Originalitet er vejen til vækst

Af 

Jens Christian Djurhuus er formand og Peder Andersen er næstformand for Det Frie Forskningsråds bestyrelse

Danmarks nye innovationsstrategi står for døren. Strategien ser ud til at tage udgangspunkt i samme udfordring, som i hvert fald de to tidligere regeringer - og med dem de fleste af verdens industrialiserede lande - har kæmpet med det seneste årti: Hvordan får vi mere effektivt omsat forskningsresultater til innovation og vækst? Alle hidtidige forsøg har vist, at det er en meget vanskelig mission.

Hidtil har man nærmest ensidigt arbejdet med at slå bro fra viden til vækst og set bort fra forskningen i sig selv. Men al erfaring viser, at den første og vigtigste forudsætning for, at forskningsresultater kan bruges af virksomheder og munde ud i nye, konkurrencedygtige produkter og teknologier er, at forskningsresultaterne er originale og af allerhøjeste kvalitet.

Helt små skridt på helt den samme vej, som andre forskere i verden betræder, giver slet ikke det forspring, der skal til for at løbe nye produkter i gang. Det var for eksempel kun gennem en meget dyb og eksakt forståelse af hjernens kemi og et mod til at gå helt egne veje, der gav en dansk virksomhed som Lundbeck Pharma A/S tilstrækkeligt forspring til at udvikle og markedsføre sine antidepressive medicinalprodukter.

Men hvor kommer originalitet og videnskab i verdensklasse fra? Det kommer fra forskerne selv. Det er forskerne, der sidder helt ude på kanten af, hvad vi ved i dag, og som kan se konturerne af, hvad vi endnu ikke ved. Det er ikke politikerne og universitetsledelserne. Skal vi være originale, nytter det ikke at hente inspiration i tendensrapporter fra OECD eller dyrke 'the grand challenges' på samme måde som alle de andre.

At gå en anden vej kræver mod. Et mod, der slet ikke har været til stede i den globale forskningspolitik de seneste mange år. Når det er forskerne, der skal være originale og verdens allerbedste, så skal de sættes fri, men samtidig udsættes for en hård og åben konkurrence, hvor det kun er kvalitet og originalitet, der tæller.

Det bør være helt centralt i regeringens innovationsstrategi.

Men hvordan står det til med friheden og den åbne konkurrence om kvalitet og originalitet i dansk forskning? Universiteterne modtager årligt op mod 6 mia. kr. til forskning i såkaldte basismidler fra staten. Som det er nu, henter universiteterne derudover op imod 50 pct. af deres samlede midler fra eksterne kilder. Den finansiering er imidlertid ikke gratis.

I langt de fleste tilfælde følger der krav om medfinansiering fra universiteterne med de eksterne midler. Det betyder, at en stor del af basismidlerne bruges som medfinansiering til eksternt finansierede forskningsprojekter. Dermed bliver det i vid udstrækning de eksterne parter, der sætter dagsordnen for brugen af universiteternes egne midler.

Hvis den eksterne finansiering stiger - og det er det erklærede mål - vil en endnu større andel af universiteternes basismidler være bundet til at drive de eksternt finansierede projekter. Derudover laver universitetsledelserne hvert år deres egne satsninger inden for områder, hvor de vurderer, at universitetet kan gøre en forskel. Status er altså, at rummet til emnefrihed under universiteternes basismidler er lille og begrænses mere og mere.

De tre store statslige råd Det Frie Forskningsråd, Det Strategiske Forskningsråd og Rådet for Teknologi og Innovation uddeler samlet knap 3 mia. kr. årligt. Af disse er det kun godt en mia. kr., der uddeles alene på baggrund af forskningsprojektets originalitet og kvalitet.

Den ene mia. kr. har været et nogenlunde konstant nominelt beløb over de sidste knap ti år samtidig med, at de samlede offentlige forskningsmidler er steget med næsten 50 pct. Endvidere er der kun ganske få fonde, der har kombinationen af kvalitet og emnefrihed i højsædet, når de uddeler forskningsmidler. Mens eksterne og strategiske midler altså spiller en større og større rolle, indskrænkes forskningsfriheden.

Originalitet og kvalitet er under pres i dansk forskning. Det er en kendsgerning, som er sammenfaldende med lav vækst og lav produktivitetsøgning i Danmark. En kendsgerning som også gælder i et land som Storbritannien, hvor et oprør fra nobelpristagere og hæderkronede forskningsinstitutioner ulmer.

Den manglende prioritering af høj videnskabelig originalitet og kvalitet bør vække alvorlig bekymring på Christiansborg og i erhvervslivet - og derfor sætte et væsentligt aftryk på den kommende innovationsstrategi.

