der jo ikke noget "overdimensioneringsproblem".
Når skatteregler og 6kWp grænsen tages i betragtning, må man også se på hvor meget el husstanden normalt bruger. Uden elvarme/varmepumper kniber det at bruge mere end 5000kWh om året, og så er der jo ingen grund til at installere mere end 6kWp solceller.
Man kan selvfølgelig overveje tilbagebetalingen af ekstra solceller kan svare sig med de ekstra kWh man kan få ud af en overdimensionering.
Beklageligvis er disse beregninger helt afhængige af tilskud, skatter og regler, der intet har med reelle energipriser at gøre.
Egentlig er emnet mere et skattemæssigt end teknisk problem. Normalt ville man vel ønske at få al tilgængelig effekt ud af cellerne, og så er der jo ikke noget "overdimensioneringsproblem". Når skatteregler og 6kWp grænsen tages i betragtning, må man også se på hvor meget el husstanden normalt bruger. Uden elvarme/varmepumper kniber det at bruge mere end 5000kWh om året, og så er der jo ingen grund til at installere mere end 6kWp solceller. Man kan selvfølgelig overveje tilbagebetalingen af ekstra solceller kan svare sig med de ekstra kWh man kan få ud af en overdimensionering. Beklageligvis er disse beregninger helt afhængige af tilskud, skatter og regler, der intet har med reelle energipriser at gøre.
@Svend
Jeg kender ikke reglerne; men som jeg læser dit indlæg, vil aktuel forbrug af strøm blive fradraget, inden man leverer til nettomåleordningen.
D.v.s. at i overgangsperioder, hvor solcellerne leverer 1,5 kw og man forbruger 1,0kw, er det 0,5 kwh, der bliver afregnet til netto måleordningen.
I givet fald, må det kunne betale sig for en gasfyrsejer, at sætte en el-radiator op i overgangperioderne for at minimere den del leverer til nettomåleordningen
I givet fald, må det kunne betale sig for en gasfyrsejer, at sætte en el-radiator op i overgangperioderne for at minimere den del leverer til nettomåleordningen
Kun hvis
Han ikke selv skal bruge strømmen på et andet tidspunkt af året.
Han er villig til at miste en indtægt på 60øre/kWh ved selv at brænde energien af.
Egentlig er emnet mere et skattemæssigt end teknisk problem. Normalt ville man vel ønske at få al tilgængelig effekt ud af cellerne, og så er der jo ikke noget "overdimensioneringsproblem".
Ikke helt enig.
Jeg ser det som et optimeringsopgave, hvor jeg ønsker at minimere omkostningen pr. kWh fra et givet solcelleanlæg, hvor man har en kunstig begrænsning på ac-effekten ud af anlæget.
Når skatteregler og 6kWp grænsen tages i betragtning, må man også se på hvor meget el husstanden normalt bruger. Uden elvarme/varmepumper kniber det at bruge mere end 5000kWh om året, og så er der jo ingen grund til at installere mere end 6kWp solceller.
Min hustand bruger p.t. 6MWh/år (2 voksner og en elbil). På lidt længere sigt, vil vi sansynligvis erstatte oliefyret med en luft/vand varmepumpe og dermed øge elforbruget til 11-12 MWh/år. Derfor har en minimering af "elimporten" interesse.
Man kan selvfølgelig overveje tilbagebetalingen af ekstra solceller kan svare sig med de ekstra kWh man kan få ud af en overdimensionering. Beklageligvis er disse beregninger helt afhængige af tilskud, skatter og regler, der intet har med reelle energipriser at gøre.
Det er netop det der gør optimering besværlig og jeg manglede data, der kunne fortælle hvordan den typiske instråling fordeler sig over dagtimerne for at kunne komme med et godt bud på hvor det ikke længere gav mening at smide flere celler på. Alle modeller jeg har set er meget simple og har ikke den indbyggede 6kWp grænse indbygget.
Nu viser tallene her at jeg løbe ud af tagflade først :)
Martin
Alternativt kan man bruge den ekstra energi om sommeren til at varme vand til forbrug om aftenen og morgenbadet. Det kræver bare lidt ekstra styring af anlægget.
Det er en simpel betinget aktivering: Hvis aktuel produktion >6 kW og akkumuleringstank ikke er ved maks temperatur allerede, aktiver da varmepumpen.
Kræver blot at man har kontrol over hvor ens MPP tracker i solcelleinverteren er.
Denne artikel undersøger nye måder at placere solceller/solpaneler på - men det øger tilbagebetalingstiden. Så det er en overvejning af brugt grundareal og tilbagebetalingstid (PS: Der er endnu mere nyttig information end det jeg nævner - læs den - den er interessant): Massachusetts Institute of Technology (2012, March 27). New dimension for solar energy: Innovative 3-D designs more than double the solar power generated per area. ScienceDaily: http://www.sciencedaily.com/releases/2012/... Citat: "... [b]Amazingly, the results from the structures they've tested show power output ranging from double to more than 20 times that of fixed flat panels with the same base area.[/b] ... The MIT team initially used a computer algorithm to explore an enormous variety of possible configurations, and developed analytic software that can test any given configuration under a whole range of latitudes, seasons and weather. Then, to confirm their model's predictions, they built and tested three different arrangements of solar cells on the roof of an MIT laboratory building for several weeks. ... [b]While the cost of a given amount of energy generated by such 3-D modules exceeds that of ordinary flat panels, the expense is partially balanced by a much higher energy output for a given footprint, as well as much more uniform power output over the course of a day, over the seasons of the year, and in the face of blockage from clouds or shadows. These improvements make power output more predictable and uniform, which could make integration with the power grid easier than with conventional systems, the authors say.[/b] ... At first, the researchers were distressed when almost two weeks went by without a clear, sunny day for their tests. [b]But then, looking at the data, they realized they had learned important lessons from the cloudy days, which showed a huge improvement in power output over conventional flat panels.[/b] For an accordion-like tower -- the tallest structure the team tested -- the idea was to simulate a tower that "you could ship flat, and then could unfold at the site," Grossman says. Such a tower could be installed in a parking lot to provide a charging station for electric vehicles, he says. ..." http://web.mit.edu/newsoffice/2012/three-d... http://pubs.rsc.org/en/content/articleland... http://www.rsc.org/suppdata/ee/c2/c2ee2117... http://web.archive.org/web/20120716085838/...
Hvad med at kombinere understående med ovenstående?:
University of California - Los Angeles (2012, July 20). Highly transparent solar cells for windows that generate electricity. ScienceDaily:
http://www.sciencedaily.com/releases/2012/...
Citat: "...
The UCLA team describes a new kind of polymer solar cell (PSC) that produces energy by absorbing mainly infrared light, not visible light, making the cells nearly 70% transparent to the human eye. They made the device from a photoactive plastic that converts infrared light into an electrical current.
...
With this combination, 4% power-conversion efficiency for solution-processed and visibly transparent polymer solar cells has been achieved.
..."
http://dx.doi.org/10.1021/nn3029327
Opfølgning til:
1 Mar 2012, Self-Charged Graphene Battery Harvests Electricity from Thermal Energy of the Environment:
30 Apr 2012, Graphene Battery made of Low Cost Reduced Graphene Oxide:
http://arxiv.org/abs/1204.6688
PDF:
http://arxiv.org/ftp/arxiv/papers/1206/120...
Citat: "...
Here, we demonstrated that graphene “battery” can be made of low cost Reduced Graphene Oxides (RGO). We also replaced the gold electrode with graphite, which cuts the cost a lot. Besides, glass, instead of silicon dioxide/ silicon substrate was used in this work, showing the potential of making this product much cheaper and makes the processes much simpler.
..."
Når nogen har fundet et sted at købe denne slags glas (eller solcellepaneler) må de godt sende et indlæg her:
April 26, 2012, Through a glass, clearly.
MIT researchers find a way to make glass that’s anti-fogging, self-cleaning and free of glare:
http://web.mit.edu/newsoffice/2012/glare-d...
Citat: "...
Through a process involving thin layers of material deposited on a surface and then selectively etched away, the MIT team produced a surface covered with tiny cones, each five times taller than their width. [b]This pattern prevents reflections, while at the same time repelling water from the surface.[/b]
Image: Hyungryul Choi and Kyoo-Chul Park
...
Ultimately, they hope it can be made using an inexpensive manufacturing process that could be applied to optical devices, the screens of smartphones and televisions, solar panels, car windshields and even windows in buildings.
..."
Formentlig skal der mærker på vinduerne, så fugle ikke tror de kan flyve igennem.
Jeg står foran en investering i solceller, men da jeg bruger mere strøm end jeg kommer til at producere med solceller (el-opvarmet vandbåren gulvvarme…) havde jeg tænkt mig at dele projektet op i to:
1: Solceller
2: Jordvarme (måske på et senere tidspunkt)
Da cirkulationspumpen til jordvarmen bruger en del strøm havde jeg tænkt at medregne dette i solcelle dimensioneringen, således at anlægget blev overdimensioneret i forhold til hvad vi normalt bruger i el (ca. 5000 kWh/år) hvis man ikke medregner det som vi bruger på varmen.
Hvor meget skal man regne med at pumpen bruger af strøm i forhold til hvad et jordvarmeanlæg leverer af varme?
Er der nogen som kan dele deres erfaring mht. kombinationen af solceller og jordvarme?
Jeg havde tænkt mig at installere et anlæg på ca. 8kWp, og mht. placering etc. Det er et skøn at anlægget ville kunne levere ca. 7.000kWh/år (der vil nok også være dage hvor inverteren vil nå max og herved skære toppen af produktionen). Ud fra ovenstående artikel forventer jeg at skulle kunne nøjes med en 6kWp inverter eller to 3kWp invertere. (Solpanelerne kommer til at ligge på to forskelligt orienterede tagflader).
Er der nogen som har erfaringer i effekt tabet i en 6kWp inverter i forhold til effekt tabet i to 3kWp invertere?
Er der nogen begrænsning for i hvor lang tid en inverter kan køre på max?
Er det på noget tidspunkt relevant for en privat husstand at have inverterkapacitet på over 6kWp?
Prøv at fortæl mig hvor meget strøm du bruger at varme huset op pt. Det må være meget med et el-opvarmet vandbåren system.
Hvor stort er huset og hvor gammelt er det. Hvor mange mennesker bor I i huset.
Jeg skal også bruge hvor meget du bruger til at varme brugsvandet op pt. Det må ske i en seperat elvandvarmer pr.
Med disse oplysninger skal jeg regne lidt på tingene for dig.
Jeg har selv jordvarme og et solcelleanlæg og det virker fint.
Hej Allan
Huset er 200 m^2 og er bygget i 1998 og er opvarmet med en aftræksventilationsvarmepumpe fra Vølund (NIBE fighter 310P).
Vi er 2 voksne og to børn.
Estimeret forbrug til almindelig el: 5.000 kWh/år
Varme: 12.000 kWh/år (jeg har ikke nogen separat måling for brugsvandet)
Totalt forbrug af el er ca. 17.000 kWh/år
Oplysninger som jeg kan finde på dette indikerer i at elvarme kræver ca.110 kWh pr. m2 om året, men det kan ikke helt sammenlignes med det system som jeg har... Huset har en energimærkning svarende til B.
Hej Kari
Kan du ikke lige prøve at aflæse i din pumpe hvor mange timer din el-patron har kørt. Med det elforbrug virker det som om den har kørte det meste af tiden. Jeg har et hus på 167 m2 fra 2008 som bruger mellem 3700 - 4300 kwh afhængigt af hvor koldt det er.
De her Nibe ventilationspumper er utrolige dårlige og jeg vil råde dig til at investere i en luft/vand varmepumpe alternativt jordvarme. Boligventilationspumperne er ikke egnet til opvarmning af hele huset, men kun til at lave varmt brugsvand. Når den skal lave varme til hele huset er den for lille og skal derfor bruge el-patronen til at klare opgaven.
Hej Allan
Jeg kan ikke umiddelbart aflæse hvor lang tid el-patronen har kørt, men den kører en del. De 3700 - 4300 kwh som du bruger om året, er det med eller uden brugsvandet? Det lyder som et meget lavt forbrug. Hvad er det for et anlæg?
Som jeg skrev tidligere så for venter jeg først at skulle investere i et solcelle anlæg på ca. 8kWp for efterfølgende måske at investere i et Jordvarmeanlæg (eller luft-vand varmepumpe).
Hvad er din erfaring mht. kombinationen af solceller og jordvarme?
Er solcelle anlægget dimensioneret til at tage både dit almindelige el-forbrug og el-forbruget til jordvarmeanlægget?
Hej Kari
Jeg har et jordvarmeanlæg fra IVT i et nyt hus fra 2008 på 167 m2.
Ja det er incl. brugsvand.
Jeg ville absolut investere i en luft/vand pumpe til at varme dit hus op. Det ville være så meget billigere. Sandsynligvis vil du komme ned i noget der hedder 7.000 kwh om året til opvarmning i stedet for de nuværende 12.000 kwh.
