Natten efter et irriterende nedbrud med en malersprøjte lå Søren Toft Sørensen søvnløs og overvejede, om arbejdet ikke kunne gøres på en bedre måde. Det blev starten på opfindelsen af et nyt system til at lægge keramisk slidlag på valser i papirfabrikker

Læs artiklen i layoutet version - her Søvnløse nætter er umiddelbart ganske irriterende, mens de står på. Men de kan vise sig at være ganske nyttige for opfindsomheden. Den morale kan man uddrage af historien om værktøjsmager Søren Toft Sørensens opfindelse af et nyt princip for pålægning af slidlag på valser i papirindustrien.

Et princip som både er hurtigere, billigere, renligere og generelt ressourcebesparende i forhold til de hidtidige fremgangsmåder. Søren Toft Sørensen driver Beva special svejs aps i Hirtshals, der blandt andet beskæftiger sig med renovering af papirvalser - så det var ikke en ukendt verden, han trådte ind i i den vågne nat.

Det er grundlæggende dyrt at lægge slidlag på valser. Ikke mindst når materialet er keramisk materiale. Belægningen bruges til at lave hårde overflader på papirruller. Den klassiske fremgangsmåde er, at sprøjtemale laget på valsen. Det foregår typisk med et sprøjteanlæg inde i en kabine, fordi det sviner forholdsvis meget. Der er samtidig et pænt stort svind på op til 20 procent, når valsen bliver sprøjtebelagt samt spild fra opstart og rengøring af pumpen. Og det tager en hulens tid at slibe overfladen, så det bliver plant i overfladen hele vejen rundt.

Slidlag lagt på med opfinders nye teknik ** Søren Toft Sørensen har lagt slidlag på valser gennem en årrække og brugt en manuel sprøjte til opgaven. Der skal bruges cirka 25 kilo komposit til en valse, og det koster 1.000 kroner kiloet. Det tager 20 minutter før materialet størkner.

• En dag gik sprøjten i stykker, og jeg kunne ikke nå at fikse den før det størknede. Det kostede mig en hel del tusindkronesedler, fortæller Søren Toft Sørensen. Det var uheldet, som samtidig var anledning til den lange nat med grublerier. "Det må da kunne gøres bedre og mere effektivt," tænkte værktøjsmageren, mens han vendte og drejede andre mulige løsninger.

Det nye princip er bæredygtigt, stabilt og effektivt

Det kom der et nyt princip til at lægge slidlag på valser ud af. Det er en teknik, som kan lægge slidlaget hurtigt, præcist, med ensartet mætning og minimalt spild. Det er også nemt at rengøre.

Søren Toft Sørensen forklarer, at spildet ikke er mere end max 0,5 kilo af de 25 kilo, der bliver lagt på valsen. Hvis der er spild, bliver det i øvrigt brugt til at belægge de to gavle på valsen. Slidlaget bliver lagt i samme tykkelse over hele fladen, det går hurtigt, det sviner ikke, og der er kun lidt efterbehandling. Ifølge opfinderen med værktøjsmagerens kompetencer tager rengørings- og sprøjteprocessen cirka halv tid i forhold til traditionel sprøjtning.

Sprøjemalet slidlag - den traditionelle metode

Med de gode egenskaber begyndte Søren Toft Sørensen sidste år at drage ud i verden med sit attraktive nicheprodukt for papirfabrikker og vise det frem.

• Når jeg præsenterer det, har folk det med at udbryde "Nå for helvede, er det så simpelt". Men det virker, og vi fik det til at fungere i den første testversion, siger Søren Toft Sørensen.

Den første licensaftale blev lavet med en svensk papirvirksomhed i januar 2012 og er baseret på hemmelig know how. Licensaftalen er formuleret og præsenteret i samarbejde med Opfinderrådgivningen.

Sydafrika åbner sig - ved skæbnens begunstigelser

Ved skæbnens mellemkomst og et par pudsige mellemtræf er opstået en nært stående mulighed for at lave en licensaftale med en stor virksomhed i Durban, der servicerer valser til de fleste papirfabrikker i Sydafrika. Forhandlingerne er i skrivende stund godt i gang, og Opfinderrådgivningen repræsenteret ved Rasmus Offersen bistår med aftalens indhold samt opfinderens forhandlinger med sydafrikanerne.

Den historie starter med, at Søren Toft Sørensens datter tager på ophold som udvekslingsstuderende i Sydafrika. Søren kommer på besøg og kører en tur med faderen i værtsfamilien. Værtsfaderen er i kranservicebranchen og kender mange indenfor industrien.

Da han hører om Sørens nye teknik til at lægge slidlag på papirvalser, laver han et par opkald, og så er der ellers banet vej for præsentationsmøder, som blandt andet giver ordrer fra flere af de overraskende mange papirfabrikker i landet. Alt det ved Søren intet om, da han lander.

• Jeg havde ikke engang mine visitkort med, fortæller Søren, for hvem de gode overraskelser i Sydafrika ikke slutter der. På hans færd gennem papirindustrien opdager han, at hans gamle kunder og kammerater fra den nedlagte papirfabrik i Grenaa, rent faktisk bor og lever i Johannesburg. Da fabrikken i Grenaa lukkede, blev den solgt i to dele. Det havde Søren godt nok hørt om. Men at der var tre gutter fra Grenaa, som var flyttet til Sydafrika og havde genrejst denne ene produktions linje af den gamle fabrik, kom aldeles bag på ham.

• Jeg ringede til Tonny fra fabrikken, som blev lige så overrasket over, at jeg stod der halvanden times kørsel fra fabrikken. Det har hjulpet mig meget at få gode forbindelser dernede, siger Søren, der kom hjem fra Sydafrika i slutningen af maj.

Han er stærkt besluttet på at udnytte medvinden og den gode stemning. - Jeg har fået totalt blod på tanden og er i fuld gang med at lede efter og etablere kontakter i lande som Canada, Indonesien, Tyskland og Finland. Jeg bruger mit eget netværk og søger en del rundt på internettet efter relevante papirvirksomheder, siger Søren, som ikke modtager nogen form for konsulenthjælp til sit potentielle eksporteventyr.

Men hvorfor mon det lige var ham, der fandt på det?

Søren Toft Sørensen indrømmer, at "han i bund og grund hellere vil være ham med hænderne på tingene, end den der trækker i trådene". Men har han selv tænkt over, hvorfor det lige var ham, der fandt på den nye teknik til at lægge keramisk slidlag på valser.

• De siger jo man bliver klog af skade, siger Søren, med henvisning til sprøjten der gik i udu. Ellers tillægger han det betydning, at han er en sjælden værktøjsmager i overfladebehandlingsbranchen, hvor de fleste andre er malere af uddannelse.

• Jeg er vant til at lave mit eget værktøj. Der kan vi godt have en fordel i forhold til konkurrenterne. Det er min faglighed at kunne regne teknikken ud og lave matematiske beregninger på, hvordan det fungerer, siger han. Han mener også, at hans grundige forarbejde hjælper.

• Jeg tænker alle scenarier igennem, før jeg går i gang og overvejer alle faldgruber. Den første valse vi lavede efter den nye metode virkede jo. Så det er nok fordi, jeg er den, jeg er.