Emner Forskningspolitik

Flere indlæg fra denne blog

Forsiden lige nu

Rejsekort: Sådan vil vi udnytte et års timeout

Motorproblemer tvinger Dreamliner til nødlanding

Tysk politiker mistænker Danmark for at vildlede sig til EU-milliarder

Velkommen til projekt 'observatorium på Sardinien'

Plast kan beskytte astronauter på vej til Mars

Saab stadig lunkne på Danmark

Kom til Malmö i aften og se et verdensrekordforsøg

Problemerne går i ring: Her er rejsekortets ømme punkter

Flere nyheder

Kommentarer (4)

Max Kjeldgaard

[qoute] Status er altså, at rummet til emnefrihed under universiteternes basismidler er lille og begrænses mere og mere. [quote/]

Efter min mening er alt det, vi lever af i dag et resultat af "rige fædres sønner" der ind imellem at de gik "og danderede den" fik en glødende interesse for ét eller andet, som de så "fulgte helt til dørs" - Altså "emnefrihed"-

I dag har vi afskaffet de "rige fædre" og samfundet har overtaget opgaven - dvs de institutionelle institutioner-.

Når emnefriheden begrænses forsvinder mulighederne for det af kronikørerne efterlyste forspring. MEN effekten heraf ses ikke med det samme, da "forspring" skal modne i en længere årrække, men så er skaden til den tid nærmest uoprettelig.

  • 0
  • 0
iver schmidt sørensen

"Man" bakker for lidt effektivt op om de ganske almindelige uakademiske danskere der barsler med mange nye ideer .
Mange gode ideer går tabt , eller stjæles fra udlandet fordi opfinderen ikke får den nødvendige hjælp til at sikre rettigheder og efterfølgende en dansk produktion.

  • 0
  • 0
Bjarke Mønnike

.....og opfindere og entreprenører skal omsætte denne viden til produkter.

Men da man snyder opfindere og sætter entreprenører i fængsel så kommer vi ingen vegne.

Lige som sukker og fedtafgiften får Fleggårds omsætning til at blive af astronomisk størrelse, således bliver danskerne fattigere af at uddanne en overtallig skare djøffere, der skal have kæmpe honorarer for at hjælpe samfundsborgere der reelt har betalt deres uddannelser.

Når man ser Apples Slagsmål med Samsung om patentrettigheder så tales der om beløb, ingen nok så hæderlig opfinder kan forsvare sig imod, hvis hans ideer bliver stjålet ,af firmaer af tilsvarende størrelser.

Når en eller anden....kald ham bare Ole opfinder.....har set en løsning på et problem.......så har han behov for hjælp af dygtige personer........de er bare ikke gratis.....der er grådige.......Staten vil have penge for patenteringen, der for at skulle kunne bruges til noget ,skal have en tekst, der er "Peer Reviewet" af patentbureaukrater , derefter skal teksten oversættes til alverdens sprog og patenteres i strategisk vigtige lande.

Hvorfra man så modtager sine patentrettigheder fra " The commisioner of Patents and Trademarks" i de pågældende lande

Innovationer kan sagtens forbedres i forskningsmiljøerog selvfølgelig får forskere også geniale ideer,men det er en misforståelse at forskere alle er egnede opfindere og at innovation skal forgå i sådanne miljøer alene.

Det tror politikere desværre.

Hvis en stat ville have ideerne op af skufferne.....for der ligger der de i bunkevis....dels fordi de fleste som har fået disse, ikke magter eller orker at at gennemføre en patentering, salg og eventuelt opbygge en produktion i en verden, der idag er så global som den er, hvor en ide....af enhver art....kan spedes over hele kloden.....som Pussy Riots....i løbetaf ingen tid.

Hvor en entreprenør der har produktionsapparat og økonomiske forhold ....lavskat og billig arbejdskraft....kan kopiere en vaklende økonomi i et nystartet firma sønder og sammen....her kunne staten træde til som entreprenør der for opfinderen patenterede og bragte ideen frem til produktstadiet og fik solgte ideen til fordel for opfinder og stat.

De fleste opfindere er ikke interesserede i at få deres egne virksomheder , da det kræver en administativ evne ,som det nysgerrige legebarn de fleste opfindere er, ikke har . Når de har løst et problem, så lægges ideen ned i skuffen, fordi der en masse andre interesante problemer der er dukket op i mellemtiden som fanger deres interesse.

  • 0
  • 0
Søren Hetland Basse

Det der får det kapitalistiske system til at fungere så effektivt er at alle involverede parter bliver optimalt motiverede gennem økonomiske incitamenter.
For at kreativitet skal kunne udfylde den samme økonomiske funktion i det postindustrielle Idesamfund, må patent og copyright nødvendigvis erstattes af en mekanisme som dynamisk honorerer ideophavsmænd og videreudviklere.
Havde det blot været et spørgsmål om de rette forskningsbetingelser, havde udviklingen allerede været godt i gang!
Den gang "håndværkerne" arbejdede indenfor den agrare produktionsfamilie, var hans motivation stækket af at han blot bidrog til fællesskabet. Det var først da håndværksprodukterne blev til varer, som håndværkeren selv fik et direkte udbytte af, at det kapitalistiske system udfoldede sig eksplosivt.
Det samme gælder naturligvis produktionen af ideer og innovation!
Scroll til 3 del af "Idesamfundet" så får I mekanismen! De to første dele er argumentationen for at det bliver sådan.
http://videnskabeligindsigt.blogspot.com/2...

  • 0
  • 0

Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten