INGREDIENSER
Menneskelig grådighed
Finanssystemets konfiguration
Et stk. infostorm
TILBEREDNING
Ad 1) Skru tiden tilbage til 2007, hvor finanskrisen ramte. Den ramte hårdt blandt andet på grund af den velkendte psykologiske kendsgerning, at mennesker hver især kan være grådige, griske og selvinteresserede, som en tidligere ansat i den amerikanske bank Goldman Sachs for nyligt erkendte: 'Miljøet i banken er mere giftigt og destruktivt end nogensinde før. ... Uden kunder kan du ikke skabe indtjening. Faktisk kan du slet ikke eksistere. Lug ud blandt de bankfolk, der er moralsk bankerot, uanset hvor meget indtjening de skaber for firmaet. Og få kulturen på ret fode igen, så folk vil arbejde her af de rigtige grunde'. Lad denne rudimentære, men alligevel ganske triste, indsigt simre et øjeblik.
Ad 2) Det finansielle system består af en lang række produkter og fænomener: Auktioner, handler, aktier, pantebreve, ejendomme, tilsynsmyndigheder, selskaber, banker, kreditforeninger, lånetyper, børser, medier, mæglervirksomheder og andre mærkværdigheder. Dette system indeholder en række bestemmelser for, hvordan køb og salg af diverse finansielle produkter skal foregå, retningslinjer for låntagning, likviditetskrav til bankerne, valutakurspolitikker etc. Produkter og foreskrifter kan blandes på forskellig vis, nogle blandingsforhold kan være ganske giftige. ATP's direktør, Lars Rohde, karakteriserer eksempelvis situationen i Danmark - fra fastkurspolitikken, bankernes indlånsvanskeligheder og rentetilpasningslån til pres på kronen og problemer med valutareserven - på følgende måde: 'Forløbet i efteråret 2008 illustrerede imidlertid, at kombinationen af en fastlåsning af kronen til euroen, men uden at Danmark er formelt medlem af eurozonen, et betydeligt indlånsunderskud i banksektoren og en stor relativ andel af rentetilpasningslån potentielt udgør en giftig cocktail: Skabes der den mindste usikkerhed om valutakurspolitikken, kan alene eksistensen af et betydeligt indlånsunderskud og refinansiering af store udeståender af rentetilpasningslån skabe et pres på valutareserverne.' Cocktailen kan fortyndes og nåede ikke sin fulde toksiske styrke, men var alligevel særdeles farlig for den danske økonomi, da krisen begyndte at kradse.
Ad 3) Man kan oplyse med information, men man kan ligeledes vildlede købere, sælgere, investorer, spekulanter, rådgivere, journalister, politikere og alle andre aktører i den finansielle manege med information. Kan man manipulere med den information, som beslutningstagere får forelagt eller har til rådighed i forbindelse med overvejelse og beslutning i finansielle anliggender, hvad enten det drejer sig om det private hus- eller lejlighedskøb, erhvervelsen af en erhvervsejendom, investeringen af pensionen eller ungernes børneopsparing i aktier eller obligationer osv., så kan man manipulere med, hvad folk gør både individuelt og kollektivt. I samlet trop kan man få dem til som lemminger at marchere lige ud over kanten og ned i finansafgrunden. Sådanne infostorme kan være givet ved pluralistisk ignorance, informationskaskader, bystander-effekter, polariseringsmekanismer, ekkokamre, rammeeffekter eller i kombinationer heraf.
Bland nu 1, 2, og 3, og du har Nedtur! Finanskrisen forstået filosofisk.
Der skal kun én ingrediens til for at skabe en finanskrise: Gæld!
I Danmark har vi primært haft gæld på to forskellige former, alm. statsgæld og privat gæld i form af boliglån, hvilket har nogenlunde den samme effekt da tilbagebetaling af privat gæld forhindrer at pengene kommer i omløb igen for derved at fodre statskassen.
Havde alverdens stater undladt at spendere over evne var der heller ikke blevet nogen finanskrise.