Forventet produktion fra solcellerne er 6400-6600 kwh om året årsforbrug til varme og husholdningen er cirka 8.200 kwh. forventer dog at skifte en del spot pærer til led i stedet for og på den måde komme under 8.000 kwh om året + anlægget bliver udvidet med yderligere 6 stk 190 watts panelere til januar 2013.
Pt har du en elregning på cirka 38.000 kr om året. Jeg håber at komme ned på 1.200 - 1.400 kr.
Hvor i landet bor du?
Ja man må sige at der er plads til forbedringer...
Vi har overtaget dette hus for et år siden og nu fået et bedre overblik over hvor vi kan sætte ind mht. energirenoveringen. Så jeg må se at komme igang med første etape... (Solcellerne, man ved jo ikke hvor lang tid nettoordningen vil vare ved).
Hvilket fabrikat er solcellerne/inverteren som du har? Og yder anlægget som forventet?
Vi bor i Frederikssund i Nordsjælland.
Nu er anlæget installeret.
7kWp på solcelle siden og en 5.5kW inverter.
Data: http://www.citystromer.dk/solar.php
Martin: Gem data for igår (20 april) det var stort set så perfekt en sol-strøm dag som man nogen sinde kan forvente at få her i landet.
Ja, det er der ingen tvivl om - selv med min ringe praktiske viden om solceller, er det til at se ;-) Det eneste der kan ændre den producerede energi fra anlæget, er at dagslængden ændres. Bliver spændende at se hvordan sommermånederne bliver. Med en overdim. på solcelle siden, vil jeg sansynligvis ikke se fald i sommerperioden pga. temperaturen, da inverteren er den begrænsende faktor.
Da jeg lider af et sandt samlegen, mht. tal (oma), så kan du være sikker på at de er gemt :)
Logger med 1 min opløsning alle data fra inverteren. Havde desuden tænkt at grabbe DMI's lokaludsigt ved samme lejlighed.
Havde desuden tænkt at grabbe DMI's lokaludsigt ved samme lejlighed.
Ikke nogen dårlig ide. Overvej om det er mere relevant med den geografisk nærmeste målestations data.
Kun et spg. om at finde den - det er ikke alle, der har solindstrålingen med.
Dels er de 6kWp nu ikke så interessante mere med nye regler, dels kan der blive noget med omkostning til inverter. Det gælder vel stadig, at man får mest effekt ud ved at inverteren ikke begrænser det.
PH's kurve viser så, at hvis man kan spare ved at gå ned i invertereffekt, taber man kun marginalt i sol-effekt. Med den nye timeafregning er det lige blevet en tand mere indviklet at optimere økonomien i et anlæg, og det er efter min mening det værste ved den nye ordning.
Jeg har ikke som sådan begrænset inverteren, men ønskede en inverter med 3 MPPT'ere - det kunne den PIKO 5.5 jeg har. Det er ikke den mest effektive inverter, men det betyder ikke alverden. Den primære grun til den ekstra solcelleeffekt i forhold til inverteren er at der er en 6kWp grænse for inverteren og at det ser pænere ud på mit tag med de ekstra 4 paneler :) Godt nok er et gammelt eternittag ikke det kønneste i denne verden, men der er jo ingen grund til at få det til at se grimmere ud.. ;-)
Men under alle omstændigheder er det nærmest umuligt at optimere noget som helst som Folketinget blander sig i...
Idealet i min solcelleinstallation er givet ved denne kurve (20. april 2013):
http://www.citystromer.dk/solar/graphs/gra...
Kun dagslængden kan ændre på den, så den giver en god ide om at jeg nok ikke skal forvente mere end 60kWh på noget tidspunkt (dagen kan blive små 3 timer længere end den var den 20. april).
EDIT (update): Så kom der en ny god ref. kurve :)
http://www.citystromer.dk/solar/graphs/gra...
Re Martin
Kurven for effekt og power du viser for i dag er jo næsten ideel og meget flot. Hvordan så økonomien ud hvis du gik op til de 6kWpeak, og kunne det svare sig at sætte de ekstra paneler op?
Jeg holder med om at økonomien i et anlæg er umulig at vurdere med folketingets evindelige ændringer.
Det efterlader markedet til dubiøse spekulanter og foretagender der ikke har noget i klemme selv, som for eksempel statslige og kommunale selskaber eller andre med monopolagtig status. Var det meningen, eller blot en uheldig sideeffekt?
6,27 kW solceller, Piko 5.5, beliggende i postnr 5463, syd +15°, 47° fra vandret
2013-04-20: 42,9 kWh
2013-05-03: 43,3 kWh
Kommentarer (76)