Det er lidt omvendt at sige at finanskrisen opstod på grund af grådighed, det er mere korrekt at sige at finanskrisen opstod på grund af fornægtelse af eksistensen af grådigheden. Det kræver lidt at man kender til hvad der sker oppe i hovedet på finansfolk og kan stirre galskaben lige i øjenene.
Man skal huske på at bankerne egentligt blot er et service-erhverv, de har aldrig været skabt til at skulle generere penge. Lige så lidt som frisører. Når man således begynder at mene at vi faktisk godt kan leve af at klippe hinanden så ender man i de her mærkværdige fornægtelser. Således også fornægtelsen af de ikke-uendelige ressourcer med videre.
2005 og du vil opdage at udvindingen af konventionel olie toppede og man derfor kun har øget udvindingen med meget dyrere olie - hvor meget af denne nye "olie" skulle ledes tilbage til yderligere udvinding af olie, hvorfor resten af markedet havde meget mindre. Læg mærke til at prisen i midt 1990erne var 15$ per tønde - og i 2008 var oppe og ramme 140$. Det er en stigning der vil noget - da ALT er afhængigt af billig energi (og dermed billige materialer samt transport osv).
Læg hertil en reaktionstid på før markedet og verden opdager det - og vi har en del af krisens opståen.
Læg mærke til huspriserne efter 1993 flyver væk fra middelpunktet i en grad, som ikke er set siden 1920erne.. Allerede der var kimen til husmarkedets krise lagt. Og man vidste det UDMÆRKET - alligevel gjorde man intet ved det.
Læg mærke til man indførte afdragsfrie lån - og kom ikke og sig at folk bare kunne have tænkt sig bedre om - De har massere af analyser af befolkningsmængder og vidste udmærket, hvordan folk ville opføre sig når de pludseligt fik 1 mio dumpet ned mellem hænderne for intet andet end at sidde på sofaen og drikke øl. Det var simpelthen abe-fælden om igen. Hvem tjente penge på at huspriserne steg - du ved godt at lånte penge skal betales tilbage igen med renter, ikke? Det gjorde spekulanter, banker og staten. Og de vidste udmærket, hvordan fremtiden så ud når pludseligt energi, fødevarer bliver meget dyrere samt real-lønninger stagnerer og der kommer øget arbejdsløshed.
Det er sjovt så kloge og forudseende de er når det går godt - og ligeså hurtige de er til at løbe fra ansvaret når det så går dårligt...
1. Opdrag flertallet af befolkningen til at tro at værdi kommer af ingenting, og der hver måned på magisk vis er købekraft på dankortet, uden at du selv skal yde eller skabe nogen form for værdi for fællesskabet. 2. Bild befolkning ind at bare skatterne på boliger, fødevarer, energi og andre livfornødenheder holdes [Edit: LAVE] skal det nok gå alt sammen 3. Ansæt de dygtigste og mest veluddannede i offentlige sektor til at holde øje med og kontrollere at de få der stadig evner at producere værdi. 4. Sæt de mest uduelige i spiden for landet ledelse
Så har jeg rettet fejlen for dig.
Men ellers meget rigtigt set, Forhåbentligt vil den nuværende regering gøre det bedre.
R
... og at jorden befolkningstal ikke kan fortsætte med at vokse.
En anden grund til krise er 'forkert' brug af systemet:
1) Der er et behov (krav fra XXX): Der oprettes en 'konto' med 0,-
2) Der trækkes et beløb: Kontoen går i minus
3) Der overføres penge fra skatter/afgifter/provenu til kontoen
4) Indførsel af renter og renters rente (evt. med tilbagevirkende kraft)
5) Der kan aldrig betales 100% tilbage - bl.a. p.g.a. 'tid og slid'.
Med rente af renter, har systemet en eksponentiel funktion - der i ovenstående eksempel begynder i minus - og deraf "Negativ vækst", selv i et perfekt ligevægts-system.
http://www.matlex.dk/exp.html
De rige bliver rigere, og de fattige bliver fattigere!
Så, det er hovedsageligt rent imaginære 'penge' vi/regeringen tumler og omrokerer med i dag.
Ned af bakke - indtil systemet mister goodwill, og evt. kollapser.
Yd, og du kan/skal nyde ~ og lån ikke mere end der kan betales tilbage (evt. m. renter^. --- kan evt. "forbydes v. lov" som andre lande/kulturer har)
En nationalisering kunne løse visse dele/problemer - dog er det Danske og Internationale samfund nu så differentieret, at jeg næppe tror f.eks. en pilot ville acceptere f.eks. 10 får for en flyvetur til den anden side af kloden :ø)
"Penge", og dermed også div. bobler/lån/IOU's er kommet for at blive - det gør "ting" nemmere, for dig-mig-os-dem-ApS-etc.-etc.
(Derudover er størstedelen af bankverdenen i dag jo digitaliseret - og mange værdier/penge er deraf hovedsagelig 0/1'ere i en computer)
Rettet - brug af kontrol tegn i ovenstående tekst.
Citat:" When applied to daily transaction requirements, this amounts to approximately 25 billion simplified transactions per day. To put the transaction number into perspective, this is equivalent to all the credit card transactions projected to be made daily by every individual on the planet from now until 2050, when it is expected that the world will be inhabited by nine billion people."
http://www.storagenewsletter.com/news/flas...
4 stk. 1.2 TB diske i en 64-core server. Ikke simpelt, og ikke umuligt.
Dataoverførslen derimod - nogle der har et bud på et sikkert system, der ikke kan 'hackes' ?
Lyder næsten som 'opskriften' på den næste krise/ulykke :-|
(- og 9 mia. mennesker med NemID papkort - næppe ;ø)
En væsentlig årsag til krisen er, at der er mange, der forsøger at hive penge ud af noget, der i virkeligheden er et zero-sum game: Kurser på aktier, valuta m.m. Hver gang der er en, der tjener på det, er der også en, der taber på det. Med mindre der er en generel stigning i alle kurser, for så kan alle videresælge med fortjeneste. Men hvis der ikke ligger nogle reelle værdistigninger bag kursudviklingen, er det begrænset, hvor langt tid det kan gå. Man så det med tulipanløg i Holland, man så det med boligmarkedet i 1990'erne, man så det med guldpriser i 1980'erne, osv.
Det er i sig selv ikke noget problem, at der er nogen, der taber i dette spil. Problemet kommer, når spekulanterne skubber risikoen fra sig, så det er alle andre, der kommer til at betale gildet til sidst. Det sker f.eks. ved, at der oprettes et firma, som står som ejer af de værdipapirer, der spekuleres på. Firmaet vil ikke på lang sigt tjene noget, men i de år, hvor det går godt (og også nogen gange, når det ikke gør), betales absurde lønninger og bonusser til cheferne. Til sidst går firmaet konkurs, men cheferne taber ikke noget ved det -- tabet betales af de banker, der har lånt penge til firmaet, skattevæsenet, og diverse andre kreditorer.
Det samme sker i perioder med byggeboom: Der laves en række projekter, som i den sidste ende ikke kan indtjene de penge, der er lånt til projektet. Men projektmagerne er ligeglade: Deres fortjeneste ligger i de høje lønninger, de allerede har indkasseret.
Er det måske det samme der sker med Vestas.
Så længe de voksede, var der hele tiden nye og flere produkter til at betale for service og gamle fejl. I det øjeblik væksten stopper kommer vedligeholdelses omkostningerne rullende som en lavine.
Det samme kan ske med vind-møller og -parker. De daglige driftsomkostninger og vedligehold er små under ekspansionen relativt til investeringerne, men når det stopper bliver det pludselig mærkbart.
Kunne du så ikke have rettet sætning 3? Den har en mystisk afslutning!
Citat:
3. Ansæt de dygtigste og mest veluddannede i offentlige sektor til at holde øje med og kontrollere at de få der stadig evner at producere værdi.
Citat slut.
... ved en "Public Banking in America" konference.
Det er en genfortælling af hvad hun har sagt på en YouTube video.
Det er om Canada, men Canada kan skiftes ud med ret mange landes navn.
Ret godt gået af en 12-årig.
Artikel (En ud af mange nettet flyder med):
http://www.alternet.org/story/155700/12-Ye...
Youtube video:
http://www.youtube.com/watch?v=Bx5Sc3vWefE...
Kommentarer (13)